NEJ: Børn skal fortsat ikke kunne skifte køn juridisk
LGBT+ Danmark lobbyer stadig benhårdt for juridisk kønsskifte for børn under 18 år - uden en nedre aldersgrænse. Den foregående regering ville gøre det til lov - men holder den nye regering fast i forslaget? Eller ser man den skrift, der har vist sig på væggen, i Sverige, Finland og Storbritannien?
Instagram-opslag fra @LGBTdk. Sekretariatsleder Susanne Branner fik besøg af den nye minister for ligestilling Marie Bjerre, som vi også ser frem til at mødes med. Det er sundt for det politiske system, at der er flere stemmer i samme sag, som har adgang til politikerne og kan fremlægge forskellige holdninger og vinkler på problemstillinger. Indtil juni 2022 var der kun. Nu er der to.
af Dansk Regnbueråd
(en version af denne artikel blev tidligere offentliggjort i august 2022 på Substack)
Det ufarlige kønsskifte?
Det skader ingen. Det kan jo bare ændres igen. Det er jo dybest set ligegyldigt. Bare en formsag.
Nej. Udover at juridisk kønsskifte bliver endnu en af de talløse ting som man i et moderne forældreskab ‘bør være opmærksom på, hvis man vil sit barn det godt’, så ligger der en enorm signalværdi i forslaget om juridisk kønsskifte til børn ned til 0 år.
Det vi signalerer som samfund er, at børn skal ikke have lov bare at være børn. Vi skal løbende konkludere på om de nu også manifesterer sig som og er komfortable i deres fysiske køn.
Gør de ikke det, kan vi justere deres køn juridisk (principielt helt fra fødslen), og når de første pubertære tegn viser sig i 12-13 års alderen, kan vi standse dem med pubertetsblokkere indtil sundhedsjuraen tillader den endelige medicinske 'transition' til et fysisk/visuelt udtryk, der illuderer det modsatte køn.
Dette arbejde færdiggøres så med kirurgi, der fjerner bryster og reproduktive dele og evt. skaber nye kunstige versioner af disse, som understøttelse af det køn som den unge ønsker at præsentere som.
Selv socialt kønsskifte frarådes nu bl.a. i Storbritannien, da det jfr. Cass-rapporten, hvis indstillinger britiske sundheds- og undervisningsmyndigheder nu følger, ikke kan betragtes som en neutral handling, fordi det kan være med til at påvirke barnet til en beslutning om medicinsk og siden kirurgisk kønsskifte.
Trine Bramsen - en empatisk minister
Ved Ligestillingsministeriets reception i anledning af Copenhagen Pride Week 2022 fik Dansk Regnbueråds næstformand Jesper W. Rasmussen en uformel snak med daværende ligestillingsminister Trine Bramsen, der nu er ligestillingsordfører i A.
“Jeg havde samme holdning som jer, indtil jeg mødte nogle af de her børn, det drejede sig om og så, hvad det betød for dem.”, forklarede hun.
Empati er en prisværdig egenskab i et menneske - men den er farlig at drive politik på. Vi bør kunne forvente af vores politikere, at de er i stand til at løfte sig fra empatiens jordhøjde og op i det højere luftlag, hvor sympatien ligger.
Sympatien er anerkendelsen af andres smerte og udfordringer, men er løftet så tilpas højt op, at man er fri af enkeltsagsfølelser og kan tage et nøgternt, velinformeret 360 graders vue ud over det samfund, der nu og på sigt berøres af evt. lovgivning for en lille gruppe. I det vue kan man se konsekvenserne for resten af samfundet, og altså i en bredere, mere ansvarlig kontekst end hvis man laver politik baseret på enkeltsagsempati.
En sympatisk, ansvarlig tilgang til politik, frem for en tit uansvarlig empatisk, kræver i sagens natur ofte hårde valg. Benhård prioritering. Accept af at nogen, man føler for, bliver kede af det, fordi de ikke kan få hvad, de ønsker - men sådan må det være, fordi følgevirkningerne bliver for store på andre områder. Men har tænkt igennem. Tænkt frem.
Det er præcis det, vi har hyret demokratiets 179 primærvoksne til - at være varme mennesker med følelser, men lovgive med hovedkold fornuft. Netop der fejler Regeringen eklatant med dette forslag, for det har meget negative konsekvenser, hvis det bliver gennemført.
Lidt stive smil på transport- og Ligestillingsminister Trine Bramsen (A) og næstformand i Dansk Regnbueråd, Jesper W. Rasmussen i forbindelse med Ligestillingsministeriets reception i anledning af Copenhagen Pride Week 2022.
