Nyttig info vdr. kønsskiftebehandling til børn i Danmark
Man kan holde sig orienteret om Dansk Regnbueråds arbejde via vores nyhedsblog og hjemmesiden generelt, ligesom vi også er aktive på Facebook og Twitter.
1. Sexologisk Kliniks ansvarlige overlæge dr. Mette Ewers Haahr indrømmer allerede i 2021 i Information, at der aldrig har været evidens for behandlingens gavnlighed eller overblik over langtidskonsekvenserne af den. Dr. Mette Ewers Haahr (ansvarlig overlæge på SK) gentager dette i en artikel på Københavns Universitets Sundhedsfakultets hjemmeside den 30. januar og i Jyllandsposten den 7. marts i år.
Derfor har Sexologisk Klinik nu selv begrænset antallet af henvisninger til børnekønsskifte betydeligt - men de gør det stadig trods fraværet af diagnostiske redskaber og mangel på sikkerhed i diagnostikken. Sidstnævnte erkender cheflæde Astrid Højgaard selv utvetydigt her i et brev til
Lidt fakta:
2014 (indexår): 4 børn henvist til udredning for kønsligt ubehag. Ingen børn henvist til medicinsk kønsskifte (behandlingen endnu ikke etableret).
2015/16: Behandlingstilbuddet etableres selvom der ikke er et egentlig henvisningsskabt behov. Vi undrer os over, hvorfor Sexologisk Klinik/SST så overhovedet begyndte?
2019: 169 børn henvist til udredning (4125% stigning ift. indexåret) ➡️ 55 af disse børn (30%) blev godkendt til medicinsk kønsskifte (stophormoner og/eller irreversible krydshormoner).
2021: 298 børn henvist til udredning (7350% stigning ift. indexåret) ➡️ 77 af disse børn (26%) blev godkendt til medicinsk kønsskifte (stophormoner og/eller irreversible krydshormoner).
2022: 350 børn henvist til udredning (8650% stigning ift. indexåret) ➡️ 22 af disse børn (6%) blev godkendt til medicinsk kønsskifte (stophormoner og/eller irreversible krydshormoner).
Det er således et fald i børn godkendt til medicinsk kønsskifte i 2022 på 77% ift. året før. Det er et soleklart bevis på at Sexologisk Klinik ved at noget er galt og derfor har skåret ned på antallet af kønsskiftebehandlinger - men alligevel var der stadig 22 børn, der gik videre til en kønsskiftebehandling, der ingen evidens er for iflg. Sexologisk Klinik - hvor er logikken i dét? Endsige ansvarligheden?
2. Ingen kan med sikkerhed vide om diagnosen kønsdysfori persisterer, når barnet er fuldvoksen, eller om den aftager/forsvinder. For 80% forsvinder den af naturlig vej via kroppens pubertære ombygning. Langt de fleste af disse børn erkender efter puberteten, at de ‘bare’ er helt almindelige, gode gammeldags bøsser og lesbiske.
Worst case for et barn med kønsdysfori, der efterfølgende viser sig at vare ved ind i voksenlivet (er kronisk), er at barnet - hvis behandlingstilbuddet stoppes af Folketinget - må vente til det er 18 eller ældre med at transitionere medicinsk og kirurgisk. Associeret med kønsskiftet (også selv om du får det som voksen) vil altid være bl.a. stærkt forøget kræftrisiko ved østrogenbehandling, knogleskørhed og langvarige komplikationer efter den kønskorrigerende kirurgi.
Anderledes forholder det sig for de fejldiagnosticerede børn - altså dem, der fortryder.
Worst case for et barn, der har gennemgået det nuværende behandlingstilbud i barndoms- og ungdomsårene, men senere fortryder, er sterilitet, et fysisk, kropsligt deformeret ydre, der ikke matcher barnets biologiske køn. Pigerne har skægvækst, adamsæbler, dybe stemmer og et generelt maskulint udtryk, mens drengene bryster, lyse stemmer, smalle skuldre, ingen ansigtsbehåring og et generelt feminint udtryk). Under tøjet døjer de med manglende eller ikke-færdigvoksede kønsdele, bryster eller mangel på samme samt med komplikationer efter den eksperimentelle kirurgi. Yderligere kan patienterne se frem til livslang hormonbehandling med de hormoner, de grundet behandlingen, nu ikke længere selv er i stand til naturligt at producere (grundet bortopererede æggestokke/testikler). Associeret med kønsskiftet er derudover en stærkt forøget kræftrisiko og knogleskørhed sfa. østrogenbehandlingen samt ofte langvarige komplikationer efter den kønskorrigerende kirurgi.
Det bør være indlysende, at den 'krystalkugle-diagnostik', der reelt er tale om, og den fejlbehandling, der følger efter, ikke skal have lov at ødelægge nogle børns muligheder for et lykkeligt liv i deres egen, naturligt udseende og raske krop, blot for at nogle andre børn kan gennemgå et kønsskifte mens de er mindreårige, der når de har levet et langt voksenliv, så kan se tilbage og konkludere at de modtog den rette behandling.
