Dansk Regnbueråd

Børnetelefonen er også blevet kapret af transideologien

Jesper Rasmussen

I gamle dage var det Ekstrabladet, der turde når andre tav. I dag er det Berlingske - i hvert fald på områder som køn og identitetspolitik. Det samme skal retfærdigvis også siges om Kristeligt Dagblad, der også ligger i kritisk front med sin dækning.

Utrættelige Lotte Ingerslev fra www.transkoen.dk er en af landets mest årvågne vagthunde, når det kommer til hvordan den ekstreme kønsideologi får sig lusket mere og mere ind på børn i Danmark.

Normalt ville Børns Vilkår og BørneTelefonen af de fleste betragtes som et værdigt projekt - en tillidsvækkende institution i vores fælles bevidsthed, der yder besindig og sober støtte til børn med proble-mer. Men det er ikke tilfældet, når det kommer til BørneTelefonens vejledning af børn om køn og seksualitet. Der er Børne-Telefonen nu afsløret som værende i fuldstændig samme kønsekstreme liga som fx Normstormerne. Det er både chokerende og trist.

Vi tager særlig afstand fra at denne video, som Lotte Ingerslev og Berlingske også har fokus på, ikke også ledsages af oplysninger om, at langt de fleste børn kommer sig over kønsligt ubehag efter puberteten. Videoen overitalesætter, som alt andet i øjeblikket, transproblematikken, og BørneTelefonen fokuserer primært på aty oplyse børn om deres rettigheder ifm. behandlingstilbuddet om kønsskifte til børn. Det har vi ingen forståelse for.

Lotte Ingerslev har gravet dybt ned i sagen og med vanlig grundighed skrevet om den på sin blog. Det er blevet bemærket af Berlingske, der i dagens udgave, har interviewet Lotte Ingerslev, og i en artikel redegør for hvordan Børnetelefonen tilgår kønsproblematikken i mødet med sine unge brugere.

Klik på skærmprintet for at komme til Berlingskes artikel.

Lad os lige huske, at brugerne af BørneTelefonen … er børn. Pressede børn. Søgende, ufærdige små mennesker. Børn under indflydelse - fra et uophørligt bombardement af ekstrem kønsideologi på sociale medier til et massivt generationelt, socialt pres fra jævnaldrende, der er rundet af samme SoMe-patologi.

Trivslen er i bund for en stadig stigende del af børnene, forvirringen om køn - ansvaret for at vælge mellem en påstået endeløs mængde - lægger et enormt pres på dem. Og ikke engang BørneTelefonen giver dem fred. Lader dem være børn. BørneTelefonen går bare ukritisk “med på den” - Marianne Rasmussen fra Børns Vilkår indrømmer ovenikøbet i artiklen at hun personligt ikke aner noget om de mange køn, begreber osv. ... og alligevel så lader hun beredvilligt sin organisation vejlede børnene i at det hele er rigtigt, godt, gældende - at det er sandt. At der findes masser af køn. At ‘demi-girl’ er en ting. At børn kan skifte køn. Og at det er godt.

I Dansk Regnbueråd forholder vi os til virkeligheden. Hvad vi ved. Hvad vi konstaterer. Hvad vi ser. Og hvad andre lande, vi sammenligner os med (bl.a. UK, Sverige, Finland), har erfaret og reageret på. Og standset.

Og vi bruger frem for alt vores sunde fornuft frem for at lade en vanvittig ideologi, der er kommet ind fra venstre - fra vest - for fem minutter siden, og som har til-hjørne-sparket alt hvad vi som humanistisk samfund og kultur siden Oplysningstiden kollektivt har lært om psykologi, didaktik, videnskab, biologi, ligestilling, psykiatri ... og om børn.

Indse det nu: Der er ingen danske værdier i det her. Den kønsideologi, der river børnene i stykker indefra, er giftigt, totalitært, dekonstruktivistisk amerikansk tankevanvid, som er fostret på deres eliteuniversiteter i 90’erne - og som nu ved klassisk transatlantisk osmose er blødt ind i vores samfund. Først umærkeligt, ‘i det godes navn’ - men ikke længere. Nu mærkes det overalt.

Og børnene mærker det hårdest af alle.

Fra artiklen i Berlingske:

“BørneTelefonen, der i 35 år har leveret rådgivning, bliver nu beskyldt for at gøre mere skade end gavn for børn og unge, der henvender sig for at få vejledning om køn og identitet.

“Vi har alle brug for BørneTelefonen, og derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det lige nu virker, som om dens hjemmeside forsøger at omvende børn til transideologien,” siger Lotte Ingerslev.

