KLIK på billedet for at læse den norske artikel.
UKs ligestillingsminister er forarget over kønsskifte til børn.
Ligestillingsministeren i Storbritannien går den stik modsatte vej, og mener omvendt, at kønsskifte til børn er psykisk og medicinsk omvendelsesterapi af sårbare børn, der blot ville være vokset op til at blive helt almindelige homoseksuelle - hvis behandlingssystemet havde ladet dem gøre puberteten færdig.
Fra den norske artikel:
"Stortinget forbyder konverteringsterapi. Stortinget har som ventet i dag vedtaget et forbud mod konverteringsterapi. Under afstemningen stemte 85 stortingsrepræsentanter for, mens 15 stemte imod, ifølge Dagen.
Konverteringsterapi har til formål at få homoseksuelle, transpersoner og andre til at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Det bliver nu forbudt med en straf på op til tre år, og seks år, hvis overtrædelsen er alvorlig.
Loven, som har været under udvikling siden 2019, vil gøre det strafbart at forsøge at få andre til at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet gennem blandt andet medicinsk, alternativ medicin eller religiøse metoder.
Strafferammen er tre års fængsel eller seks år i alvorlige sager.
- Vi sætter endelig en stopper for denne skadelige praksis, der har stået på alt for længe. Det er en historisk dag, siger stortingsrepræsentant Åse Kristin Ask Bakke (Ap) til Dagbladet.
Leder Hilde Arntsen fra FRI, Foreningen for køns- og seksualitetsmangfoldighed, siger i en pressemeddelelse, at forbuddet markerer en positiv udvikling for queer-rettigheder i Norge.
- Mange queers har oplevet smertefulde og skadelige forsøg på at ændre vores identitet gennem opvækst og voksenliv. Nu har Norge gennem et stærkt politisk flertal besluttet, at forsøg på at ændre queer identitet er uacceptable. At være queer er ikke en tilstand, der kræver terapi. Vi skal have lov til at være i fred, som dem vi er, og det er nu ulovligt for nogen at forsøge at ændre os, siger Arntsen."
KLIK for at læse artiklen med Kemi Badenochs udtalelser. .
UKs ligestillingsminister og Dansk Regnbueråd: Begrebet 'omvendelsesterapi' skal vendes 180 grader
Storbritanniens Women and Equalities-minister Kemi Badenoch udtrykker præcis den ‘vendt-på-hovedet’-definition, som også Dansk Regnbueråd har besluttet at italesætte omkring konceptet ‘børnekønsskifte’.
Det er nemlig den såkaldte ‘kønsbekræftende behandling’, der bør kategoriseres som den absolut værste type omvendelsesterapi af psykisk sårbare, påvirkelige børn og unge.
Ministerens pointe er, at der i praktisk taget alle tilfælde blot er tale om børn og unge, der i virkeligheden, efter puberteten, vil ende med at være hetero-, bi- eller homoseksuelle - og derfor børn, som udsættes for en aldeles forskruet form for ‘conversion therapy’.
Børne- og ungdomskønsskifte er på den måde den absolut grelleste form for omvendelsesterapi - for den er fysisk og irreversibel: Børn og unge udsættes nemlig for medicinsk behandling med varige følger for en påstået kronisk lidelse. Det er helt indlysende skadelig omvendelsesterapi, hvor raske børn og unge risikerer at blive fysisk og psykisk ødelagt for resten af livet.
Dét er vi selvsagt med på at forbyde ved lov - og har haft øverst på dagsbefalingen siden vi startede:
Mere om alt dette når Marie Bjerres Ligestillingsministeriums forslag om at forbyde ‘omvendelsesterapi’ (i den forkvaklede woke betydning af begrebet) ligger klart.
Dansk Regnbueråd er høringspart ifm. forslaget.
Læs mere om Dansk Regnbueråds holdning til ‘omvendelsesterapi’ herunder:
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?
Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:
Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.
Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.
… hvad svarede du?