Organisationen har købt 100 procent ind på politisk aktivisme via en ideologi, der skader LGBT-sagen dybt, siger Dansk Regnbueråd i en kronik i Berlingske.
Af Jesper W. Rasmussen, formand, Dansk Regnbueråd
Kaotiske antiisraelske og propalæstinensiske protester opstod i forbindelse med den nyligt afholdte Winter Pride i København, hvor demonstranter fra aktivistgruppen »Queers against Occupation« markerede sig.
Som følge deraf har Copenhagen Pride nu, opsigtsvækkende, taget stilling i Israel/Palæstina-konflikten.
I en pressemeddelelse på Facebook 21. februar 2024 skriver Copenhagen Pride:
»Vi har endnu ikke annonceret nogen partnere for 2024. Sidste års partnerskaber er lige nu ved at blive genforhandlet for 2024, og vi er i gang med at stille spørgsmål til alle vores kommercielle partnere om deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina. […] Enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024.«
Det er en meget kontroversiel udmelding af adskillige årsager. Helt praktisk betyder det, at et ukendt antal, muligvis mangeårige, sponsorer kan blive udelukket fra sponsorsamarbejdet, for eksempel hvis disse virksomheder ikke indtager en »acceptabel holdning« i forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten, hvis de gør forretninger med Israel – eller måske bare er ejet af jøder.
De nye kriterier for, hvad der fra nu af kræves for at kunne godkendes som Pride-sponsor, er ikke offentligt tilgængelige. Det vides således ikke, hvilke forhørsspørgsmål Copenhagen Pride vil stille sine mange sponsorer, ligesom det heller ikke står klart, hvad der anses som »tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer«, som Copenhagen Pride rejser.
Det eneste, der står klart, er, at »utilfredsstillende« svar vil resultere i, at en virksomhed ikke vil kunne være Pride-partner i 2024.
Den intersektionelle feminisme
Copenhagen Prides politiske stillingtagen i den verserende mellemøstkonflikt er en skærpelse – eller måske snarere en konsolidering af organisationens politiske aktivisme. Denne aktivisme udspringer af Pridens selverklærede værdigrundlag, som er såkaldt Intersektionel Feminisme (identitetspolitik), der er en særlig »woke« doktrin baseret på såkaldt »magt- og privilegieanalyse« – en analyse, der i sidste ende afgør »hvem man holder med« i verdens mange forskellige spørgsmål og konflikter.
Af Copenhagen Prides hjemmeside fremgår det:
»Copenhagen Pride bygger sit virke på en intersektionel feministisk ideologi. Vi baserer vores inklusionsbestræbelser på magt- og privilegieanalyser, og lægger ansvaret for at skabe rum til inklusion og diversitet over på den eller de, der i en given situation har magtpositionen.«
Intersektionel Feminisme er en grotesk forsimplet verdensopfattelse og overfladisk individforståelse, der på ulykkeligste vis har resulteret i alt fra børnekønsskifte til den nyracisme, hvor man jævnfør woke-diskursen rangerer mennesker efter uforanderlige karakteristika som for eksempel køn, handicap og, allervigtigst, hudfarve.
I en »magt- og privilegieanalyse«, som den Copenhagen Pride anvender, vinder Palæstina stort på de såkaldte intersektionelle (lidelses/krænkelses) point.
Palæstinenserne toprangeres nemlig, fordi de er »brune«, anses som trådt under fode og religiøst forfulgte. Forfulgte af Israel – og af det »hvide Vesten«, der hader islam og brune mennesker.
Israel, derimod, taber fælt, fordi israelerne (og jøder generelt) på samme intersektionelle skala rangeres som hvide og succesfulde såvel som kolonisatorer/udbyttere og dermed som det værste af alt: Undertrykkere.
Og dét er dét. Længere er den ikke.
Kan man være jødisk sponsor?
Mere dybde i menneskeanalysen eller i den historiske forståelse behøver Copenhagen Pride ikke for at agere, som de nu gør. De tager deres trofaste sponsorer i woke-forhør, og afgør så om den pink tommelfinger skal vendes op- eller nedad.
Et par spørgsmål melder sig i den forbindelse:
Hvad udspørges sponsorerne konkret om?
