JOE BIDEN OPHÆVER ADMINISTRATIVT BIOLOGISKE KVINDERS RETTIGHEDER I USA OG FORRINGER MÆNDS RETSSTILLING MARKANT MED NYE 'TITLE 9'-REGLER

Title 9 er føderale regler, der i sin tid skulle give kvinder de samme rettigheder som mænd ift. universitetsuddannelser og sport. Inklusion af transpersoner i de rettigheder, og den måde det er gjort på, eroderer nu selvsamme kvinderettigheder fuldstændigt. De reducerer også mandlige universitets-studerendes retsstilling til næsten nul i sager, hvor de anklages for seksuelle overgreb og voldtægt.

Det samme er stille og roligt på vej i Danmark med alt fra Regeringens egne lovforslag, såvel som EU-lovgivning som Danmark er tilpligtet at følge, til DBUs nye regler, der muliggør at drenge, der identificerer som piger kan spille med på pigeholdene, omklæde sammen med pigerne m.v.

I USA er tingene ofte større og mere ekstreme, og i dette tilfælde kan hårdheden af det slag, der fra august måned gives til biologiske kvinders rettigheden simpelthen ikke overdrives. Meget af det vi ser i USA, vil søges indført via EU - den proces er allerede i fuld gang, som vi tidligere har beskrevet her på Facebook og på vores hjemmeside www.danskregnbueraad.dk.

Megyn Kelly ryddede fladen i går, da reglerne blev offentliggjort og omfanget stod klart, og hun gennemgår hele regelsættet og alle dets konsekvenser i denne podcast.

Den skal du se - for du skal vide, hvad der venter os også i Europa.

Se hele podcasten HER.

Q & CO. I DAG: MARCUS DIB JENSEN BRINGER ORDEN I B.T.S TRANS-RODERI

KLIK ovenfor for at lytte til Q & Co.

Dansk Regnbueråd var og er skuffede over B.T.s chefredaktør Simon Richard Nielsens afpublicering af Joachim B. Olsens leder om at kronisk kønsdysfori er en psykisk lidelsen - men når det så er sagt, så har Simon Richard Nielsen som få andre mediechefer været villig til at stille op til debat om emnet og sagsgangen på B.T. og vist sig villig til at lytte og 'blive klogere', som han udtrykker det i denne uges Q & Co. med Henrik Qvortrup.

Det må man sådan set bare have respekt for, og det har vi i Dansk Regnbueråd.

I ugens program skærer Henrik Qvortrup igennem og får hul igennem til en af dem, det faktisk handler om: En transperson. Nærmere betegnet youtuberen Marcus Dib Jensen, tidligere formand i Dansk Regnbueråd, der har denne forproducerede besked til B.T.s chefredaktør - og til alle Joachim B. Olsen-haters:

"Jeg hedder Marcus Dib Jensen, jeg er 24 år gammel. Jeg er en biologisk kvinde, der lever som mand. Jeg har været på testosteron i over 4 et halvt år, og fik fjernet mine bryster for 3 år siden og fik fjernet mit reproduktive system for over to et halvt år siden.

Jeg er selv transperson, og jeg mener, at Joachim B. Olsen selvfølgelig har ret til frit at beskrive det kønslige ubehag i transpersoner har. Det er den eneste mekanisme, der får os til at ændre vores kroppe med krydshormonbehandling og kønsrelaterede operationer, som Joachim selv hentydede til.

Pointen med den medicinske og kirurgiske kønstransition er at lindre symptomerne på lidelsen kønsdysfori. Så hvis kønsdysfori ikke er en psykisk lidelse, jamen hvad er det så? Hvis den medicinske og kirurgiske kønstransition ikke handler om at lindre symptomerne på en lidelse, hvad er det så? Er det ligesom plastikoperationer? For hvis det er tilfældet, hvorfor skal transpersoners operationer så være skattebetalte?

Hvis man ikke mener, at kønsdysfori er en psykisk lidelse, jamen så hentyder man til, at det bare er et 'valg', at transpersoner bare 'vælger' at have det her kønslige ubehag. Men hvis det er rigtigt, hvorfor skal transpersoner så gå igennem denne her voldsomme irreversible procedurer? Hvorfor er der så mennesker derude som mig, der har steriliseret sig selv, bare for at få det bedre mentalt?

Hvis man ikke anerkender kønsdysfori som en psykisk lidelse, så anerkender man altså ikke transpersoner. Hvis du virkelig gerne vil være transfob. Så sig ligesom chefredaktøren på BT, at det ikke er en psykisk lidelse.

De mennesker, der bliver fornærmet over Joachims udtalelse, er mennesker, der aldrig nogensinde vil vide, hvordan det er at lide af kønsdysfori. De har ikke selv lidelsen. Jeg har døjet med kønsdysfori i så mange år, og det er ikke særlig sjovt at være igennem.

Jeg synes, BT's forargelse meget afslører deres intolerante holdninger til psykisk syge. For hvad er der galt med at have en psykisk lidelse? Det der med at skulle spille fornærmet på transpersoners vegne er bare sygt pinligt, synes jeg som transperson.

Hvis man virkelig gerne vil være tolerant ikke bare over for transpersoner og LGBT personer, men også over for psykisk syge, så stop med at være sur på Joachim og anerkend kønsdysfori som en psykisk lidelse."

Tydeligere kan det vist ikke siges og argumenteres. Hør den efterfølgende og meget interessante debat i studiet. Vi kan selvsagt ikke vide, hvad Simon Richard Nielsen tænker - men det virker som om, han måske er ved at flytte sig, som man ofte gør (vi kender det udmærket), når man får mere at vide. Måske vil han en dag flytte sig så langt som til at bakke sin debatredaktion op på dette område.

Igen, respekt for at Simon Richard Nielsen stiller op, tager tæskene og forsvarer sig redeligt. Vi glemmer sommetider, hvor svært emnet er at navigere i, fordi vi har været i det så længe selv. Alle, der ikke har købt ind på ekstrem kønsideologi, har en forpligtelse til på en ordentlig måde, at bidrage med alle de stærke modargumenter ift. folk, der 'er på vippen' med, hvad de skal tænke, tro og mene i den afsporede kønsdebat. Det gør man bedst med et fokus på fornuft, videnskab og kulturkristen etik.

Debatten om B.T.s holdning til om kønsdysfori er en psykisk sygdom begynder 15 min. 13 sek. inde og Marcus Dib Jensen kommer på med sit budskab 33 min 31 sek. inde i podcasten.

Følg Marcus Dib Jensen på YouTube HER.

View fullsize

Endelig rapport fra britisk ekspertgruppe: INGEN KAN MED SIKKERHED AT FASTSLÅ, HVILKE BØRN OG UNGE, DER VIL UDVIKLE EN VEDVARENDE TRANSIDENTITET

KLIK ovenfor for at læse den fulde Cass-rapport.

Fire år har den britiske børnelæge dr. Hillary Cass og den offentligt nedsatte ekspertgruppe, hun har ledet, brugt på at komme til bunds i børnekønsskifte-behandling i Storbritannien.

Den endelige rapport foreligger nu, og den er kritisk over for den udredning og behandling, der har været ydet til britiske børn og unge med kønsidentitetsforhold. Konklusionerne og anbefalingerne kan man læse herunder.

For Dansk Regnbueråd er denne den vigtigste:

“Klinikere er ude af stand til med sikkerhed at fastslå, hvilke børn og unge, der vil udvikle en vedvarende transidentitet.”

Det har cheflæge dr. Astrid Højgaard da også forlængst indrømmet i Danmark i et notat i marts sidste år til Peter Rødbro, der fortrød sit kønsskifte:

“Vi har ikke noget diagnostisk apparat, der kan stilles til rådighed for at finde ud af, om vi gør det rigtige. Det eneste vi har at arbejde med, er de udtalelser, mennesker kommer med, når de kommer hos os.”

KLIK for at høre et interview med Peter Rødbro, der fortrød sit kønsskifte.

Væsentlig rapport - men vanviddet kan fortsætte i Storbritannien

Det burde jo være dét. På den baggrund burde al medicinsk kønsskiftebehandling af mindreårige og psykisk sårbare unge i Danmark være blevet indstillet øjeblikkeligt. Det skete ikke.

Cass-rapporten åbner i sine anbefalinger for at behandlingen krydshormoner kan fortsætte som før fra barnets fyldte 16. år - og at stop-hormoner stadig kan gives til helt små børn for at bremse deres pubertet, når den indsætter. Det vil sige så tidligt som 10-11-årsalderen - blot skal behandlingen kunne kategoriseres som værende en del af kliniske forsøg/studier.

I Dansk Regnbueråd klinger ‘irreversible klinisk-medicinske forsøg på børn’ aldeles forfærdende - og hvis Sundhedsstyrelsen omorganiserer behandlingstilbuddet (hvad man p.t. er i gang med), så vil man finde opbakning i Cass-rapporten til fortsat medicinsk og irreversibelt at ‘skifte køn’ på de alleryngste borgere i Danmark. Blot skal de vurderes at have udvist ‘tegn på ikke at befinde sig godt i deres biologiske køn’ og deres behandling skal kategoriseres som værende del af kliniske studier.

Klik for at lytte til indslaget. Det starter 37 minutter inde.

Ud fra samme argumentation vil man i Danmark også kunne genåbne for behandlingen af de børn, for hvem det kønslige ubehag først har manifesteret sig, da de kom i puberteten.

Ift. denne gruppe børn havde sundhedsminister Sophie Löhde ellers udmeldt, at der “som udgangspunkt ikke skulle tilbydes medicinsk behandling”, men i stedet et terapeutisk forløb.

Om Ministeren har holdt det løfte, mangler vi dog at se tal, der understøtter. Resultatet af den aktindsigt, Dansk Regnbueråd søgte, var meget ukomplet og mudret. Det er vi uforstående over for.

Vi ved derfor ikke, om Ministeren har holdt sit ord.

Cass-rapporten & det danske sundhedsvæsen

Cass-rapporten er vigtig, for den retter dyb kritik mod det britiske sundhedsvæsen, der har været ude af kontrol i sin villighed til at lave kønsskifte på børn, hvoraf flere og flere nu fortryder. Den er også stærkt skeptisk over for konceptet om ‘social transition’, da dette kan være med til at gøre et barns kønslige ubehag kronisk.

Men at pege på Cass-rapporten og dens anbefalinger som en model for det danske behandlingstilbud til børn og unge med kønsidentitetsforhold, kan reelt blive et tilbageskridt ift. status quo, da der med henvisning til Cass-rapporten kan argumenteres for at forøge antallet børne- og ungdomskønsskifter i Danmark. Blot skal de kunne karakteriseres som ‘kliniske eksperimenter’. Det bør vi under ingen omstændigheder acceptere.

Behandlingsetisk er det her ikke et svært dilemma. Stil dig selv disse tre spørgsmål:

KLIK for at læse om dr. Højgaards behandlingsetik.

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej?

   Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.

   Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik i det danske sundhedsvæsen? Det mener bl.a. dr. Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet, at det er.

Det patient- og menneskesyn er vi dybt beskæmmede af i Dansk Regnbueråd.

Vi arbejder politisk for et fuldstændigt stop for medicinsk og kirurgisk lønsskifte til alle under 25 år, som er den aldersgrænse som Rigshospitalets kirurger nu de facto sætter for den del af kønsskiftebehandlingen, som de varetager. Et menneske opnår først fuld kognition og konsekvensforståelse, når frontallapperne er sammenvokset. Det sker, når man er midt i 20’erne.

Dansk Regnbueråd kan ikke se nogen grund til at irreversibel hormonbehandling skal kunne gives tidligere end den irreversible kirurgiske behandling - og vi kan slet ikke se noget etisk forsvarligt argument for, at behandlingen skal kunne gives til børn.

Kønsskifte til børn i Danmark skal stoppes så hurtigt som overhovedet muligt - og stoppes fuldstændigt.

- Jesper W. Rasmussen, formand.

---

DOKUMENTATION

KLIK for at læse dr. Lasse Sørensens debatindlæg (gratis).

Læs Dansk Regnbueråds lægefaglige rådgiver dr. Lasse Sørensens kritik af Sundhedsstyrelsen omfavnelse af transideologien. Lasse Sørensen er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Fra Cass-rapportens hovedkonklusioner:

• Der er ingen enkel forklaring på stigningen i antallet af primært unge mennesker og unge voksne, der har en trans- eller kønsdivers identitet, men der er bred enighed om, at det er et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Denne balance af faktorer vil være forskellig for hver enkelt person.

• Selvom der er blevet offentliggjort en betydelig mængde forskning på dette område, viste systematiske evidensgennemgange den dårlige kvalitet af de offentliggjorte studier, hvilket betyder, at der ikke er et pålideligt evidensgrundlag for at træffe kliniske beslutninger eller for at børn og deres familier kan give informeret samtykke.

• Rationalet for tidlig undertrykkelse af puberteten [med stop-hormoner, red.] er stadig uklart, med svage beviser vedrørende virkningen på kønsdysfori, mental eller psykosocial sundhed. Effekten på kognitiv og psykoseksuel udvikling er stadig ukendt.

• Brugen af maskuliniserende/feminiserende hormoner hos personer under 18 år præsenterer også mange ukendte faktorer, på trods af deres langvarige brug hos den voksne transkønnede befolkning. Manglen på langsigtede opfølgningsstudier for dem, der starter behandling i en tidlig alder, betyder, at man har utilstrækkelige oplysninger om holdbarheden af resultaterne for denne gruppe.

• For de fleste unge vil en medicinsk vej ikke være den bedste måde at håndtere deres kønsrelaterede bekymringer på. For de unge, hvor en medicinsk vej er klinisk indiceret, er det ikke tilstrækkeligt bare at tilbyde dette uden også at adressere bredere mentale sundheds- og/eller psykosociale problemer.
  Klinikere er ude af stand til med sikkerhed at fastslå, hvilke børn og unge der vil udvikle en vedvarende transidentitet.

KLIK ovenfor for at læse hele Cass-rapporten.

Fra Cass-rapportens hovedanbefalinger

• Anbefalingerne anlægger en anden tilgang til sundhedspleje, der er mere tæt knyttet til den sædvanlige kliniske praksis i NHS [Storbritanniens offentlige sundhedssystem, red.], der betragter den unge person holistisk og ikke kun ud fra deres kønsrelaterede bekymringer. Det centrale formål med vurderingen bør være at hjælpe unge mennesker med at trives og nå deres livsmål.

• Behandlingstilbud skal følge de samme standarder som andre behandlingstilbud, der ser børn og unge med komplekse forhold og/eller yderligere risikofaktorer.

• Børn/unge henvist til NHS Gender Services [svarer til Sexologisk Klinik, red] skal modtage en holistisk vurdering af deres behov mhp. at skabe en individualiseret behandlingsplan. Dette bør inkludere screening for neurodevelopmentale tilstande, herunder autismespektrumforstyrrelse, og en mental sundhedsvurdering..

• Gængse evidensbaserede psykologiske og psykofarmakologiske behandlingsmetoder bør anvendes til at støtte håndteringen af kønsinkongruens og underliggende tilstande, herunder støtte til forældre/pårørende og søskende efter behov.

