Dansk Regnbueråd

EFTER KRAS KRITIK FRA QUEER-FORSKER: Nu tager Dansk Regnbueråd til genmæle

Jesper RasmussenComment

I Dansk Regnbueråd hilser vi al LGBT-debat velkommen. Det er præcis det, vi er sat i verden for at facilitere. Til gavn for hele regnbuesagen.

Forsker og queer-aktivist Peter Edelberg langer hårdt ud efter Dansk Regnbueråd i dette debatindlæg i POV International.

Vi tror dog ikke, der kommer særlig meget ud af at debattere på den måde, som forfatteren til dette indlæg gør - men det er ligemeget. Vi er ikke skrive- og tale-politiet. Vi har ikke hånd- og halsret over, hvad andre ytrer om LGBT-sagen - eller om os. Skribenten glemmer nemlig en afgørende ting:

Ordet er frit i Danmark. Sommetider slår man sig på dem, ordene. De slag tager vi med oprejst pande, for vi uddeler også indimellem selv verbale kindheste der, hvor vi føler, det er nødvendigt for at skubbe til væsentlig forandring.

En anden stemme for familier i krise

På vores facebookside og vores hjemmeside redegør vi åbent og detaljeret for vores synspunkter og for de konkrete initiativer, vi arbejder med. Et af de nyeste initiativer er at give familier mulighed for at vende problematikken omkring et barn med kønsidentitetsproblemer med os. Det har vi valgt at gøre, fordi folk siden Dansk Regnbueråds oprettelse har henvendt sig til os af egen drift, og at vi bl.a. derigennem tydeligt kan mærke, at behovet er til stede derude.

Vores formand, Marcus Dib Jensen er jo selv transperson, og taler således med en levet autoritet ind i dette emne. Vi mener, det er vigtigt, at der findes en kvalificeret 'second opinion' i Danmark på dette område. Vores tilbud er tænkt som modvægt bl.a. til den 'bekræftende' udredningsmetode, der praktiseres på Center for Kønsidentitet, Rigshospitalet, hvis ansvarshavende læge i øvrigt selv er kommet i grundlæggende tvivl, om hvorvidt Sexologisk Klinik gør det rigtige for børnene.

POV International er altid klar til at bringe gensvar i debatter. Klik for at læse den livlige debattråd på Facebook.

I lande som Sverige, Finland og senest Storbritannien har man standset eller stærkt begrænset tilbuddet om kønsskifte til børn under 18 år. Dansk Regnbueråd arbejder for et stop også i Danmark. Det var bl.a. LGBT+ Danmarks lobbyarbejde på Christiansborg, der fik børnekønsskifte gjort muligt i 2015. Vi håber, at Dansk Regnbueråds indsats i medierne og i det politiske miljø vil oplyse landets beslutningtagere om konsekvenserne, så de gør det eneste rigtige, og stopper behandlingstilbuddet.

Hvordan skifter børn køn i Danmark?

Kønsskifte til børn er en proces, der i sit første trin gør anvendelse af såkaldte pubertetsblokkere. Disse kan ordineres uden nogen nedre aldersgrænse. Pubertetsblokkere (også kaldet stophormoner) gør det muligt at sætte et barns kropslige og hjernehormonelle udvikling i stå. Det italesættes af behandlerne som, at barnet gives en ‘kropslig tænkepause’ - men det er en tænkepause, der kun har ét udfald, for praktisk taget alle børnene går efter ‘tænkepausen’ videre til næste trin, der er behandling med krydshormoner.

Denne behandling ændrer barnets fysiske udtryk, så det kommer til at ligne det modsatte køn. Barnet kan naturligvis aldrig blive det modsatte køn, for man kan ikke skifte køn. Behandlingen er irreversibel, livslang og kan påbegyndes, når barnet er 15 år - i øvrigt uden barnets forældres samtykke. Behandlingstilbuddet rummer yderligere en lidet kendt, kontroversiel kattelem, der muliggør at såkaldt ‘kønskorrigerende kirurgi’ kan udføres på mindreårige piger. Det handler, helt praktisk, om bortoperation af børnenes bryster. Når barnet fylder 18 år, er det berettiget til at modtage den fulde kirurgiske behandlingspakke, der bl.a. inkluderer fjernelse af livmoder, testikler, penis samt etablering af nye kønsdele.

