Dansk Regnbueråd

Følelserne sad uden på jordbær-skjorten: HØR DANSK REGNBUERÅDS FORMANDS INDLÆG PÅ GENSPECTS ÅRSKONFERENCE I LISSABON

Jesper RasmussenComment

Genspects årlige konference var et line-up af alle de største og mest seriøse stemmer som ytringsfrihedsdebatten og navnlig den internationale kamp mod ekstrem kønsideologi og børnekønsskifte i de senere år har fostret - og i det selskab er Dansk Regnbueråd nu også blevet budt velkommen. Det var en overvældende oplevelse på alle måder, fortæller formand Jesper W. Rasmussen her.

Genspect blev grundlagt i 2021 af den irske psykoterapeut Stella O'Malley og er en del af et bredere netværk af organisationer, der modsætter sig køns-transitionerende behandling for mindreårige. Organisationens medlemmer arbejder målrettet for at indføre lovgivning over hele verden, der vil forbyde eller begrænse denne praksis. Det arbejde støtter Dansk Regnbueråd naturligvis inderligt og aktivt.

Stella O’Malley var vores gæst på Folkemødet på Bornholm i sommer, hvor hun blev opmærksom på den særlig væsentlig del af vores kommunikation omkring det forkætrede børnekønsskifte: De tre spørgsmål.

Stella O’Malley mente at de udgjorde en så ny og unikt klar måde at kommunikere de dybe etiske problemer, der netop opstår ifm. at give børn og psykisk sårbare unge det irreversible medicinske og kirurgiske kønsskifte. Derfor inviterede hun Dansk Regnbueråds til at tale på på konferencen, og som formand blev det min lod at gøre det.

Selv om jeg er vant til at kommunikere, så var det ikke uden en vis bæven - både på grund af det meget imponerede internationale selskab Dansk Regnbueråd pludselig var havnet i, og på grund de stærke følelser, der er forbundet med emnet:

Det her handler jo om børn, forældre, kropslig og mental destruktion, liv, død og ødelæggende løgne fortalt af dem, vi burde kunne stole mest på - og det handler om forældres kærlighed til deres børn, om kæmpe sorg - og om uophørlig kampvilje. Der var ingen tvivl om, at skulle vi i Dansk Regnbueråd dedikere vores tale til nogen, måtte det blive forældrene til de børn og unge, der er blevet ind-fanget af den ekstreme kønsideologi-kult.

Vi kender jo nogle fantastiske forældre-eksempler fra vores arbejde her i Danmark - en af dem var med i på konferencen som delegeret - og alt det her gjorde det ikke ligefrem lettere at tale om, skulle jeg hilse at sige - men jeg klarede mig da igennem det. Næsten.

Min tale rummede også et shout-out til den indtil videre eneste danske kønsskiftefortryder, der har haft overskud og mod til at stå frem, Peter Rødbro. Peters villighed til at dele dokumentationen om den skandaløst ringe behandling, han modtog, med omverdenen, har gjort en kolossal forskel - nu også internationalt. Hør mere om det i talen, der i øvrigt også også refererer en nyere dansk film.

I de kommende uger, vil vil lægge nogle af de bedste indlæg op fra Genspects 2024-konference op, så I kan se med og blive klogere på alt det, der sker i øjeblikket. Konferencen har i år titlen The Bigger Picture, og det vil man forstå meningen bag, når man studerer programmet.

Dansk Regnbueråds tale blev modtaget med overvældende varme og taknemmelighed, og vi fik netværket med en hel række konkrete planer til følge. Det vil I høre meget mere om i de kommende måneder.

Tak for jeres støtte, den betyder alverden - har I lyst til at udmønte den i et medlemsskab eller en enkeltdonation, kan I gøre det HER ♥️

Med venlig hilsen

Jesper


Se Dansk Regnbueråd i podcasten “Gender - A Wider Lens”