Queer-ideologerne forsøger vedholdende at problematisere mennesker, der lever som og med deres biologiske køn. Det drejer sig om ca. 99,9% af verdens befolkning.
Del og hersk
For at gøre de 99,9% af os til 'problemet' anvender kønsekstremisterne denominationen 'cis' som en problematisering, endog ringeagtelse, mod alle, der er komfortable i deres biologiske køn. Med vores blotte flertalstilstedeværelse agerer vi nemlig undertrykkende imod mindretallene.
Formålet med anvendelsen af 'cis'-begrebet er at delegitimere 'cis'-personers holdinger - og deres ret til at manifestere disse holdninger fx i samfundsdebatten. Det vil typisk være inden for emner, der berører transproblematikken - holdninger til børnekønsskifte fx.
Kravet er, at du ikke må mene noget om ting, du ikke selv er direkte påvirket af eller lever med - ikke med mindre du er 'allieret' med og 100% loyal over for sagen/problematikken. Kritik er ikke tilladt - du er dømt ude, simpelthen blot, fordi du er 'cis'.
Hudfarve/race anvendes på identisk vis af de samme ideologer til at delegitimere hvide menneskers ret til at mene noget om fx flygtninge- & indvandrerproblematikken:
'Du er hvid, så du skal tie stille nu'.
'Du er hvid, og derfor en del af undertrykkelsen'.
'Du er hvid, og derfor grundlæggende racist - også selv om du ikke ved det og ikke siger noget racistisk.'
Du er et problem, simpelthen blot, fordi du er 'cis' eller hvid - og derfor er jeg meget lidt begejstret for benævnelsen. Jeg siger klart fra, når den anvendes om mig. Mennesker er meget mere end køn, seksualitet og hudfarve.
Intersektionalitet - hvad er det?
Disse ting er for os de mindst interessante ting ved mennesker. Vi er interesseret i, hvem mennesker er bag deres ydre. Vi er næppe de eneste, der prioriterer sådan - men det må man ikke sige højt længere.
Det er dine overflademarkører, der tæller, herunder uforanderlige karakteristika som hudfarve og køn - men også ting som seksualitet er for queer-ideologerne helt afgørende for dine rettigheder og din placering i det såkaldt intersektionelle hieraki, der lidt forenklet fungerer således i sine to yderekstremer:
Er du en hvid, heteroseksuel, ikke-handicappet, midaldrende ('cis') mand, ja, så rangerer du helt i bund. Du må kun mene og sige noget, der relaterer sig til mennesker med markører som dine egne. Der vil også være en forventning om at du påtager dig en 'grundskam' over at være blevet udstyret med disse fordelagtige ydre markører. 'Hvidt privilegie' eller 'heteroseksuelt privilegie' fx. Hvad du ellers måtte slås med af udfordringer og have af historik i dit liv, får du ingen anerkendelse for.
Er du derimod fx en ung, sort transkvinde, der ydermere definerer som homoseksuel, og har et eller andet handicap, ja, så er du helt i toppen af pyramiden. Du har nemlig forskellige 'udfordringer', der intersektionerer - krydser ind over hinanden - og giver dig status. Kun mennesker, der har de samme markører som du, må udtale sig om de problematikker, der gør sig gældende i dit liv. Du må til gengæld gerne udtale dig kritisk om alle andre, fx 'priviligerede hvide, heteroseksuelle mænd'.
I den måde at pointgive mennesker på har hertuginden Meghan, Duchess of Sussex flere intersektionelle offermarkører end en hvid, arbejdsløs lastbilchauffør med fire sulte børn. Intersektionalitet har således derudover fuldstændig dræbt den oprindelige, økonomiske klassekamp. Men det er en anden (og interessant) diskussion.
Så nej-tak til 'cis' og umenneskeliggørende intersektionalitet som metoder at rangere mennesker på. Karakter er key. Altid. Mennesket før markørerne. Det indre over det ydre.
Det er den eneste måde, at være mennesker sammen på. At være samfund på.
// Dansk Regnbueråd
www.danskregnbueraad.dk/medlem