Moderaternes ligestillingsordfører, nyvalgte Rosa Eriksen fik lige behov for at sætte Dansk Regnbueråd ‘på plads’ og tilmed grine lidt af os i kølvandet på vores omtale af den nylige kønsdebat i Folketinget.
Det må hun naturligvis gerne.
I videoen ses, hvad Rosa Eriksen selv bidrog med under debatten i Folketinget forleden.
Rosa Bechmann Eriksen er sygeplejerske af profession. Om det forklarer hendes ret fidele opfattelse af sundhedsvæsenets ufejlbarlighed, ved vi ikke.
Det er under alle omstændigheder ikke en opfattelse, vi deler - navnlig ikke i spørgsmålet om kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge. Og der er særdeles gode grunde til at vi ikke deler den.
Vi afsluttede således Facebook-udvekslingen med Rosa Eriksen ved at stille hende vores fire velkendte spørgsmål om, hvorvidt man bør give såkaldt medicinsk kønsskifte til børn:
Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut og resten af livet? Ja eller nej.
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej.
NOTE: Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik? Ja eller nej.
Synes du, at vi fortsat skal tilbyde medicinsk kønsskifte med stophormoner - og siden krydshormoner - til personer under 18 år i Danmark? Ja eller nej.
Hvis ja, begrund da venligst hvorfor.
Disse spørgsmål har Rosa B. Eriksen desværre endnu ikke svaret på. Måske gør hun. Måske ikke. Ellers står det jo også andre frit for høfligt at kontakte Rosa for en afklaring.
Og får du svar, hører vi gerne fra dig.
Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark svarede faktisk omsider på de samme tre spørgsmål. Det gjorde hun sidste år, og det var en beskæmmende oplevelse:
LGBT+ DANMARK SVARER: "JA. Vi må acceptere at nogle børn fejlbehandles, så andre kan få den behandling, der viser sig at være rigtig for dem."
Rosa skriver i facebooktråden:
“Der er desværre sparsom forskning på området, hvilket i den grad også frustrerer de sundhedsprofessionnele (sic.).”
Det ‘frustrerer’ sandelig også de børn og unge, der verden over er blevet irreversibelt fejlbehandlet, og har fået deres helbred, udseende, reproduktive muligheder - deres liv - ødelagt.
Hvem skal den massive tvivl og erklærede totalmangel på evidens for behandlingens gavnlighed og langtidseffekter komme til gode, synes hun?
Præcis dét handler de fire spørgsmål om. Dem bør også Rosa Eriksen kunne svare på.
Dr. Astrid Højgaard på CKI i Aalborg har svaret. Susanne Branner fra LGBT+ Danmark har svaret - altså hhv. en læge og en lægmand. Hvad svarer en politiker fra Moderaterne?
Det er og bliver Rosa Eriksen og hendes parlamentariske kollegers fornemste opgave, at følge og reagere på effekterne af den lovgivning, de laver, og som alle vi andre må leve under i Danmark.
Dansk Regnbueråd forstår derfor simpelthen ikke Rosa Eriksens summariske afvisning af netop dét ansvar, når det kommer til at se kritisk sundhedsvæsenets behandling af psykisk sårbare børn. Mange fejl i sundhedsvæsenet er gennem årene blevet udbedret sfa. af pres fra partier og individuelle politikere.
Nuvel, det er ikke et ansvar, Rosa Eriksen ønsker at påtage sig. Hun kender sin “besøgstid”, skriver hun. Det må vi - og hendes vælgere - bare tage til efterretning.
Dansk Regnbueråd er imidlertid taknemmelige for, at andre politikere forstår den dybe forpligtigelse, de som folketingsmedlemmer har til at passe på danskerne - navnligt de yngste og mest sårbare blandt os.
Vi håber Rosa Eriksen før eller siden, vil magte at besvare de fire ovennævnte ja/nej-spørgsmål, så vælgerne ved, hvor hun står, og hvordan hun egentlig opfatter begrebet ‘behandlingsetik’.
Det har danskerne krav på, at alle landets 179 primærvoksne kan redegøre for.
Også Rosa Eriksen.
DOKUMENTATION
CHEFLÆGE INDRØMMER: Vi har ingen sikkerhed I diagnosticering af folk med kønsdysfori.
OVERLÆGE LEVER FINT MED, AT NOGLE FORTRYDER KØNSSKIFTE: »Hvis vi har nul, der fortryder, så behandler vi for få.«
ANSVARLIG OVERLÆGE PÅ SEXOLOGISK KLINIK: »Gad vide, hvordan det ser ud for dig om ti år? Er det så stadigvæk det rigtige?«
LGBT+ DANMARK SVARER: "Ja. Vi må acceptere at nogle børn fejlbehandles, så andre kan få den behandling, der viser sig at være rigtig for dem."