• Sundhedsvæsenet bør etablere en separat vej for præ-pubertære børn og deres familier, og sikre at de prioriteres for tidlig drøftelse om, hvordan forældre bedst kan støtte deres barn på en afbalanceret og ikke-dømmende måde. Når familier/pårørende træffer beslutninger om social transition af præ-pubertære børn, bør tjenester sikre, at de så tidligt som muligt kan ses af en klinisk professionel med relevant erfaring.

• Der skal være en anden vej end NHS Gender Services til personer, der overvejer detransitition, idet det erkendes, at disse personer måske ikke på ny ønsker at benytte den selvsamme del af sundhedsvæsenet, hvis pleje de tidligere var under.

• De forsøg med stop-hormoner, der tidligere blev annonceret af NHS England, bør være en del af et forskningsprogram, der også evaluerer resultater af psykosociale interventioner og maskuliniserende/feminiserende hormoner.

• Muligheden for at give maskuliniserende/feminiserende hormoner fra 16 års alderen eksisterer stadig, men denne rapport anbefaler ekstrem forsigtighed. Der skal være en klar klinisk begrundelse for at give hormoner på dette tidspunkt i stedet for at vente, indtil en person når 18. Hver sag, der overvejes til medicinsk behandling, skal drøftes af et nationalt Multidisciplinært Team.

• Innovation er vigtig, hvis sundhedspleje skal udvikle sig, men der skal være en proportionel grad af overvågning, tilsyn og regulering, der ikke kvæler fremskridtet, samtidig med at man forhindrer, at evidensløs behandling trænger ind i den kliniske praksis. Innovation skal trække på og bidrage til evidensgrundlaget.

DANSK REGNBUERÅDS LÆGEFAGLIGE RÅDGIVER TAGER TIL GENMÆLE MOD TRANSIDEOLOG I INFORMATION

KLIK ovenfor for at læse dr. Lasse Sørensens debatindlæg i Information.

For godt et års tid siden blev Dansk Regnbueråd kontaktet af en ung børne- og ungdomspsykiater, dr. Lasse Sørensen, der (nu) er overlæge, og leder et døgnafsnit på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på et stort hospital i hovedstadsområdet.

I telefonen sagde han cirka sådan her:

"Jeg har fulgt jer siden I startede, og jeg er ligeså frustreret som I er over det, der bliver gjort ved børnene. Der er absolut ingen kritisk faglig diskussion i psykiatrien af kønsdysfori og børnekønsskifte, selv om alle ved, at der fuldstændig mangler evidens for behandlingen. Læger er bange for at tale ideologien bag behandlingen imod, selv om hele konceptet er så forkert som noget kan være. Jeg ringer for at spørge, om der er noget, jeg kan gøre? Noget jeg kan hjælpe jer med?"

Dr. Lasses opringning var en af de væsentligste hændelser i Dansk Regnbueråds tid som forening - for der var bestemt noget, vi kunne bruge børne- og ungdomspsykiaterens faglige ekspertise til.

Vi har fx haft dr. Lasse med til møder i Sundhedsstyrelsen (det skal vi snart igen), til møder og udvalgsforetræde på Christiansborg, og vi har rådført os med ham i stort og småt ifm. problematikken om irreversibelt medicinsk og kirurgisk kønsskifte til sårbare børn og unge voksne.

Dr. Lasses hjælp har været uvurderlig og vi påskønner samarbejdet med ham umådeligt.

Lasse Sørensen er ikke typen, der higer efter at komme i TV og ytre sig. Desværre, tænker vi sommetider Som læge arbejder dr. Lasse i stedet på at få ændret behandlingssystemet indefra, bl.a. ved at få sparket gang i en faglig debat i de psykiatriske selskaber om behandlingen af kønsdysfori.

Faglige selskaber er fora, hvor bl.a. psykiatere udveksler viden og debatterer om alle mulige lægefaglige emner - og hvor Lasse Sørensen altså har oplevet sine kolleger klappe i som østers, når talen faldt på medicinsk kønsskifte til børn.

Selv om optræden i elektroniske medier ikke er dr. Lasses kop te, kan vi glæde os over, at han gerne sætter sig ned og forfatter et modsvar, fx når fhv. professor i arbejdsmiljø Lisa Agervold (som i er transperson), træder ind på det børne- og ungdomspsykiatriske fagområde og argumenterer uredeligt for at der fortsat skal gives kønsskiftebehandling til mindreårige.

Dr. Lasses svar kan du læse i information i dag her (gratis):

KLIK oven for for at læse de andre kronikker etc. i Information

Til venstre er der link til vores opslag med de andre kronikker og debatindlæg i Dagbladet Information, som til slut fik dr. Lasse til at sætte sig ned og skriftligt berigtige Lisa Agervold qu**rideologiske udtalelser.

Dansk Regnbueråd ville ønske, at der var mange flere læger, der udviste det mod dr. Lasse har gjort over det sidste års tid.

Forhåbentlig vil flere følge hans eksempel i de kommende måneder og år

- Jesper W. Rasmussen, formand i Dansk Regnbueråd.

DORTE TOFT: J.K. ROWLING RISIKERER FÆNGSEL FOR AT KALDE EN MAND FOR EN MAND

Den transkritiske journalist Dorte Toft skriver i en kommentar i Berlingske i dag:

"[...] Lovforslaget, der skal beskytte minoriteter bedre, præsenteres imidlertid først og fremmest som en lov, der giver bedre beskyttelse af børn på nettet. Det er sukkeret på den bitre pille. Børneaspektet udgør første del af det 140 sider lange lovforslag, og den anden del, den Orwellske, smugles med ind.

Tættere på Danmark, i Skotland, træder en skærpet lov om hadtale i kraft 1. april. Den omfatter ytringer alle steder, også i hjemmet. Skotterne kan angive hinanden anonymt, og de behøver ikke gå til politiet. Listen over tredjepartsanmeldelsessteder er udvidet og omfatter blandt andet mange universiteters campusser, en butik med sexlegetøj og en champignonfarm.

Chefen for det skotske politiforbund, David Kennedy, frygter »en syndflod af klager«. »En opskrift på en katastrofe,« kaldte han loven i et BBC-program. En talsmand for retseksperter, juristen Roddy Dunlop, ser også risikoen for, at politiet drukner i »potentielt trivielle« klager fra folk, der mener sig krænket over noget. Ved anmeldelse skal politiet vurdere sagen som »any reasonable person« – enhver fornuftig person.

Ifølge de sociale medier har transaktivister sendt de første anmeldelser til politiet i Skotland, og de gælder den berømte forfatter bag Harry Potter-bøgerne, J.K. Rowling, som bor i Skotland. Rowling har kaldt en britisk mand for en mand. Det er en kendt spotlightsøgende mand, der identificerer sig som kvinde. En transkvinde, der har chikaneret Rowling længe, og som i England forgæves har politianmeldt Rowling for at »fejlkønne« – »misgendering«.

I tranmiljøets eget lovkatalog er fejlkønning klar hadtale, og Rowling, der kæmper for kvinders rettigheder, hvor de udfordres af transkvinders krav, hades. Hvis hendes ord, også grundet hendes kendthed, kan udlægges som pustende til hadet (»stirring up hate«) mod transkønnede som gruppe, kan hun idømmes op til syv års fængsel.

Problemet med hadlovgivningerne er generelt set, at de mangler krystalklare definitioner af, hvad der skal ses som hadtale. Sober kritik er for eksempel set udlagt som had.

Kun stigning i anmeldelser fra transkønnede

I nabolandet England viser statistik over anmeldelser af hadtale, at der i 2022/23 sås et fald i antal af anmeldelserne fra alle andre beskyttede grupper end transkønnede. For eksempel faldt den allerstørste kategori, anmeldelser for racisme, med seks procent. For transkønnede, der kun udgør en meget lille del af borgene, steg antallet med 11 procent – en fordobling fra 2018/2019.

Der kan være mange årsager til stigningen, heriblandt en endnu større tilskyndelse i miljøet til at anmelde. Men der ses også et bagslag for tranaktivismen efter flere års medvind. Især chikane af kritiske kvinder, og herunder politianmeldelser af dem, er noteret af mange.

De skærpede love vækker bekymring, blandt andet hos den tidligere generaldirektør for Canadas menneskerettighedskommission, David Thomas. Han frygter endnu større selvcensur end i dag. Måtte man blive frikendt, var processen alligevel en hård straf i sig selv. Hans råd til canadierne lyder således: »Vær meget forsigtig, meget forsigtig.«

Også den danske lov om hadtale er tåget. Er for eksempel det at kalde en transkvinde for en mand lig med had eller blot en realitet? Det vil måske vise sig. I hvert fald fremgår det af SoMe, at en indflydelsesrig transkvinde vil anmelde en psykoterapeut, Lotte Ingerslev, for at fejlkønne vedkommende i et kritisk indlæg på sin blog transkoen.dk. [...]"

METTE THIESEN (DF) OG METTE ABILDGAARD (K) TAGER FØRERGREB PÅ BØRNEKØNSSKIFTE-FORKÆMPERNES ARGUMENTER

Læs spørgsmålene samt resten af Thiesens argument- og etikstærke kronik her (gratis).

Læs fhv. professor i psykologi Lisa Agervolds kronik her (gratis). Kronikøren er transperson og fhv. professor under navnet Mogens Agervold.

I en ny kronik i Information sætter Mette Thiesen fhv. professor i psykologi og nuv. transperson Lisa Agervold (tidl. Mogens Agervold) på plads efter at sidstnævnte har forsvaret medicinsk kønsskifte til børn.

Det gør Mette Thiesen bl.a. ved at stille professoren Dansk Regnbueråds tre enkle spørgsmål om kønsskifte til børn.

Lisa Agervolds kronik blev oprindelig udløst af Mette Abildgaards gode debatindlæg i Information i januar, hvor Abildgaard skriver om sine og Konservatives store etiske problemer med medicinsk og juridisk kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge.

Abildgaards holdningstilkendegivelse fik Jeannette Søgaard, mor til Luka, et barn med kønsidentitetsforvirring, til at skrive en kronik, hvor hun forsvarer retten til at lade børn skifte køn bl.a. juridisk. I kronikken skriver Jeannette Søgaard:

"Luka har heldigvis næsten kun mødt opbakning og accept fra sine familiemedlemmer, kammerater, skolen og sine skønne lærere, hvilket gør alting meget nemmere for ham. Vi snakker overhovedet ikke om hormonbehandlinger eller cpr-nummerskift, men lader bare vores barn være præcis den, han er: en kontrær, sjov, varm og videbegærlig lille rebel, der bare gerne vil have lov at være i verden præcis, som han er. Selvfølgelig ville det ideelle for mig som glødende feminist være, at vi opløste de strikse kønskategorier, så Luka og andre ikke følte, at kønnet skulle være en hindring for at udfolde og udtrykke sig præcist, som man ønsker. Men da det er en rigeligt stor opgave for vores lille familie at påtage os her og nu, er det meget nemmere at indordne sig ved at respektere vores barns ønske om at ville tituleres med et bestemt køn. Andet ville i mine øjne faktisk være respektløst over for et hvilket som helst menneske uanset alder og relation."

Læs Jeannette Søgaards kronik her (gratis).

Spørgsmålet er imidlertid, om Jeannette Søgaard gør sit barn en tjeneste ved med udgangspunkt i sin selverklærede intersektionelle (normnedbrydende) feminisme, at italesætte Lukas selvopfattelse så tydeligt for omverdenen?

At skifte socialt køn på et barn er på ingen måde en neutral handling, men noget, der kan få iatrogene følgevirkninger - altså, hvor 'behandlingen' bliver en del af lidelsen og bliver medskabende af et udkomme, der ikke havde behøvet at være, hvis man var gået mere lempeligt frem.

For når Luka når puberteten, hvor hun i Danmark stadig har mulighed for at få behandling med stop-hormoner (så hun ikke udvikler de kvindelige kønskarakteristika), har Luka så reelt nogen erindring om/forståelse af sit biologiske køn? Siden hun var helt lille, har alle omkring hende jo italesat og opfattet hende som en dreng.

Læs Mette Abildgaards debatindlæg her (gratis).

Det er den iatrogene fælde, man risikerer at sætte for sit barn, ved at lade barnet transitionere socialt og skifte køn juridisk, og det er derfor Dansk Regnbueråd, et stigende antal lægefaglige eksperter såvel som en samlet højreopposition i Folketinget, ønske et fuldstændigt stop for medicinsk og juridisk kønsskifte til børn og unge under 18 år.

Behandlingen er for nylig igen blevet fastslået som evidensløs og skadelig, så vi er fortrøstningsfulde ift. at det går i Danmark, som det netop er gået i Storbritannien, nemlig et fuld stop for brug af stophormoner til mindreårige.

METTE THIESEN TIL SUNDHEDSMINISTEREN: FÅR STOP FOR STOPHORMONER I U.K. BETYDNING FOR BØRNEKØNSSKIFTE I DANMARK? OG HVAD MENER MINISTEREN SELV OM BEHANDLINGEN?

Mette Thiesen brugte spørgetiden i onsdags til at afkræve sundhedsminister Sophie Löhde svar om den seneste tids udvikling i Storbritannien, der har stoppet brugen af de såkaldte pubertetsblokkere.

Ministeren forsøgte at undslå sig, fordi hun gerne vil have at det bliver Sundhedsstyrelsen selv, der tager beslutningen. Om Sundhedsstyrelsen gør det, finder vi først ud af, når den reviderede behandlingsvejledning foreligger - det er den behandlingsvejledning, som LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn (www.fstb.dk) er med til at skabe, hvilket selvsagt ikke er betryggende.

Dansk Regnbueråd har, som tidligere beskrevet her på Facebook, forgæves forsøgt at komme med i arbejdsgruppen, der reviderer behandlingsvejledningen.

Vi er dog høringspart på den reviderede vejledning, og I vil høre nærmere, så snart den er os i hænde.

Godt arbejde i Folketingssalen som vanligt af Mette Thiesen 💪🏼❤️´

Læs om de seneste afsløringer af WPATH-organisationen, hvis vejledning ligger til grund for det danske behandlingstilbud:

HVORFOR KAN DANSK REGNBUERÅD MON IKKE FÅ PLADS I SUNDHEDSSTYRELSENS ARBEJDSGRUPPE OM REVIDERING AF BØRNEKØNSSKIFTE-BEHANDLINGEN?

View fullsize

LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn, begge transideologiske foreninger, sidder som de eneste ngo'er med ved bordet.

I løbet af første halvdel af 2024 foreligger Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning ifm. ‘sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold’, som de kalder det.

Læs den nuværende vejledning HER.

Arbejdet udføres jfr. et kommissorium, og forestås af en arbejdsgruppe, som opsigtsvækkende rummer hele to transideologiske ngo’er, nemlig:

• LGBT+ Danmark (repræsenteret med 2 personer)

• FSTB, Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn (repræsenteret med 1 person)

Dansk Regnbueråd var sidste år til møde med Sundhedsstyrelsen om behandlingstilbuddet, og vi har fra starten forsøgt at blive indlemmet i arbejdsgruppen, så der i det mindste var én ngo i gruppen, der var skeptisk ift. behandlingstilbuddet og ideologien bag det.

