Den tidligere EU-politiker Karen Melchior langede i sidste uge ud efter bl.a. Dansk Regnbueråd. Vi har svaret på hendes kritik i Information.
Den frie debats pligt er at lade alle komme til orde – også aktører fra sociale medier
Man ville begrænse ytringsfriheden, hvis de etablerede medier ikke ville trykke ’kontroversielle’ holdninger fra aktører på sociale medier. For også de fortjener spalteplads i det offentlige rum
Dansk Regnbueråd er en del af den såkaldte »antiligestillingsdagsorden«. Sådan skriver Karen Melchior i en kommentar til influencer og tiktokker Allan Schmidts kronik om, hvordan mænds rettigheder overses i ligestillingskampen.
Vi må derfor forstå, at Melchior anser os og andre i denne debat som et problem, der skal under kontrol.
Karen Melchior ønsker at tage ladegreb på et halvtotalitært gevær og skyde på dem, hun mener fremmer antiligestillingsdagsordenen.
Melchior peger blandt andet på følgende problemer, som andres ytringsfrihed volder hende: Først at folk er så uenige med hende, at hun er nødt til at blokere dem. Dernæst at det også er et problem, når de etablerede medier viderebringer provokerende onlineudtalelser, fordi det gør det sværere for EU at bruge deres onlineplatformslovgivning til at undertrykke dem.
Men hvad er det egentlig, Karen Melchior vil?
Vi forstår udmærket, at man kan blive irriteret over at læse synspunkter, man ikke er enig i, fremført på pikerende manér. Vi oplever det selv hele tiden. Blandt andet fra Karen Melchior i hendes kommentar.
Det lever vi imidlertid med, for sådan er det at have en åben, fri debat.
Karen Melchior fremmaner en despotisk drømmeverden, hvor medierne kun skulle fremme visse personers synspunkter – de rigtige, gode og progressive – og undertrykke de ’forkerttænkende’. Men hvem skal afgøre, hvilke synspunkter der skal fremmes, og hvilke der skal undertrykkes? Skal Karen Melchior?
Det interessante er, at en ytringsfrihedsundertrykkelse som den, Karen Melchior lader til at ønske, længe har været i effekt i dele af Vesten. Det, Melchior reagerer på, er, at det ikke konsekvent er sådan længere. At der er kommet sprækker i brandmuren, og at røg fra anderledestænkende nu siver ind i folks ekkokamre, hvor det bliver stadig sværere at messe i kor uden at hoste.
Regnbuerådet er stolt af at være en del af røgen. Kronisk hoste i ekkokamre er et demokratisk sundhedstegn.
Karen Melchiors indlæg kan læses her.