Hvilke svar vil forårsage, at sponsorsamarbejdet må ophøre?
Kan man være en jødisk ejet/ledet virksomhed og samtidig være Pride-sponsor?
Hvad mener Pride-partner virksomhederne om Pridens inkvisition, udrensning og den bagvedliggende politiske ideologi?
Risikerer Copenhagen Pride ikke en fællesboykot fra alle partnervirksomhederne, fordi Priden de facto outer dem som enten pro-Israel eller pro-Palæstina?
Og må offentligheden efter endt udrensning forstå, at de tilbageblevne virksomheder er pro-Palæstina og anti-Israel?
Udover virksomhedssponsorater modtager Priden også offentlig støtte. Hvad siger de ansvarlige politikere til denne yderligere aktivistiske politisering af Copenhagen Pride?
Den kurs, som Copenhagen Pride har sat, er identisk med den antizionistiske BDS-bevægelses: Boykotte, frasælge og sanktionere.
At blive udsat for den type behandling har jøderne jo historisk prøvet en del gange før – og denne gang er det så Copenhagen Pride, der agerer banemand. Baneperson, undskyld.
Er det her virkelig vejen frem for LGBT-sagen og for Copenhagen Pride? Der er med årene – grundet den hårde ideologiske drejning Priden har taget – kommet mere og mere kritisk fokus på organisationens gestalt og virke for sagen og i samfundet.
Indrømmet, vi i Dansk Regnbueråd har længe haft det overordentlig stramt med Priden.
Og selv om de i pressemeddelelsen refererer til sig selv som »en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed«, er det desværre ikke en beskrivelse, vi kan genkende.
I talsmanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksens, åbningstale til Priden i 2022 rasede han imod Dansk Regnbueråd, trak retoriske tråde mellem os og antidemokratiske kræfter, alt imens han skingert afkrævede svar fra publikum:
»Er I med os, eller er I imod os?!«
Vi er imod Copenhagen Pride. Dengang som nu. Det står vi ved – og med god grund, for Priden er moralsk grundstødt. Et etisk regnbuevrag, der er i gang med at ophugge sig selv.
Lars Henriksen brugte i talen fra 2022 megen tid på følelsesfuldt at fortælle om Anden Verdenskrigs forfulgte jøder.
I 2024 må vi imidlertid forstå, at jøder ikke længere er velkomne i Priden, hvis de sympatiserer med staten Israel. Ingen, der gør det, er velkomne.
Det er en dybt beskæmmende udvikling, som Priden med Lars Henriksen ved roret har gennemgået på ganske få år, siden identitetspolitik erobrede organisationen fuldstændig.
Priden var oprindelig en årlig begivenhed, der skulle samle danskerne om LGBT-sagen, men i de senere år har Copenhagen Pride ikke bestilt andet end at skabe splid i landets regnbuebefolkning samt frastøde stadig flere af vores medborgere. Borgere, der ellers for længst havde accepteret vores ret til at være her og elske dem, vi vil.
Med den seneste udmelding om antiisraelsk ideologisk udrensning blandt Pride-sponsorerne er nok ganske enkelt nok. Dansk Regnbueråd opfordrer både Lars Henriksen og bestyrelsen i Copenhagen Pride til omgående at trække sig. Svigtet har varet for længe og er for stort. Tilliden er borte.
Pridens formål, form og virke må gentænkes af nye kræfter, der vil fokusere på igen at gøre begivenheden til en årlig folkefest – en fejring, hvor vi som LGBT-borgere forsøger at række ud til alle danskere – også de danske jøder.
Priden skal knokle for, at vi fortsat kan møde forståelse og accept i det rummelige, tusind år gamle samfund, vi i dag er en integreret del af, takket være tidligere generationers fair og noble kamp for lige rettigheder for LGBT-personer i Danmark.
Måtte det være sådan også i fremtiden. Det har vi i høj grad selv et ansvar for.
Jesper W. Rasmussen er formand i Dansk Regnbueråd, som ikke har en officiel holdning til den verserende mellemøstkonflikt.
BAGGRUND & REAKTIONER
Citat fra artiklen:
De har alle ønsket at støtte den seksuelle mangfoldighed i Danmark.
