Dansk Regnbueråd

DANMARKS RADIOS TEEN- & UNGDOMSKANAL P3 FALDER I SVIME OVER SANGERS 'GENFØDSEL' VIA BRYSTFJERNELSE

Jesper RasmussenComment

Efter tre års stilhed - og en opsigtsvækkende, selvvalgt dobbelt-mastektomi - er sangerinden Freja Kirk tilbage med singlen 'Hvad skal man kalde én som mig?'.

Svaret på det er (bl.a.) 'kropsdysmorfiker', som er en alvorlig, ofte langvarigt behandlingskrævende, psykisk lidelse hvor patienten har et sygeligt negativt (dysmorfisk) fokus på og ubehag ved sin krop eller specifikke dele af den.

LYT: TV2s podcast DATO giver også Freja Kirk og hendes ‘genfødsel’ medie-minutter,

Freja Kirk laver musik - musik, der muligvis bliver hørt og påskønnet af denne 12-årige pige, som har skrevet ind til Børns Vilkårs slemt transideologiske BørneTelefon med de samme kvaler, som fik den voksne Freja Kirk til at fjerne et par fysisk fuldstændig raske bryster - angiveligt for at lindre en svær psykisk sygdom.

Freja Kirks mastektomi-historie udfolder DRs ungdomsunivers DR P3 fuldstændig kritikløst og entydigt positivt HER.

Dine licensmidler på lødigt oplysningsarbejde for Danmarks børn og unge, som er målgruppen for P3?

Nej. Det tænker vi ikke. Lignende kritikløse kønsekstreme eksempler er talrige på Danmarks Radio og ligeså beskæmmende (se klippet herunder).

Freja Kirk siger i artiklen, at hun har haft kvalme over sig selv.

KLIK for at læse artiklen i Kontrast.

Vi har kvalme over Danmarks Radio og navnlig P3, der drives på varslet vis af kanalens nye, kontroversielle og überwoke Isabella Hindkjær, tidl. redaktør på Femina.

Statsradiofonien virker generelt genneminficeret af wokeness, og synes ude af stand til at levere bare et modicum af ærlig, kritisk journalistik ift. transideologien og dens moderskib, identitetspolitikken.

Sveriges Television (DRs søsterkanal) har leveret hele TO børne- og ungdomskønsskiftekritiske dokumentarserier nu, baseret på de bekymrende følger af udrednings- og behandlingstilgangen.

DR har leveret nul. TV2 har produceret nul. DRs journalistiske output har på alle institutionens platforme været af udelukkende trans-positiv, mikrofonholdende karakter.

Seneste eksempel var dokumentarserien Et helt menneske, som man kan se et klip fra herunder.

Danmarks Radio har begået et årelangt journalistisk svigt af beskæmmende proportioner. Her er 23 sider med alle grundene til, at DR forlængst burde have lyssat bagsiden af kønsskiftemedaljen. De grunde kan læses i Dansk Regnbueråds henvendelse til Det Etiske Råd, som vi sendte til rådet i oktober sidste år.

Måske en eller anden på DR gør det en dag, og i tide ser nødvendigheden af at fortælle hele sandheden om, hvad det er vi som samfund siden 2016 har gjort ved landets mest sårbare børn og unge.

Det håber og beder vi for i Dansk Regnbueråd.