Det er lørdag den 17. august 2024 og i dag er der Pride-optog. Det er ikke noget Dansk Regnbueråd deltager i. Og det er vi ikke ene om. Halvdelen af Pridens sponsorer - alle de store - er faldet fra, og antallet af tilmeldte til optoget er også faldet drastisk, har vi kunnet læse i medierne.
Dansk Regnbueråds pridetale skal derfor ikke handle om Copenhagen Pride i år. Priden er færdig. Den viste sit sande ansigt tidligere på året med sponsorflugt og folkeforagt til følge. Og hvem ved, hvad der sker senere i dag. Hvem ved om Priden endeligt transformeres til en fuldtonet antisemitisk og pro-Hamas begivenhed.
Men det er faktisk ligegyldigt. Priden er nu bare et absurd, selvoptaget kuriosum - en slags Roms Sidste Regnbuedage. Den er irrelevant.
Nej, så min tale skal handle om noget andet. Den skal handle om Pridens allestedsnærværende Best Friend Forever-organisation LGBT+ Danmark. Den er nemlig stadig relevant - alt for relevant. Ingen kender formanden for LGBT+ Danmark, men alle kender sekretariatschefen Susanne Branner, der var en af talerne ved Ligestillingsminister Marie Bjerres dramafyldte pride-reception forleden.
Ideologien er sagen
Her var Susanne Branner dybt forurettet, nærmest i tårer, over den kronik ligestillingsministeren skrev for et par dage siden, hvor hun varsler et opgør med effekterne af den ekstreme kønsideologi.
Det er den ideologi som Priden og LGBT+ Danmark åbent bekender sig til. Den kaldes intersektionalisme, og det handler kort sagt om, at bl.a. børns køn er flydende og at de skal have lov at skifte køn, det handler om at hudfarve er en af de allervigtigste markører hos et menneske i lighed med køn, abilititet og selvvalgt kønsidentitet. Det er et rystende overfladisk og farligt menneskesyn, der er ligeglad med hvem du er indeni - kun overflademarkørerne tæller.
Det lyder alt sammen langhåret og elitært, men det er en ideologi, der er blevet overtaget og udbredt med enorm hast og succes på alle samfundsniveauer og i alle vores bærende samfundsinstitutioner: Det politiske system, folkeskolen, ungdomsuddannelserne, universiteterne, medierne, militæret, foreningslivet og værst af alt sundhedssystemet.
Jeg siger værst af alt, fordi det er i Sundhedsministeriet og i Sundhedsstyrelsen, at man uden en forudgående parlamentarisk proces og uden evidens for behandlingens gavnlighed og sikkerhed, har givet omkring 400 børn irreversibelt medicinsk kønsskifte. Det er en kæmpe skandale i sig selv, for der har ingen sikkerhed været i diagnosen, det indrømmer de ledende læger selv, og det her er blevet gjort ved raske børnekroppe. Det er endnu et rædselseksempel på, hvad der kan ske, når ideologi og lægevidenskab tager hinanden i hånden.
LGBT+ DK skilter åbent med deres samarbejde med GenderGP.
Kønsskifte udenom det danske sundhedsvæsen
Men hvad har Susanne Branner og LGBT+ Danmark med det at gøre, tænker du måske? Jo, LGBT+ Danmark har været med til at udvikle behandlingstilbuddet sammen med en anden forening, der hedder Foreningen til støtte for Transkønnede børn. Og da sundhedsmyndighederne sidste år fik kolde fødder og begrænsede antallet af børn, der kunne modtage kønsskifte, ja, så indgik Susanne Branner et samarbejde med en udenlandsk privatklinik, Gender GP, der lever fedt af at ‘fjern-udrede’ børn og unge, der har fået nej til kønsskifte, og så sælger de dem pubertetsblokkere og krydshormoner, som de takket være EU bare kan hente på et dansk apotek og tage derhjemme. Uden lægeligt opsyn - en skræmmende virkningsfuld medicin, der ændrer børnenes kroppe for evigt, før de overhovedet er udviklet færdig som mennesker.
Det er en vanvittig mangel på behandlingsetik - men det kommer ikke som en overraskelse, at LGBT+ Danmark agerer sådan, for vi stillede for noget tid siden Susanne Branner en række spørgsmål om hendes og LGBT+ Danmarks etik.
