Klik på billedet ovenfor for at læse den amerikanske artikel.
AMERIKANSK KØNSSKIFTEKLINIK KENDTE TIL DØDELIGE BIVIRKNINGER OG RISICI FOR PERMANENT SKADE SOM FØLGE AF KØNSSKIFTE-MEDICIN GIVET TIL BØRN
Klinikken, der henhører under University of Utah-hospitalet, indrømmer nu, at når biologiske mænd tager østrogen, kan det "forårsage nogle permanente" ændringer i kroppen, herunder brystvækst og opremsning af flere "variable" varige ændringer, der forbliver ukendte. På trods af ikke at kende reversibiliteten af disse lægemidler - fortsætter denne kønsklinik i Utah med at behandle med dem. Det samme gør Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.
Klinikken indrømmer:
"Risikoen ved feminiserende behandling" (medicinsk ‘kønsskifte’ fra dreng til pige, red.) er langvarig - herunder "forhøjet blodtryk, blodpropper, hjertesygdomme, diabetes, lever- og nyresygdomme, ikke-cancerøse tumorer i hypofysen, galdesten, brystkræft, hovedpine og migræne, og tab af fertilitet." Derudover inkluderer risiciene "irreversibel brystvækst"
- på trods af at transaktivister aggressivt længe har hævet, at disse behandlinger er reversible.
De mindreårige drenge skal underskrive en samtykkeformular, der kræver, at de anerkender forstyrrende ændringer i kroppen, herunder potentielle permanente svind af testikler og sæd, der fører til infertilitet. Disse børn vil ikke selv kunne få børn.De mindreårige drenge skal også erkende, at risikoen for at tage østrogen kan resultere i hjerteanfald, lungeemboli og slagtilfælde, der fører til døden.
Når det kommer til "maskuliniserende behandling" (medicinsk ‘kønsskifte’ fra pige til dreng, red.), advares de mindreårige piger om de permanente bivirkninger ved at tage testosteron som en biologisk kvinde, herunder "tab af hovedhår, dybere stemme, ansigts- og kropshårvækst og klitorisforstørrelse."
Klinikken anerkender, at brugen af testosteron til "kønsbekræftende hormonbehandling" ikke er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, og at brugen heraf øger risikoen for:
"højt kolesteroltal, øget antal røde blodlegemer, hjertesygdomme, diabetes, leversygdomme, hovedpine og migræne , følelsesmæssige ændringer og tab af fertilitet."
Klinikken anerkender også alvorlige risici ved at tage "GnRH-agonister" - populært kaldet pubertetsblokkere - som fx nedsat knogletæthed og endda hjerneudvikling, og udtaler "vi har ingen data om, hvordan det midlertidige fravær af kønshormoner kan påvirke hjernens udvikling."
På trods af dette opfordrer klinikken alligevel til brug af pubertetsblokkere for at forhindre "at udvikle uønskede fysiske ændringer, som senere kan kræve en operation at korrigere for."
Klinikken hævder imidlertid i ‘ofte stillede spørgsmål’-sektionen af samtykkeerklæringen, at virkningerne af pubertetsblokkere er "fuldstændig reversible, og der er ingen langsigtet effekt på fertiliteten relateret til blokkerne, efter at blokkerne er stoppet." Alligevel indrømmer de, at de ikke har nogen data om hjernens udvikling. Sandheden i sagen er, at disse stoffer bliver brugt eksperimentelt og kan forårsage tab i fertilitet.
Se mere her: https://www.danskregnbueraad.dk/nyt/ny-bog-lost-in-trans-nation
Disse nye dokumenter gør det klart, at behandlingen ER et eksperiment, der udføres på børn - også herhjemme. Men hvad siger Sexologisk Klinik til ovenstående? Og præcis hvad er forældre og børn blevet oplyst om forud for behandlingen af børnene siden den blev indført i 2015?
Det vil Dansk Regnbueråd nu finde ud af - du hører noget, så snart vi får svar.
Dansk Regnbueråds anmodning om aktindsigt hos Sundhedsstyrelsen.
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.
Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?
Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej i den forbindelse venligst følgende:
Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.
Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.