Det blev afvist (se screenshot af mail øverst), hvilket vi har erklæret os uforstående over for. Det synes ikke rimeligt, at forfordele kritikere af behandlingen, når hele to af de argeste proponenter for den, er repræsenteret ved hele tre personer fra de to mest transideologiske organisationer i Danmark.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at Dansk Regnbueråd blot er høringspart. Vi vil ind i maskinrummet så vi nøje kan følge, hvad der forgår derinde. Det er kun rimeligt for balancens skyld.

Sundhedsstyrelsen har ikke kunnet forklare os hvorfor, vi ikke kan få plads i arbejdsgruppen, når LGBT+ Danmark og FSTB kan - og vi nu har bedt om et statusmøde, hvor vi bl.a. ønsker afklaring på, hvilken betydning WPATH-dokumenterne får for det videre arbejde med revideringen af vejledningen.

Læs om de seneste afsløringer af WPATH-organisationen, hvis vejledning ligger til grund for det danske behandlingstilbud:

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

TO PODCASTS DU SKAL LYTTE

Vi har for nylig hørt to podcasts, som virkelig rykkede. Dem skal du også høre, synes vi.

Podcast #1: Smartphone på børneværelset - så kom mistrivslen (Politikens Podcast)

Programbeskrivelse:

“Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone. På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.

Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne.”

Podcast #2: Why The Kids Aren’t Alright (‘Honestly with Bari Weiss’)

Programbeskrivelse:

“Amerikanske børn er de frieste og mest privilegerede børn i hele historien. De er også den tristeste, mest angstfyldte, deprimerede og medicinerede generation nogensinde. Næsten en tredjedel af teenagere siger, at de seriøst har overvejet selvmord. For drenge er det alarmerende 14 procent.

Det mærkelige er, at alle disse forværrede mentale helbredsstatistikker for børn er sammenfaldet med en generation af forældre, der er hyperfokuseret på deres børns mentale helbred og trivsel.

Tag for eksempel dagens største forældretrend: "mild opdragelse". Forældre i dag får at vide at forstå deres børns følelser i stedet for at straffe dem, når de opfører sig dårligt. Denne vægt på følelser er ikke kun en forældretrend - det er også blevet et pædagogisk redskab. "Socio-emotionel læring" er blevet en søjle i offentlige skoler over hele Amerika, fra børnehave til gymnasiet. Og måske mest betydeligt er terapi for børn blevet normaliseret. Faktisk er der flere børn i terapi i dag end nogensinde før.

På overfladen ser alle disse udviklinger inden for forældreskab og uddannelse positive ud. Vi får at vide, at forældre og pædagoger i dag er mere forstående, mere accepterende, mere empatiske og mere medfølende end nogensinde før - hvilket igen skaber vidunderlige børn.

Men er det virkelig tilfældet? Gør alle disse ændringer - den kulturelle omvurdering, terapikulturen, mild opdragelse, undervisning i social-emotionel læring - faktisk vores børn bedre?

Bestsellerforfatteren Abigail Shrier siger nej.

I sin nye bog, "Bad Therapy: Why the Kids Aren't Growing Up," hævder Shrier, at disse ændringer direkte bidrager til børns mentale sundhedsnedgang. Med andre ord: Alt dette spritnye er faktisk ved at gøre vores børn dårligere.

Hvad er gået galt med den amerikanske ungdom? Hvad sker der virkelig for børn, der får terapi, men ikke egentlig har brug for det? I vores forsøg på at holde børnene sikre, svigter vi så næste generation af voksne? Og hvis ja, hvordan vender vi det, før det er for sent?”

God lytning 🙂❤️🙏✅

THE WPATH-FILES: HVAD GÅR DE UD PÅ? OG HVAD BETYDER DE FOR BØRNEKØNSSKIFTE-BEHANDLINGEN I DANMARK?

Nordisk pressemøde i Reykjavik med bl.a. Mia Hughes (forfatteer til rapporten), Stella O’Malley (leder af GenSpect) og Jesper W. Rasmussen (formand, Dansk Regnbueråd)

Den islandske aktivist Eldur Deville, som kæmper mod den ekstreme kønsideologi i sit hjemland, har været involveret i tilblivelsen af WPATH-rapporten. Derfor blev det Eldur Devilles lod at arrangere et pressemøde for de nordiske landes medier.

På mødet deltog Mia Hughes, som fik til opgave at udfærdige rapporten, efter at en whistleblower afslørede sandheden bag WPATH-organisationen. Med på mødet var også den norske, lesbiske kunstner Tonje Gjevjon, som blev søgt fængslet i sit hjemland for ‘hadsk tale’ samt lægen dr. Carrie Mendoza fra FAIR.org og lederen af GenSpect.org, Stella O’Malley, en af den verdensomspændende anti-gender-kamps mest fremtrædende skikkelser.

Dansk Regnbueråds formand Jesper W. Rasmussen var med andre ord havnet i fint selskab.

Pressemøde-videoen kan deles og downloades her.

---

The WPATH Files-introvideo

Se graverjournalisten Michael Shellenberger (kendt bl.a fra The Twitter Files) vise en række opdigtsvækkende whistle-blower-videoklip, og hør ham forklare hovedkonklusionerne i den afslørende og omfattende rapport om børnekønsskifte.

I Vesten har vi udsat titusindvis af børn for denne behandling genneem de sidste 10 år. Rapporten blev offentliggjort den 5. marts, 2024.

Intro-videoen kan deles og downloades her. En transkription kan hentes her.

---

KLIK for at downloade WPATH-dokumenterne.

Michael Shellenbergers erklæring på X om WPATH-dokumenterne.

I en ny stærkt bekymrende rapport fra den berømte graverjournalist Michael Shellenberger (‘The Twitter Files’) afdækkes nu de sidste 10 års behandling af børn og unge med kønsidentitetsforvirring i en rapport med titlen ‘The WPATH Files’.

WPATH (udt. ‘double-u path’) står for World Professional Organisation for Transgender Health, og organisationen er den ‘førende’ i verden. Dens såkaldte standards of care er dem Rigshospitalet skilter med, at de anvender - og det selv om der løbende har været råbt vagt i gevær vedrørende WPATHs aparte praksiser og ideologiske tilgang til sundhedspleje for børn og unge med såkaldte kønsidentitetsforhold.

Konklusionen på Michael Shellenbergers rapport er, at vi i Vesten i årevis har udført pseudo-videnskabelige kirurgiske og hormonelle forsøg på børn, unge og sårbare voksne.

Det har foreninger som Dansk Regnbueråd og børnekønsskiftemodstandere som Lotte Ingerslev fra transkøn.dk og journalisten Dorte Toft været klar over længe - men denne 217 sider lange rapport, som er blevet til takket være WPATH-whistleblowere, er den mest grundige dokumentation til dato.

View fullsize

Rigshospitalet anvender WPATHs såkaldte standards of care ifm børnekønsskifte.

Tre indledende og afgørende spørgsmål - hvad svarer du på dem?

Begynd med at svare på tre enkle ja/nej-spørgsmål. De vil gøre det klart for dig, om du mener kønsskifte til børn bør fortsætte som et tilbud i sundhedsvæsenet - eller ikke.

Du kan også stille spørgsmålene til en ven eller en kollega. Tag diskussionen om de etiske aspekter.

1. Er der 100% sikkerhed i diagnosticeringen af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut og resten af livet? Ja eller nej.

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej.

   NOTE: Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik? Ja eller nej.

Vi vender tilbage til det med den ikke-eksisterende diagnostiske sikkerhed om lidt. De danske kønsskiftelæger indrømmer selv at der intet diagnostisk værktøj eksisterer.

Vi tackler også postulatet om, at det er ligeså riskabelt ikke at give børn kønsskifte som at give dem det.

Pubertetsblokkere og konsekvenserne for danske børn

De forfærdende følger af børnekønsskiftebehandlingerne, er forlængst begyndt at melde sig i form af et eksploderende antal børn og unge på verdensplan, der har fortrudt deres behandling, men nu har kroppe, der er ødelagte af irreversibel medicin og voldsomt indgribende kirurgi.

I Dansk Regnbueråd har vi over de seneste måneder via vores telefonrådgivning været i kontakt med adskillige (fire) unge, der hævder, at være blevet transitioneret som børn. De oplyser at de nu har fortrudt deres kønsskifte. Det er svære samtaler, for de unge har ødelagt deres kroppe og udseende. To af kvinderne kan ikke få børn, da de har fået fjernet deres underliv.

Klik ovenfor for at lytte til podcasten.

Vi håber nogle af disse unge finder modet til at stå frem med deres historie, ligesom Peter Rødbro, der transitionerede som voksen, og siden fortrød.

Peter Rødbros ønske om at skifte køn skyldtes en psykisk lidelse kaldet Borderline. Peter var voksen, da han overbeviste sig selv om, at et kønsskifte var det, der skulle til for at han kunne blive lykkelig.

Man kan kun forestille sig, hvad et barn helt uden livserfaring kan bilde sig selv ind, at det har behov for, for at komme af med ubehaget ved at blive en voksen udgave af sit køn. Beslutningen om et børnekønsskifte kan imidlertid få livsødelæggende konsekvenser, bl.a. på det seksuelle område.

I klippet herunder forklarer WPATH-chefen dr. Marci Bowers (som selv er transperson) ganske nøgternt, hvad konsekvenserne er af den almindelige praksis, der også anvendes på Rigshospitalet, hvor man giver helt unge drenge de særlige stop-hormoner, der blokerer for deres pubertet før den begynder.

Klippet kan deles og downloades her.

Kunstige skeder og penisser

Følgerne er, fortæller dr. Bowers i videoen ovenfor, at ingen drenge, der har fået stop-hormoner ved pubertetsstart, har kunnet opnå orgasme som voksne. Som i: Ingen. Overhovedet.

Drengenes penis er en såkaldt mikropenis, da den ikke har udviklet sig grundet netop stop-hormonerne. Det er stærkt livsforringende, hvis drengen alligevel vil leve som sit biologiske køn.

Hvis drengen - den unge mand - imidlertid ønsker at fortsætte transitionen, er han også ilde stedt seksuelt, da der i den lille penis ikke findes væv nok til at tilvirke en kunstig skede, hvorfor der må fjernes noget af tarmen til at ‘konstruere’ den med. En kunstig skede er i øvrigt de facto et åbent får, der kræver konstant indsættelse af en genstand, som kan holde hullet åbent.

En kunstig penis er endnu mere kompliceret, da der skal (billedadvarsel!) høstes store mængder væv og hud andre steder på kroppen, for at lave noget, der skal illudere en penis. Komplikations-raten for denne aparte type operationer, er tårnhøj.

Bivirkningerne ved stophormonerne er også mange og alvorlige. De inkluderer blandet andet:

• Knogleskørhed (børnenes/de unges rygsøjler kan falde sammen grundet knogleskørhed)

• Intelligenstab (hjernes generelle udvikling pauseres også af stophormonerne)

• Tab af forplantningsevne

• Tab af orgasmeevne

VI SPØRGER: Hvordan skal en dreng på 10-12 år - som er den alder, hvor man typisk påbegynder medicinering med stop-hormoner - reelt kunne forstå, hvad han risikerer at udsætte sin krop for, hvis han bliver behandlet med pubertetsblokkere?

Forstå han, hvad han risikerer at miste? Forstår han, hvad han fravælger?

Ofte er det børn, der ingen seksuel erfaring har - end ikke med sig selv. De er bare børn - og endnu ikke seksuelle væsener i voksenforstand. Og alligevel har man givet hundreder af danske børn denne behandling med udgangspunkt i WPATHs standards of care.

Det er noget nær ufatteligt.

View fullsize

Notatet fra dr. Astrid Højgaard til Peter Rødbro.

Diagnostisk sikkerhed: INGEN. “Vi har intet diagnostisk apparat til vores rådighed.”

Det mest chokerende i det forgangne år har været, at læger og psykologer på Sexologisk Klinik (som behandler u. 18) og Center for Kønsidentitet (som behandler 18+) åbent erkender, at de simpelthen ikke har noget ‘diagnostisk apparat’ til rådighed i forhold til at vurdere, om de gør det rigtige eller ej, når de skal vurdere om børn og voksne bør påbegynde medicinsk kønsskifte med hormoner.

Det indrømmer bl.a. dr. Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg, i et notat, der blev sendt til føromtalte Peter Rødbro. som fortrød sit kønsskifte.

Af notatet, som du selv kan læse til højre, fremgår det:

… at vi jo ikke har noget diagnostisk apparat, der kan stilles til rådighed, for at finde ud af om det er det rigtige vi gør. Det eneste, vi har at arbejde med, er de udtalelser, mennesker selv kommer med, når de kommer hos os.

Fortrydelse - noget ‘vi bare må leve med’?

Da der ikke er noget værktøj, der kan stille diagnosen, er det med andre ord bare et diagnostisk gæt, der laves. Et gæt, der baserer sig på, hvad et barn - et ufærdigbygget, mindreårigt menneske i stærk mistrivsel - mener, det har behov for.

Et gæt, der kan få irreversible behandlingsfølger for barnet eller den unge.

90% af børn, der oplever disse issues slipper af med dem ad naturlig vej, fordi netop den ting, de har det så svært med, puberteten, ‘fikser dem’, hvis den får lov at gøre sit arbejde færdig.

Mange kønsdysforiske børn har underliggende diagnoser, såkaldte komorbiditeter, så som autisme, skizofreni, depression, spiseforstyrrelser m.v. - og WPATH-lægerne, såvel som lægerne på Rigshospitalet, er udmærket klar over den store risko, der er, for at det er de underliggende diagnoser, der driver barnets og den unges ønske om at skifte køn. Ikke ‘ægte’ kønsdysfori.

Dette faktum har imidlertid ikke udløst nævneværdig agtpågivenhed hos WPATH - heller ikke hos de danske læger. I Berlingske udtalte førnævnte dr. Astrid Højgaard opsigtsvækkende:

“Hvis vi har nul, der fortryder, behandler vi for få”

Og om patienter, der fortryder deres kønsskifte, erklærede dr. Højgaard videre:

»Det kan jeg godt leve med. Det er også farligt ikke at blive behandlet. Vi taler om mennesker med øget selvmordstilbøjelighed, cuttingadfærd, angst. Vi kan jo se, at de mennesker får det bedre, når de behandles«

At behandle eller ikke at behandle

Vi har ofte hørt argumentet om, at der er ligeså alvorlige omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det. I Danmark er der også politikere, der argumenterer for det.

Her er det fx Det Radikale Venstres Stinus Lindgren, der i Folketinget hævder, at det ‘ikke er en neutral handling at lade et barn gennemføre en puberteten, barnet ikke ønsker:

Men Stinus Lindgrens påstand om at det skulle være forbundet med ligeså stor risiko IKKE at behandle et kønsdysforisk barn som AT behandle det, holder imidlertid på ingen måde.

Overvej således venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.

Det er stærkt bekymrende at hverken dr. Astrid Højgaard, hendes kolleger eller et flertal af folkevalgte er i stand til at erkende dette simple, logiske forhold.

