Dansk Regnbueråd

 
 

1. behandling af B62: Stop for kønsskifte-behandling til børn

Den 9. maj 2023 var der 1. behandling af Nye Borgerliges beslutningsforslag om at stoppe børnekønsskifte. Det var en sjældent substantiel debat som du kan lytte til her.

Ulf Kudsk Harbo: Anti-woke ... og fra Enhedslisten?!

Ulf Kudsk Harbo er medlem af Enhedslisten, og er valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. 

For ganske nylig sejlede Ulf med fuldt overlæg lige ind i den nationale storm, der handler om wokeness, identitetspolitik og kønsskifte til børn. Det usædvanlige i det er at Ulf Harbo, modsat sine Enhedsliste-kolleger i Folketinget, er yderst kritisk overfor den woke diskurs - og særlig problemerne om kønsskifte til børn. 

Ulf er gæst i denne episode af Regnbue-rod, fordi han p.t. er den eneste politiker på den ydre venstrefløj, der ikke bare er kritisk overfor wokeness, men aktivt har besluttet at tage kampen op inden for sit eget parti.

Tidligere var nu afdøde Jeanne Toxværd den eneste, der havde mod til at kæmpe samme kamp på venstrefløjen - en kamp, der indtil nu har syntes forgæves. Vil det ændre sig nu?

Hør hvorfor og hvordan Ulf Harbo agter at vinde kampen på en venstrefløj, der synes fuldstændig gennemsyret af wokeness.


Daniel Pinderup: Krigen mod drenge

Daniel Pinderup er ordfører i Manderådet, en forening, der arbejder for mænds trivsel og rettigheder.  Han mener at der i disse år føres en veritabel krig imod drenge, som er med til at undergrave deres selvopfattelse, trivsel og muligheder - og med disse, samfundet Danmark.

Mød Daniel i denne episode af Regnbue-rod til en snak om dette og om de mange andre ting, der er på spil for drenge og mænd i det moderne Danmark lige nu - og i fremtiden. 

Er du i tvivl om, hvad identitetspolitik og de forskellige feministiske bølger egentlig går ud på, hvordan de er opstået og hvordan de hænger sammen, så får du en god, forståelig forklaring i denne podcast, hvor Daniel Pinderup også opridser et chokerende worst case-scenarie for Danmarks mænd, hvis vi ikke får fjernet samfundet fra det identitetspolitiske  vildspor, vi er havnet på.

Er du dreng eller mand, og kan du kan mærke i din mave - eller andre kropsdele - at der er noget helt galt i den måde, dit køn bliver opfattet og behandlet på, så lyt i særlig grad med her.Daniel Pinderup: "Krigen mod drenge"


Roza Edelman: Holocaust, Jerntæppet & et liv som lesbisk

Roza Edelman er bestyrelsesmedlem i Dansk Regnbueråd, og er vokset op med hele to af verdens værste og mest dødelige diktaturer i bagagen. Hun fortæller sin historie i denne podcast, hvor hun også råber vagt i gevær over den totalitarisme, hun genkender alt for godt i woke-aktivisternes identitetspolitik.

Roza Edelman vokser op i det stærkt katolske Polen under kommunismens åg. Med både Holocaust og Jerntæppet vejende tungt i bagagen flygter Roza som 16-årig  til Danmark med sin familie i 1969.

Det bliver begyndelsen på et helt nyt liv i frihed og tryghed - en tilværelse, der siden fører en kærlig ægtemand og to børn med sig. Da Roza har rundet de 30 hører hun imidlertid en dag en stemme, der kommer til at ændre hendes liv for altid.

Hør Roza Edelman fortælle sin både rørende og dramatiske historie i denne episode af Regnbue-rod.


Lotte Ingerslev: Kampen om dit barns køn

Regnbue-rod har i denne episode besøg af en ildsjæl. Hun hedder Lotte Ingerslev, og har startet bloggen transkoen.dk, der dokumenterer alt, hvad der foregår på området med kønsskifte til børn.

I denne episode af vores podcast fortæller Lotte Ingerslev, som er tidligere gymnasielærer og nu psykoterapeut, om de mange problematiske lag, der er, i den måde vi tackler børn og unge med identitetsforstyrrelse på i disse år.

Bloggen transkoen.dk er den største resurse af sin art i Danmark, og er tænkt som en hjælp til både børn, unge og forældre, der står midt i transproblematikken, samt til bekymrede borgere, der ønsker at sætte sig ind i sandheden om kønsskifte til  børn - en sag som Lotte Ingerslev mener vil blive største sundhedsskandale nogensinde i Danmark. 

Hør hende fortælle hvorfor i denne episode af Regnbue-rod.

I podcasten refereres til DR-dokuserien 'Et helt menneske'. Den kan ses her.


Særudgave: Genspects guide for forældre til børn med kønsidentitetsproblemer

Lotte Ingerslev, der driver den danske blog transkøn.dk, har lavet en dansk oversættelse af Genspects guide til forældre og andre, der er i berøring med børn, som kæmper med kønsidentitetsproblemer. Det er en meget velovervejet og konkret vejledning, der altså nu foreligger i en dansk version, som vi har indtalt her.

Genspect er en international alliance af fagfolk, forældregrupper, transpersoner, detransitioners, altså mennesker, der har fortrudt deres kønsskifte, og andre, der ønske behandling af høj kvalitet til køndiverse unge.

Genspects motto er “En rationel tilgang til køn” og organisationen er, ligesom Dansk Regnbueråd, stærkt bekymrede over den i øjeblikket dominerende "kønsbekræftende" tilgang til børn og unge med kønsidentitetsproblemer. I stedet foretrækker GenSpect en terapeutisk tilgang, der tilbyder en mere udforskende tilgang til køn.

Ved at forene 25 forskellige organisationer i 23 lande taler Genspect ikke kun for nogle få: De taler for tusinder.

Lotte Ingerslev, der driver den danske blog transkøn.dk, har lavet en dansk oversættelse af Genspects guide til forældre og andre, der er i berøring med børn, som kæmper med kønsidentitetsproblemer. Det er en meget velovervejet og konkret vejledning, der altså nu foreligger i en dansk version.

Hvor Genspect er en førende international resurse på området, er transkøn.dk Danmarks førende. På transkøn.dk kan man - på dansk - finde oplysninger, undersøgelser og data, ja, kort sagt, alt, hvad man bør vide om problematikkerne vedrørende børn med kønsidentitetsproblemer - også de oplysninger, som man ikke nødvendighed får af det danske sundhedssystem, hvis ens barn skulle ende i et udredningsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på at få et såkaldt kønsskifte.

Vi har valgt at udgive den følgende audioversion af guiden som en selvstændig  Regnbue-rod podcast, fordi vi finder vejledningen utrolig vigtig og velskrevet. Den skrevne version med grafer, illustrationer og dokumentation kan du læse her.

Lyt med nu, så du er bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger for og sammen med dit barn. Og husk at du altid kan henvende dig til Dansk Regnbueråd, hvis du har brug råd og vejledning om alternativer til det danske sundhedssystems nuværende behandling af børn og unge med kønsidentitetsproblemer.


Birgitte Bergman: Gud, konge & kønsskifte til børn

Regnbue-rod er taget en tur til Helsingør, for at møde Det Konservative Folkepartis ligestillings- og LGBT-ordfører Birgitte Bergman, der kommer fra et arbejderhjem, men tidligt fandt mening i borgerlige dyder.

Lyt med på en spændende samtale om styrken af konservative værdier i en woke-domineret verden, om de ting, vi som danskere har glemt - og hvorfor det er af afgørende betydning for vores børns og unges trivsel at vi genfinder dem.

Hør også Birgitte Bergmans svar på spørgsmålet, om Konservative vil rulle kønsskifte til børn og unge under 18 år tilbage.


Lars Aslan: LGBT på Borgen

Lars Aslan, daværende LGBT-ordfører for Socialdemokratiet, var gæst i vores første podcast. Her blev der ikke lagt folketingsfingre imellem, da Aslan talte om bl.a. LGBT+ Danmarks vildspor, Sikandar Siddique og woke islamisme/racisme, Pridens intolerance og alarmisme, krænkelseskultur, Socialdemokratiets problematiske holdninger ifm. kønsskifte til børn og meget mere. Lars Aslan blev naturligvis også bedt om at opklare disse to ting: 1. Hvor mange køn er der? 2. Hvad er en kvinde?