Dansk Regnbueråd mener ikke, at et pubertært barn er i stand til at give informeret samtykke til livsvarige ændringer af sin ufærdige krop. Vi mener, det bør være indlysende - både logisk og etisk - at det forholder sig sådan. Det må være en menneskeret for et barn at færdiggøre en helt naturlig kropsproces som puberteten, før det udsættes for drastiske, livsændrende behandlinger. Puberteten er ikke en sygdom, børn skal helbredes for. Det er en naturlig, menneskelig udviklingsproces, der har foregået i hundredtusindvis af år.

Stigningen

Man kender ikke årsagerne til den enorme stigning i antallet af pubertære piger, der vil skifte køn. Fra 2014 til 2021 steg antallet af henviste børn over 7.000%. Noget tyder imidlertid på, at såkaldt social smitte via bl.a. sociale medier, skoler samt underliggende diagnoser med fx autisme, ADHD, depression, sexuelt traume, spiseforstyrrelser m.m. spiller væsentligt ind hos de to yngste generationer, hvor en stadig større del af børnene og de unge trives dårligere end nogensinde.

Man ved imidlertid, at op mod 90% af børn med kønsdysfori slipper af med den, hvis bare puberteten får lov at gøre sit arbejde færdigt. Hvis vi lader børnene være i fred for kontroversiel kønsskiftekemi, så bringes børnene altså, i langt den overvejende del af tilfældene, på ret køl af deres egen hjerne og krop. En stor del af dem viser sig bare at være ‘helt almindelige’ homoseksuelle - en indlysende lettere gang på Jord end tilværelsen som transkønnet, der kræver livslang hormonmedicinering og ofte risikabel, eksperimenterende kirurgi ifm. fjernelse af kønsdele og tilvirkning af nye, kunstige genitalier.

Why We Fight …

Et sundhedssystem, der ikke beskytter de svageste og mest sårbare, de psykisk udfordrede børn, er på afveje. Også selv om svigtet sker "i det godes navn". Mange ting i Danmark er gennem årene blevet gjort ved børn i det godes navn. Fordi “det var en anden tid”. Fordi “vi ikke vidste bedre”.

Flere af disse ting har danske statsministre med tårer i øjnene stået og undskyldt for i de senere år: Godhavnsdrengene. Pigerne på Sprogø. De grønlandske børn, der blev taget fra deres familier og sendt til Danmark. Det var ‘ideologi over børn’. Vi legede Gud med små menneskers liv og levned.

Nu er vi der så påny. Det er igen “en anden tid”. En woke tid. Drevet af en ny ideologi, hvis kampråb denne gang er “Tolerance”, “Kindness”, “Inklusion” og “Flydende køn”. Igen har det en pris. Og påny er det børnene, der må betale den, fordi de voksne - på alle niveauer i samfundet - har svigtet de mest sårbare af vores borgere i nødens stund. Igen.

Til de grønlandske børn sagde statsminister Mette Frederiksen i sin undskyldning:

“Det handlede ikke om jer, men om de voksnes behov og planer.”

“Intentionerne dengang har givetvis været gode, men det kom med en pris, og konsekvenserne har været umenneskelige.”

Dansk Regnbueråd arbejder hver dag hårdt på, at en ny statsminister IKKE om 20-30 år skal stå og undskylde til en stor gruppe, primært unge kvinder, som Danmark ikke formåede at beskytte, fordi vores samfunds ansvarlige ikke evnede at være ‘de voksne i lokalet’. Det er med al sandsynlighed for sent nu. Skaden er sket. Men lad os sætte alle kræfter ind på at begrænse følgerne ved at få stoppet kønsskifte til børn i Danmark. Nu.

Den farlige samtale

Forfatteren til indlægget er stærkt pikeret over at Dansk Regnbueråd tillader sig at rådgive familier, der er i krise over et barn med kønsdysfori. Det stiller vi os uforstående overfor - men lad os fortælle lidt mere om tankerne bag og praksis omkring rådgivningen.