Barnets ret til at blive færdigbygget
Juridisk kønsskifte er det seneste skridt vores samfund er på vej til at tage for at validere illusionen om 'transbørn'. De findes ikke. Der findes kun ... børn - og børn gennemgår mange faser. Drenge og piger vælger at udtrykke sig kønsligt på meget forskellig vis. Det SKAL vi kunne rumme og tolerere uden desperat at få dem til at passe ind i nogle diagnostiske kasser.
Det er en perversion at mene at man har ret til at underkende - ligegyldigt hvor 'midlertidigt' og 'juridisk' det måtte italesættes - et barns biologiske køn. Et barn har RET til det køn han eller hun er født med. Et barn har RET til at eksperimentere med og eksistere i alle mulige måder at være dreng eller pige på. Det er en del af det at være barn, teenager og ung voksen.
Nynne Bjerre beskrev netop det i et bredt debatteret opslag på Facebook, der i skrivende stund er blevet liket 24.000 og delt 12.000 gange og siden offentliggjort i andre medier.
Nynne Bjerres debatindlæg skabe enorm opmærksomhed i 2022.
Vi har i vores desperation over den enorme mistrivsel i Generation Z og Alfa begået den fatale fejl ikke at komme til bunds i de virkelige årsager. Vi har ikke evnet det, ønsket det og i hvert fald ikke prioriteret det.
Vores deus ex machina er den samme som mennesker tidligere har brugt med rædselsvækkende følger: Vi leger selv 'Gud'. Vi ændrer på naturen. Den allermest grundlæggende. Længe før den er færdig med at gøre sit arbejde - et arbejde, der for gennemsnitlig 80% af unge med tegn på kønsdysfori, kurerer den. Hvis vi lader dem medicinsk og kirurgisk være i fred.
Politikerne siger til Danmarks forældre: Det er ikke kun vuggedød, madallergier, søvn, motorisk og sproglig udvikling, indlæring osv., I skal bekymre jer om. I skal også sikre jer at I er i dialog med jeres barn om det er komfortabelt i fødselskønnet. Og er der tegn på at jeres barn ikke er det, så er det noget en god forælder tager alvorligt, italesætter over for barnet og spørger ind til. Derefter kan forældrene benytte sig af den ret, de har, til Den Danske Stats muligheder for kønskorrigerende initiativer for børn. Serviceoplægget starter med juridisk kønskifte - og ender med irreversibel, medicinsk transition. Derefter, når barnet fylder 18, kan forløbet fuldbyrdes med såkaldt kønsbekræftende kirurgi.
Fortsættes i næste spalte …
Det er der vi er. I Danmark. Hvor børn ikke bare længere kan få lov at være børn. Hvor vi reelt intet gør, for at finde de underliggende årsager til den enorme mistrivsel, der driver børn og unge u. 18s eksplosivt stigende kønsfrustration, angst, depression osv. som fx Politiken for nylig skrev om her:
Vi lever i et Danmark, der har inddraget børnenes rettigheder til at gennemleve en fuldstændig naturlig, millioner af år gammel kropsproces. Et samfund, der har sygeliggjort puberteten, fordi samme samfund ikke har formået at passe på børnene i Den Nye Verden, ikke evnet at gøre børnene resiliente og livsduelige - med det til følge at børnene og de unge har fået sværere og sværere ved at klare sig igennem den pubertet, der omskaber dem fra børn til voksne.
Det eneste vi tilbyder den mest sårbare gruppe af disse børn, dem med tegn på kønsdysfori, er at de kan skifte køn. Og det selv om en enorm mængde mangeartet mistrivsel i mange tilfælde er den underliggende årsag. Det er Omvendtslev i sin mest destruktive, dystopiske inkarnation.
For at føje spot til uoprettelig skade, er det så netop de reelt kønsdysforiske, der må se sig parkeret og vente endeløst i et sundhedssystem, der oversvømmes af pubertære mindsteborgere, som har selvdiagnosticeret som transseksuelle inden de er fyldt 18 år og deres naturlige pubertet er tilendebragt.
At gøre noget
Tragikken ville være ubærlig, hvis ikke situationen rent faktisk stod til at ændre på. Og det gør den. Vi kan gøre noget. Vi skal gøre noget - ligegyldig hvor vi ligger henne ift. midten i dansk politik.
Vi skal sige nej til juridisk kønsskifte til børn i Danmark, for vi vil ikke validere tænkningen om at der findes transbørn. Der findes kun - børn. Lad dem være. Giv dem fred. Find ud af, hvad årsagen er til at de mistrives massivt ift. tidligere generationer (vi ved det jo godt, hvis vi skal være ærlige) og stop med at behandle symptomerne.
