Dansk Regnbueråd

AFSLØRET: Den hollandske "videnskab" bag kønsskifte til børn er uredelig. Skandalen ruller i Holland.

Jesper Rasmussen1 Comment

En anerkendt hollandsk avis har nu offentliggjort en sønderlemmende kritik af "The Dutch Protocol", et påstået videnskabeligt behandlingsgrundlag, som al kønsskiftebehandling baserer sig på - også den behandling, der praktiseres på på børn på Rigshospitalets sexologiske klinik..

Den hollandske avis kræver at den hollandske sundhedsstyrelse skrider til handling, og artiklen har øjeblikkeligt fået verdensomspændende opmærksomhed. Det viser sig nemlig, at de forskningsresultater, der udgør protokollen (metoderne, der benyttes til behandling af børnene) er dybt uredelige og uetiske.

Herunder kan du læse den internationale organisation Genspects reaktion på den hollandske artikel (klik på billedet):

Den hollandske protokol

Lotte Ingerslev fra Transkøn.dk, den førende uafhængige resurse i Danmark på området, opsummerer artiklen og sagen således på sin blog, hvorfra vi gengiver nedenstående:

Det oprindelige, hollandske studie fra 2006 (som går under navnet ”The Dutch Protocol”) blev finansieret af medicinalfirmaet FERRING PHARMACEUTICALS, som solgte pubertetsblokkere.

På få år blev ”den hollandske behandlingsmodel” den internationale standard for kønsskiftebehandling. Promoveringen af ”den hollandske protokol” førte verden over til et eksplosion i henviste patienter.

Pige-eksplosionen

Før denne eksplosion var den typiske transkønspatient en voksen mand, men den største vækst ses nu blandt unge mennesker - især piger, som udgør ca. 75 procent af de henviste patienter. Transkønsorganisationer forklarer denne eksplosion indenfor teenagere, der pludselig ønsker at skifte køn, med, at det er en naturlig følge af den øgede accept af kønsdiversitet i samfundet som sådan.

Men kritikerne påpeger, at social accept af afvigende adfærd ændrer sig langsomt, og at der er tale om en særdeles pludselig, eksponentiel stigning, som startede omkring år 2013. Det virker meget påfaldende, at denne eksplosion blandt patienter faldt tidsmæssigt sammen med boomet indenfor udbredelsen af sociale medier.

Og hvis eksplosionen indenfor patientgruppen teenagere skulle skyldes større social accept, hvorfor er eksplosionen så hovedsageligt sket indenfor patientgruppen piger? Samfundet har jo længe været meget mere accepterende overfor piger, der opfører sig mere som drenge, end det har været overfor ”tøsede” drenge. Hertil kommer, at der også i Holland er opstået et stigning indenfor patienter, der fortryder deres kønsskifte, og som klager over den behandling, de har fået i sundhedssystemet.

Presset til kønsskifte

Disse "detransitioners" mener, at de uretmæssigt er blevet udsat for irreversibel behandling. De føler, at de er blevet presset, og at de ikke er blevet beskyttet mod sig selv i tilstrækkelig grad.

En anden stor bekymring er, at pubertetsblokkere ikke er den "pauseknap", de postuleres at være, men snarere fungerer som en startknap til kønsskifte. Det viser sig nemlig, at næsten alle børn, som får pubertetsblokkere, ender med at få krydshormoner. Mere og mere bliver også kendt om pubertetsblokkeres bivirkninger på længere sigt. De forstyrrer den seksuelle udvikling, giver knogleskørhed og kan gøre det umuligt at opnå orgasme. Desuden kan de føre til infertilitet og ødelægge evnen til at træffe rationelle beslutninger.

Den videnskabelige underbygning af den hollandske protokol er særdeles mangelfuld. Næsten alle de studier, som kønsdysforicentret på den centrale hollandske kønsskifteklinik støtter sig til, er foretaget af dem selv.

Uredelig videnskab - ingen evidens

Det studie, der altid citeres, stod børnepsykiateren Annelou de Vries i spidsen for, og den blev offentliggjort i 2011 og 2014. Dette forsøg viste tilsyneladende, at de 55 børn, der først blev behandlet med pubertetsblokkere og derefter med krydshormoner, oplevede positive resultater i halvandet år efter behandlingen.

Dette studie (se nederst) er siden blevet kritiseret i adskillige videnskabelige tidsskrifter - ikke kun fordi der hverken blev anvendt en kontrolgruppe eller randomisering, men også fordi De Vries benyttede sig af usammenlignelige spørgeskemaer. Dette studie udgør derfor ikke et solidt evidensgrundlag.

Til dato er De Vries' resultater desuden aldrig blevet replikeret. Et forsøg på at replikere De Vries' resultater fra et forskerhold på Tavistock-klinikken mislykkedes, og resultaterne forsvandt ned i en skrivebordsskuffe. Først for nylig blev de offentliggjort - efter ordre fra en britisk domstol.

Skribenterne spørger derfor: Er der blevet udført irreversibel, livsændrende behandling på Hollands kønsskifteklinik i mere end tyve år uden evidensgrundlag?

Holland har længe været førende indenfor behandling af kønsdysfori. Den status forpligter. Inden kapaciteten indenfor kønsskiftebehandling udvides drastisk, bør den eksisterende behandlingsmetode evalueres kritisk og uafhængigt.

Graverjournalisterne Jan Kuitenbrouwer og Peter Vasterman afslutter deres artikel med at bede den hollandske sundhedsstyrelse skride til handling.

Dokumentation

Det oprindelige, hollandske studie, som kaldes "The Dutch Protocol" er dette her:

Delemarre-van de Waal, H. A., & Cohen-Kettenis, P. T. (2006). Clinical management of gender identity disorder in adolescents: A protocol on psychological and paediatric endocrinology aspects. European Journal of Endocrinology, 155 (suppl_1), S131–S137.

Det finder man i fuld længde her [Klik på "Download PDF"]: https://eje.bioscientifica.com/view/journals/eje/155/suppl_1/1550131.xml

I slutningen af den videnskabelige artikel står der bl.a. følgende:

"The authors are very grateful to FERRING PHARMACEUTICALS for the financial support of studies on the treatment of adolescents with gender identity disorders."


Lyt til vores podcast med Lotte Ingerslev, en utrættelig forkæmper for børns rettigheder i kønskampen:


Og hør - eller læs - Genspects besindige guide for forældre til børn med kønsidentitetsforvirring: