Mangel på forståelse
Artikler som Poul Høis i Berlingske eller Jesper Thobo-Carlsens i Politiken og Sarah Skarums leder i samme avis samt mange andre medietilkendegivelser de sidste par uger demonstrerer en alt for forsimplet forståelse af de kræfter, der er i spil i »regnbuesagen anno 2023«, der er opstået efter firmaet Chr. Hansen dette år undlader at være partner i Pride-ugen.
Medierne bør stoppe op, og stille sig selv ét væsentligt, kritisk spørgsmål: Er der reelt noget galt med Priden, pride-bevægelsen og LGBTQIA+ sagen?
For den voldsomme kritik af LGBTQIA-sagen, også kaldet queeraktivisme, som i stigende grad manifesterer sig verden over – også fra regnbueborgerne selv – bør mane til eftertanke.
I Danmark så man for et år siden Dansk Regnbueråd opstå, men lignende og langt større LGB- og LGBT-organisationer findes nu i mange andre lande også.
Mener medierne virkelig, at det skyldes en slags suicidal-defekeren i egen regnbuerede, opstået ud af ingenting? Hvorfor i alverden skulle regnbuefolk i hobetal dog pludselig gøre det over hele den vestlige verden? Betragter man os som hovedløse og uvidende om egne forhold og uden forståelse for konsekvenserne af vores handlinger?
Eller kunne dissensen skyldes – og vi beder bare de danske medier om at tænke tanken – at den altdominerende woke kønsagenda, der de sidste ti år har været propelleret frem af de woke LGBTQIA+ organisationer og de intersektionelle, identitetspolitiske miljøer, har en væsentlig del af skylden?
Kunne man forestille sig, at alt det, der fuldstændig har erobret regnbuesagen i dag, har været med til at fremprovokere den voksende modvilje mod LGBT-sagen – også blandt LGBT-folket selv?
Ufatteligt meget er smadret
Siden 2018 har denne modvilje manifesteret sig statistisk blandt såkaldt almindelige mennesker, som ellers for længst havde accepteret vores tilstedeværelse og fair krav om lige rettigheder. Det, der sker lige nu – wokeness ofte kaldet – har smadret ufattelig meget på rigtig mange fronter. På rekordtid.
Og nu siger regnbuefolket selv fra – på tværs af partiskel. Blot er det langt mere risikabelt for LGBTer på venstrefløjen, at tage woke-tyren ved hornene, fordi hele den identitetspolitiske ideologi har sit arnested og sine argeste forkæmpere dér – omend wokeismens dekonstruktion og ekstreme selvdefinition af virkeligheden også finder opbakning i ultraliberale kredse.
Masser af velvillige medier og venlige, kompetente, rummelige, heteroseksuelle mennesker såvel som virksomheder vil gerne hjælpe i forhold til øget accept af seksuelle minoriteter.
Virksomheder har sikkert kunnet se en ESG/økonomisk upside, men lige meget hvad har støtte til LGBT-sagen hidtil været velkommen. Det er imidlertid ufatteligt vigtigt, at alle, der gerne vil støtte – eller mediedække – regnbuesagen sætter sig ordentligt ind i tingene, fordi for os LGBT-mennesker, så er det vores liv, eksistens og rettigheder både nu og i fremtiden, det handler om.
Den eksistens er afhængig af, at vores heteronormative medborgere til stadighed oplever, at der er ret og rimelighed i tingene. Nej, ikke bare, at de oplever det. At der ER ret og rimelighed i tingene. Og det er der simpelthen ikke længere, hvilket er ved at gå op for folk, inklusive et stærkt stigende antal LGBT-mennesker.
Toleranceterror
Vi er gået fra en nobel og fair kamp for ligeret til nu at kræve en forkvaklet ideologi implementeret på tværs af alle samfundsniveauer og samfundsinstitutioner. Og det er lykkes. Vi er gået fra et ønske om at være i øjenhøjde med vores medborgere til nu at se os selv som en befæstet ø i samfundet, hvorfra vi har ret til at udstikke dekreter til alle andre om, hvad vi kræver, at de gør, siger, tænker og tror, under trussel om udskamning og cancellering.