Dansk Regnbueråds henvendelse til Det Etiske Råd

Behandlingstilbuddet med kønsskifte til børn har eksisteret siden 2015, og flere end 400 børn har indtil nu modtaget den kontroversielle behandling. Og hvert år føjes børn til den frustrerende statistik.

Modsat juridisk kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge, som Det Etiske Råd tog stilling til i 2021 (og desværre var positive overfor), så har Rådet af en eller anden grund aldrig forholdt sig til det langt mere kontroversielle irreversible medicinske og kirurgiske kønsskifte til sårbare, påvirkelige børn og til unge med svære, underliggende psykiatriske diagnoser.

Diskussionen om børn og ‘informeret samtykke’ rummer ellers indlysende etiske udfordringer,

Klik på billedet for at læse hele henvendelsen til Det Etiske Råd

I Dansk Regnbueråd har vi derfor påtaget os opgaven med at forklare Det Etiske Råd, hvorfor vi mener hele behandlingstilbuddet til børn og unge med kønsidentitetsforhold bør stoppes. Noget andet må træde i stedet for det dybt uetiske og uopretteligt skadelige eksperiment, som Sexologisk Klinik nu i over otte år har udført på de allermest sårbare børn i Danmark.

Henvendelsen rummer en række supplerende partsindlæg fra en børne- og ungdomspsykiater, en psykoterapeut med speciale i emnet, en detransitioner (person, der har fortrudt kønsskiftebehandlingen, red.) samt fra en række forældre, som står - eller har stået - midt i problematikken, fordi de har et psykisk sårbart barn, der er overbevist om at kønsskifte er løsningen på dets psykiske ubalance.

Læs den 23 sider lange henvendelse til Det Etiske Råd her. Måske kan du selv bruge den til at få klarhed over argumenterne mod at udsætte børn og sårbare unge for irreversibel kønsskifte-behandling - enten fordi du er i tvivl om din holdning til problematikken, eller fordi du har manglet klart formulerede og veldokumenterede argumenter:

KLIK for den nuværende vejledning.

Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning

I løbet af første halvdel af 2024 foreligger Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning ifm. ‘sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold’, som de kalder det.

Arbejdet udføres jfr. et kommissorium, og forestås af en arbejdsgruppe, som opsigtsvækkende rummer hele to transideologiske ngo’er, nemlig:

• LGBT+ Danmark (repræsenteret med 2 personer)

• FSTB, Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn (repræsenteret med 1 person)

KLIK for at læse kommissoriet.

Dansk Regnbueråd var sidste år til møde med Sundheds-styrelsen om behandlingstilbuddet, og vi har fra starten forsøgt at blive indlemmet i arbejdsgruppen, så der i det mindste var én ngo i gruppen, der var skeptisk ift. behandlingstilbuddet og ideologien bag det.

Det blev afvist, hvilket vi har erklæret os uforstående over for. Det synes ikke rimeligt, at forfordele kritikere af behandlingen, når hele to af de argeste proponenter for den, er repræsenteret ved hele tre personer fra de to mest transideologiske organisationer i Danmark.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at Dansk Regnbueråd blot er høringspart. Vi vil ind i maskinrummet så vi nøje kan følge, hvad der forgår derinde. Det er kun rimeligt for balancens skyld.

Sundhedsstyrelsen har ikke kunnet forklare os hvorfor, vi ikke kan få plads i arbejdsgruppen, når LGBT+ Danmark og FSTB kaN - og vi nu har bedt om et statusmøde, hvor vi bl.a. ønsker afklaring på, hvilken betydning WPATH-dokumenterne får for det videre arbejde med revideringen af vejledningen.

View fullsize

Sundhedsstyrelsens afvisning af Dansk Regnbueråd

Folketinget & kønsskifte til børn

Når vejledningen foreligger, ønsker vi, at Folketinget omsider får lov at tage stilling til, om kønsskifte er noget, vi skal fortsætte med at udføre på børn og psykisk sårbare unge i Danmark.

Folketinget har aldrig taget stilling til medicinsk og kirurgisk kønsskifte til børn. Kun juridisk kønsskifte er blevet behandlet i Folketinget.

Den reviderede vejledning såvelsom en udtalelse fra Det Etiske Råd kan så indgå i Folketingets stillingtagen, omend vi selvsagt ikke ved, hvordan vejledningen falder ud eller hvad Rådet evt. vil udtale.

Det vil vise sig.

Vi har i Dansk Regnbueråd gjort alt, hvad vi kan, for at få Det Etiske Råd til at tage sagen op og informere dem behørigt om de mange stærkt kritisable aspekter ved behandlingen.

Iatrogene effekter & medicinskade

Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser.

Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter, men konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er, som tidligere nævnt, kendte:

• Knogleskørhed

• Stærkt forøget kræftrisiko

• Et udseende inkongruent med patientens biologiske køn

• Underudviklede eller manglende kønsdele

• Manglende bryster

• Manglende evne til at opnå orgasme

• Permanent infertilitet

Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

En stor del af WPATH-dokumenterne handler om, at organisationen har været fuldt vidende om at børn ikke kan give informeret samtykke.

Det må Sexologisk Klinik også have været - og alligevel er man i den seneste WPATH Standards of Care ver. 8 gået all-in på at udvikle nye behandlinger, der også skal tilgodese såkaldte non-binære og nu også eunukker, der af WPATH nu anerkendes som en kønsidentitet, der kan realiseres ved kirurgisk behandling:

View fullsize

Lyt til vores podcast med terapeut Lotte Ingerslev fra transkøn.dk. Lotte doku-menterer, hvad der foregår ift. kønsskifte til børn og WPATH-organisationen.

Ingen evidens

Fortalere for såkaldt kønsbekræftende behandling hævder, at den er evidensbaseret. Men nu viser WPATH-dokumenterne, at praksissen hverken er videnskabelig eller medicinsk. Organisationer som American Medical Association, The Endocrine Society, American Academy of Pediatrics og tusindvis af læger globalt - inklusive det danske sundhedssystem - stoler på WPATH som førende autoritet inden for "kønsmedicin".

KLIK for at læse artiklen.

Alligevel afslører WPATH's interne filer, herunder skriftlige diskussioner og en video, at medlemmerne er klar over, at de skaber ofre og reelt ikke får "informeret samtykke" fra de unge patienter.

Ofrene inkluderer en 10-årig pige, en udviklingsmæssigt forsinket 13-årig og personer, der lider af skizofreni og andre alvorlige mentale lidelser. Skader beskrevet i filerne inkluderer sterilisation, tab af seksuel funktion, leversvulster og død.

WPATH-medlemmer angiver gentagne gange, at de ved, at mange børn og deres forældre simpelthen ikke forstår virkningerne af pubertetsblokkere, hormoner og operationer på børnenes og de unges kroppe. Og alligevel fortsætter man med at udføre og anbefale de såkaldt kønsmodificerende behandlinger.

Man gjorde børn fortræd …

WPATH-dokumenterne beviser, at kønsbekræftende behandling består af uregulerede og pseudovidenskabelige eksperimenter på børn, unge og sårbare voksne som fx Peter Rødbro.

Det vil blive betragtet som en af de værste medicinske skandaler i historien for hvilken en dansk statsminister engang i en ikke fjern fremtid vil skulle undskylde til hundredevis af groft fejlbehandlede kvinder og mænd, som sundhedsvæsenet ikke formåede at passe på, da de var pubertetsramte børn og psykisk sårbare unge, og havde det allersværest.

Skammen over det vil aldrig fortage sig, men lad os dog i det mindste stoppe vanviddet, nu hvor vi kender sandheden og konsekvenserne.

View fullsize

---

Læs Michael Shellenbergers gennemgang af de væsentligste forhold i WPATH-dokumenterne på hans Substack.

Hvad er WPATH? Og hvad handler WPATH-dokumenterne om? Forstå det hele på få minutter

Den homoseksuelle komiker, aktivist og forfatter Andrew Doyle forklarer i videoklippet herover kort og præcist, hvad WPATH - World Organization for Transgender Health - er for en størrelse, og hvorfor den nylige offentliggørelse af whistleblower-afsløringerne i The WPATH-files er afgørende vigtige i kampen for at få standset medicinsk kønsskifte til mindreårige.

COPENHAGEN PRIDE BASERER SIG PÅ »EN GROTESK FORSIMPLET VERDENSOPFATTELSE«

Organisationen har købt 100 procent ind på politisk aktivisme via en ideologi, der skader LGBT-sagen dybt, siger Dansk Regnbueråd i en kronik i Berlingske.

View fullsize

Copenhagen Prides pressemeddelelse, d. 21/2-2024

Dansk Regnbueråds formand, Jesper W. Rasmussen

Af Jesper W. Rasmussen, formand, Dansk Regnbueråd

Kaotiske antiisraelske og propalæstinensiske protester opstod i forbindelse med den nyligt afholdte Winter Pride i København, hvor demonstranter fra aktivistgruppen »Queers against Occupation« markerede sig.

Som følge deraf har Copenhagen Pride nu, opsigtsvækkende, taget stilling i Israel/Palæstina-konflikten.

I en pressemeddelelse på Facebook 21. februar 2024 skriver Copenhagen Pride:

»Vi har endnu ikke annonceret nogen partnere for 2024. Sidste års partnerskaber er lige nu ved at blive genforhandlet for 2024, og vi er i gang med at stille spørgsmål til alle vores kommercielle partnere om deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina. […] Enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024.«

KLIK for at høre interviewet. “Copenhagen Pride står i solidaritet med Palæstina. Det meldte de ud i et ‘statement’ i sidste uge. Blåt Bælte har selvfølgelig forsøgt at få Copenhagen Prides formand, Lars Henriksen, til at uddybe solidaritetserklæringen - han henviser til kommunikationsafdelingen. I mellemtiden taler vi derfor med Copenhagen Prides ærkefjende, Dansk Regnbueråd, der ikke overraskende er kritisk over for udmeldingen. Vi spørger hvorfor?”

Det er en meget kontroversiel udmelding af adskillige årsager. Helt praktisk betyder det, at et ukendt antal, muligvis mangeårige, sponsorer kan blive udelukket fra sponsorsamarbejdet, for eksempel hvis disse virksomheder ikke indtager en »acceptabel holdning« i forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten, hvis de gør forretninger med Israel – eller måske bare er ejet af jøder.

De nye kriterier for, hvad der fra nu af kræves for at kunne godkendes som Pride-sponsor, er ikke offentligt tilgængelige. Det vides således ikke, hvilke forhørsspørgsmål Copenhagen Pride vil stille sine mange sponsorer, ligesom det heller ikke står klart, hvad der anses som »tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer«, som Copenhagen Pride rejser.

Det eneste, der står klart, er, at »utilfredsstillende« svar vil resultere i, at en virksomhed ikke vil kunne være Pride-partner i 2024.

Den intersektionelle feminisme

Copenhagen Prides politiske stillingtagen i den verserende mellemøstkonflikt er en skærpelse – eller måske snarere en konsolidering af organisationens politiske aktivisme. Denne aktivisme udspringer af Pridens selverklærede værdigrundlag, som er såkaldt Intersektionel Feminisme (identitetspolitik), der er en særlig »woke« doktrin baseret på såkaldt »magt- og privilegieanalyse« – en analyse, der i sidste ende afgør »hvem man holder med« i verdens mange forskellige spørgsmål og konflikter.

Af Copenhagen Prides hjemmeside fremgår det:

»Copenhagen Pride bygger sit virke på en intersektionel feministisk ideologi. Vi baserer vores inklusionsbestræbelser på magt- og privilegieanalyser, og lægger ansvaret for at skabe rum til inklusion og diversitet over på den eller de, der i en given situation har magtpositionen.«

View fullsize

Tegning af Niels Thomsen - www.trykkefrihed.dk

Intersektionel Feminisme er en grotesk forsimplet verdensopfattelse og overfladisk individforståelse, der på ulykkeligste vis har resulteret i alt fra børnekønsskifte til den nyracisme, hvor man jævnfør woke-diskursen rangerer mennesker efter uforanderlige karakteristika som for eksempel køn, handicap og, allervigtigst, hudfarve.

I en »magt- og privilegieanalyse«, som den Copenhagen Pride anvender, vinder Palæstina stort på de såkaldte intersektionelle (lidelses/krænkelses) point.

Palæstinenserne toprangeres nemlig, fordi de er »brune«, anses som trådt under fode og religiøst forfulgte. Forfulgte af Israel – og af det »hvide Vesten«, der hader islam og brune mennesker.

Israel, derimod, taber fælt, fordi israelerne (og jøder generelt) på samme intersektionelle skala rangeres som hvide og succesfulde såvel som kolonisatorer/udbyttere og dermed som det værste af alt: Undertrykkere.

Og dét er dét. Længere er den ikke.

Kan man være jødisk sponsor?

Mere dybde i menneskeanalysen eller i den historiske forståelse behøver Copenhagen Pride ikke for at agere, som de nu gør. De tager deres trofaste sponsorer i woke-forhør, og afgør så om den pink tommelfinger skal vendes op- eller nedad.

Et par spørgsmål melder sig i den forbindelse:

1. Hvad udspørges sponsorerne konkret om?

2. Hvilke svar vil forårsage, at sponsorsamarbejdet må ophøre?

3. Kan man være en jødisk ejet/ledet virksomhed og samtidig være Pride-sponsor?

4. Hvad mener Pride-partner virksomhederne om Pridens inkvisition, udrensning og den bagvedliggende politiske ideologi?

5. Risikerer Copenhagen Pride ikke en fællesboykot fra alle partnervirksomhederne, fordi Priden de facto outer dem som enten pro-Israel eller pro-Palæstina?

6. Og må offentligheden efter endt udrensning forstå, at de tilbageblevne virksomheder er pro-Palæstina og anti-Israel?

7. Udover virksomhedssponsorater modtager Priden også offentlig støtte. Hvad siger de ansvarlige politikere til denne yderligere aktivistiske politisering af Copenhagen Pride?

Den kurs, som Copenhagen Pride har sat, er identisk med den antizionistiske BDS-bevægelses: Boykotte, frasælge og sanktionere.

At blive udsat for den type behandling har jøderne jo historisk prøvet en del gange før – og denne gang er det så Copenhagen Pride, der agerer banemand. Baneperson, undskyld.

Er det her virkelig vejen frem for LGBT-sagen og for Copenhagen Pride? Der er med årene – grundet den hårde ideologiske drejning Priden har taget – kommet mere og mere kritisk fokus på organisationens gestalt og virke for sagen og i samfundet.

Indrømmet, vi i Dansk Regnbueråd har længe haft det overordentlig stramt med Priden.

Og selv om de i pressemeddelelsen refererer til sig selv som »en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed«, er det desværre ikke en beskrivelse, vi kan genkende.

I talsmanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksens, åbningstale til Priden i 2022 rasede han imod Dansk Regnbueråd, trak retoriske tråde mellem os og antidemokratiske kræfter, alt imens han skingert afkrævede svar fra publikum:

»Er I med os, eller er I imod os?!«

Vi er imod Copenhagen Pride. Dengang som nu. Det står vi ved – og med god grund, for Priden er moralsk grundstødt. Et etisk regnbuevrag, der er i gang med at ophugge sig selv.