Når nogen kontakter os, typisk forældre til et barn (oftest en pubertær biologisk pige), så lytter vi, lader forældrene 'læsse af', fortælle, græde, gøre rede for deres afmagt og frustration - og så fortæller vi dem om vores holdning til kønsskifte til børn. Vi henleder også forældrenes opmærksomhed på litteratur, resurser og statistik, de måske ikke kender til, men faktisk ofte allerede gør. Vi validerer deres viden, bidrager med yderligere vinkler på den og anerkender forældrenes sunde, ansvarlige kamp for at forstå alle nuancer af, hvad deres elskede barn gennemgår, frem for blindt at overgive sig til barnets følelser.

Støtte til de vigtigste personer i barnets liv

Frem for alt forsikrer vi forældrene om, at de ikke er en dårlig mor og far, fordi det her er sket for deres barn - og at de ikke er onde, fordi de ønsker, at deres barn skal gennemføre sin pubertet, før der konkluderes på, om barnets kønsdysfori er kronisk. Det føler vi er vigtigt at bakke op om i en verden, hvor der politisk, i medierne og bredt kulturelt alt for længe har kørt en narrativ om, at kønsskifte til børn er godt.

Det mener vi på ingen måde det er - også fordi meget tyder på, at selve behandlingen kan være aktivt medvirkende til at fastholde barnet i kønsdysforien, i stedet for at give barnet chancen for naturligt at slippe af med den. Derudover er risikoen for at tage fejl, og følgelig skade børn og unge for livet, alt for stor til, at det er etisk forsvarligt.

Voksende modvilje

Generelt mener Dansk Regnbueråd, at den løbskløbne kønsagenda i LGBTQ+ organisationerne, i de woke identitetspolitiske miljøer og i medierne er med til at fremprovokere den voksende modvilje mod LGBT-sagen, der siden 2018 har manifesteret sig statistisk blandt såkaldt almindelige mennesker, som ellers for længst havde accepteret vores tilstedeværelse og fair krav om lige rettigheder. Det, der sker lige nu - wokeness ofte kaldet - kan smadre ufattelig meget på rigtig mange fronter på både kort og længere sigt - og er godt i gang med det.

Masser af venlige, kompetente, rummelige, heteroseksuelle mennesker såvel som virksomheder vil gerne hjælpe ift. øget accept af forskellighed. Vi værdsætter det. Virkelig. Men det er ufattelig vigtigt, at folk sætter sig ordentligt ind i tingene, fordi for os LGBT-mennesker, så er det vores liv, eksistens og rettigheder både nu og i fremtiden, det handler om. Den eksistens er afhængig af, at vores heteronormative medborgere til stadighed føler, at der er ret og rimelighed i tingene. Nej. At der er ret og rimelighed i tingene. Og det er der simpelthen ikke længere, hvilket er ved at gå op for folk, inklusive LGBT-mennesker.

Københavns Kommune mener at minoritets-borgere er så sensible, at medarbejderne skal skoles i at kommunikere hensynsfuldt med fx LGBT-folk og folk med anden etnicitet.

Fra kamp for ligeret til fratagelse af andres rettigheder

Vi er gået fra en nobel og fair kamp for ligeret til nu at kræve en forkvaklet ideologi implementeret på tværs af alle samfundsniveauer og samfundsinstitutioner. Vi er gået fra et ønske om at være i øjenhøjde med vores medborgere, til nu at se os selv som en befæstet ø i samfundet, hvorfra vi har ret til at udstikke dekreter til alle andre om, hvad vi kræver, at de gør, siger, tænker og tror, under trussel om udskamning og cancellering.

Eller, nej, ikke “vi”. For det er et lille, aktivistisk, dedikeret og verbalt voldsparat mindretal, der er lykkes med denne afsporing af LGBT-sagen via toleranceterror og godhedsgalskab. Fornuften og rimeligheden er på ulykkelig vis røget ud af regnbuesagen.