Vi spurgte hende om vi simpelthen i Danmark bare må finde os i at nogle børn fejldiagnosticeres og fejlbehandles med sterilitet og ødelagte kroppe til følge, for at nogle andre børn kan få en behandling tidligt, som så når de bliver gamle viser sig at være den rigtige behandling. For dem.
Det svarede Susanne Branner ja til. Nogle børn må ofres. Og her er hun på linje med cheflæge Astrid Højgaard på Center for Kønsidentitet, der på forsiden af Berlingske udtalte: Hvis ingen fortryder, behandler vi for få.
Etik og en arbejdsgruppe
Det, der også er vildt er, at Susanne Branner og LGBT+ Danmark har siddet med i den arbejdsgruppe i sundhedsstyrelsen, der snart udkommer med en ny behandlingsvejledning om børnekønsskifte - samtidig med at LGBT+ Danmark har underløbet sundhedsstyrelsen ved at sende afviste børn og unge af sted til en privat for-profit behandling hos GenderGP.
Hvordan har LGBT+ Danmark så i øvrigt fået fat i de børn og unge, som det danske sundhedssystem sagde nej til? Ja, det har de gennem deres kommunalt finansierede - den kasse har de nemlig også snabelen nede i - gennem deres kommunalt finansierede børne og ungdomsnetværk Aura, der findes i 12 byer rundt omkring i Danmark. I de her kommunale rammer udbyder LGBT+ Danmark så såkaldte Transit-forløb til de børn, der blev afvist på Sexologisk Klinik og Center for Kønsidentitet.
Alt det her har Susanne Branner og LGBT+ Danmark været så sikre på ikke ville møde modstand, at de stolt har skiltet med det hele på deres hjemmeside og sociale medier, hvor de har fisket efter børn og unge til de forskellige tilbud. Men modstand, det skal Susanne Branner og LGBT+ Danmark fortsat få - og stemningen er ved at vende. Og hun kan mærke det. Nervøsiteten og frustrationen dryppede fra hendes tale i Ligestillingsministeriet for et par dage siden. Det kan jeg godt forstå. Der bliver en pris at betale for det her før eller siden.
Farvel til Finansloven - goddag til kulegravning
LGBT+ Danmark modtager millioner i statsstøtte og kommunale kroner, de modtager penge fra private fonde og fra deres godt 1400 medlemmer - ja, flere har de faktisk ikke. Samlet skraber de cirka 22 millioner kroner ind om året.
Private donationer og medlemskontingenter kan ingen blande sig i, men Dansk Regnbueråds erklærede mål er at få LGBT+ Danmark fjernet fra finansloven og fra de kommunale budgetter.
En organisation, der agerer så uetisk og arbejder målrettet for at påvirke børn og unge med ekstrem kønsideologi, skader hele samfundet. En organisation, der arbejder bag om ryggen på vores sundhedsvæsen og faciliterer at sårbare børn og unge selv kan skaffe sig livsødelæggende og sommetider livsfarlig medicin, der tages uden lægetilsyn, ja, sådan en organisation har ingen ret til penge fra vores fælles kasse. LGBT+ Danmark skal defundes. Så hurtigt som muligt.
Men det stopper ikke der. LGBT+ Danmark skal også kulegraves ift. organisationens rolle i skabelsen af den børnekønsskiftebehandling, der blev iværksat af sundhedsstyrelsen i 2015, ligesom det skal afdækkes, om de har ideologisk indoktrineret børn og unge i deres rådgivningstilbud. Rigtig meget tyder på det.
Styrelse under Undervisningsministeriet udbreder kønsideologi
LGBT+ Danmark har også i årevis haft adgang til Danmarks skolebørn via organisationens ung-til-yngre-vejledere, der alle er skolet i transideologi - vi ved, hvad der står i deres uddannelsesmanual - og med en meget omtalt LGBT-trivsels undersøgelse for 15-25 årige, som Susanne Branner og Sex & Samfund har fået statens forskningsinstitut VIVE med på at lave, er LGBT+ Danmark nu i fuld gang med en massiv kampagne for at påvirke ledelse, lærere og pædagoger i folkeskolen (hvis elever slet ikke optræder i undersøgelsen!) med bl.a. transideologi og meget mere LGBTQIA+ undervisning. Og det gør de så sammen med ingen ringere end Styrelsen for kvalitet i undervisningen (STUK), der sorterer under Undervisningsministeriet.
Der er nok at tage fat på for Dansk Regnbueråd, og vi er i fuld gang. For noget tid siden havde vi et langt og godt møde med undervisningsminister Mattias Tesfaye, der har slået fast, at folkeskolen ikke skal være en kønspolitisk kampplads. Vi skal snart møde ministeren igen såvel som andre ministre og folketingsmedlemmer.