Men nu handler det ikke længere kun om seksuelle minoriteter.
Krigen mellem Israel og Hamas har fået Copenhagen Pride til at kræve af sine sponsorer, at de fortæller om deres »engagement, investeringer og tilstedeværelse« i Israel og Gaza.
»Vi er en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed, og enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024,« skriver organisationen på sin hjemmeside.
Det falder mildest ikke i god jord hos Tivoli, som er en af sponsorerne.
»Hvis spørgsmålet går på at sammenkoble vores deltagelse i Prideparaden, som Tivoli deltog i for første gang sidste år, og konflikten mellem Israel og Palæstina, så er vi ærlig talt uforstående,« skriver pressechefen, Torben Plank, til Berlingske.
Andre sponsorer, som Berlingske har talt med, afventer flere informationer fra Copenhagen Pride.
Forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, afviser at stille op til interview hos Berlingske, men påpeger i et skriftligt svar, at Copenhagen Pride er i løbende dialog med partnere og forholder sig i den dialog til det skiftende verdensbillede.
»Ærlig talt uforstående«
Udmeldingen fra Copenhagen Pride vækker delte meninger hos organisationens samarbejdspartnere, der blandt andet tæller Deloitte, Københavns Kommune, Netto, Tivoli, TUI Danmark og mange flere.
Tivolis pressechef, Torben Plank, skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at de »først er blevet bekendt med det i dag«, og man derfor »ærlig talt er ved at finde hoved og hale i det«.
Men megen forståelse for hensynet er der ikke at hente hos Tivoli.
Citat fra artiklen:
Det skulle skabe nærhed i den danske vinterkulde.
Men dette års Winter Pride, som er arrangeret af organisationen Copenhagen Pride, er ikke gået som forventet.
Tankerne er et andet sted, lyder det i et opslag på Facebook. Nærmere bestemt i Gaza, der er udsat for heftige bombardementer.
»Begivenheder som Winter Pride eksisterer ikke isoleret fra, hvad der sker i verden udenfor, og lige nu er den forfærdelige situation i Gaza i alles tanker, også vores,« skriver Copenhagen Pride.
Organisationen, der arrangerer aktiviteter for lgbt-miljøet i Danmark, og som særligt er kendt for sin store mangfoldige parade i København, er netop nu i fuld gang med at finde ud af, hvilke kommercielle partnere den skal arbejde sammen med i løbet af 2023.
Og i dén proces vil der blive spurgt ind til, hvilke interesser og aktiviteter virksomhederne har i Israel og Gaza, lyder det nu fra Copenhagen Pride.
»Vi er en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed, og enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024,« skriver organisationen.
»Vi kan ikke sige det mere enkelt end det,« lyder det videre i opslaget.
På listen over partnere, som Copenhagen Pride arbejdede sammen med i 2023, står blandt andre Københavns Kommune, 7-Eleven, Deloitte, Tivoli og Netto.
Hvad organisationen mere præcist lægger vægt på, står dog ikke klart.
Citat fra Mette Østergaards leder:
Der er stadig rigtig gode grunde til at kæmpe for homoseksuelles rettigheder. Men Copenhagen Pride, der skulle kæmpe for disse rettigheder, er forblændet af en naiv venstrefløjs romantisering af Palæstina, der skader deres egen kamp.
Der er al mulig grund til at sætte fokus på forholdene for civilbefolkningen i Gaza, som i disse måneder er horrible. Det skal der ikke herske tvivl om.
Ligesom der er grund til at sætte fokus på, at grundlæggende og vigtige rettigheder for minoritetsgrupper som homoseksuelle stort set er fraværende i Palæstina.
[…] På trods af veldokumenterede hadforbrydelselser mod homoseksuelle i Palæstina tager det årlige danske regnbueoptog, Priden, nu parti i konflikten – for Palæstina.
Priden skriver i et opslag på Facebook, at »Vi står solidarisk med det palæstinensiske folk«. Spørgsmålet er, om det palæstinensiske folk er solidariske med dem.
Samtidig gør forperson Lars Henriksen det klart, at man vil spørge om samarbejdspartneres engagement i Israel, og at svarene vil være afgørende for det videre samarbejde. Organisationer som Tivoli, der tidligere har været en del af Priden, stiller sig forståeligt uforstående over for det budskab.
