Dansk Regnbueråd

 
 

Klik på knappen herunder, hvis din familie har et barn med kønsidentitetsproblemer, og I har brug for hjælp/en second opnion ift. den vejledning, I har fået på Sexologisk Klinik eller andetsteds.

Dansk Regnbueråd yder fra 1. januar 2023 officielt støtte og yde vejledning til familier med børn, der er ramt af kønsidentitets-forvirring.

Den vejledning børn og familier får på Sexologisk Klinik, er kønsideologisk baseret, og bekræfter derfor som udgangspunkt børnene i deres følelse af, at de ikke er deres biologiske køn. Dansk Regnbueråds formand, Marcus, er selv transseksuel og han og foreningen er meget skeptiske overfor de metoder, der benyttes på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

Vi har i det forgangne år haft møder på Teams med forældre til børn, som er havnet i en pludselig opstået opfattelse af, at de er drenge i stedet for piger - eller omvendt - og som nu kræver at få kønsskifte, når de fylder 15 år. Beslutningen om medicinsk kønsskifte kan barnet selv træffe sammen med Sexologisk Klinik, når barnet fylder 15 - altså uden om forældrene. Ja. Uden om mor og far.

Det har været meget bevægende at høre disse rummelige, kærlige og desperate forældres historier - og vi er glade for at have kunnet give disse familier et andet perspektiv på problematikken.

Vores tanker er hos jer, og vi har den dybeste respekt for den kamp I kæmper for at jeres børn ikke skal træffe nogle valg, der kan ødelægge resten af deres tilværelse. Så store beslutninger må ikke træffes før puberteten er ovre og barnets krop og sind er færdigudviklet. Det burde gi’ sig selv. Men det gør det ikke.

Fra 1. januar, 2023 lægger vi derfor grundstenen til et bredt forankret alternativ til Sexologisk Kliniks ensidige vejledning. Altså rådgivning - i første omgang til forældre og familier, men senere også individuel rådgivning til børn og unge.

Vi er allerede i gang. Klik på knappen til venstre, hvis din familie står midt i denne problematik, og I har brug for hjælp eller en second opnion ift. den vejledning, I har fået på Sexologisk Klinik eller andetsteds.


Genspect er en international alliance af fagfolk, forældregrupper, transpersoner, detransitioners, altså mennesker, der har fortrudt deres kønsskifte, og andre, der ønske behandling af høj kvalitet til køndiverse unge.

Genspects motto er “En rationel tilgang til køn” og organisationen er, ligesom Dansk Regnbueråd, stærkt bekymrede over den i øjeblikket dominerende "kønsbekræftende" tilgang til børn og unge med kønsidentitetsproblemer. I stedet foretrækker GenSpect en terapeutisk tilgang, der tilbyder en mere udforskende tilgang til køn.

Ved at forene 25 forskellige organisationer i 23 lande taler Genspect ikke kun for nogle få: De taler for tusinder.

Lotte Ingerslev, der driver den danske blog transkøn.dk, har lavet en dansk oversættelse af Genspects guide til forældre og andre, der er i berøring med børn, som kæmper med kønsidentitetsproblemer. Det er en meget velovervejet og konkret vejledning, der altså nu foreligger i en dansk version.

Hvor Genspect er en førende international resurse på området, er transkøn.dk Danmarks førende. På transkøn.dk kan man - på dansk - finde oplysninger, undersøgelser

og data, ja, kort sagt, alt, hvad man bør vide om problematikkerne vedrørende børn med kønsidentitetsproblemer - også de oplysninger, som man ikke nødvendighed får af det danske sundhedssystem, hvis ens barn skulle ende i et udredningsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på at få et såkaldt kønsskifte.

Vi har valgt at udgive den følgende audioversion af guiden som en selvstændig  Regnbue-rod podcast, fordi vi finder vejledningen utrolig vigtig og velskrevet. Den skrevne version med grafer, illustrationer og dokumentation kan du som tidligere anført læse her.

Lyt med nu, så du er bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger for og sammen med dit barn. Og husk at du altid kan henvende dig til Dansk Regnbueråd, hvis du har brug råd og vejledning om alternativer til det danske sundhedssystems nuværende behandling af børn og unge med kønsidentitetsproblemer.


Dette er en løbende opdateret liste med links til information om kønspolitiske emner. God at have på hånden, når du debatterer. Hjælp os gerne med at holde den opdateret.

Kære Mette Frederiksen: At lade børn gennemgå puberteten er ikke omvendelsesterapi”. Debatindlæg, der gennemgår status på transproblematikken ift. medicinsk og kirurgisk behandling af børn i Danmark og internationalt.  

Interview med Abigail Shrier, journalist og forfatter til bogen “Irreversible Damage”, om den vanvittigt høje, pludselige stigning i antallet af helt unge piger, der erklærer at de er født i den forkerte krop. 