Lars Henriksen brugte i talen fra 2022 megen tid på følelsesfuldt at fortælle om Anden Verdenskrigs forfulgte jøder.

I 2024 må vi imidlertid forstå, at jøder ikke længere er velkomne i Priden, hvis de sympatiserer med staten Israel. Ingen, der gør det, er velkomne.

Det er en dybt beskæmmende udvikling, som Priden med Lars Henriksen ved roret har gennemgået på ganske få år, siden identitetspolitik erobrede organisationen fuldstændig.

Priden var oprindelig en årlig begivenhed, der skulle samle danskerne om LGBT-sagen, men i de senere år har Copenhagen Pride ikke bestilt andet end at skabe splid i landets regnbuebefolkning samt frastøde stadig flere af vores medborgere. Borgere, der ellers for længst havde accepteret vores ret til at være her og elske dem, vi vil.

Med den seneste udmelding om antiisraelsk ideologisk udrensning blandt Pride-sponsorerne er nok ganske enkelt nok. Dansk Regnbueråd opfordrer både Lars Henriksen og bestyrelsen i Copenhagen Pride til omgående at trække sig. Svigtet har varet for længe og er for stort. Tilliden er borte.

Pridens formål, form og virke må gentænkes af nye kræfter, der vil fokusere på igen at gøre begivenheden til en årlig folkefest – en fejring, hvor vi som LGBT-borgere forsøger at række ud til alle danskere – også de danske jøder.

Priden skal knokle for, at vi fortsat kan møde forståelse og accept i det rummelige, tusind år gamle samfund, vi i dag er en integreret del af, takket være tidligere generationers fair og noble kamp for lige rettigheder for LGBT-personer i Danmark.

Måtte det være sådan også i fremtiden. Det har vi i høj grad selv et ansvar for.

Jesper W. Rasmussen er formand i Dansk Regnbueråd, som ikke har en officiel holdning til den verserende mellemøstkonflikt.

BAGGRUND & REAKTIONER

KLIK for at læse artiklen (betalingsmur)

Citat fra artiklen:

De har alle ønsket at støtte den seksuelle mangfoldighed i Danmark.

Men nu handler det ikke længere kun om seksuelle minoriteter.

Krigen mellem Israel og Hamas har fået Copenhagen Pride til at kræve af sine sponsorer, at de fortæller om deres »engagement, investeringer og tilstedeværelse« i Israel og Gaza.

»Vi er en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed, og enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024,« skriver organisationen på sin hjemmeside.

Det falder mildest ikke i god jord hos Tivoli, som er en af sponsorerne.

»Hvis spørgsmålet går på at sammenkoble vores deltagelse i Prideparaden, som Tivoli deltog i for første gang sidste år, og konflikten mellem Israel og Palæstina, så er vi ærlig talt uforstående,« skriver pressechefen, Torben Plank, til Berlingske.

Andre sponsorer, som Berlingske har talt med, afventer flere informationer fra Copenhagen Pride.

Forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, afviser at stille op til interview hos Berlingske, men påpeger i et skriftligt svar, at Copenhagen Pride er i løbende dialog med partnere og forholder sig i den dialog til det skiftende verdensbillede.

»Ærlig talt uforstående«

Udmeldingen fra Copenhagen Pride vækker delte meninger hos organisationens samarbejdspartnere, der blandt andet tæller Deloitte, Københavns Kommune, Netto, Tivoli, TUI Danmark og mange flere.

Tivolis pressechef, Torben Plank, skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at de »først er blevet bekendt med det i dag«, og man derfor »ærlig talt er ved at finde hoved og hale i det«.

Men megen forståelse for hensynet er der ikke at hente hos Tivoli.

---

KLIK for at læse artiklen (betalingsmur)

Citat fra artiklen:

Det skulle skabe nærhed i den danske vinterkulde. 

Men dette års Winter Pride, som er arrangeret af organisationen Copenhagen Pride, er ikke gået som forventet.

Tankerne er et andet sted, lyder det i et opslag på Facebook. Nærmere bestemt i Gaza, der er udsat for heftige bombardementer.

»Begivenheder som Winter Pride eksisterer ikke isoleret fra, hvad der sker i verden udenfor, og lige nu er den forfærdelige situation i Gaza i alles tanker, også vores,« skriver Copenhagen Pride.

Organisationen, der arrangerer aktiviteter for lgbt-miljøet i Danmark, og som særligt er kendt for sin store mangfoldige parade i København, er netop nu i fuld gang med at finde ud af, hvilke kommercielle partnere den skal arbejde sammen med i løbet af 2023.

Og i dén proces vil der blive spurgt ind til, hvilke interesser og aktiviteter virksomhederne har i Israel og Gaza, lyder det nu fra Copenhagen Pride.

»Vi er en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed, og enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024,« skriver organisationen.

»Vi kan ikke sige det mere enkelt end det,« lyder det videre i opslaget.

På listen over partnere, som Copenhagen Pride arbejdede sammen med i 2023, står blandt andre Københavns Kommune, 7-Eleven, Deloitte, Tivoli og Netto.

Hvad organisationen mere præcist lægger vægt på, står dog ikke klart.

---

KLIK for at læse artiklen (betalingsmur)

Citat fra Mette Østergaards leder:

Der er stadig rigtig gode grunde til at kæmpe for homoseksuelles rettigheder. Men Copenhagen Pride, der skulle kæmpe for disse rettigheder, er forblændet af en naiv venstrefløjs romantisering af Palæstina, der skader deres egen kamp.

Der er al mulig grund til at sætte fokus på forholdene for civilbefolkningen i Gaza, som i disse måneder er horrible. Det skal der ikke herske tvivl om.

Ligesom der er grund til at sætte fokus på, at grundlæggende og vigtige rettigheder for minoritetsgrupper som homoseksuelle stort set er fraværende i Palæstina.

[…] På trods af veldokumenterede hadforbrydelselser mod homoseksuelle i Palæstina tager det årlige danske regnbueoptog, Priden, nu parti i konflikten – for Palæstina.

Priden skriver i et opslag på Facebook, at »Vi står solidarisk med det palæstinensiske folk«. Spørgsmålet er, om det palæstinensiske folk er solidariske med dem.

Samtidig gør forperson Lars Henriksen det klart, at man vil spørge om samarbejdspartneres engagement i Israel, og at svarene vil være afgørende for det videre samarbejde. Organisationer som Tivoli, der tidligere har været en del af Priden, stiller sig forståeligt uforstående over for det budskab.

Det er jo himmelråbende, at en organisation, der skal arbejde for homoseksuelles rettigheder, aktivt støtter en kultur, der går direkte imod disse rettigheder. Og til gengæld lægger afstand til Israel, som er et af de få steder i Mellemøsten, hvor homoseksuelle kan færdes mere frit.

Som enkeltperson kan man selvfølgelig gøre op, at den ene politiske kamp vejer tungere end den anden. Men at en organisation som Priden sætter støtten til Gaza over kampen for seksuelle rettigheder er en grov tilsidesættelse af sit eget formål.

Man må kunne konkludere to ting:

• At så vigtige er homoseksuelles rettigheder åbenbart heller ikke for Priden.

• At Priden er blevet et politisk organ, der fokuserer mere på udenrigspolitik end grundlæggende rettigheder og ligestilling.

Virksomheder, som plejer at engagere sig i Priden, må tage bestik af den nye situation. Vil de spændes for en politisk vogn, eller vil de insistere på, at rettigheder gælder for alle uanset køn, etnicitet og religion? Hvordan vil de eksempelvis støtte deres ansatte, som både er homoseksuelle og jøder? Næppe ved at støtte Priden.

Priden burde kæmpe for disse rettigheder, men de skubbes nu i baggrunden til fordel for et idylliseret og naivt blik på Gaza.

[…] Venstrefløjens idealiserede blik på Palæstina skygger i skræmmende grad for grundlæggende værdier som kvinders og homoseksuelles rettigheder.

Således var alt for mange feminister tavse, da jødiske kvinder blev voldtaget og myrdet på bestialsk vis af Hamas’ terrorister 7. oktober. En handling, som burde være let at fordømme ligegyldigt politisk tilhørsforhold.

Krigen mellem Israel og Hamas siver ind i vores samfund. Det er uforståeligt, at mennesker, der kæmper for minoriteters rettigheder, vil lade sig forblænde af et styre, der ingen respekt har for præcis det samme.

Mette Østergaard

---

KLIK for at læse artiklen (betalingsmur)

Citat fra artiklen:

“Efter massiv kritik for stillingtagen i konflikten mellem Israel og Hamas overvejer ligestillingsminister Marie Bjerre (V) nu sin deltagelse i Copenhagen Pride.

Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) overvejer at boykotte Copenhagen Pride. Det skriver hun på X.

Bjerres udbrud kommer efter, at Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, i et interview med Berlingske forsvarer organisationens stærkt kritiserede stillingtagen til konflikten mellem Israel og Hamas.

Således gjorde Copenhagen Pride det nemlig klart, at de »står solidarisk med det palæstinensiske folk«, og at deres sponsorers »engagement, investeringer og tilstedeværelse i Gaza« danner grundlag for organisationens vurdering af, om organisationen vil indgå partnerskab med dem.

Og det er altså det, der har fået Marie Bjerre til tasterne. Til Berlingske uddyber ministeren sin kritik af Copenhagen Pride.

»Jeg har fulgt med i jeres dækning af den her sag, og jeg må bare sige ligeud, at jeg synes, at det er helt grotesk, at man som Copenhagen Pride vil afkræve svar på deres samarbejdspartneres stillingtagen til konflikten i Gaza,« siger ministeren og tilføjer:

»Hvad er det, man skal tage stilling til? Skal man være anti-Israel? Skal man gå ind for permanent våbenhvile? Hvad er det for nogle holdninger, man skal have? Jeg synes, det er helt vildt, og jeg kan bare sige meget klart, at jeg som Venstres ligestillingsminister ikke vil bakke op om Priden, hvis man kræver, at man er anti-Israel eller pro-Hamas.«”

---

KLIK for at læse artiklen (gratis).

Læs hele artiklen gratis her. Du skal blot oprette en Børsen-profil.

Citat fra artiklen:

Copenhagen Pride bør droppe sine krav til partnere og sponsorer om, at de skal give “tilfredsstillende” svar om deres engagement i Israel-Palæstina-konflikten, mener DI og flere virksomheder. Stor virksomhed tæt på at sige farvel.

Selv om Copenhagen Pride i debatindlæg har afvist, at de har valgt side med Hamas og imod Israel – festivalens talsperson Lars Henriksen skrev torsdag i et debatindlæg i Berlingske, at LGBT+- bevægelsen kun ønsker at bakke op om basale menneskerettigheder – så har festivalens udmeldinger vakt betydelig undren og usikkerhed i kredsen af sponsorer.

Derfor havde Pride-ledelsen indkaldt de kommercielle partnere til en onlinekonference torsdag, der skulle afklare tvivlen.

Men ifølge flere deltagere skabte dette møde tværtimod endnu mere usikkerhed om, hvad det egentlig er for krav og svar, som Pride-partnere skal levere for at blive godkendt.

Mange firmaer havde mange spørgsmål, men de fleste kilder, Børsen har talt med, siger, at Pride-ledelsen ikke leverede den klarhed, der er behov for.

“Det var uld i mund,” siger en deltager. En anden deltager, der ligeledes ønsker at være anonym, er enig i den betragtning. Han kalder forklaringerne på mødet “meget utilfredsstillende og usammenhængende”, og han forventer, at den store virksomhed, han repræsenterer, i næste uge træffer beslutning om, hvordan den skal forholde sig til Copenhagen Prides nye krav og forklaringerne på mødet. Virksomheden vil ifølge ham “nok” vælge at opgive sit sponsorat og partnerskab.

“Mit gæt er, at der er 75 pct. sandsynlighed for, at vi siger farvel og tak, og kun 25 pct. for at vi fortsætter. Der er jo mange andre organisationer, man kan yde støtte til end Copenhagen Pride. Nu har Priden bragt sig i en situation, hvor de ikke vil trække i land på deres krav over for os partnervirksomheder, fordi de er bange for at støde personer i deres eget community,” siger han.

---

KLIK for at læse artiklen (betalingsmur).

Citat fra kommentaren:

Copenhagen Pride bøjer sig for yderligtgående aktivisters krav om, at organisationens sponsorer skal være fri af alle interesser i forhold til Israel. Den beslutning er direkte ødelæggende for den homoseksuelle sag, mener Jakob Steen Olsen.

"Jeg er homoseksuel. Det er ikke noget, jeg normalt siger som det første, når jeg træder ind i et rum. Men det gør jeg her, hvor jeg slår døren op til denne kommentar.

Jeg er, med andre ord, andet og mere end mit seksuelle ståsted, selvom det også er det, jeg er: I am what I am.

Men i denne sammenhæng er det, at jeg er homoseksuel, en vigtig ting at deklarere. Det er det, jeg taler ud fra, når jeg nu siger dette:

Jeg kan ikke identificere mig med Copenhagen Prides melden sig ensidigt og enøjet ind i den verserende væbnede konflikt i Mellemøsten på palæstinensisk side. Og det er ikke bare mig, der ikke kan det. Jeg har i ugens løb haft en del samtaler med andre – i øvrigt vidt forskellige – homoseksuelle, som heller ikke kan det.

[...] I et grotesk knæfald for yderligtgående kræfter stiller organisationen sig ensidigt på det, de mener er de til enhver tid undertryktes side – uden tanke for nuancerne i konflikten. Og den skyder alle de mennesker fra sig, som ønsker en organisation, der kæmper for lgbtq+-personers rettigheder, men som ikke ønsker at abonnere på et komplet, sort-hvidt wokeaktivistisk verdenssyn.

Personligt har jeg det lidt ligesom at være med i en fagforening, hvor jeg egentlig bare ønsker nogen til at repræsentere mig i arbejdsmarkedsforhandlinger, men hvor jeg bliver tvunget til at støtte et politisk parti.

Noget andet er så, at den sekteriske stillen sponsorerne til ansvar for deres engagement i forhold til Israel vil udradere den flotte og vigtige støtte, Priden har opnået fra nogle af de største danske virksomheder – en støtte, der har været vigtig og tungtvejende, fordi den har været forenet med kravet om en aktiv lgbtq+-politik på arbejdspladserne. Ingen pink washing, tak.

Hvis jeg var sponsor, ville jeg ærligt talt tænke, at jeg blev pisset på. Vis mig i øvrigt den sponsor, som kan leve op til den antiseptiske ønskeliste, aktivisterne forlanger. Hvad bliver det næste?

Den vej, Copenhagen Pride er på vej ud ad, vil vise sig at være historien om revolutionen, der æder sine egne børn.

Copenhagen Pride underlægger sig nu sekteriske aktivisters verdenssyn på et område, de aldrig skulle have bevæget sig ind på.

Og så er det bare, man må spørge Copenhagen Pride, men egentlig også sig selv: Hvad med os andre?

Kan jeg se mig selv i den sammenhæng?"

---

KLIK for at læse artiklen (betalingsmur).

