Klik ovenfor for at læse artiklen i Berlingske (betalingsmur).
Fra artiklen:
“[…] Desuden noterer landsretten, at der ikke er sket en krænkelse af den indsattes ret til privatliv som beskrevet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8.
Den indsattes placering på mandeafdelingen skyldes nemlig ikke en manglende retlig anerkendelse af, at den indsatte juridisk set er en kvinde, men derimod fordi der er sket en sikkerhedsmæssig afvejning i sagen, herunder beskyttelse af andres rettigheder og friheder.
I marts 2015, da den indsatte skiftede juridisk køn, afgjorde Kriminalforsorgen, at hun skulle blive på afdelingen. I den forbindelse skævede Kriminalforsorgen blandt andet til, at hun to gange inden køns-skiftet er dømt for særligt farlige voldtægter samt forsøg på voldtægt.
Den indsattes testosteronniveau er på et meget lavt niveau, men Retslæge-rådet har vurderet, at det ikke fuldstændigt kan afvises, at det er muligt med det niveau at gennemføre samleje.
Derved er nye overgreb ikke udelukket.
Østre Landsret har lagt til grund, at hun er farlig. Hun udgør »en ikke ubetydelig sikkerhedsmæssig risiko for de kvindelige indsatte«, skriver landsretten i dommen.
Landsretten har derved stadfæstet Københavns Byrets dom fra februar 2022.
Julie Stage, der repræsenterer den transkønnede indsatte, vil nærlæse dommen med sin klient. Sammen vil de tage stilling til, om de vil søge om lov til at få sagen for Højesteret.
I oktober sidste år blev den 62-årige flyttet fra Herstedvester Fængsel til Enner Mark Fængsel. Også her er hun på en afdeling kun med mænd."
Hun afsoner en forvaringsdom – en tidsubestemt sanktion, som folk, der vurderes at være farlige, kan idømmes.”
Dansk Regnbueråd udtaler sig om sagen i Kristeligt Dagblad
KLIK HER for at læse hele artiklen i Kristeligt Dagblad (betalingsmur).
Præcedensskabende & absurd
Det er en dom, der kan blive præcedensskabende i andre sammenhænge, hvor kvinders enemærker er eroderet, under angreb eller bragt i tvivl.
I sig selv er det dog absurd, at det krævede domme fra hele TO retsinstanser for at forhindre en mandlig seksualforbryder i at afsone sammen med det køn, han gentagne gange har forbrudt sig imod - og forbrudt sig så groft at han afsoner en forvaringsdom for sine gerninger (!)
Dansk Regnbueråd har sikringen af kvinders rettigheder som et af vores 12 politiske mål:
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.
Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?
Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:
Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.
Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.