Det er jo himmelråbende, at en organisation, der skal arbejde for homoseksuelles rettigheder, aktivt støtter en kultur, der går direkte imod disse rettigheder. Og til gengæld lægger afstand til Israel, som er et af de få steder i Mellemøsten, hvor homoseksuelle kan færdes mere frit.
Som enkeltperson kan man selvfølgelig gøre op, at den ene politiske kamp vejer tungere end den anden. Men at en organisation som Priden sætter støtten til Gaza over kampen for seksuelle rettigheder er en grov tilsidesættelse af sit eget formål.
Man må kunne konkludere to ting:
At så vigtige er homoseksuelles rettigheder åbenbart heller ikke for Priden.
At Priden er blevet et politisk organ, der fokuserer mere på udenrigspolitik end grundlæggende rettigheder og ligestilling.
Virksomheder, som plejer at engagere sig i Priden, må tage bestik af den nye situation. Vil de spændes for en politisk vogn, eller vil de insistere på, at rettigheder gælder for alle uanset køn, etnicitet og religion? Hvordan vil de eksempelvis støtte deres ansatte, som både er homoseksuelle og jøder? Næppe ved at støtte Priden.
Priden burde kæmpe for disse rettigheder, men de skubbes nu i baggrunden til fordel for et idylliseret og naivt blik på Gaza.
[…] Venstrefløjens idealiserede blik på Palæstina skygger i skræmmende grad for grundlæggende værdier som kvinders og homoseksuelles rettigheder.
Således var alt for mange feminister tavse, da jødiske kvinder blev voldtaget og myrdet på bestialsk vis af Hamas’ terrorister 7. oktober. En handling, som burde være let at fordømme ligegyldigt politisk tilhørsforhold.
Krigen mellem Israel og Hamas siver ind i vores samfund. Det er uforståeligt, at mennesker, der kæmper for minoriteters rettigheder, vil lade sig forblænde af et styre, der ingen respekt har for præcis det samme.
Mette Østergaard
Citat fra artiklen:
“Efter massiv kritik for stillingtagen i konflikten mellem Israel og Hamas overvejer ligestillingsminister Marie Bjerre (V) nu sin deltagelse i Copenhagen Pride.
Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) overvejer at boykotte Copenhagen Pride. Det skriver hun på X.
Bjerres udbrud kommer efter, at Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, i et interview med Berlingske forsvarer organisationens stærkt kritiserede stillingtagen til konflikten mellem Israel og Hamas.
Således gjorde Copenhagen Pride det nemlig klart, at de »står solidarisk med det palæstinensiske folk«, og at deres sponsorers »engagement, investeringer og tilstedeværelse i Gaza« danner grundlag for organisationens vurdering af, om organisationen vil indgå partnerskab med dem.
Og det er altså det, der har fået Marie Bjerre til tasterne. Til Berlingske uddyber ministeren sin kritik af Copenhagen Pride.
»Jeg har fulgt med i jeres dækning af den her sag, og jeg må bare sige ligeud, at jeg synes, at det er helt grotesk, at man som Copenhagen Pride vil afkræve svar på deres samarbejdspartneres stillingtagen til konflikten i Gaza,« siger ministeren og tilføjer:
»Hvad er det, man skal tage stilling til? Skal man være anti-Israel? Skal man gå ind for permanent våbenhvile? Hvad er det for nogle holdninger, man skal have? Jeg synes, det er helt vildt, og jeg kan bare sige meget klart, at jeg som Venstres ligestillingsminister ikke vil bakke op om Priden, hvis man kræver, at man er anti-Israel eller pro-Hamas.«”
Læs hele artiklen gratis her. Du skal blot oprette en Børsen-profil.
Citat fra artiklen:
Copenhagen Pride bør droppe sine krav til partnere og sponsorer om, at de skal give “tilfredsstillende” svar om deres engagement i Israel-Palæstina-konflikten, mener DI og flere virksomheder. Stor virksomhed tæt på at sige farvel.