Psykoterapeut Lotte Ingerslev står bag bloggen www.transkoen.dk, en hjemmeside, hvor hun fremfører kritik af det, hun betegner som den “totalitære transkønsideologi”.

Hun har indledt det nye år med et opgør med BørneTelefonen, der bliver drevet af foreningen “Børns Vilkår”.

Rådgivningslinjen har siden 1987 hjulpet børn og unge med telefonisk vejledning i et stort omfang af problemer, men når det handler om spørgsmål om køn og identitet, mener Lotte Ingerslev, at linjen er gået en gal retning.

“Det virker, som om Børnetelefonen ønsker, at børn med helt almindelige spørgsmål som “hvem er jeg?” skal ledes i retningen af, at deres spørgsmål i virkeligheden handler om, at de ikke er tilpas med det køn, som de er født med,” siger Lotte Ingerslev.

Lotte Ingerslev har længe været en aktiv kritiker af det, hun betegner som “transideologien”, en kritik, som hun blandt andet har til fælles med den nystiftede organisation Dansk Regnbueråd.

Hun er bekymret for, at børn og unge der besøger BørneTelefonens hjemmeside, for hurtigt bliver overbevist om, at de har behov for en behandling med stophormoner (der sætter puberteten i stå), krydshormoner (der fremmer bestemte kønstræk som bryster eller skæg) eller at de, efter det attende år, skal skifte køn.

DOKUMENTATION:

BørneTelefonens side om ”KØN OG IDENTITET” kan du se her: https://bornetelefonen.dk/koensidentitet/

Det fremgår blandt andet, mener hun, af indholdet i en video som ligger øverst på Børnetelefonens særlige side om ‘køn og identitet’. I videoen fortæller en anonym dreng, at han ‘ikke rigtig føler sig som en dreng’:

“Jeg hader at spille fodbold og game, som de andre drenge i min klasse. Jeg tænker tit på, om jeg ville være gladere, hvis jeg var en pige. Jeg er bare rigtig forvirret. Hvordan ved jeg, om jeg skal skifte køn?”

Derefter bliver den voksne Ida fra børnetelefonen interviewet af en børnereporter, der blandt andet får at vide, at over 1000 børn i første halvår af 2021 havde samtaler om kønsidentitet med Børnetelefonen. Derefter taler de om muligheden for at tale kønsskifte med forældre og læger.

Ifølge Lotte Ingerslev er det dog alt for prematurt at bringe kønsskifte på banen overfor børn, der i virkeligheden kan tænkes have andre udfordringer, siger hun.

“Hvad nu, hvis drengen, der hader fodbold og gaming, er homoseksuel. Eller at han ‘bare’ er ensom eller har andre mere nærliggende problemer end behov for at skifte køn?” siger hun.

Hun henviser blandt andet til en undersøgelse foretaget af University of Toronto der viser, at hovedparten af de drenge der lider af kønsdysfori, viser sig at være homoseksuelle, når de blev teenagere. Andre studier, som hun henviser til, skulle godtgøre, at kønsdysfori hos børn, i 80 procent af tilfældene, har fortaget sig i voksenalderen.

“Det skrives der ikke noget om på BørneTelefonens hjemmeside. Og der skrives heller ikke om dem, der fortryder kønsskifteoperationer,” siger Lotte Ingerslev.

Hun kritiserer tillige en spørgefunktion på hjemmesiden, hvor børn og unge kan svare på spørgsmålet “Hvilket køn føler du dig som?” ved at afkrydse et af otte valgmuligheder: Ciskønnet, non-binær, transkønnet, dobbeltkønnet, demiguy, demigirl, flydende kønsidentitet og “questioning”.

Når man svarer på spørgsmålet, får man adgang til en statistik der viser, hvor mange der har svaret i de respektive kategorier, herunder eksempelvis, at 18 procent har svaret, at de føler sig transkønnede, mens 14 procent har svaret, at de føler sig non-binære. At være ciskønnet – identificere sig med det køn man er født med – svarer kun tyve procent ja til.

Valgmulighederne og de høje procentsatser er med til at fortegne billedet af normalspektret for kønsidentiteter, siger Lotte Ingerslev.

“Hvor mange børn, der læser de tal, kan regne ud, hvordan de skal opfattes?” siger hun.

Lotte Ingerslev mener, at BørneTelefonens opfordringer til børn og unge om at ‘mærke efter’ sin kønsidentitet gør mere skade end gavn.

“Man bør hellere spørge sig selv: ‘hvad kan min krop?’ og begynde at gå til sport, end at spørge: ‘hvad siger min krop om mig?’ Det sidste kan føre til endeløse ruminationer (spekulationer, red.) af den slags, man faktisk forsøger at befri terapeutiske klienter for,” siger Lotte Ingerslev.”