Dekreter om, hvad vi gør med Danmarks psykisk mest sårbare børn – de børn, der oplever en debiliterende kønsforvirring. Også den katastrofe har vi et stort medansvar for. Eller, nej, ikke »vi«.
For det er et lille, aktivistisk, dedikeret og voldsomt dominerende mindretal, der er lykkes med denne afsporing af LGBT-sagen via det, vi i Dansk Regnbueråd kalder toleranceterror og godhedsgalskab. Fornuften og rimeligheden er på ulykkelig vis røget ud af regnbuesagen.
De rettigheder, vi LGBT-folk har opnået indtil nu, har vi fået uden at tage rettigheder fra andre. Dansk Regnbueråd kommer aldrig til at acceptere, at LGBT-sagen bliver brugt i en toksisk, ideologisk kamp, der skader børn, fratager biologiske kvinder deres sikkerhed, safe-spaces og rettigheder og er med til at sparke alt, hvad vi har brugt hundredvis af år på at lære om biologi, pædagogik, psykologi, didaktik og den videnskabelige metode, til hjørne. Alt sammen til fordel for en dybt toksisk, socialkonstruktivistisk, neoreligiøs og nådesløst tilgivelsesforladt ideologi, der opstod for få år siden på amerikanske eliteuniversiteter.
Der er ingen genkendelige værdier i den woke kønsekstremisme – ingen. Det er vores mission i Dansk Regnbueråd at få fornuft, et »dansk« menneskesyn og ægte tolerance – hvor der er plads til meningsforskelle – tilbage i regnbuesagen.
Sagen er jo netop, at der er ved at forme sig en massiv modstand mod den ekstreme kønsdagsorden fra Vestens LGBT-miljøer selv. Det er Dansk Regnbueråd en dansk manifestation af, og vi ser frem til den dag, vi omsider kan have en ordentlig, substantiv debat med LGBT+ Danmark. Det kræver imidlertid, at de tør stille op til debat. Det har LGBT+ Danmark såvel som Priden fra starten nægtet ved brug af forskellige undskyldninger og udskamninger – og derfor strander en vigtig, nødvendig meningsudveksling i ufrugtbar envejskommunikation.
Vi er helt uenige
Medierne har et kæmpe ansvar for at dække regnbuesagen kritisk, og de fleste medier fejler hele tiden. Faktum er nemlig, at medierne stadig har svært ved at forstå, at bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ikke er en ensartet regnbuefarvet masse, der altid mener det samme om alting.
Det vil Copenhagen Pride og LGBT Danmark gerne have, at medierne skal tro – men det er ikke sådan længere. Der er opbrud over hele linjen, verden over. Og der er gode, legitime og fornuftige grunde til det.
Det handler om vores overlevelse i det samfund, vi er en del af, og hvis accept, respekt og velvillighed vi har trukket helt urimelige veksler på, siden identitetspolitikken fik overtaget vores gode, ærlige og i det store hele i Danmark allerede vundne sag.
Den kamp, der nu skal kæmpes, er en helt anden end den, der har været fokuseret på de sidste ti år – og udfaldet bliver afgørende for regnbuesagens overlevelse. Mediernes mangel på queerkritik og fraværet af en forståelse af divergensen i regnbuedanskeres politiske holdninger har et medansvar for, at vi er endt, hvor vi er.
Alt dette må danske medier meget gerne begynde at tage alvorligt og dække nuanceret og kritisk. Fra nu af.
Jesper W. Rasmussen er næstformand i Dansk Regnbueråd
Berlingske har forelagt indholdet af kronikken til LGBT+ Danmark med tilbud om en replik, som organisationen grundet ferie ikke har haft mulighed for.
Meld dig ind i Dansk Regnbueråd i dag. Vi har både Regnbue- og Støttemedlemskaber, hvorigennem du kan bakke op om vores arbejde for at få fornuften tilbage i LGBT-sagen:
https://www.danskregnbueraad.dk/medlem
På forhånd tak 🙂❤️💪🏼🔴🟠🟡🟢🔵🟣