DEN DIGITALE TROJANSKE HEST:

 Hvordan sociale medier brød os ned indefra - og hvad vi gør nu …

Dette er en artikel af Johnathan Haidt, som blev bragt i The Atlantic i 2022 .- den skal du læse.

Og dette er Bari Weiss’ podcast med Haidt om artiklen. - den bør du lytte.

Jonathan Haidts artikel er det bedste, sandeste og lødigste take, jeg har set på situationen i vores del af verden, de sidste 10 år - og jeg vil herunder knytte et par ord til den.

Husk at du også kan lytte artiklen, der er læst ind af et rigtigt menneske - ikke en talesyntese.

Jeg er som sagt helt enig med Haidt: Sociale medier har bidraget til en akut og stigende mental sundhedskrise hos de unge. Denne krise manifesterer sig bl.a. i en så stor usikkerhed og lede ved egen krop, at særligt helt unge piger (groomet og støttet af sociale medier), ønsker at skifte køn, ikke være noget køn eller være noget helt andet end pige eller dreng. Det er eksploderet og unges mentale helbred har generelt aldrig været ringere.

I forhold til krop, køn og sind har medier, politikere og bærende samfundsinstitutioner - frem for at forsøge at afdække de egentlige årsager - chokerende uansvarligt valgt blot at acceptere den redefinering af køn, og den eksplosion af unge med kønsforvirring, der er sket på rekordtid siden ca. 2013, og med særlig fart de sidste 4-5 år. Derudover har samfundet med lynets hast legitimeret udskamning af alle, der ikke accepterer diskursen.

Det kan vel bedst sammenlignes med at der pludselig opstår en vanvittig alvorlig og vidt udbredt narkokrise blandt de unge, hvor medier, politikere og samfundsinstitutioner i stedet for at bekæmpe årsagerne til det invaliderende stofmisbrug blandt børn og unge og begrænse adgangen til stofferne, vælger at acceptere at brug af stoffer er en naturlig, moderne udvikling i danske børneliv. Medier, politikere og samfundsinstitutioner støtter simpelthen op om normaliseringen af stofmisbrug blandt børn og unge - og kritik af effekterne af misbruget anses som bagstræberisk, hadsk og fører til udskamning og udelukkelse fra det gode selskab. Børnenes vantrivsel og kropslige og mentale nedbrydning sfa. misbruget dækkes ikke af medierne – kun positive historier om børn, unge og stoffer er velsete, ja, tilladelige i medierne og på SoMe. Kritiske stemmer fjernes og gives ofte karantæne eller udelukkes permanent.

Det er dér, vi er, føler jeg – giver det mening?

I artiklen i The Atlantic har Jonathan Haidt nævnt nogle løsningsmuligheder, som jeg ved nærmere eftertanke tror på den mulige effekt af i Danmark. Allerhelst ville jeg forbyde social medier i deres nuværende form – eller gøre dem til medier, du kun kan bruge, når du er myndig og har MitID. Der skal være afsender på de ting, man ytrer i et demokrati – ligesom med læserbreve og debatindlæg. Det er prisen for at ytre sig i den brede offentlighed. Og det er fair nok.

Der er andre meget interessante og aldeles realiserbare forslag i artiklen, men vi kan ikke vente til SoMe-platformene selv ændrer på tingene. Vi MÅ på banen politisk på mange områder, primært ift. jernhård begrænsning af unges brug af sociale medier samt verificering af brugere generelt. Det er krav man udmærket kan stille lokalt (Danmark some enegænger eller via EU) til Facebook, Insta, TikTok osv. Allerhelst ville jeg lukke lortet for alle under 18, men det vil kræve en væsentlig holdningsændring i befolkningen og, i kølvandet på den, politisk indgriben. Holdningsændringen tror jeg rent faktisk vil komme, når årsagssammenhængen ift. børnenes trivsel, bliver tydelig for danskerne.

Vi kan ikke få SoMe-katten tilbage i sækken – men det er vigtigt at vi forstår, at det her er et dybt alvorligt sygdomsfænomen, som har sociale medier som både primærskaber og super-spreader. Dernæst er det utrolig afgørende, at vi (borgere, medier, politikere og samfundsinstitutioner m.v.) fuldstændig stopper med at normalisere det vanvid, der plantes og udvikles i børn og unge som følge af deres færden på sociale medier. Det skal vi have mod til – ellers er der ikke en chance for ungerne. De har brug for voksne med hovedet i vater som ingensinde før.

Fordi der ikke er noget hurtigt fiks af det her – vi kan som sagt ikke lukke sociale medier med det samme – må vi symptombehandle ved i første omgang at tage fat i de bærende samfundsinstitutioner, der pt er med til at legitimere vanviddet og dermed forværre og fortabe tilværelsen for generationer af børn og unge. Det vil sige samfundsinstitutioner som Folkeskolen, idrætsorganisationer, medierne osv. Vi må forstå sammenhængen – og få andre til at erkende den. Før det sker, vil det kun blive værre for børnene/de unge - og for os som samfund.

Jeg håber og tror på at det stadig ikke er for sent - vi er endnu ikke USA, men det går stærkt i den retning. Ét sted at starte er Folkeskolen – og vi skal i den forbindelse se på, hvordan vi strukturerer hverdagen for børnene og hvad vi signallerer til dem.

Mobilerne skal HELT ud, og der skal holdes superstram computerdisciplin - og så skal vi have et grundigt eftersyn af, hvem og hvilke ideologier, vi lukker ind til ungerne ift. fx seksualundervisningen. Det er vildt, hvordan tingene er røget af sporet dér mens vi vendte ryggen til - langt de fleste danskere aner ikke, hvor slemt det egentlig er. But it's bad.

Det kommer jeg til at beskæftige mig en del med i de kommende år, tør jeg godt love - men jeg er heldigvis ikke alene om opgaven. Stay tuned.