Hvad BørneTelefonen svarer på Lotte Ingerslevs kritik, kan man læse i Berlingske-artiklen (betalingsmur):

https://www.berlingske.dk/.../boernetelefonen-beskyldes...

Herunder kan du læse Lotte Ingerslevs oprindelige kritiske blogindlæg om Børnetelefonens metoder:

https://www.transkoen.dk/.../video-vil-boernetelefonen.../

Dansk Regnbueråd har kontaktet Børns Vilkår - det kan du også gøre

Hvad synes du om det her? Storm i et glas vand? Eller bekymrende? Og hvad kan man gøre ved det?

Dansk Regnbueråd har henvendt sig til Børns Vilkår og bedt om et møde. Hvis de vil mødes med os, vil vi fremlægge vores syn på problematikken om børn og køn som den udspiller sig i disse år. Lad os se om vi med vores nuancer på tingene, kan få organisationen til at ændre kurs.

Hvis det her også bekymrer dig, så lad Børns Vilkår det vide. De kan kontaktes her:

https://bornsvilkar.dk/om-boerns-vilkaar/kontakt-os/

AFSLØRET: Den hollandske "videnskab" bag kønsskifte til børn er uredelig. Skandalen ruller i Holland.

Jesper Rasmussen1 Comment

En anerkendt hollandsk avis har nu offentliggjort en sønderlemmende kritik af "The Dutch Protocol", et påstået videnskabeligt behandlingsgrundlag, som al kønsskiftebehandling baserer sig på - også den behandling, der praktiseres på på børn på Rigshospitalets sexologiske klinik..

Den hollandske avis kræver at den hollandske sundhedsstyrelse skrider til handling, og artiklen har øjeblikkeligt fået verdensomspændende opmærksomhed. Det viser sig nemlig, at de forskningsresultater, der udgør protokollen (metoderne, der benyttes til behandling af børnene) er dybt uredelige og uetiske.

Herunder kan du læse den internationale organisation Genspects reaktion på den hollandske artikel (klik på billedet):

Den hollandske protokol

Lotte Ingerslev fra Transkøn.dk, den førende uafhængige resurse i Danmark på området, opsummerer artiklen og sagen således på sin blog, hvorfra vi gengiver nedenstående:

Det oprindelige, hollandske studie fra 2006 (som går under navnet ”The Dutch Protocol”) blev finansieret af medicinalfirmaet FERRING PHARMACEUTICALS, som solgte pubertetsblokkere.

På få år blev ”den hollandske behandlingsmodel” den internationale standard for kønsskiftebehandling. Promoveringen af ”den hollandske protokol” førte verden over til et eksplosion i henviste patienter.

Pige-eksplosionen

Før denne eksplosion var den typiske transkønspatient en voksen mand, men den største vækst ses nu blandt unge mennesker - især piger, som udgør ca. 75 procent af de henviste patienter. Transkønsorganisationer forklarer denne eksplosion indenfor teenagere, der pludselig ønsker at skifte køn, med, at det er en naturlig følge af den øgede accept af kønsdiversitet i samfundet som sådan.

Men kritikerne påpeger, at social accept af afvigende adfærd ændrer sig langsomt, og at der er tale om en særdeles pludselig, eksponentiel stigning, som startede omkring år 2013. Det virker meget påfaldende, at denne eksplosion blandt patienter faldt tidsmæssigt sammen med boomet indenfor udbredelsen af sociale medier.

Og hvis eksplosionen indenfor patientgruppen teenagere skulle skyldes større social accept, hvorfor er eksplosionen så hovedsageligt sket indenfor patientgruppen piger? Samfundet har jo længe været meget mere accepterende overfor piger, der opfører sig mere som drenge, end det har været overfor ”tøsede” drenge. Hertil kommer, at der også i Holland er opstået et stigning indenfor patienter, der fortryder deres kønsskifte, og som klager over den behandling, de har fået i sundhedssystemet.

Presset til kønsskifte

Disse "detransitioners" mener, at de uretmæssigt er blevet udsat for irreversibel behandling. De føler, at de er blevet presset, og at de ikke er blevet beskyttet mod sig selv i tilstrækkelig grad.

En anden stor bekymring er, at pubertetsblokkere ikke er den "pauseknap", de postuleres at være, men snarere fungerer som en startknap til kønsskifte. Det viser sig nemlig, at næsten alle børn, som får pubertetsblokkere, ender med at få krydshormoner. Mere og mere bliver også kendt om pubertetsblokkeres bivirkninger på længere sigt. De forstyrrer den seksuelle udvikling, giver knogleskørhed og kan gøre det umuligt at opnå orgasme. Desuden kan de føre til infertilitet og ødelægge evnen til at træffe rationelle beslutninger.

