Klik ovenfor for at læse artiklen.
Seksualitet og familiedannelse
38% af de studerende på Brown University siger i en ny undersøgelse, at de er andet end heteroseksuelle.
Er det et reelt tal, der fx skyldes større frihed til ‘bare at være den man er’? Eller er det bare ‘den slags man siger’, når man tilhører Generation Z og A, fordi den værste gruppe man kan tilhøre er den normative?
Eller er årsagen også en stærkt forøget ungdomsforvirring over køn og seksualitet? Eller en kombination af de tre?
Omkring 44 % af ‘ikke-forældre’ i alderen 18 til 49 siger, at det ikke er særlig eller slet ikke sandsynligt, at de vil få børn en dag - en stigning på 7 procentpoint fra de 37%, der sagde det samme i en undersøgelse fra 2018. Allerede da var tallet tårnhøjt.
Hele vores samfund er bygget op omkring fortsat generationel nydannelse af den heteronormative kernefamilie, iboende hvilken er den naturlige reproduktive biologi, som sikrer samfundets beståen gennem befolkningsmæssig videreførelse i form af en konstant demografisk fornyelse.
Eller sagt på jævnt dansk: Heteroseksuelle par får børn og bliver til kernefamilier, der danner basis for bla. den velfærdsøkonomi, der muliggør driften og bemandingen af vores skole- og sundhedssystemer, infrastruktur, pleje af vores ældre osv.
Klik ovenfor for læse hele undersøgelsen.
Et forandret samfund
Derudover har heteronormativ pardannelse og forældreskab naturligvis også været et af de væsentligste menneskelige benchmarks i vores samfund. Det har for det store flertal været meningsfuldt og momentvis lykkebringende, at leve i forhold med en af det modsatte køn og få børn sammen. Meningsfuldt og meningsgivende.
Men noget er ved at ændre sig drastisk, viser bl.a. amerikanske tal - og hvad nu hvis (hvilket der er meget, der indikerer) det er den woke seksualitets- og kønsdiskurs, der har grundforvirret de yngste generationer fra en så tidlig alder, at det har gjort uoprettelig skade på deres evne til at forstå og se sig selv indgå i normative parforhold, der så siden som noget helt naturligt, udvikler sig i kernefamiliær form?
Manglen på kernefamiliefuel & børnebrændstof
Og hvad gør vi som samfund, hvis alt for få er i stand til at levere den mest afgørende, samfundsmæssige overlevelsesvare - børn - fordi de psykisk/relationelt/seksuelt magter alt for lidt som voksne? Og fordi kernefamilielivet er blevet toksificeret i den woke ideologi, der netop handler om at nedbryde kernefamilien, og i stedet fokusere på ekstrem individuel introspektion og uhæmmet udfoldelse?
Den woke kønsdiskurs har ikke kun fostret absurd vanvid som fx ‘ammende mænd’ og irreversibelt børnekønsskifte - den er de facto i færd med at nedbryde hele det årtusind gamle grundlag for overhovedet at have et samfund som vores. Og den hast med hvilket det er sket - og den villighed med hvilken vi har ladet det ske - er skræmmende.
“Go woke, go broke”, siger man. Det er en (samfunds)økonomisk betragtning.
“Go woke, get broken”, siger vi i Dansk Regnbueråd. Det er en menneskelig betragtning. Og det er den, vi møder i vores arbejde i form af dyb menneskelig dysfunktion. Ulykkelige, forkvaklede børnesjæle og hårdt ramte forældre og familier.
Vi taler om kernefamilier, der i forreste linje, har mærket konsekvenserne af den vanvittige, normstormende woke seksualitets- og kønsdiskurs. Og nu betaler prisen.
Som samfund er vi nødt til at stoppe op og betragte os selv. Er vi på vej i den rigtige retning for samfundet og de mennesker, der befolker det?
Intet tyder på det. Meget tyder på det stik modsatte.
Hvad gør vi?
// Dansk Regnbueråd