Klik på billedet ovenfor fot at læse artiklen.
Det er yderst bekymrende, og det fremgår ikke specifikt *hvilke* handlinger fra forældre, terapeuter eller gejstlige, der vil blive strafpådragende - eller hvor hårdt, de vil blive straffet inden for den juridiske ramme, der udgøres af bødeforlæg op til €2.400 per forekomst og frihedsstraf på mellem otte dage og to år.
LGBT+ Danmark arbejder for et forbud også i her i Danmark, og havde det her udelukkende drejet sig om et forbud mod omvendelsesterapi for homoseksualitet, ville Dansk Regnbueråd måske have set anderledes på det, da homoseksualitet er almindeligt anerkendt som værende en medfødt seksuel anomali.
Man kan med andre ord ikke ‘vænnes fra’ homoseksualitet, og vedvarende, uønskede forsøg på det, er psykiske overgreb, som der allerede er mulighed for at gribe ind overfor og straffe i den eksisterende lovgivning.
Du er som homoseksuel komfortabel i det køn, du er, blot retter din kærlighed/sexuelle tiltrækning sig mod mennesker af samme køn som dig selv. Det at du er homoseksuel, medfører således ikke risiko for beslutninger om at foretage massive, irreversible medicinske og kirurgiske indgreb på dig mens du er barn/helt ung voksen.
Klik for at læse om DGBT+ Danmarks intentioner.
Det samme kan ikke siges om børn med såkaldte ‘kønsidentitetsforhold’. Disse børn er tværtimod i overhængende fare for at træffe forfærdende forkerte, uomgørlige beslutninger, fordi ‘kønsidentitet’ kan være flygtig og ofte er påvirket af barnets sociale miljø, onlineinfluens samt i en pluralitet af tilfældene også svære psykiske komorbiditeter som bl.a. autisme, depression, spiseforstyrrelser mv.
For langt de fleste børn (op mod 90%) forsvinder det kønslige ubehag med puberteten, og derfor er en spørgende, afventende, terapeutisk tilgang mens de er børn netop dybt nødvendig. Det er vanvid at være tvunget til blot at acceptere et barns selvidentifikation og måske siden agere medicinsk og kirurgisk på det.
Men netop en sådan spørgende, afventende, terapeutisk tilgang risikerer at være strafpådragende under LGBT+ Danmarks definition af omvendelsesterapi - det er allerede tilfældet i Belgien, der er det ottende land i Europa, som indfører et sådant forbud.
LGBT+ Danmarks ønske om et forbud mod omvendelsesterapi er blot endnu et bevidst forsøg på at beskytte den efterhånden svært pressede transideologi mod yderligere kritik - nu med det danske retssystem i ryggen.
Det er vi stærkt imod og vi vil arbejde hårdt for at et sådant forbud ikke bliver gennemført.
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.
Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Overvej til sidst dette: Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlings-løsning et barn og dets forældre vælger?
Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:
Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.
Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko, man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.