Den videnskabelige underbygning af den hollandske protokol er særdeles mangelfuld. Næsten alle de studier, som kønsdysforicentret på den centrale hollandske kønsskifteklinik støtter sig til, er foretaget af dem selv.

Uredelig videnskab - ingen evidens

Det studie, der altid citeres, stod børnepsykiateren Annelou de Vries i spidsen for, og den blev offentliggjort i 2011 og 2014. Dette forsøg viste tilsyneladende, at de 55 børn, der først blev behandlet med pubertetsblokkere og derefter med krydshormoner, oplevede positive resultater i halvandet år efter behandlingen.

Dette studie (se nederst) er siden blevet kritiseret i adskillige videnskabelige tidsskrifter - ikke kun fordi der hverken blev anvendt en kontrolgruppe eller randomisering, men også fordi De Vries benyttede sig af usammenlignelige spørgeskemaer. Dette studie udgør derfor ikke et solidt evidensgrundlag.

Til dato er De Vries' resultater desuden aldrig blevet replikeret. Et forsøg på at replikere De Vries' resultater fra et forskerhold på Tavistock-klinikken mislykkedes, og resultaterne forsvandt ned i en skrivebordsskuffe. Først for nylig blev de offentliggjort - efter ordre fra en britisk domstol.

Skribenterne spørger derfor: Er der blevet udført irreversibel, livsændrende behandling på Hollands kønsskifteklinik i mere end tyve år uden evidensgrundlag?

Holland har længe været førende indenfor behandling af kønsdysfori. Den status forpligter. Inden kapaciteten indenfor kønsskiftebehandling udvides drastisk, bør den eksisterende behandlingsmetode evalueres kritisk og uafhængigt.

Graverjournalisterne Jan Kuitenbrouwer og Peter Vasterman afslutter deres artikel med at bede den hollandske sundhedsstyrelse skride til handling.

Dokumentation

Det oprindelige, hollandske studie, som kaldes "The Dutch Protocol" er dette her:

Delemarre-van de Waal, H. A., & Cohen-Kettenis, P. T. (2006). Clinical management of gender identity disorder in adolescents: A protocol on psychological and paediatric endocrinology aspects. European Journal of Endocrinology, 155 (suppl_1), S131–S137.

Det finder man i fuld længde her [Klik på "Download PDF"]: https://eje.bioscientifica.com/view/journals/eje/155/suppl_1/1550131.xml

I slutningen af den videnskabelige artikel står der bl.a. følgende:

"The authors are very grateful to FERRING PHARMACEUTICALS for the financial support of studies on the treatment of adolescents with gender identity disorders."


Lyt til vores podcast med Lotte Ingerslev, en utrættelig forkæmper for børns rettigheder i kønskampen:

Lotte Ingerslev: Sandheden om kønsskifte til børn og unge i Danmark
0:00 / 0:00

Og hør - eller læs - Genspects besindige guide for forældre til børn med kønsidentitetsforvirring:

Særudgave: Genspects guide for forældre til børn med kønsidentitetsproblemer
0:00 / 0:00

Sofie Linde, Casper Christensen & de 76 køn

Jesper Rasmussen4 Comments

Sofie Linde har i en række videoer for Matas vist, at hun går 100% ind for den woke kønsekstremisme. Det må hun godt. I denne samtale med Casper Christensen møder hun imidlertid modstand overfor sine synspunkter, bl.a. at der ikke er to køn, men hele 76 af slagsen.

"Toget kører" siger LGBT+ Danmarks talsmand Susanne Branner altid - og det citerer Linde ordret, men fastslår yderligere: "Man er NØDT til at stige på toget."

Men er man det? Eller må man godt tænke og mærke efter selv?

For os i Dansk Regnbueråd repræsenterer Sofie Lindes tænkning alt det, der er i gang med at skade generationer af børn, såvel som decimere respekten for og eksistensberettigelsen af hele regnbuesagen.

Det er imidlertid interessant at høre den woke kønsekstremisme formuleret og hyldet så ukritisk - ovenikøbet af en ikke-LGBT-person (så vidt vides) og en, vi allesammen kender - og rigtig godt at mærke en ligeså klar modstand fra en vi har kendt endnu længere.

Hvem af de to er DU mest enig med? Og hvorfor?

Lydklippet er fra Viaplay-serien 'All Exclusive", episode 2.