Selv om Copenhagen Pride i debatindlæg har afvist, at de har valgt side med Hamas og imod Israel – festivalens talsperson Lars Henriksen skrev torsdag i et debatindlæg i Berlingske, at LGBT+- bevægelsen kun ønsker at bakke op om basale menneskerettigheder – så har festivalens udmeldinger vakt betydelig undren og usikkerhed i kredsen af sponsorer.
Derfor havde Pride-ledelsen indkaldt de kommercielle partnere til en onlinekonference torsdag, der skulle afklare tvivlen.
Men ifølge flere deltagere skabte dette møde tværtimod endnu mere usikkerhed om, hvad det egentlig er for krav og svar, som Pride-partnere skal levere for at blive godkendt.
Mange firmaer havde mange spørgsmål, men de fleste kilder, Børsen har talt med, siger, at Pride-ledelsen ikke leverede den klarhed, der er behov for.
“Det var uld i mund,” siger en deltager. En anden deltager, der ligeledes ønsker at være anonym, er enig i den betragtning. Han kalder forklaringerne på mødet “meget utilfredsstillende og usammenhængende”, og han forventer, at den store virksomhed, han repræsenterer, i næste uge træffer beslutning om, hvordan den skal forholde sig til Copenhagen Prides nye krav og forklaringerne på mødet. Virksomheden vil ifølge ham “nok” vælge at opgive sit sponsorat og partnerskab.
“Mit gæt er, at der er 75 pct. sandsynlighed for, at vi siger farvel og tak, og kun 25 pct. for at vi fortsætter. Der er jo mange andre organisationer, man kan yde støtte til end Copenhagen Pride. Nu har Priden bragt sig i en situation, hvor de ikke vil trække i land på deres krav over for os partnervirksomheder, fordi de er bange for at støde personer i deres eget community,” siger han.
Citat fra kommentaren:
Copenhagen Pride bøjer sig for yderligtgående aktivisters krav om, at organisationens sponsorer skal være fri af alle interesser i forhold til Israel. Den beslutning er direkte ødelæggende for den homoseksuelle sag, mener Jakob Steen Olsen.
"Jeg er homoseksuel. Det er ikke noget, jeg normalt siger som det første, når jeg træder ind i et rum. Men det gør jeg her, hvor jeg slår døren op til denne kommentar.
Jeg er, med andre ord, andet og mere end mit seksuelle ståsted, selvom det også er det, jeg er: I am what I am.
Men i denne sammenhæng er det, at jeg er homoseksuel, en vigtig ting at deklarere. Det er det, jeg taler ud fra, når jeg nu siger dette:
Jeg kan ikke identificere mig med Copenhagen Prides melden sig ensidigt og enøjet ind i den verserende væbnede konflikt i Mellemøsten på palæstinensisk side. Og det er ikke bare mig, der ikke kan det. Jeg har i ugens løb haft en del samtaler med andre – i øvrigt vidt forskellige – homoseksuelle, som heller ikke kan det.
[...] I et grotesk knæfald for yderligtgående kræfter stiller organisationen sig ensidigt på det, de mener er de til enhver tid undertryktes side – uden tanke for nuancerne i konflikten. Og den skyder alle de mennesker fra sig, som ønsker en organisation, der kæmper for lgbtq+-personers rettigheder, men som ikke ønsker at abonnere på et komplet, sort-hvidt wokeaktivistisk verdenssyn.
Personligt har jeg det lidt ligesom at være med i en fagforening, hvor jeg egentlig bare ønsker nogen til at repræsentere mig i arbejdsmarkedsforhandlinger, men hvor jeg bliver tvunget til at støtte et politisk parti.
Noget andet er så, at den sekteriske stillen sponsorerne til ansvar for deres engagement i forhold til Israel vil udradere den flotte og vigtige støtte, Priden har opnået fra nogle af de største danske virksomheder – en støtte, der har været vigtig og tungtvejende, fordi den har været forenet med kravet om en aktiv lgbtq+-politik på arbejdspladserne. Ingen pink washing, tak.
Hvis jeg var sponsor, ville jeg ærligt talt tænke, at jeg blev pisset på. Vis mig i øvrigt den sponsor, som kan leve op til den antiseptiske ønskeliste, aktivisterne forlanger. Hvad bliver det næste?