Artikel om et førende svensk hospital, der nu har anmeldt sig selv for at have skadet “transbørn” med pubertetsblokkere. Disse har vist sig at have alvorlige bivirkninger, og artiklen tager udgangspunkt i ét barns historie. Indslaget fra SVT kan ses her. En engelsk organisation rapporterer her om samme sag, der desværre ikke har været nævneværdigt omtalt i danske medier.

I en opsigtsvækkende udvikling besluttede de britiske sundhedsmyndigheder i juli 2022 at lukke The Tavistock Clinic, der i de sidste mange år har stået for udredning, medicinering og kirurgi på børn med kønsdysfori. Den er dømt “not safe” for børn. Her kommenterer Maya Forstater, utrættelig forkæmper for børns rettigheder ift. dette emne, på beslutningen sammen med en ung mand, Richie Herron, der er blevet fejlbehandlet på forfærdende vis og nu sagsøger de britiske sundhedsmyndigheder. Behandlingen på The Tavistock Clinic har været forlægget for behandlingstilbuddet i bl.a. Danmark, hvor vi stadig udreder og medicinbehandler børn på samme vis som i det nu afviklede britiske tilbud.

Dr. David Bell fungerede som ledende psykiater ved The Tavistock Clinic, Storbritanniens førende, offentlige Sexologiske Klinik. Tilbage i 2018 skrev han en intern rapport, hvori han rejste en række alvorlige bekymringer, som han og hans kolleger havde, om den måde The Tavistock Clinic behandlede dens helt unge patienter på. Dr. Bell blev derefter udsat for disciplinære sanktioner, men i sit første tv-interview siden sin pensionering, redegør han nu for sine bekymringer om den udredning og behandling børnene modtager på UKs førende kønsskifteklinik.

Artikel om de engelske sundhedsmyndigheders lammende kritik af den indtil for kort tid siden førende, offentlige klinik for kønsskifte til børn og unge i Storbritannien, The Tavistock Clinic. 

Artikel, der beskriver, hvordan Storbritannien stopper såkaldt kønsbekræftende behandling til børn. Der er tale om en massiv ændring i praksis, og den følger i kølvandet på lukningen af The Tavistock Clinic.

Der er mange andre muligheder end at medicinere kønsdysforiske børn med pubertetsblokkere og krydshormoner. Her er et interview med Dr. Az Hakeem, der bruger kognitiv terapi og gruppeterapi i arbejdet med kønsdysforiske børn og unge - med stor succes. Målet er at færrest mulig børn skal ende som kronisk kønsdysforiske og dermed være dømt til et liv på hård medicin og med omfattende, risikofyldt kirurgi.

Et vægtet gennemsnit af 11 undersøgelser fra 1968 og frem til nu viser at 4 ud af 5 børn, der diagnosticeres med kønsdysfori, slipper af med lidelsen, hvis de får lov at gennemføre puberteten uden medicinering med pubertetsblokkere og krydshormoner.

Artikel i Information fra starten af 2021, hvor ledende overlæge af Rigshospitalets Sexologiske Klinik, dr. Mette Ewers Haahr, udtrykker alvorlige tvivl om både udredning, diagnosticering og behandling af børn og unge under 18 i det danske system. Siden artiklen har Sexologisk Klinik på Rigshospitalet dog ikke ændret på behandlingstilbuddet til børn og unge under 18 år. Det forbliver det sammen, trods den ledende læges grundlæggende tvivl.

Pubertetsblokkere bliver kaldt en "tænkepause" for børn med kønsidentitets-udfordringer - men de er i realiteten startknappen til krydshormoner, dvs. medicinsk kønsskifte. Mindst 98 % af børn, der bliver behandlet med pubertetsblokkere ender nemlig med at krydshormoner.

Her er 3 studier, der viser det:

Et britisk studie fra 2021 viste, at 43 ud af 44 børn, der fik pubertetsblokkere, endte med at få krydshormoner.

Et hollandsk studie fra 2018 viste, at 98,1 % af de børn, som fik pubertetsblokkere, endt med at få krydshormoner.

Et andet hollandsk studie fra 2010 viste, at 100 % af de børn, der blev givet pubertetsblokkere, endte med at få krydshormoner.

"Groomed: How Schools Sexualise Your Children" (2022), dokumentar, der afslører hvordan politiserede, splittende dekonstruktivistiske ideologier - herunder kønsteori, kritisk raceteori, queerteori og transideologi - bliver leveret i form af undervisning til britiske skolebørn gennem skolefaget Personal, Social, Health and Economic Education (PSHE). Stoffet formidles bl.a. af organisationer, som danske Normstormerne har bygget deres virke og ideologiske grundlag på.

Long-read om jagten på såkaldte TERFs (transekskluderende radikale feminister) og på sammenhængen mellem den nyfeministiske dagsorden og kønsskifte til børn. Journalist Dorte Toft tager læseren gennem hele problematikken og binder alting sammen på forbilledligt grundig vis i denne artikel.

Artikel i POV International med kritik af Dansk Regnbueråd, bl.a. faktakritik vdr. vores fremstilling af en række danske tal for henvisninger. Vores svar findes i samme artikel, eller klik direkte til det her.