Citat fra artiklen:

Homoseksuelle er endt i åben konflikt over Copenhagen Pride, der har valgt at tage stilling i en af verdens mest betændte konflikter. »Folk tror, den jævne bøsse støtter Palæstina«, siger en af kritikerne.

»Jeg synes det er fuldstændig absurd, at en stor dansk homoseksuel organisation som Copenhagen Pride kræver, at vi indirekte skal støtte op om en kultur og et land, som undertrykker homoseksuelles rettigheder. Det gør mig så vred, for mange mennesker kan ikke udfolde deres seksualitet og må – hvis de kan – flygte for at være frie,« siger han.

Som uddannet psykolog har Carsten Nagel gennem 25 år haft traumatiserede flygtninge og krigsofre i behandling i sin praksis.

Rigtig mange har også været homoseksuelle arabiske flygtninge.

»Jeg kan love dig for, at de ikke vil leve under Hamas og Hizbollah. Faktisk ønsker de fleste homoseksuelle at leve i Israel,« siger han og henviser til, at Israel ofte bliver betegnet som det mest liberale land i Mellemøsten.

Desuden er han også uforstående over for Copenhagen Prides krav om, at deres sponsorer aktivt skal fortælle om deres engagement og tilstedeværelse i Israel:

»Jeg håber, at alle de store firmaer, der støtter Priden, trækker støtten tilbage, hvis Priden fastholder det krav. Ellers må vi andre, som ser på tingene mere nuanceret i Mellemøsten, overveje, om vi så overhovedet vil støtte de firmaer.«

Ifølge Carsten Nagel tilsidesætter Copenhagen Pride deres egen kamp for homoseksuelles rettigheder ved aktivt at gå ind og støtte Palæstina.

Og han er langtfra alene om den opfattelse.

---

KLIK for at læse artiklen (betalingsmur).

Citat fra artiklen:

“Nu reagerer politikerne på konflikten om Copenhagen Pride. Flere partier vil stryge milliontilskud efter kontroversiel udmelding om krigen mellem Israel og Hamas. »Det er langt ude,« lyder det.

Copenhagen Pride har dyppet regnbueflaget i en giftig debat.

Og nu breder den sig til Københavns Rådhus.

Her vil flere partier have Københavns Kommune til at smække pengekassen i.

Årsagen er, at Copenhagen Pride vil have deres kommercielle partnere til at melde klart ud, hvor de står i krigen mellem Israel og Hamas.

Og hvis de ikke står det rette sted, så er det ud.

»Copenhagen Pride løser ikke længere deres kerneopgave, og de er i kampen om at arbejde for en højere sags tjeneste blevet moraliserende og diskriminerende,« lyder det fra Finn Rudaizky.

Han er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti og mener, at Copenhagen Pride har ændret i de forudsætninger, der indtil nu har sikret dem en årlig, kommunal millionindsprøjtning.

Helt konkret drejer det sig om tilskuddet på 1,25 millioner kroner årligt, som Copenhagen Pride er blevet bevilget fra Københavns Kommunes festivalpulje, der ifølge DF bør stoppes.

Og det forslag har han tænkt sig at fremføre for Borgerrepræsentationen ved det kommende møde 14. marts.

[...] Enig er man ikke i Socialdemokratiet.

Laura Rosenvinge, der også er medlem af Borgerrepræsentationen og politisk ordfører for partiet i København, siger, at »Vi har en dejlig Pride, som vi er stolte af, og den vil vi gerne værne om«.

Hun ønsker ikke at forholde sig til, at Copenhagen Pride nu afkræver sine kommercielle partnere informationer om deres engagement i Israel og Palæstina.

[...] Forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, er egentlig ikke overrasket.

Var der nogen, der skulle slå sig på organisationens udmelding og krav til fremtidige sponsorer, er det Dansk Folkepartis Finn Rudaizky.

For Dansk Folkeparti har ifølge forpersonen altid »haft et lille horn i siden« på Copenhagen Pride og bruger nu åbenbart den konkrete sag som krog til at kritisere organisationen yderligere.

»De har jo altid været kritiske over for Copenhagen Pride. Så skulle det komme nogen steder fra, så var det nok der,« siger Lars Henriksen til Berlingske.

[...] Kravene fra Copenhagen Pride er ikke just faldet i god jord hos alle dens sponsorer.

I hvert fald ikke hos Tivoli, der for første gang deltog i det forgangne år.

»Hvis spørgsmålet går på at sammenkoble vores deltagelse i Prideparaden og konflikten mellem Israel og Palæstina, så er vi ærlig talt uforstående,« har pressechef i Tivoli, Torben Plank, sagt til Berlingske.

Andre sponsorer, som Berlingske også har talt med, afventer flere informationer fra Copenhagen Pride. Heriblandt Danske Bank:

»Vi sponsorerer Copenhagen Pride, fordi vi ønsker at bakke op om diversitet. Vi har noteret udmeldingen fra Copenhagen Pride, og vi er fortsat ved at finde ud af, hvad den betyder – og hvad det eventuelt vil betyde for vores samarbejde,« skriver Danske Banks pressechef, Stefan Singh Kailay, i et skriftligt svar.

Medicinalvirksomheden Lundbeck har ikke nogen kommentar og oplyser, at man vil tage dialogen direkte med Copenhagen Pride.

TUI Danmark forholder sig også afventende.

A.P. Møller – Maersks presseafdeling oplyser, at man ikke har »modtaget en konkret henvendelse vedrørende partnerskabet, og derfor kan vi ikke kommentere spørgsmålet«.

Berlingske har torsdag forsøgt at indhente en kommentar fra en række andre af Copenhagen Prides hidtidige sponsorer. Det gælder Novo Nordisk, 7-Eleven og LEGO. De er ikke vendt tilbage inden deadline.”

---

KLIK for at læse artiklen (gratis)

Citat fra artiklen:

Den socialdemokratiske folketingspolitiker Mogens Jensen har gået med i Copenhagen Pride siden paradens begyndelse i midten af 90erne. 

Mogens Jensen er selv homoseksuel og har endda siddet med i bestyrelsen.

Men efter at Copenhagen Pride har meddelt, at paraden vil undersøge, om deres kommercielle partnere har interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina, har han væsentligt mindre lyst til at gå med i paraden. 

»For mig at se er Pride både en fejring og en folkefest, når man deltager i den bakker man op om en mangfoldig verden, hvor vi er forskellige og har ret til at være den, man er. Det er et menneskerettighedsbudskab, som jeg tror, der er bred politisk opbakning til,« siger Mogens Jensen. 

Det ærgrer ham, at Copenhagen Pride nu engagerer sig aktivt i den polariserede debat om krigen mellem Israel og Hamas. 

»Man bringer den brede tilslutning i fare ved at gøre begivenheden så politisk,« siger han. 

Der er nok nogen af dine politiske modstandere, der mener, at Copenhagen Pride allerede er en aktiv del af den identitetspolitiske debat, så hvad er problemet med det her?

»Jeg kan da sagtens finde områder, hvor Priden har indtaget nogle holdninger på det identitetspolitiske område, som jeg ikke er enig i. Men det holder sig trods alt stadig til det område, som Priden udspringer af, altså mangfoldighed,« siger den tidligere minister og fortsætter: 

»Nu forsøger man at bruge Priden til at blande sig i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.«

Giver det dig mindre lyst til at deltage i Priden? 

»Det er helt klart, at hvis Priden pludselig indtager en ubalanceret position i konflikten mellem palæstinensere og israelere, så vil jeg kraftigt overveje, om jeg fortsat skal gå med,« svarer Mogens Jensen. 

---

DRR I USÆDVANLIGT FORSVAR FOR COPENHAGEN PRIDE: “DE HAR INTET FORKERT GJORT!”

Så endte Priden og dens formand Lars Henriksen med at bide i ngo-græsset, og sige undskyld til sponsorerne og indirekte til de politikere, der hvert år poster penge i Priden - 1,2 millioner københavnske skattekroner.

“Pride can’t be bought” har der stået på paradeskilte. Men det kan den. Købes. Og det har vist sig vigtigere at få penge i kassen, end at være tro mod sit eget ideologiske grundlag, den Intersektionelle Feminisme.

På Pridens hjemmeside står der:

“Copenhagen Pride bygger sit virke på en intersektionel feministisk ideologi. Vi baserer vores inklusionsbestræbelser på magt- og privilegieanalyser, og lægger ansvaret for at skabe rum til inklusion og diversitet over på den eller de, der, i en given situation, har magtpositionen.”

I en ‘magt- og privilegieanalyse’, som den Copenhagen Pride anvender, vinder Palæstina stort på de såkaldte intersektionelle (lidelses/krænkelses)point.

Palæstinenserne toprangeres nemlig, fordi de er ‘brune’, anses som ‘trådt under fode’ og ‘religiøst forfulgte’. Forfulgte af Israel - og af det ‘hvide Vesten’, ‘der hader Islam og brune mennesker’.

Israel, derimod, taber fælt, fordi israelerne (og jøder generelt) på samme intersektionelle skala rangeres som ‘hvide’ og ‘succesfulde’ såvel som ‘kolonisatorer/udbyttere’ og dermed som det værste af alt: ‘Undertrykkere’.

Og dét er dét. Længere er den ikke.

Priden gjorde intet forkert - den handlede præcis, efter de værdier, den i årevis har skiltet med i fuld offentlighed at gå ind for. Og sponsorerne har vidst det og alligevel spyttet i … øh, bøssen.

Dansk Regnbueråd synes det er dobbeltmoralsk at dadle Priden og Lars Henriksen, der altid - på sin helt egen særlige måde - er ærlig omkring intentionerne.

Vi håber, at dedikerede, samfundsengagerede ngo’er som fx ‘Trans Girlz for Gaza’, Drag Queens Against Zionism’ og ikke mindst den uundværlige ‘Queers Against Occupation’, som demonstrede hårdt ved vinterpriden i år, vil fortsætte deres kamp for at holde Copenhagen Pride ærlig omkring, hvad den egentlig er og går ind for:

Priden kan ikke lide Israel, men elsker børnekønsskifte osv. Det skal Danmark jo vide, når de marcherer med igen til august.

Det er ingen skam at være anti-Israel og pro-Palæstina. Eller for kønsskifte til mindreårige, for den sags skyld. Det må man godt være.

Pridens intersektionelt-feministiske magt- & privilegieanalyse holder 100% i sin egen ret. Ud fra den kan man fint retfærdiggøre alt fra woke nyracisme (typisk rettet mod ‘hvide’), misandri (typisk rettet mod hvide mænd) og, ja, god gammeldags tried & trusted antisemitisme (altid rettet mod jøder).

View fullsize

Satire-GoCard fra 2023 af Dansk Regnbueråd.

Så til alle Pridens pikerede sponsorer og Københavns hændervridende Kommune:

You get what you pay for. Marchér med, nyd det - eller smut.

Men frem for alt: Hold op med perle-kædekrammende at vræle over at få præcis den vare, I har bestilt og betalt for, fuldt deklareret. De kunder, der køber jeres bolsjer mv. får jo heller ikke lov at returnere dem, når de er suttet. Så at sige.

I fremtiden kunne I jo overveje, at læse en hjemmeside i ny og næ. Pridens er, som redegjort forvridningerne, befriende ærlig.

“Fra flodens bred til bølgen blå, Priden imod Israel stå”, lyder et skattet, wokepoetisk vers.

Det må Priden altså godt. Stå imod Israel.

Og det gør den.

Lev med det 🥴

Dansk Regnbueråd

View fullsize

---

GÅ AF, LARS HENRIKSEN & HELE BESTYRELSEN I COPENHAGEN PRIDE

Pride-brandet er blevet toksisk, og ledelsen har længe ikke løst opgaven tilfredsstillende.

Vi opfordrer derfor Lars Henriksen og bestyrelsen til at trække sig til gavn for resten af regnbuesagen. Der er ikke andet at gøre, hvis Priden skal tilbage på sporet.

Tak for denne gang til jer.

New dice. New Pride

Lige nu.

Hilsen

Dansk Regnbueråd

Satire-GoCard fra 2023 af Dansk Regnbueråd.

SØREN PAPE POULSEN ER DØD, 52 ÅR.

Dansk Regnbueråd var taknemmelige for den støtte som Søren Pape, der selv var homoseksuel, viste vores nystartede forening og arbejde fra starten.

Konservative var således et af de første partier, der inviterede os til møde på Christiansborg. Det betød meget for os, og vi er tunge om hjertet over, at en blødning i hjernen tog Søren Pape fra folkestyret og fra sine kære alt, alt for tidligt.

Det Konservative Folkepartis formand oplevede vi - og hørte altid samstemmende fra andre - som et eksempel på et ægte mensch i en sommetider benhård, politisk branche.

Vore bedste tanker går til de nære, han nu har forladt.

Æret være Søren Pape Poulsens minde.

// Dansk Regnbueråd

ØH, JAMEN GRIN DA BARE, ROSA ERIKSEN - DU MANGLER SÅDAN SET STADIG AT SVARE PÅ ‘FIRE HURTIGE’ OM MEDICINSK KØNSSKIFTE TIL BØRN I DANMARK …

View fullsize

Moderaternes ligestillingsordfører, nyvalgte Rosa Eriksen fik lige behov for at sætte Dansk Regnbueråd ‘på plads’ og tilmed grine lidt af os i kølvandet på vores omtale af den nylige kønsdebat i Folketinget.

Det må hun naturligvis gerne.

I videoen ses, hvad Rosa Eriksen selv bidrog med under debatten i Folketinget forleden.

Rosa Bechmann Eriksen er sygeplejerske af profession. Om det forklarer hendes ret fidele opfattelse af sundhedsvæsenets ufejlbarlighed, ved vi ikke.

Det er under alle omstændigheder ikke en opfattelse, vi deler - navnlig ikke i spørgsmålet om kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge. Og der er særdeles gode grunde til at vi ikke deler den.

KLIK for at høre Ligestillingsministerens ord, læse vores analyse, se klip fra debatten m.v.

Vi afsluttede således Facebook-udvekslingen med Rosa Eriksen ved at stille hende vores fire velkendte spørgsmål om, hvorvidt man bør give såkaldt medicinsk kønsskifte til børn:

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut og resten af livet? Ja eller nej.

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej.

   NOTE: Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik? Ja eller nej.

4. Synes du, at vi fortsat skal tilbyde medicinsk kønsskifte med stophormoner - og siden krydshormoner - til personer under 18 år i Danmark? Ja eller nej.

   Hvis ja, begrund da venligst hvorfor.

Disse spørgsmål har Rosa B. Eriksen desværre endnu ikke svaret på. Måske gør hun. Måske ikke. Ellers står det jo også andre frit for høfligt at kontakte Rosa for en afklaring.

Og får du svar, hører vi gerne fra dig.

Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark svarede faktisk omsider på de samme tre spørgsmål. Det gjorde hun sidste år, og det var en beskæmmende oplevelse:

LGBT+ DANMARK SVARER: "JA. Vi må acceptere at nogle børn fejlbehandles, så andre kan få den behandling, der viser sig at være rigtig for dem."

Rosa skriver i facebooktråden:

“Der er desværre sparsom forskning på området, hvilket i den grad også frustrerer de sundhedsprofessionnele (sic.).”