Den vej, Copenhagen Pride er på vej ud ad, vil vise sig at være historien om revolutionen, der æder sine egne børn.
Copenhagen Pride underlægger sig nu sekteriske aktivisters verdenssyn på et område, de aldrig skulle have bevæget sig ind på.
Og så er det bare, man må spørge Copenhagen Pride, men egentlig også sig selv: Hvad med os andre?
Kan jeg se mig selv i den sammenhæng?"
Citat fra artiklen:
Homoseksuelle er endt i åben konflikt over Copenhagen Pride, der har valgt at tage stilling i en af verdens mest betændte konflikter. »Folk tror, den jævne bøsse støtter Palæstina«, siger en af kritikerne.
»Jeg synes det er fuldstændig absurd, at en stor dansk homoseksuel organisation som Copenhagen Pride kræver, at vi indirekte skal støtte op om en kultur og et land, som undertrykker homoseksuelles rettigheder. Det gør mig så vred, for mange mennesker kan ikke udfolde deres seksualitet og må – hvis de kan – flygte for at være frie,« siger han.
Som uddannet psykolog har Carsten Nagel gennem 25 år haft traumatiserede flygtninge og krigsofre i behandling i sin praksis.
Rigtig mange har også været homoseksuelle arabiske flygtninge.
»Jeg kan love dig for, at de ikke vil leve under Hamas og Hizbollah. Faktisk ønsker de fleste homoseksuelle at leve i Israel,« siger han og henviser til, at Israel ofte bliver betegnet som det mest liberale land i Mellemøsten.
Desuden er han også uforstående over for Copenhagen Prides krav om, at deres sponsorer aktivt skal fortælle om deres engagement og tilstedeværelse i Israel:
»Jeg håber, at alle de store firmaer, der støtter Priden, trækker støtten tilbage, hvis Priden fastholder det krav. Ellers må vi andre, som ser på tingene mere nuanceret i Mellemøsten, overveje, om vi så overhovedet vil støtte de firmaer.«
Ifølge Carsten Nagel tilsidesætter Copenhagen Pride deres egen kamp for homoseksuelles rettigheder ved aktivt at gå ind og støtte Palæstina.
Og han er langtfra alene om den opfattelse.
Citat fra artiklen:
“Nu reagerer politikerne på konflikten om Copenhagen Pride. Flere partier vil stryge milliontilskud efter kontroversiel udmelding om krigen mellem Israel og Hamas. »Det er langt ude,« lyder det.
Copenhagen Pride har dyppet regnbueflaget i en giftig debat.
Og nu breder den sig til Københavns Rådhus.
Her vil flere partier have Københavns Kommune til at smække pengekassen i.
Årsagen er, at Copenhagen Pride vil have deres kommercielle partnere til at melde klart ud, hvor de står i krigen mellem Israel og Hamas.
Og hvis de ikke står det rette sted, så er det ud.
»Copenhagen Pride løser ikke længere deres kerneopgave, og de er i kampen om at arbejde for en højere sags tjeneste blevet moraliserende og diskriminerende,« lyder det fra Finn Rudaizky.
Han er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti og mener, at Copenhagen Pride har ændret i de forudsætninger, der indtil nu har sikret dem en årlig, kommunal millionindsprøjtning.
Helt konkret drejer det sig om tilskuddet på 1,25 millioner kroner årligt, som Copenhagen Pride er blevet bevilget fra Københavns Kommunes festivalpulje, der ifølge DF bør stoppes.
Og det forslag har han tænkt sig at fremføre for Borgerrepræsentationen ved det kommende møde 14. marts.
[...] Enig er man ikke i Socialdemokratiet.
Laura Rosenvinge, der også er medlem af Borgerrepræsentationen og politisk ordfører for partiet i København, siger, at »Vi har en dejlig Pride, som vi er stolte af, og den vil vi gerne værne om«.
Hun ønsker ikke at forholde sig til, at Copenhagen Pride nu afkræver sine kommercielle partnere informationer om deres engagement i Israel og Palæstina.
[...] Forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, er egentlig ikke overrasket.
Var der nogen, der skulle slå sig på organisationens udmelding og krav til fremtidige sponsorer, er det Dansk Folkepartis Finn Rudaizky.