De rettigheder, vi LGBT-folk har opnået indtil nu, har vi fået uden at tage rettigheder fra andre. Dansk Regnbueråd kommer aldrig til at acceptere, at LGBT-sagen bliver brugt i en toksisk, ideologisk kamp, der skader børn, fratager biologiske kvinder deres sikkerhed, safe-spaces og rettigheder og er med til at hjørne-sparke alt, hvad vi har brugt hundredevis af år på at lære om biologi, pædagogik, psykologi, didaktik og den videnskabelige metode. Alt sammen til fordel for en dybt toksisk, socialkonstruktivistisk, neoreligiøs og nådesløst tilgivelsesforladt ideologi, der opstod for få år siden på amerikanske eliteuniversiteter.

Der er ingen genkendeligt danske værdier i den woke kønsekstremisme - ingen. Det er vores mission i Dansk Regnbueråd at få dansk fornuft, et dansk menneskesyn og ægte, dansk tolerance - hvor der er plads til meningsforskelle - tilbage i regnbuesagen.

Denne kønsideologiske planche bliver brugt til at undervise børn om kønsidentiteter bl.a. på danske efterskoler.

LGBT-borgere siger selv fra

Sagen er jo, at der er ved at forme sig en en massiv modstand mod den ekstreme kønsdagsorden fra Vestens LGBT-miljøer selv. Det er Dansk Regnbueråd en dansk manifestation af, og vi ser frem til den dag, vi omsider kan have en ordentlig, substantiv debat med LGBT+ Danmark - og med folk som forfatteren til indlægget.

Det kræver imidlertid, at man tør stille op til debat. Det har LGBT+ Danmark såvel som Priden fra starten nægtet ved brug af forskellige undskyldninger og udskamninger - og derfor strander en vigtig, nødvendig meningsudveksling i ufrugtbar envejskommunikation, som fx indlægget, vi her kommenterer, er endnu et eksempel på.

Kom dog ind i kampen, LGBT+ Danmark, Copenhagen Pride & co. Træd ind i LGBT-debattens regnbuefarvede boksering - åbent, ærligt og modigt. Det er ikke modigt at forsøge at lukke ned for andres ytringsfrihed gennem udskamning og skurkagtiggørelse. Det nytter jo alligevel ikke. Det må I da have indset efterhånden.

Regnbuesagen fortjener så meget bedre end det, I leverer.

Bring it.

Jeffrey Marsh, børne- & ungeinfluencer på TikTok

Jesper RasmussenComment

Siden starten i sommer har vi prøvet mange forskellige ting af i kommunikationen til og med vores brugere og medlemmer.

Vores hovedmål er altid at skabe engagement og dermed bevidsthed om det kompleks af faktorer, der påvirker dig og dine børn ift. den woke diskurs, og den enorme gennemslagskraft, den på få år har haft på alle samfundsniveauer og i alle samfundsinstitutioner.

Et af de steder, hvor den ekstreme kønsideologi nemmest og mest effektivt når børnene, er via de sociale medier. Og Jeffrey Marsh står klar til at indgyde en opfattelse i dit barn af at du er en giftig forælder, der ikke forstår ham eller hende. Og at løsningen er at bryde med dig ... og komme over til ham. For han elsker dit barn. Som han siger.

Vi vil opfordre danske forældre til at være agtpågivende ift. deres børns følger-færden på SoMe - og måske overveje, om barnet overhovedet skal være på sociale medier.

Når man én gang har siddet overfor forældre, der ikke var klar over, hvad deres barn lavede på internettet, før det var for sent, så vil man gerne ud med en advarsel til alle forældre - og en opfordring til at holde et vågent øje.

Find Jeffrey Marsh på TikTok.

Eksterne sexorganisationer i Folkeskolen handler i strid med Undervisningsministerens ønsker

Jesper RasmussenComment

I folketingssalen i dag afklarede Mattias Tesfaye en række interessante spørgsmål om Normstormerne og hans syn på eksterne seksualpolitiske organisationers ageren blandt eleverne i Folkeskolen.

Bemærk hvad ministeren specifikt udtrykker i videoen - men også hvad han ikke siger. Direkte. Læg også mærke til, at ministeren har været aktivt opsøgende for at få viden omkring sagerne med Normstormerne - og at han i den forbindelse bidrager med ganske interessant nyt fra Aarhus.