Det ‘frustrerer’ sandelig også de børn og unge, der verden over er blevet irreversibelt fejlbehandlet, og har fået deres helbred, udseende, reproduktive muligheder - deres liv - ødelagt.

Hvem skal den massive tvivl og erklærede totalmangel på evidens for behandlingens gavnlighed og langtidseffekter komme til gode, synes hun?

KLIK for at læse om LGBT+ Danmarks kynisme.

Præcis dét handler de fire spørgsmål om. Dem bør også Rosa Eriksen kunne svare på.

Dr. Astrid Højgaard på CKI i Aalborg har svaret. Susanne Branner fra LGBT+ Danmark har svaret - altså hhv. en læge og en lægmand. Hvad svarer en politiker fra Moderaterne?

Det er og bliver Rosa Eriksen og hendes parlamentariske kollegers fornemste opgave, at følge og reagere på effekterne af den lovgivning, de laver, og som alle vi andre må leve under i Danmark.

Dansk Regnbueråd forstår derfor simpelthen ikke Rosa Eriksens summariske afvisning af netop dét ansvar, når det kommer til at se kritisk sundhedsvæsenets behandling af psykisk sårbare børn. Mange fejl i sundhedsvæsenet er gennem årene blevet udbedret sfa. af pres fra partier og individuelle politikere.

Nuvel, det er ikke et ansvar, Rosa Eriksen ønsker at påtage sig. Hun kender sin “besøgstid”, skriver hun. Det må vi - og hendes vælgere - bare tage til efterretning.

Dansk Regnbueråd er imidlertid taknemmelige for, at andre politikere forstår den dybe forpligtigelse, de som folketingsmedlemmer har til at passe på danskerne - navnligt de yngste og mest sårbare blandt os.

Vi håber Rosa Eriksen før eller siden, vil magte at besvare de fire ovennævnte ja/nej-spørgsmål, så vælgerne ved, hvor hun står, og hvordan hun egentlig opfatter begrebet ‘behandlingsetik’.

Det har danskerne krav på, at alle landets 179 primærvoksne kan redegøre for.

Også Rosa Eriksen.

---

DOKUMENTATION

CHEFLÆGE INDRØMMER: Vi har ingen sikkerhed I diagnosticering af folk med kønsdysfori.

OVERLÆGE LEVER FINT MED, AT NOGLE FORTRYDER KØNSSKIFTE: »Hvis vi har nul, der fortryder, så behandler vi for få.«

ANSVARLIG OVERLÆGE PÅ SEXOLOGISK KLINIK: »Gad vide, hvordan det ser ud for dig om ti år? Er det så stadigvæk det rigtige?«

LGBT+ DANMARK SVARER: "Ja. Vi må acceptere at nogle børn fejlbehandles, så andre kan få den behandling, der viser sig at være rigtig for dem."

MENER RADIKALE VENSTRES GRUPPEFORMAND OG SUNDHEDSORDFØRER STINUS LINDGREN MON STADIG DETTE?

Mener Stinus Lindgren at det er skadeligt for børn, der mener at være det modsatte køn, at gennemføre en normal pubertet? Og at de bør gives stop- og krydshormoner? Eller har Lindgreen skiftet holdning? 🤔

I adskillige lande har man stoppet medicinsk børnekønsskifte, da sikkerhed i diagnostikken er fuldstændig fraværende og bivirkningerne af medicinen store.

Klippet er fra foråret 2023 og Radikales holdninger blev tilkendegivet ifm. denne debat:

Læs alt om og se klip fra debatten i Folketinget.

KLIK fot ar læse artiklen.

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

SELVMORDSLØGNEN DEBUNKED. IGEN. IGEN.

KLIK ovenfor for at læse mere om det nye studie.

“Hvad vil du helst have - en levende søn, eller en død datter?”, bliver rædselsslagne forældre til kønsforvirrede børn spurgt.

Derfor har mange indvilget i en irreversibel, eksperimentel medicinsk behandling, deres barn aldrig skulle have haft - en behandling, der har ødelagt barnets liv. Og familiens.

Af alle transideologiens mange løgne er denne næsten den værste.

OVERRASKENDE, NYE & KLARE MELDINGER FRA LIGESTILLINGS-MINISTEREN: DER ER TO KØN - OG JURIDISK KØNSSKIFTE TIL BØRN ER IKKE ENDELIGT AFGJORT. VENSTRE ER IMOD.

Provokeret af begreber som “køn tildelt ved fødslen” og udsagn som“mænd kan blive til kvinder”, “mænd kan godt føde børn”, “kvinder med penis” etc., havde Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, de uofficielle bannerførerne i Folketinget i kampen mod ‘woke’, indkaldt ligestillingsminister Marie Bjerre og Folketingets ligestillingsordførere til en forespørgselsdebat om begrebet køn, dets definition og anvendelse i det offentlige Danmark.

Hør Mikkel Bjørns debatbegrundelse, ordførertale og afsluttende bemærkninger i videoen ovenfor.

View fullsize

Marie Bjerre (V) med DRRs formand Jesper W. Rasmussen.

Overraskende svar

De fleste - inklusive Mikkel Bjørn og Dansk Regnbueråd - havde nok regnet med wokesnak - eller som minimum ulden double-talk - fra ligestillingsminister Marie Bjerre. Ikke fordi hun ikke er sympatisk, men fordi hun er del af en besynderlig, holdningseklektisk regering og i særdeleshed et parti, der på en række parametre efterhånden, synes mere woke end selv den ydre venstrefløj.

Vi havde derfor ventet en version af den sædvanlige “så længe det ikke går ud over mig”-inspireret wokeliberalisme, fordi det generelt er det, vi i disse år oplever fra Venstre og Moderaterne.

Men sådan gik det ikke med Marie Bjerre. Langt fra, faktisk.

I stedet meldte Ligestillingsministeren følgende klart ud:

• Der er kun to køn.

• Man kan ikke skifte biologisk køn.

• Transmænd er ikke biologiske mænd.

• Transkvinder er ikke biologiske kvinder.

• Begrebet “køn tildelt ved fødslen” er besynderlig sprogbrug. Et køn konstateres ved fødslen, fastslog Ministeren.

• En kvinde er et voksent menneske af hunkøn.

Vi lader det stå et øjeblik, så det kan synke ind - for det her er news i en woke-inficeret politisk virkelighed.

Juridisk kønsskifte til børn?

Danmarksdemokraternes Susie Jessen stillede en række gode spørgsmål, bl.a. om juridisk kønsskifte til børn. Ministeren forklarede, at regeringen - uden om Folketinget - administrativt har måtte indføre juridisk børnekønsskifte for “at leve op til Danmarks internationale forpligtelser,” som det hed sig fra Ministeren. Marie Bjerre lod forstå, at Venstre er imod juridisk kønsskifte til mindreårige, og at regeringen i øjeblikket er ved at finde ud af, hvordan den sag endeligt skal lande. Det vil Dansk Regnbueråd følge nøje med i.

Hør ligestillingsminister Marie Bjerres overraskende udmeldinger i videoen herunder (English subtitles)

Download Video With English Subtitles HERE

Sharable link (subtitled): https://vimeo.com/913486664/91497db67f

---

Politisk analyse - hvorfor siger Marie Bjerre sådan nu?

Dansk Regnbueråd er positivt overrasket over denne based (fornuftige/jordbundne, red.) ministerudmelding. Den er næppe noget tilfælde.

Meldingerne er med stor sandsynlighed clearet i regeringstoppen, som har givet Marie Bjerre grønt lys til at sige som hun gjorde. Emnet er så kontroversielt og betændt, at Ligestillingsminis-teren aldrig ville være gået ud med en solomelding uden at have clearet sit bagland.

KLIK for at se Ekstrabladets voxpop fra Priden, august 2022, hvor et forbavsende antal toppolitikere havde svært ved at tælle til to køn. Der lader til at være sket en ændring.

Udmeldingerne på samrådet indvarsler et holdningsskifte, eller måske snarere en holdningspræcision, idet flere partier i regeringen tidligere har haft voldsomt svært ved at svare på, fx hvad en kvinde er, og hvor mange køn, der findes.

Det gør regeringen nu klart via Ligestillingsministeren, og det kan der være flere grunde til. Dansk Regnbueråd mener, at regeringen, ligesom mange andre, kan se at den kønsidentitære dagsorden er på retur, at den har forvoldt skade - og at man politisk er nødt til at påbegynde en distancering til wokepolitik.

Der ligger et håb i de klare meldinger om disse jo aldeles indlysende ting, om en tilbagevenden til normalen. Det vil være vanskeligere for regeringen og Marie Bjerre at indføre ny lovgivning, der spiller med på de socialkonstruktive kønsideer. Særligt spændende bliver det at se, hvordan landets ligestillingsminister vil forholde sig til DBUs intentioner om at lade drenge/mænd, der definerer som piger/kvinder spille på pige/kvindeholdene i fodbold.

Det har allerede mødt stor modstand fra trænermiljøet og idrætsvidenskaben i Danmark, og snart der melde sig politiske krav om et forbud. Også Dansk Regnbueråd henvender sig om lidt til Marie Bjerre med vores argumenter for, hvorfor det er en dårlig, farlig og ufattelig unfair idé som DBUs überwoke inklusionsudvalg har fostret. Vi forventer at den sag på mange måder vil blive skelsættende.

Marie Bjerres udmelding kan signalere et paradigmeskifte. Det vil vise sig i de kommende måneder.

---

Liberal Alliance vakler ikke

Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance holdt en kort og fuldstændig holdningsklar ordførertale, hvor hun slog fast, at der er to biologiske køn, og ja, der er en lille gruppe borgere, der ikke kan forlige sig med det køn de er.

De skal mødes med forståelse, men ikke ud fra en idé om at køn er en social konstruktion - for det er det ikke, sagde Sólbjørg Jakobsen. Køn er biologisk. Venstrefløjen og Moderaterne udfordrede Liberal Alliances ligestillingsordfører med en række spørgsmål, som de fik klare svar på.

Dansk Fornufteparti

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn og Mette Thiesen (som her ses ved en tidligere debat i Salen om ‘fødende mænd’) har fra starten været utvetydige omkring deres modvilje mod børnekønsskifte og mod den måde hvorpå wokeness er krøbet ind i undervisning, sprog osv. Deres anti-woke score er 100 - og tak for det.

Øh, goddag, Susie Jessen 🙂

Danmarksdemokraternes ligestillingsordfører Susie Jessen var dagens positive overraskelse. Vi har udmærket vidst hvor partiet stod, for de stemte for B62 i foråret - forslaget om at forbyde børnekønsskifte i Danmark.

Derfor var det dog alligevel rart at høre så meget rolig, skarp fornuft fra ordføreren. Ligesom vanvid smitter kan fornuft også gøre det. Lad os håbe på en epidemi af sidstnævnte i Folketinget. Sussi Jessen er smittebærer på den allerbedste måde.

---

‘The Woke Also Spoke’ - hvor længe holder de mon ud? 🤨

Måske er det bare os, men de woke argumenter om køn, kønsidentitet og alle de mange gemachte begreber dertilhørende, virker mere og mere bedagede at lytte til. Lidt som hippiesprog i gamle 70’erfilm. Bred ymer. Køn tildelt ved fødslen. Codyl-orange. Kvinder kan altså godt have en tissemand. Det fedter på skinner. Mænd kan altså godt føde børn - og det er jo total knæhøj karse. At de kan det.

Det er imidlertid alt andet end komisk, for hele tankegangen har gjort enorm skade på sårbare børn og unge, undervisingssektoren, medierne, politik og ikke mindst sundhedsvæsenet.

Her er en række ordførere, som det er svært at se forlade den woke kult uden en større intervention - måske i form af et folketingsvalg.

Birgitte Vind, der vikarierede for Socialdemo-kratiets ligestillingsordfører Trine Bramsen, lykkedes dog med absolut intet at sige. Vind forsøgte at træde en smal, krænkelsesfri, kontroversløs sti, hvilket sandsynligvis var den opgave hun var sendt i byen med af sin chef.

Men Socialdemokratiet kan ikke lurepassende nøjes med “kattekillinger er søde & alle skal have det godt”-taktikken. Opgøret med wokeness er også et, Socialdemokratiet må tage, hvis partiet ikke skal ende som De Sidste Dages Hellige/ Unwoke.

Danmarks store midterparti har altid lagt skulder til løsningen af de store samfundsudfordringer - Socialdemokratiet skal ind i antiwoke-kampen. Nu.

Og så er der resten. Suk. De øvrige partiers ordførere mener det sikkert godt - det må vi simpelthen tro på - men disse politikere og deres partier er ulykkeligvis endt med at bidrage til noget, der er rigtig, rigtig skidt.

Skidt for virkelighedsopfattelsen. Skidt for kvinders rettigheder. Skidt for undervisning og forskning. Skidt for idrætten. Skidt for ytringsfriheden og forældres rettigheder. Skidt for politik. Skidt for sundhedsvæsenet. Skidt for børns og unges mentale trivsel. Skidt for børns ret til at blive bygget færdig, før vi voksne konkluderer, at de kronisk - resten af livet - vil føle sig som det modsatte køn.

Måske vil de indse det en dag. Forhåbentlig snart.

Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti

Rosa Lund, Enhedslisten

Samira Nawa, Radikale Venstre

Rosa Eriksen, Moderaterne

---

Se hele forespørgselsdebatten her (1 time 9 minutter)

DANSK REGNBUERÅD EFTER FREDERIK VADS UDMELDING: LGBT+ DANMARK VENDER DET BLINDE ØJE TIL BRUNE PERSONERS VOLD MOD BØSSER, LESBISKE OG TRANSPERSONER

Af Jesper W. Rasmussen

I sidste uge beskrev Frederik Vad hadvold forrettet af grupper af mellemøstlige mænd mod LGBT-personer i nattelivet. Det er mit indtryk, at de fleste storby-homoer kender nogle, det er sket for.

I 2009 lancerede LGBT+ Danmark da også en kampagne i København, der skulle bekæmpe netop mellemøstlig homovold. Dengang lød det:

“Næsten alle overfald på homoseksuelle bliver begået af indvandrere, bekræfter Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske samt tal fra Københavns Kommune.”

Men frem for at takke Frederik Vad for at bringe dette problem fra den kommunale og ind på den landspolitiske scene, sår den statsfinansierede ngo LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride i B.T i stedet tvivl, om problematikken overhovedet eksisterer. 

»Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Med det forbehold, at jeg ikke nødvendigvis er alle steder. Når der sker ting i miljøet, hører man hurtigt om det. Men det er første gang, jeg har hørt om det her. Det er noget, man normalt ville gøre organisationer opmærksom på,« siger [Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride].

Heller ikke hos organisationen LGBT+ Danmark kan man genkende udsagnet.

»Hvis det var tilfældet, går jeg ud fra, vi ville have hørt om det,« siger sekretariatschef Susanne Branner.

De færreste LGBT-personer var nok klar over, at vi åbenbart er tilpligtet at informere Susanne Branner og Lars Henriksen for at voldsepisoderne ‘tæller’. 

