Dansk Regnbueråd

SAMRÅDET - BEKYMRENDE & OVERRASKENDE NYE OPLYSNINGER

Jesper RasmussenComment

Hvem besluttede egentlig at vi skulle begynde at lave kønsskifte på børn i Danmark? ... Ja, Folketinget blev faktisk slet ikke spurgt. Det var den store overraskelse fra det åbne samråd i Sundhedsudvalget.

Du læste rigtigt.

Det har simpelthen ALDRIG været til debat i Folketinget, om vi skulle tilbyde kønsskifte til børn i Danmark. Kønsskifte til børn var en behandling som Sexologisk Klinik og Sundheds-styrelsen, besluttede at indføre helt og aldeles på egen hånd. Uden hverken debat eller beslutning i Folketinget.

Er det i orden … ?

Kønsskifte til børn blev 'listet ind ad den administrative/politiske bagdør' ad flere omgange via lovgivning såvel som en række beslutninger i Sundhedstyrelsen. Helt sikkert i den bedste mening. Som altid. Og som så mange gange før.

Man troede, man gjorde det rigtige. Indtil man fandt ud af, at det var forkert. Derfor skal der kastes et klart lys over den vej, der ledte hertil. Den kan vi lære af.

Den SKAL vi lære af.

Kønsskifte til børn er som koncept så radikalt, både medicinsk og etisk, at man naturligvis i Folketinget burde have debatteret, om det her noget, vi skal gøre ved børn i Danmark". Folketinget har jo debatteret mange andre etiske spørgsmål gennem årene, fx abort, såvel som meget detaljerede spørgsmål om bl.a. mængden af giftindhold i plasticlegetøj til børn.

Men lige i tilfældet 'kønsskifte til børn' ... ja, der er vi endt med ... bare at gøre det.

Vi tror de fleste danskere kan se, at Folketinget ikke har løftet sin opgave som politisk-etisk forum i dette tilfælde. Den opgave må de så løfte nu. Vi kan ikke have en lovgivende forsamling, der tillader en så indgribende behandling af sårbare børn, såvel som fjernelse af basale forældrerettigheder, uden reel, aktiv politisk stillingtagen.

Tag stilling. Tag ansvar.

// Dansk Regnbueråd


KLIK ovenfor for at lytte til analysen.


Hele samrådet kan ses herunder

En transskribering med tidskoder kan læses her.