For Dansk Folkeparti har ifølge forpersonen altid »haft et lille horn i siden« på Copenhagen Pride og bruger nu åbenbart den konkrete sag som krog til at kritisere organisationen yderligere.
»De har jo altid været kritiske over for Copenhagen Pride. Så skulle det komme nogen steder fra, så var det nok der,« siger Lars Henriksen til Berlingske.
[...] Kravene fra Copenhagen Pride er ikke just faldet i god jord hos alle dens sponsorer.
I hvert fald ikke hos Tivoli, der for første gang deltog i det forgangne år.
»Hvis spørgsmålet går på at sammenkoble vores deltagelse i Prideparaden og konflikten mellem Israel og Palæstina, så er vi ærlig talt uforstående,« har pressechef i Tivoli, Torben Plank, sagt til Berlingske.
Andre sponsorer, som Berlingske også har talt med, afventer flere informationer fra Copenhagen Pride. Heriblandt Danske Bank:
»Vi sponsorerer Copenhagen Pride, fordi vi ønsker at bakke op om diversitet. Vi har noteret udmeldingen fra Copenhagen Pride, og vi er fortsat ved at finde ud af, hvad den betyder – og hvad det eventuelt vil betyde for vores samarbejde,« skriver Danske Banks pressechef, Stefan Singh Kailay, i et skriftligt svar.
Medicinalvirksomheden Lundbeck har ikke nogen kommentar og oplyser, at man vil tage dialogen direkte med Copenhagen Pride.
TUI Danmark forholder sig også afventende.
A.P. Møller – Maersks presseafdeling oplyser, at man ikke har »modtaget en konkret henvendelse vedrørende partnerskabet, og derfor kan vi ikke kommentere spørgsmålet«.
Berlingske har torsdag forsøgt at indhente en kommentar fra en række andre af Copenhagen Prides hidtidige sponsorer. Det gælder Novo Nordisk, 7-Eleven og LEGO. De er ikke vendt tilbage inden deadline.”
Citat fra artiklen:
Den socialdemokratiske folketingspolitiker Mogens Jensen har gået med i Copenhagen Pride siden paradens begyndelse i midten af 90erne.
Mogens Jensen er selv homoseksuel og har endda siddet med i bestyrelsen.
Men efter at Copenhagen Pride har meddelt, at paraden vil undersøge, om deres kommercielle partnere har interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina, har han væsentligt mindre lyst til at gå med i paraden.
»For mig at se er Pride både en fejring og en folkefest, når man deltager i den bakker man op om en mangfoldig verden, hvor vi er forskellige og har ret til at være den, man er. Det er et menneskerettighedsbudskab, som jeg tror, der er bred politisk opbakning til,« siger Mogens Jensen.
Det ærgrer ham, at Copenhagen Pride nu engagerer sig aktivt i den polariserede debat om krigen mellem Israel og Hamas.
»Man bringer den brede tilslutning i fare ved at gøre begivenheden så politisk,« siger han.
Der er nok nogen af dine politiske modstandere, der mener, at Copenhagen Pride allerede er en aktiv del af den identitetspolitiske debat, så hvad er problemet med det her?
»Jeg kan da sagtens finde områder, hvor Priden har indtaget nogle holdninger på det identitetspolitiske område, som jeg ikke er enig i. Men det holder sig trods alt stadig til det område, som Priden udspringer af, altså mangfoldighed,« siger den tidligere minister og fortsætter:
»Nu forsøger man at bruge Priden til at blande sig i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.«
Giver det dig mindre lyst til at deltage i Priden?
»Det er helt klart, at hvis Priden pludselig indtager en ubalanceret position i konflikten mellem palæstinensere og israelere, så vil jeg kraftigt overveje, om jeg fortsat skal gå med,« svarer Mogens Jensen.
DRR I USÆDVANLIGT FORSVAR FOR COPENHAGEN PRIDE: “DE HAR INTET FORKERT GJORT!”
Så endte Priden og dens formand Lars Henriksen med at bide i ngo-græsset, og sige undskyld til sponsorerne og indirekte til de politikere, der hvert år poster penge i Priden - 1,2 millioner københavnske skattekroner.
