På fredag skal vi til møde i Ligestillingsministeriet med arbejdsgruppen, der sidder med det forberedende arbejde til et muligt dansk forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’.
Her er teksten fra regeringens LGBT-handlingsplan. Det er den, der nu skal udmøntes til et lovforslag - måske:
(s. 15) “Undersøgelse af muligheden for et forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige: Børn og unge skal kunne være dem selv uden at frygte omvendelsesterapi, fordi de bryder med normerne for køn og seksualitet. Der er igangsat en under søgelse af muligheden og behovet for at indføre et forbud mod omvendelsesterapi over for mindre årige LGBT+ personer. På den baggrund vil regeringen tage stilling til, om og eventuelt hvordan et forbud skal etableres.”
For nogle lyder det med 'omvendelsesterapi' måske meget godt ved første øjekast - men det er det på ingen måde. Og her er hvorfor:
Dansk Regnbueråd konstaterer, at et forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’, som den er udformet i ni andre lande i Europa allerede, er skadelig woke-drevet signalpolitik, der udover at bryde med almindelige forsigtighedsprincipper, heller ikke er nødvendighedspåvist i Danmark. Tværtimod viser Ligestillingsministeriets egen undersøgelse fra 2021, at der overhovedet ikke *er* noget nævneværdigt problem/behov. Blot én case.
Blåstempling af kønsekstremisme og kriminalisering af forældre
I vores optik konstituerer lovgivning som denne en voldsom indskrænkelse af allerede pressede forældres rettigheder og muligheder for at søge andet end kønsbekræftende behandling til deres psykisk sårbare, søgende børn.
En sådan lovgivning er derudover endnu en samfundsmæssig blåstempling af ekstreme kønsteorier, der postulerer at børn kan afgøre, at de ‘er det modsatte køn’, og at deres forældre og omverdenen blot villigt må rette ind efter barnets opfattelse.
Lovgivningen indskrænker ligeledes alle andre borgeres rettigheder til kraftfuldt og utvetydigt, at gå op mod og kritisere den ekstreme kønsideologiske tænkning og følgerne af den.
Det drejer sig væsentligst om den kønsbekræftende behandlingstilgang, der har været gældende på Sexologisk Klinik og Center for Kønsidentitet siden 2015, hvor Sundhedsstyrelsen - uden en folketingsbeslutning - gav grønt lys at tilbyde såkaldt kønsbekræftende behandling til børn og psykisk sårbare unge i form af en evidensløs, irreversibel medicinsk og kirurgisk behandling, der nu rulles tilbage og stoppes helt i flere og flere lande.
Og alt det her vil den foreslåede lovgivning forsøge at lykkes med ved at gøre brud på den strafbart. I Norge er en sådan lov netop vedtaget med en straframme på op til seks års fængsel:
Et drømmehold I kampen mod omvendelsesterapi
Med til mødet i Ligestillingsministeriet har Dansk Regnbueråd en modig, ung overlæge, der leder et døgnafsnit på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, samt tre hårdtprøvede forældre til børn, der er eller har været ramt af kønsidentitetsforvirring.
Det har været og er et meget barsk liv for disse forældre - men de står stadig oprejst, fordi kærligheden til deres børn holder dem oppe. Fordi de de ved, at noget andet er på spil for børnene end kronisk kønsdysfori.
De ovennævnte personer udgør et dream team af dygtige, empatiske, livserfarne borgere, som det har været vores privilegium, at lære at kende i det halvandet år Dansk Regnbueråd har eksisteret. Vi er næsegrus af benovelse over forældrenes styrke midt i den utrolige sårbarhed og sorg, de er ramt af. Så er det sagt..
Vores definition af 'omvendelsesterapi'
Afslutningsvis så lad os slå fast, at vi betragter begrebet ‘omvendelsesterapi’ på samme måde som den britiske kvinde- & ligestillingsminister Kemi Badenoch, nemlig at omvendelsesterapi *ikke* er det som kønsaktivisterne definerer den som. Nej.
Omvendelsesterapi er derimod den kønsekstreme woke-diskurs som helt almindelige, raske, sårbare, naturligt søgende børn og unge er nedsænket i alle steder, de færdes.
Omvendelsesterapi er den kønsideologiske grooming, der de sidste 10 år har overbevist et stærkt stigende antal sårbare børn og unge, navnlig piger, om at de ikke er det køn, de er.
Omvendelsesterapi er den ideologi, der får store børn og unge, som bare ville være vokset op og blevet ‘helt almindelige’ homoseksuelle, til at tro, at de ‘er det modsatte køn’ - og at de er nødt til at medicinere sig med irreversible kønshormoner, og bortoperere deres bryster, penis og underliv … for at blive deres ‘rigtige selv’ - og lykkelige.
Det er en diskurs, der findes på alt fra TikTok til Danmarks Radio, UltraNyt, Aftenshowet over Sex og Samfund til LGBT+ Danmark, Copenhagen Pride, Børns Vilkår, landets dagtilbud, grund- og efterskoler, ungdomsuddannelser, professionshøjskoler, fagforeninger som BUPL osv. - det her er over *alt*.
Savner du konkrete eksempler? Tag et scroll ned gennem vores nyhedsblog. Den er dén form for omvendelsesterapi, der rammer vores børn - dine børn - alle steder, hele tiden. Og dén skal stoppes.
Så ender Ligestillingsministeriet med dén definition på omvendelsesterapi, så er vi enige. Det vil vi bestemt gerne arbejde for at forbyde - og det har vi gjort, siden vi startede Dansk Regnbueråd i juni 2022.
Kryds fingre for os. Kryds fingre for ungerne og deres familier. Kryds fingre for alle der lider frygteligt under det her🙏❤️💪🏼🥹
Rapport fra mødet følger i næste uge.
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?
Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:
Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.
Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.
… hvad svarede du?