Og nu må vi så tilmed forstå at overfaldene pludselig ikke finder sted længere. 

Men hvorfor benægter LGBT+ Danmark problemet? Er det på forunderlig vis blevet løst mellem 2009 og 2024? En kolossal succeshistorie ingen har berettet om? 

Nej. 

Opmærksomme læsere vil bemærke, at foreningen i mellemtiden har skiftet navn. Deri ligger forklaringen. Missionen er en helt anden i dag, ser man på LGBT+ Danmarks hjemmeside. 

Når LGBT+ Danmark, som foreningen hedder i dag, vender det blinde øje til brun vold mod bøsser, lesbiske og transpersoner, så er det netop fordi foreningen i dag har et større hensyn at tage: Hudfarve. 

LGBT+ Danmark gik i 2021 all-in på en ideologi, der kaldes Intersektionel Feminisme. Du kender den måske bedre som Identitetspolitik. I centrum af identitetspolitikken er en obskøn besættelse af bl.a. hudfarve. Den brune hudfarve anses som den ypperste, og hersker supremt over alle andre hudfarver. Lavest rangerer den hvide. 

Mange læsere vil, forståeligt nok, bare trække på skuldrene af det her tosseri. Vi ville ønske, vi kunne gøre det samme. Men det kan vi ikke. For ideologien har meget konkrete og skadelige følger på mange områder - alt fra børnekønsskifte til bank i nattelivet. 

Ift. hadvold trumfer LGBT+ Danmarks nye ideologi, indført ved et kup i bestyrelsen i 2021, nemlig i dag foreningens ansvar overfor den gruppe, den ellers oprindeligt var sat i verden for at passe på - regnbuepersoner. Det er i dag vigtigere, at brune, muslimske voldsmænd ikke bliver stigmatiseret, end at LGBT-personer kan færdes sikkert i nattelivet. 

LGBT+ Danmark bruger 21 millioner primært offentlige kroner om året på sine aktiviteter. Man kan med rette spørge sig selv, om de er pengene værd.

Dansk Regnbueråd siger nej. Det er længe siden LGBT+ Danmark og Priden var fit for purpose. 

DANSK REGNBUERÅD SKAL TIL MØDE I LIGESTILLINGSMINISTERIET OM FORBUD MOD ‘OMVENDELSESTERAPI’ - ET FORBUD VI ER STÆRKT IMOD. FORSTÅ HVORFOR …

KLIK for at læse Regeringens LGBT-handlingsplan.

På fredag skal vi til møde i Ligestillingsministeriet med arbejdsgruppen, der sidder med det forberedende arbejde til et muligt dansk forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’.

Her er teksten fra regeringens LGBT-handlingsplan. Det er den, der nu skal udmøntes til et lovforslag - måske:

(s. 15) “Undersøgelse af muligheden for et forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige: Børn og unge skal kunne være dem selv uden at frygte omvendelsesterapi, fordi de bryder med normerne for køn og seksualitet. Der er igangsat en under søgelse af muligheden og behovet for at indføre et forbud mod omvendelsesterapi over for mindre årige LGBT+ personer. På den baggrund vil regeringen tage stilling til, om og eventuelt hvordan et forbud skal etableres.”

For nogle lyder det med 'omvendelsesterapi' måske meget godt ved første øjekast - men det er det på ingen måde. Og her er hvorfor:

Dansk Regnbueråd konstaterer, at et forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’, som den er udformet i ni andre lande i Europa allerede, er skadelig woke-drevet signalpolitik, der udover at bryde med almindelige forsigtighedsprincipper, heller ikke er nødvendighedspåvist i Danmark. Tværtimod viser Ligestillingsministeriets egen undersøgelse fra 2021, at der overhovedet ikke *er* noget nævneværdigt problem/behov. Blot én case.

Blåstempling af kønsekstremisme og kriminalisering af forældre

I vores optik konstituerer lovgivning som denne en voldsom indskrænkelse af allerede pressede forældres rettigheder og muligheder for at søge andet end kønsbekræftende behandling til deres psykisk sårbare, søgende børn.

En sådan lovgivning er derudover endnu en samfundsmæssig blåstempling af ekstreme kønsteorier, der postulerer at børn kan afgøre, at de ‘er det modsatte køn’, og at deres forældre og omverdenen blot villigt må rette ind efter barnets opfattelse.

View fullsize

Lovgivningen indskrænker ligeledes alle andre borgeres rettigheder til kraftfuldt og utvetydigt, at gå op mod og kritisere den ekstreme kønsideologiske tænkning og følgerne af den.

Det drejer sig væsentligst om den kønsbekræftende behandlingstilgang, der har været gældende på Sexologisk Klinik og Center for Kønsidentitet siden 2015, hvor Sundhedsstyrelsen - uden en folketingsbeslutning - gav grønt lys at tilbyde såkaldt kønsbekræftende behandling til børn og psykisk sårbare unge i form af en evidensløs, irreversibel medicinsk og kirurgisk behandling, der nu rulles tilbage og stoppes helt i flere og flere lande.

Og alt det her vil den foreslåede lovgivning forsøge at lykkes med ved at gøre brud på den strafbart. I Norge er en sådan lov netop vedtaget med en straframme på op til seks års fængsel:

Et drømmehold I kampen mod omvendelsesterapi

Med til mødet i Ligestillingsministeriet har Dansk Regnbueråd en modig, ung overlæge, der leder et døgnafsnit på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, samt tre hårdtprøvede forældre til børn, der er eller har været ramt af kønsidentitetsforvirring.

Det har været og er et meget barsk liv for disse forældre - men de står stadig oprejst, fordi kærligheden til deres børn holder dem oppe. Fordi de de ved, at noget andet er på spil for børnene end kronisk kønsdysfori.

De ovennævnte personer udgør et dream team af dygtige, empatiske, livserfarne borgere, som det har været vores privilegium, at lære at kende i det halvandet år Dansk Regnbueråd har eksisteret. Vi er næsegrus af benovelse over forældrenes styrke midt i den utrolige sårbarhed og sorg, de er ramt af. Så er det sagt..

Vores definition af 'omvendelsesterapi'

Afslutningsvis så lad os slå fast, at vi betragter begrebet ‘omvendelsesterapi’ på samme måde som den britiske kvinde- & ligestillingsminister Kemi Badenoch, nemlig at omvendelsesterapi *ikke* er det som kønsaktivisterne definerer den som. Nej.

• Omvendelsesterapi er derimod den kønsekstreme woke-diskurs som helt almindelige, raske, sårbare, naturligt søgende børn og unge er nedsænket i alle steder, de færdes.

• Omvendelsesterapi er den kønsideologiske grooming, der de sidste 10 år har overbevist et stærkt stigende antal sårbare børn og unge, navnlig piger, om at de ikke er det køn, de er.

• Omvendelsesterapi er den ideologi, der får store børn og unge, som bare ville være vokset op og blevet ‘helt almindelige’ homoseksuelle, til at tro, at de ‘er det modsatte køn’ - og at de er nødt til at medicinere sig med irreversible kønshormoner, og bortoperere deres bryster, penis og underliv … for at blive deres ‘rigtige selv’ - og lykkelige.

Det er en diskurs, der findes på alt fra TikTok til Danmarks Radio, UltraNyt, Aftenshowet over Sex og Samfund til LGBT+ Danmark, Copenhagen Pride, Børns Vilkår, landets dagtilbud, grund- og efterskoler, ungdomsuddannelser, professionshøjskoler, fagforeninger som BUPL osv. - det her er over *alt*.

Savner du konkrete eksempler? Tag et scroll ned gennem vores nyhedsblog. Den er dén form for omvendelsesterapi, der rammer vores børn - dine børn - alle steder, hele tiden. Og dén skal stoppes.

Så ender Ligestillingsministeriet med dén definition på omvendelsesterapi, så er vi enige. Det vil vi bestemt gerne arbejde for at forbyde - og det har vi gjort, siden vi startede Dansk Regnbueråd i juni 2022.

Kryds fingre for os. Kryds fingre for ungerne og deres familier. Kryds fingre for alle der lider frygteligt under det her🙏❤️💪🏼🥹

Rapport fra mødet følger i næste uge.

https://www.danskregnbueraad.dk/medlem

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

DANSK REGNBUERÅD STÆRKT UTILFREDS MED AFTENSHOWET

KLIK for at se indslaget i Aftenshowet fra den 5. februar.

Dansk Regnbueråd sidder hovedrystende tilbage efter endnu et fuldstændig ukritisk public service-interview med sangerinden Freja Kirk, der synes at bruge en selvvalgt bortskaffelse af sine bryster i Sverige, til at promovere sin nye plade i store danske medier.

Alle Freja Kirks optrædener er journalistisk centreret omkring hendes dobbelte mastektomi. Det er voldsomt problematisk, for den afpatologisering - normalisering - af alvorlig psykisk sygdom, såvel som ‘behandlingen’ af samme, som senest blev gjort gældende i Aftenshowet, påvirker også børn og sårbare unge, der ser Aftenshowet.

Hør P3-redaktør Jonas Delfs forsvare DR i Blåt Bælte i dag:

Det Danmarks Radio sender og siger, betyder noget. Danmarks Radio er ledende i vores fælles samtale, oplysning og dannelse. Desværre er DR gang på gang ukritisk med til at validere den forkvaklede tænkning, der ligger bag fx fjernelsen af et par fuldstændig raske bryster på en ung kvinde, som åbenlyst synes at kæmpe med en svær psykisk lidelse kaldet kropsdysmorfi.

Man tillader sig at undre på, om vi, seerne, også snart kommer til at se ‘hvor-er-det-synd-for’-følelsesfjernsyn om en anorektisk pige, der må tage til udlandet, for at få de fedtsugninger og den Wegovy, der omsider kan gøre hende lykkelig?

Eksemplet oven for er ikke meget stillet på spidsen, når man ser på Aftenshowets ukritiske tilgang til Freja Kirks beslutninger og handlemåde. Aftenshowets tilgang repræsenterer en normalisering - 'sådan gør man bare i dag' - af en ubestrideligt voldsom psykisk dysfunktion: Et menneske, der foragter en velfungerende kropsdel så meget, hun vil bortskaffe den.

KLIK for at læse artiklen i Politiken (betalingsmur).

Vi er ikke på nogen måde fan af Center for Kønsidentitet, så når de ender med at være ‘fornuftens stemme’ i den her historie, siger det virkelig noget om hvor vanvittigt tingene har udviklet sig i medierne - og måske særligt hos vores to public service-broadcastere, DR og TV2. Særlig DR har efterhånden ingen kredibilitet tilbage i den forbindelse. Det er frustrerende og trist.

Ansvaret hviler jo specifikt hos redaktion og værter på Aftenshowet, hvor det er foruroligende at se, hvordan erfarne journalister som Mark Stokholm og Kristian Holt, som aften efter aften, er velkomne gæster i mange danske hjem, i dette indslag leverer værtsskab og journalistik kendetegnet ved et totalt fravær af ægte kritik og kritiske kilder.

Præmissen for indslaget i Aftenshowet er udelukkende, om det er rimeligt at Freja Kirk ikke kan få lov at fjerne sine bryster i Danmark - ikke om det overhovedet er noget vi bør gøre ved os selv og om Freja Kirk skulle have haft terapi, så hun kunne få normaliseret forholdet til sin krop.

En dobbelt mastektomi - en fysisk fjernelse - af et par fuldstændig raske kvindebryster, må vi forstå, er en fuldstændig acceptabel, 'normal' behandling af et psykisk ubehag ved samme bryster.

Stop med at normalisere psykisk lidelse - det skader vores allermest sårbare

Det er ikke afgørende ved psykisk sygdom, hvad patienten selv mener om sin patologi og patogenese.

At Freja Kirk anser sit ønske om at få skåret sine bryster af, som en velovervejet beslutning, og at det er noget hun har følt behov for i syv år, siger ikke andet end at hun i syv år ikke har fået den terapeutiske hjælp, hun skulle.

Forstå venligst at det ikke er en skam, at have en psykisk lidelse. Det er til gengæld forfærdeligt ikke at modtage korrekt behandling for fx Body Integrity Dysphoria, der er en diagnose, som bliver inkluderet i den kommende version af det danske diagnosesystem, ICD-11. Body Integrity Dysphoria er en specifik afart af Body Dysmorphic Disorder som beskevet i amerikanske DSM-5.

View fullsize

Fra Synopsis of Psychiatrys diagnostiske beskrivelse af Body Integrity Disorder.

Hvis man vil tages seriøst i den her problematik - og endnu vigtigere: tage dén seriøst - så må man simpelthen smide forkvaklet queer-ideologi og woke godhedsgalskab fra sig og se på fakta. Forholde sig til den diagnostiske virkelighed.

Og det gør Freja Kirk ikke. Det gør Danmarks Radio ikke. Det gør TV2 ikke. Det gør mange andre medier heller ikke. Og det gør woke typer på SoMe slet ikke. Alle holder de fast i, at det er 'helt normalt' at ønske raske kropsdele bortopereret - selv om det åbenlyst ikke er det.

Den ensidige, ukritiske vinkling finder vi journalistisk aldeles utilstrækkelig og menneskeligt ganske beskæmmende - og til al overflod er indslaget så ledsaget af (et skalkeskjul for) en kommerciel promovering af hovedpersonens seneste kunstneriske produkt.

Danmarks Radio leverer simpelhen ikke den public service, vi bør kunne forvente i en sag som denne.

---

Læs også:

KRONIK I NEW YORK TIMES ET JORDSKRED I FORNUFTENS RETNING

KLIK for at læse kronikken i The New York Times.

Det har været undervejs et stykke tid, men med journalist Pamela Pauls op-ed (kronik) i fredags sprang The New York Times endeligt ud som transkritisk efter i mange år, at have bakket op om børne- og ungdomskønsskifte.

Det er en queer-ideologisk (woke, om man vil) funderet behandling, hvor man altså postulerer, at psykisk sårbare børn kan afgøre, at de i virkeligheden 'er det modsatte køn', og at de derfor skal have medicinsk og kirurgisk såkaldt ‘kønsbekræftende’ behandling som løsning på deres psykiske trængsler,

Konsekvenserne af denne behandling, der har været tilbudt i mange vestlige sundhedssystemer siden starten af 2010’erne (i Danmark siden 2016), ser man nu de forfærdende konsekvenser af.

Børn og unge, der blot var helt almindelige homo- eller biseksuelle, og havde underliggende diagnoser som autisme, skizofreni, ADHD, spiseforstyrrelser m.m., blev forledt til at tro, at de havde kønsdysfori (blivende/kronisk ubehag ved eget køn), og kun kunne få det godt, hvis de 'skiftede køn'.

Mange har nu fortrudt, og må ulykkeligt erkende, at de har ladet deres krop skamfere til ukendelighed og må leve med livsvarige mén, der bl.a. inkluderer en mistet evne til at få børn.

New York Times' holdningsskifte udgør en milepæl i en ændret offentlig diskurs i den venstreorienterede presse, som forhåbentlig vil være med til at foranledige et totalt stop for kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge.

Alt for mange har allerede fået deres liv ødelagt. Også i Danmark. Det vil vi se i de kommende år.

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?