LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn, begge transideologiske foreninger, sidder som de eneste ngo'er med ved bordet.
I løbet af første halvdel af 2024 foreligger Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning ifm. ‘sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold’, som de kalder det.
Læs den nuværende vejledning HER.
Arbejdet udføres jfr. et kommissorium, og forestås af en arbejdsgruppe, som opsigtsvækkende rummer hele to transideologiske ngo’er, nemlig:
LGBT+ Danmark (repræsenteret med 2 personer)
FSTB, Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn (repræsenteret med 1 person)
Dansk Regnbueråd var sidste år til møde med Sundhedsstyrelsen om behandlingstilbuddet, og vi har fra starten forsøgt at blive indlemmet i arbejdsgruppen, så der i det mindste var én ngo i gruppen, der var skeptisk ift. behandlingstilbuddet og ideologien bag det.
Det blev afvist (se screenshot af mail øverst), hvilket vi har erklæret os uforstående over for. Det synes ikke rimeligt, at forfordele kritikere af behandlingen, når hele to af de argeste proponenter for den, er repræsenteret ved hele tre personer fra de to mest transideologiske organisationer i Danmark.
Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at Dansk Regnbueråd blot er høringspart. Vi vil ind i maskinrummet så vi nøje kan følge, hvad der forgår derinde. Det er kun rimeligt for balancens skyld.
Sundhedsstyrelsen har ikke kunnet forklare os hvorfor, vi ikke kan få plads i arbejdsgruppen, når LGBT+ Danmark og FSTB kan - og vi nu har bedt om et statusmøde, hvor vi bl.a. ønsker afklaring på, hvilken betydning WPATH-dokumenterne får for det videre arbejde med revideringen af vejledningen.
Læs om de seneste afsløringer af WPATH-organisationen, hvis vejledning ligger til grund for det danske behandlingstilbud:
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?
Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:
Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.
Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.
… hvad svarede du?