Priden er død. I dag ser vi nogle farverige, sørgelige sidste krampetrækninger. LGBT+ Danmark lever desværre stadig, så next level i kampen mod kønsekstremisme i Danmark, er at stoppe blodforsyningen til organisationen: LGBT+ Danmark er en samfundsundergravende organisation, der skal fjernes fra finansloven.
Støt Dansk Regnbueråd
Meld dig ind i Dansk Regnbueråd eller støt vores arbejde med et engangsbeløb. Vi har nået meget på de godt to år, vi har eksisteret bl.a. takket være alle jer.
Et ‘Glædelig Pride’ kan jeg ikke slutte af med, så det bliver i stedet vores engelske ordspil “Rainbow forever, Woke forNever”.
Tak fordi du så og lyttede med.
Jesper W. Rasmussen, formand i Dansk Regnbueråd
BERLINGSKE: "OM FÅ DAGE BEVÆGER DEN REGNBUEFARVEDE PARADE SIG GENNEM HOVEDSTADEN. MEN I ÅR VIL MARKANT FÆRRE GRUPPER GÅ MED
Det er årets mest dekadente gadefest. Når Copenhagen Pride Week nærmer sig slutningen, vil den endnu en gang bevæge gennem hovedstaden. Men i år er markant færre grupper tilmeldt [...]
[...] Tidligere har flere end 40.000 været med, når Copenhagen Prides glitterspækkede parade, Pride Parade, har snoet sig gennem gaderne, fra Frederiksberg til København.
Samtidig har op mod en kvart million tilskuere heppet med fra sidelinjen.
Meget tyder nu på, at i hvert fald deltagerantallet vil være lavere.
Mens Copenhagen Pride, der arrangerer den velkendte parade under Copenhagen Pride Week, sidste år havde hele 137 paradegrupper – grupper af gående og vogne i paraden – på sin liste, er det tal i år faldet til 86.
Altså 51 grupper færre end i 2023, selv om der sidste år var seks paradegrupper, der sprang fra i sidste øjeblik.
Samtidig – selvom det er svært at estimere på forhånd – oplyser Copenhagen Pride, at man forventer i omegnen af 20.000 deltagere i selve paraden.
Det vil i så fald være en halvering fra 2018 og 2019, hvor omkring 40.000 gik med, og 10.000 færre end ved paraden i 2022, hvor det blev estimeret, at 30.000 mennesker deltog. [...]"
FLERE TRANSFLAG OG BØRNETRANS-BANNERE END NOGENSINDE FØR I ÅRETS COPENHAGEN PRIDE MARCH …
Reportage af Ivan Hemmingsen og Lars Vestergaard, bestyrelsesmedlemmer i Dansk Regnbueråd.
Den bemærkelsesværdigt reducerede pride bar som forventet et præg af “Free Palestine”-budskabet i forskellige udgaver. Der var en stærk repræsentation af “kvinder” (mænd i dametøj) og rigtige kvinder, der efter bedste evne halsede efter transideologiens mantra om ikke at tænke selv og bare følge gruppens påbud om en ny ensartethed så fjernt fra deres biologiske ophav som muligt!
Det var tydeligt, at ligestillingsministeren Marie Bjerres bekymring for kvinders rettigheder og enemærker er velbegrundede.
Dog bemærkede vi en spiren af kreativitet man ikke har set før, måske fordi den transidelogiske prideledelse er svækket i deres greb og holdningsensretning. Der var således levende musik med glade unge musikanter, der emmede af ægte livsglæde og lyst til en festlig dag.
Livsglæde var der imidlertid ikke meget af, da LGBT+ Danmarks kortege kom gående med sekretariatschef Susanne Branner i front. Som en tordensky og med lyn i øjnene gik hun demonstrativt forrest med en deling dygtigt indstuderede unge bag sig, der bar skilte, som tilkendegav modstand mod Ligestillingsministerens udsagn om at slå bremsen i overfor LGBT+ Danmarks uophørlige kønsforvirring af unge og udradering af kvinders rettigheder og enemærker.
Priden er ikke, hvad den har været. Og det er godt. Måske kan den blive til noget mere gavnligt med tiden, omend det vil kræve en total udskiftning af ledelse og bestyrelse.
Håbet er lysegrønt - ikke regnbuefarvet 😉💪💚