Storbritanniens sundhedsmyndigheder, NHS, står over for et civilt søgsmål fra over 1.000 familier til børn og unge, der blev fejludredt, fast-tracked til behandling og groft fejlbehandlet på den nu lukkede kønsskifteklinik for børn og unge, The Tavistock Clinic. Børnene fortrød nemlig på den anden siden af puberteten. De led ikke af kønsdysfori.
Hvor mange vil det dreje sig om i Danmark? Det vil vise sig i de kommende år. Vi står potentielt over for den største sundhedspolitiske skandale i nyere tid.
Vi har sagt det før:
I de senere år har statsministre, inklusiv børnenes statsminister, Mette Frederiksen, måtte undskylde overfor grupper af børn som nu er voksne. Mennesker som Danmark svigtede groft, da de blev taget fra deres familier og hjemland, og sendt til Danmark.
I den bedste mening, følte man dengang.
Mette Frederiksen sagde i sin undskyldning til de grønlandske børn:
“Det handlede ikke om jer, men om de voksnes behov og planer.”
“Intentionerne dengang har givetvis været gode, men det kom med en pris, og konsekvenserne har været umenneskelige.”
Det vi ikke kunne se dengang, kan vi se nu - men har vi lært noget? Åbenbart ikke.
Der er for os i Dansk Regnbueråd ingen tvivl om at vi - ikke om 50 år, ikke om 30 år, men om ganske få år - vil stå med en stor gruppe mennesker, primært unge kvinder, som vi - nogen vil hævde “i den bedste mening” - svigtede groft.
Det er de børn, der blev fejldiagnosticeret med kønsdysfori og siden fejlmedicineret med pubertetsblokkere og krydshormoner. Børn hvis skrøbelige, formbare sind vi lod fylde med skadelige kønsteorier. Børn vi ikke lod vokse færdig, før vi ødelagde deres kroppe og sind med en medicin, de aldrig skulle have haft. Som ingen børn burde have fået, men som de fik som led i et woke eksperiment, som uansvarlige voksne følte var humant og rigtigt, fordi de ikke tænkte sig om og evnede at forstå årsagerne til børnenes vantrivsel og forvirring.
Det er dét forkvaklede børne- og menneskesyn, juridisk kønsskifte til børn er med til at validere og facilitere.
Derfor siger Dansk Regnbueråd NEJ til juridisk kønsskifte for børn under 18 år.
Hvorfor nu?
Det var faktisk en gåde for os, hvorfor regeringen sidste år gik all-in på et så kontroversielt forslag lige op til valget. Næsten ligeså gådefuldt er det - indtil videre - hvad der er politisk “klappet af” om juridisk kønsskifte til børn under i den nye regering. Det vil vise sig.
Det er under alle omstændigheder nu, vi skal have taget diskussionen om køn. Om kønsskifte til børn. Om deres ret til at vokse færdig, før vi irreversibelt ændrer dees kroppe med hormoner og siden kirurgi. Om biologiske kvinders rettigheder. Om Folkeskolens sexualundervisning.
For om fire år er tingene kørt endnu mere af sporet - måske uopretteligt, fordi Generation Alpha jo også bliver større og påvirkes negativt af det her, nøjagtig som det skete for deres ældre søskende i Generation Z.
Vi tror at mange mennesker ser med trætte 1.000-mile-blikke ind i emner som verdensøkonomien, velfærdsfremtiden, klimakrisen og krigen mod Rusland. Der er intet, vi som enkeltpersoner kan gøre og vi har ikke begreb om emnerne. De er så store. Men ALLE har noget investeret i og viden om det at være mand og kvinde - og en mening om, hvordan vi bør behandle børn.
Uden enighed om og rimelighed/fornuft i disse helt basale ting kan vi så overhovedet navigere igennem de meget oprørte vande vi sammen er nødt til at traversere de næste mange år? Et samfund der ikke længere har en fælles opfattelse af det allermest grundlæggende i den menneskelige (sam)eksistens, er det et samfund, der kan overleve?
I Dansk Regnbueråd håber vi befolkningen og medierne, gør kampen MOD kønsekstremismen og FOR børnenes trivsel og mentale sundhed, til et af denne valgperiodes væsentligste temaer. Vi håber medier og vælgere drager politikerne til ansvar, og kræver klare svar på konsekvenserne af deres hidtidige beslutninger.
Tiden er knap - vi skal skride til handling. For børnenes skyld. De er Danmarks fremtid - og vi svigter dem utilgiveligt groft i disse år.
Vi tror at du mærker det i din mave, eller hvor du mærker de ting, der er svære og sommetider farlige at sætte ord på.
Sæt ord på.