Vi bør have en grundig snak om de reelle grunde til den eksplosion, der er sket i antallet børn med disse problemer.
Yderligere pointer
Hvis nogen påstår at stigningen skyldes, at flere tør komme ud af transskabet nu, fordi vi har skabt et rummeligt samfund, hvorfor der så ikke er nogen stigning i andre aldersgrupper end de helt unge? Et rummeligt samfund burde vel også skabe mulighed for at ALLE, upåagtet alder, der har ventet i skabet, nu omsider springer ud som transpersoner? Men der er ingen stigning i nogen andre aldersgrupper. Overhovedet. Og hvorfor er udviklingen gået fra primært at være drenge til nu langt overvejende piger?
Derfor skal behandlingen stoppes fuldstændig:
Sexologisk Klinik & Center for Kønsidentitet har indrømmet at der ikke eksisterer et diagnostisk værktøj. De kan kun forlade sig på, hvad patienterne selv oplyser.
Jyllandsposten 13/03/2023: “Mette Ewers Haahr, der er børnepsykiater og overlæge på Sexologisk Klinik [...] forklarer, at lægerne i Danmark i lighed med andre lande som Sverige, England og Finland gennem det seneste år er blevet mere påpasselige med at give kønshormon til børn. »Det skyldes blandt andet mangel på evidens for behandlingens effekt, og at flere unge har valgt at detransitionere tilbage til deres oprindelige køn og har fortrudt deres beslutning, siger Mette Ewers Haahr og tilføjer, at Sexologisk Klinik dog ikke kender til det præcise antal. På grund af ressourcemangel har klinikken ikke haft mulighed for at følge op på de børn og unge, der har været igennem, og som kan bidrage med viden om behandlingens effekt.”.
Bekymrende fravær af behandlingsetik: Er det rimeligt at ødelægge nogle børns muligheder for et lykkeligt liv i deres egen, naturligt udseende og raske krop, blot for at nogle andre børn kan gennemgå et kønsskifte mens de er mindreårige, der så, når de har levet et langt voksenliv, kan konstateres af have været den rette behandling?
Sexologisk Klinik har selv indrømmet, at der heller ingen evidens er for behandlingens gavnlighed - hverken da man startede tilbuddet eller nu.
Sexologisk Klinik har trods en øget tilgang i henvisninger i 2022 skåret 76% ned på antallet af børn, der er blevet henvist til medicinsk kønsskifte ift. 2021.
Sverige er stoppet med den samme behandling. Finland er stoppet. Norge har begrænset behandlingen - og Storbritanniens svar på Sexologisk Klinik, The Tavistock Clinic, er blevet lukket helt efter en række skandaler, der bl.a. handler om manglende opfølgning på patienternes færd efter behandlingen.
I udlandet ser vi nu den ene frygtelige fejlbehandlingshistorie efter den anden, og også i Danmark pibler lignende sager nu frem.
På spørgsmålet om, hvorfor vi så ikke allerede har set en masse ulykkelige detransitionerede børn/unge, er vores svar - desværre - at de kommer. Det er forbundet med en enorm skam og dyb sorg at måtte konstatere, at man selv samtykkede til at disse uoprettelige ting blev gjort ved én. At man deformerede sin krop med medicin og kirurgi. At man villigt fjernede muligheden for at kunne føde og amme sit barn. Fjerne muligheden for overhovedet at FÅ børn. Det kan tage mange år, før disse patienter er klar til at erkende dette, endsige stå frem og fortælle deres historie. Og forestil jer også, hvad barnets forældre må føle, fordi de enten ikke var i stand til at forhindre deres barn kønsskifte, fordi det som 15-årig selv kunne bestemme det sammen med Sexologik Klinik - eller fordi forældrene rent faktisk støttede og bistod barnet i beslutninger, der ødelagde resten af barnets liv. Vores job som folketingspolitikere er ikke at forhindre at historier som disse kommer frem - for det gør de - vores job er at forhindre at det her sker for yderligere børn.
Sundhedsministeren siger, at hun har fuld tillid til Sexologisk Klinik, læger og sundhedsmyndigheder. Tillad os at minde dem om tidligere tiders skandaler: Det hvide snit, Boneloc, Thalidomid-børnene og de tvangssteriliserede utilpassede piger på Sprogø. Alt sammen ting, hvor læger og myndigheder mente, de gjorde det rigtige, men hvor statsminister efter statsminister brødebetyngede har måtte undskylde årtier senere - senest Mette Frederiksen til Sprogø-pigerne.
11 undersøgelser fra 1968 og frem til nu viser at 80% af børn, der oplever kønsligt ubehag i barndommen, kommer sig naturligt over det, hvis bare puberteten får lov at gøre sit arbejde færdigt. Ingen kan imidlertid med sikkerhed vide, hvilke børn, der persisterer, og hvilke, der desisterer. Det har man først en mere sikker fornemmelse af, når barnet er blevet voksen.
