Dansk Regnbueråd

REPORTERNE/24-SYV: OPSIGTSVÆKKENDE INDSLAG OM KØNSSKIFTE TIL BØRN

Jesper RasmussenComment

Børn og unge under 18 bør ikke længere kunne skifte køn med hormonbehandling, mener Dansk Folkeparti. I dette program fortæller en række yderst relevante gæster, inkl. Sexologisk Klinik, om deres holdning til og faglige vurdering af det kontroversielle behandlingstilbud.

Klik ovenfor og hør indslaget.

Dansk Folkepartis udmelding kommer, efter at man i Danmark og en række andre lande er blevet langt mere forsigtige med, hvem man tilbyder behandlingen til. Det skyldes primært, at man ikke kender effekterne på lang sigt af behandlingen.

Men tvivlen bør ikke stå i vejen for børn og unges kønsskifte mener Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

Gæster: Mette Thiesen, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti, Bastian Grønne Sand, non-binær, ønskede som barn at være pige, men ombestemte sig før behandling, Katharina Maria Main, professor og ansvarlig for hormonbehandlingen af transkønnede børn og unge på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. John Aasted Halse, psykolog, Helge Sune Nymand, forperson, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

Vært: Niels Frederik Rickers