TVUNGEN RESPEKT:
At (få lov at) være - eller ikke (få lov) at være ...
Accept af andre som de er, er smukt - men de nye kønsdefinitioner, og lobbyen bag dem, stiller krav, der fratager bl.a. børn og biologiske kvinder helt grundlæggende rettigheder.
af Jesper W. Rasmussen, næstfmd. i Dansk Regnbueråd
(en version af denne kommentar blev tidligere offentliggjort på Substack)
Kommentar til artikel i Berlingske fra 16. april 2022.
Det er helt fint, det der. Vær dig selv. I fred. Det er alles ret. Der er dog en semantisk, lidt forvirrende inkongruens i Reis selvidentifikation som "non-binary transperson" - for negerer den ene ikke den anden? Hvis man er non-binary identificerer man ikke med noget specifikt køn - men hvis man er transperson, er man så ikke netop binær, altså enten transmand eller transkvinde?
Hey, måske er der bare noget som jeg ikke har forstået. Det sker 🤓.
Rei er et voksent menneske, som har truffet et valg (faktisk adskillige) omkring sin identitet. Det har været det rigtige at gøre for Rei, må man antage - og der er jo køn nok at vælge imellem i den nye diskurs.
Ligesom jeg naturligvis accepterer voksne menneskers frie valg og modne beslutninger, så er det noget helt andet med børnene. Danske ungers hoveder skal simpelthen ikke fyldes med newspeak om 72 køn eller indpodes en tidlig opfattelse af, at det er en gangbar mulighed at skifte køn, medicinsk eller kirurgisk, hvis pubertetens kropsforandringer og hjernekemi volder dem kvaler.
Det gør den desværre for flere og flere, særlig piger (en stigning på 4.400% - fire-tusind-fire-hundrede! - over de sidste ti år) - og pilen peger bl.a. tydeligt på sociale medier som den store synder. Det er en større diskussion, der egentlig ikke er så kompliceret, som skulle tro, og som jeg kommer til at skrive mere om.
Derudover skal de biologiske kvinders rettigheder ift. safespaces og sport respekteres. Selvfølgelig skal de dét. Tænk at vi overhovedet skal diskutere det ...
Bottom line: Vær som du er - men uden at tage rettigheder fra andre. Dette inkluderer retten til en naturlig pubertet, hvor kroppen får lov at gøre det arbejde, den er designet til. Når ungerne fylder 18, så kan de selv bestemme - naturligvis i grundig, lødig rådførsel med læger, psykiatere og psykologer.
Indtil da er der brug for voksne i lokalet, der har hovedet i vater, og som er bakket op af utvetydig lovgivning, der 100% respekterer børnenes ret til en gennemført pubertet, der ikke er blevet f*cket up af pubertetsblokkere.
Det er egentlig ret enkelt, er det ikke? Man skulle tro det - men sådan er det desværre ikke i Danmark - og det SKAL der ændres på, hvis vi stadig skal kunne samles om det projekt, der er Fællesskabet Danmark. Et samfund, der ikke er enig om nogle helt grundlæggende, fælles værdier kan ikke bestå som samfund.
For så HAR vi ikke noget samfund.