“Pride can’t be bought” har der stået på paradeskilte. Men det kan den. Købes. Og det har vist sig vigtigere at få penge i kassen, end at være tro mod sit eget ideologiske grundlag, den Intersektionelle Feminisme.
På Pridens hjemmeside står der:
“Copenhagen Pride bygger sit virke på en intersektionel feministisk ideologi. Vi baserer vores inklusionsbestræbelser på magt- og privilegieanalyser, og lægger ansvaret for at skabe rum til inklusion og diversitet over på den eller de, der, i en given situation, har magtpositionen.”
I en ‘magt- og privilegieanalyse’, som den Copenhagen Pride anvender, vinder Palæstina stort på de såkaldte intersektionelle (lidelses/krænkelses)point.
Palæstinenserne toprangeres nemlig, fordi de er ‘brune’, anses som ‘trådt under fode’ og ‘religiøst forfulgte’. Forfulgte af Israel - og af det ‘hvide Vesten’, ‘der hader Islam og brune mennesker’.
Israel, derimod, taber fælt, fordi israelerne (og jøder generelt) på samme intersektionelle skala rangeres som ‘hvide’ og ‘succesfulde’ såvel som ‘kolonisatorer/udbyttere’ og dermed som det værste af alt: ‘Undertrykkere’.
Og dét er dét. Længere er den ikke.
Priden gjorde intet forkert - den handlede præcis, efter de værdier, den i årevis har skiltet med i fuld offentlighed at gå ind for. Og sponsorerne har vidst det og alligevel spyttet i … øh, bøssen.
Dansk Regnbueråd synes det er dobbeltmoralsk at dadle Priden og Lars Henriksen, der altid - på sin helt egen særlige måde - er ærlig omkring intentionerne.
Vi håber, at dedikerede, samfundsengagerede ngo’er som fx ‘Trans Girlz for Gaza’, Drag Queens Against Zionism’ og ikke mindst den uundværlige ‘Queers Against Occupation’, som demonstrede hårdt ved vinterpriden i år, vil fortsætte deres kamp for at holde Copenhagen Pride ærlig omkring, hvad den egentlig er og går ind for:
Priden kan ikke lide Israel, men elsker børnekønsskifte osv. Det skal Danmark jo vide, når de marcherer med igen til august.
Det er ingen skam at være anti-Israel og pro-Palæstina. Eller for kønsskifte til mindreårige, for den sags skyld. Det må man godt være.
Pridens intersektionelt-feministiske magt- & privilegieanalyse holder 100% i sin egen ret. Ud fra den kan man fint retfærdiggøre alt fra woke nyracisme (typisk rettet mod ‘hvide’), misandri (typisk rettet mod hvide mænd) og, ja, god gammeldags tried & trusted antisemitisme (altid rettet mod jøder).
Så til alle Pridens pikerede sponsorer og Københavns hændervridende Kommune:
You get what you pay for. Marchér med, nyd det - eller smut.
Men frem for alt: Hold op med perle-kædekrammende at vræle over at få præcis den vare, I har bestilt og betalt for, fuldt deklareret. De kunder, der køber jeres bolsjer mv. får jo heller ikke lov at returnere dem, når de er suttet. Så at sige.
I fremtiden kunne I jo overveje, at læse en hjemmeside i ny og næ. Pridens er, som redegjort forvridningerne, befriende ærlig.
“Fra flodens bred til bølgen blå, Priden imod Israel stå”, lyder et skattet, wokepoetisk vers.
Det må Priden altså godt. Stå imod Israel.
Og det gør den.
Lev med det 🥴
Dansk Regnbueråd
GÅ AF, LARS HENRIKSEN & HELE BESTYRELSEN I COPENHAGEN PRIDE
Pride-brandet er blevet toksisk, og ledelsen har længe ikke løst opgaven tilfredsstillende.
Vi opfordrer derfor Lars Henriksen og bestyrelsen til at trække sig til gavn for resten af regnbuesagen. Der er ikke andet at gøre, hvis Priden skal tilbage på sporet.
Tak for denne gang til jer.
New dice. New Pride
Lige nu.
Hilsen
Dansk Regnbueråd