Biden-administrationen har meddelt, at transkønnede børn har ret til "kønsbekræftende" lægehjælp i form af pubertetsblokkere, hormoner og kirurgi. Pigerne i denne artikel har været møllen igennem som teenagere, men har fortrudt og detransitioneret tilbage til kvinder igen. De er ulykkelige og rasende over at ingen stoppede dem - for de var bare forvirrede, usikre børn.

Artikel om Tysklands public service tv-stationer, der i et åbent brev anklages af 120 videnskabsfolk, psykologer og undervisere for at sprede uvidenskabelig, skadelig information om transseksualitet - og for at glamourisere og attråværdiggøre lidelsen. TV-stationernes programmer anses som medvirkende faktorer i den 25-dobling på blot 10 år af børn og unge, der diagnosticeres med kønsdysfori i Tyskland. Lignenede tal ses i flere andre vestlige lande - også i Danmark.

Artikel fra den transkritiske, britiske website Transgender Trend - “No Child Born in the Wrong Body”, som handler om langtidseffekterne af pubertetsblokkere. Transgender Trend er kritisk og lødig resurse, hvis grundlag, man kan læse om her.


Podcast med transmand Marcus Dib, der går stik imod den woke diskurs i transdebatten og er dybt imod medicinering af børn med hormonblokkere, juridisk kønsskifte og såkaldt kønsbekræftende kirurgi på børn.

Artikel i POV International: “Er medicinsk kønsskifte af børn en forsvarlig behandling?”

Artikel i POV International: “Den medicinske behandling af transkønnede børn og unge mangler videnskabelig evidens.”

Podcast og artikel om pubertetsblokkere v. Dr. Michael Biggs. Giver et medicinsk overblik over anvendelse og et kritisk blik på følgerne af brugen hos børn.

Artikel i New York Times: “Report Reveals Sharp Rise in Transgender Young People in the U.S.”

Artikel om kønsdysfori i New York Post: “How ‘peer contagion’ may play into the rise of teen girls transitioning” - i hvor vid udstrækning er den store stigning blandt helt unge piger drevet af sociale smittekilder?

Interview om kollektive illusioner med Harvard-forsker Todd Rose om, hvordan et lille, dedikeret aktivistisk mindretal kan lykkes med at få magten over et stort flertal, der manipuleres gennem frygt for udskamning til at antage at alle mener som mindretallet.  

Artikel i Kristelig Dagblad om nægtet aktindsigt i Normstormermes undervisningsmateriale til folkeskolerne og gymnasierne - hvorfor må medierne ikke vide, hvordan der undervises?

Artikel i Kontrast om kritik af de 7,3 millioner Normstormerne får til deres oplysningsarbejde.

Artikel i Folkeskolen med kritik af nye, kønsaktivistiske undervisningsforløb på den offentlige undervisningsportal EMU.

Sex & Samfunds svar til en lærer og næstfmd. i Dansk Regnbueråd, Jesper W. Rasmussen, om det ideologisk/praktiske grundlag for organisationens arbejde i folkeskolerne (klik for at forstørre): 

Transkvinde og YouTuber Blaire White i samtale med personer, der har fortrudt deres tidlige kønsskifte og føler sig svigtet af de voksne i processen.

Resumé af bred undersøgelse af omfanget af og årsagerne til detransitionering (2021).

Artikel i The Federalist: “Transgenderism is just big business in pretend civil rights clothes”.

Artikel i European Conservative: “Transgender Backlash”.

Kronik i Politiken af to kønsaktivismekritiske biologer om videnskabeligheden bag og væsentligheden af de to biologiske køn.

Artikel om biologiske mænd i kvindesport med udgangspunkt i den amerikanske transkvinde-svømmer Lia Thomas, som p.t. slår alle tidligere rekorder sat af biologiske kvinder. 

Podcast om transsvømmeeren Lia Thomas, der har slået alle collegesvømning-kvinderekorder på det seneste.

Explainer om effekterne af biologiske mænd i kvindesport og om den biologi, der gør det umuligt for kvindelige atleter nogensinde at kunne vinde over mandlige atleter.

Klip fra podcast med dybdepsykologen Amy E Sousa, som med en analogi til eventyret om Den Lille Rødhætte, forklarer hvad, der sker med børn, når de påvirkes til at afsværge den fysiske virkelighed, de iagttager med deres øjne. Den fulde podcast kan ses her.

“I’m a gay employee at Disney World and Disney does not speak for me” - essay om Floridas nyligt vedtagne “Parents Rights In Education”-lov, der fejlagtigt er blevet tilsvinet som “Don’t say gay”-loven.

Psykolog, forfatter og debattør Jordan Peterson om sit syn på transideologi. 

Artikel i The Atlantic om årsagerne til det nedbrud i fællesforståelse, vi oplever - og hvad der kan gøres ved det. Noget af det væsentligste, jeg har læst i flere år.

Pew Research (USAs svar på Danmarks Statistik) har lavet en undersøgelse, der viser antallet af unge, der lige nu definerer sig som andet end deres biologiske køn. Tallene viser en enorm stigning.