Lærerens rolle og ansvar

Det mest opsigtsvækkende var dog, at Mattias Tesfaye gjorde det soleklart, at lærerne IKKE må lade børnene alene med fremmedes seksualundervisere, men at de ALTID skal være tilstede i undervisningslokalet.

De mest anvendte sexorganisationer har imidlertid som en fast del af deres metodik at “sætte læreren uden for døren”, så de kan være alene med eleverne.

Sexekspressen.dk formulerer det således på deres hjemmeside: "En undervisningsdag varer 6 timer og varetages altid af to 'sexperter.' Vores seksualundervisning foregår uden en lærers tilstedeværelse [... ] Det bidrager til en mere fri og uformel tone, at seksualundervisningen udelukkende varetages af vores undervisere, som eleverne ikke skal se igen."

Sex & Samfund skriver nogenlunde det samme, og begge organisationer handler således i direkte modstrid med, hvad Undervisningsministeren i dag har udtrykt, at han finder acceptabelt.

Dansk Regnbueråd tager klar stilling

I videoen herunder udtrykker næstformand i Dansk Regnbueråd Jesper W. Rasmussen sin og foreningens holdning bl.a. til at undervise i at der er flere køn end to. Jesper italesætter også problemerne ved at bruge kønsideologisk funderede ung-til-yngre-undervisere fra Sex & Samfund i undervisningen i Folkeskolen.

Sundhedsstyrelsen slettede alle offentligt tilgængelige oplysninger om økonomisk støtte til rabiat dansk børne-transorganisation

Jesper RasmussenComment

Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn har modtaget et kæmpebeløb fra Sundhedsstyrelsen bl.a. til brug for ‘vejledning’ af pædagogstuderende og daginstitutioner om at selv helt små børn kan være transseksuelle.

Klik på skærmprintet for at læse artiklen på transkøn.dk

Man tror det er løgn.

Lotte Ingerslev fra transkøn.dk er en ubestikkelig, ustoppelig (selv om mange prøver), one-biological-woman freakin' ARMY, når det kommer til at gå i wokeflæsket på den del af vores offentlige sundhedsvæsen, der har påtaget sig opgaven med at 'transe' landets yngste og allermest sårbare borgere - altså lave 'kønsskifte' på vores børn.

Klik her for at læse om børnetransforeningen FTSB.

Kønsskifteprocessen ødelægger børnenes ufærdige kroppe for evigt med medicin, der ændrer deres udseende, steriliserer dem - og senere krones værket så med eksperimenterende kirurgi, hvor raske bryster bortopereres, fuldt fungerende livmødre fjernes, unges kønsdele vansirers omdannelsen til at illudere vaginaer og penisser.

Kirurgien følges ofte af svære, langvarige komplikationer og har stærkt nedsat seksualfunktion med manglende evne til at opnå orgasme som sørgeligt slutresultat.

Alt dette sætter et barn, så ung som 11-12 år, i gang sammen med et velvilligt sundhedssystem med rystende ringe sikkerhed for at det er den rigtige beslutning - og med tunge indikationer af at hele udrednings- og behandlingskomplekset ender som den største sundhedspolitiske skandale i nyere tid.

Et påskønnet samarbejde

Tak, Lotte - vi er glade for og stolte samarbejdet med dig ... men vi glæder os til den dag, vores fælles indsats ikke er nødvendig længere.

Der er vi ikke endnu, så vi beholder hjelmen på indtil missionen er tilendebragt, og Danmark igen befinder sig under under en rimelig regnbue, hvor børn kan være sikre på at få lov til at gennemleve deres naturlige kropsprocesser, og hvor vi som regnbuepersoner igen kan se vores medborgere i øjnene, fordi vi er i øjenhøjde med dem - etisk, moralsk og sameksistentielt.

Det er målet. Hverken mere eller mindre.

Dansk Regnbueråd mødtes med Børns Vilkår om Børnetelefonen

Jesper RasmussenComment

I kølvandet på debatten om Børnetelefonens rådgivning af kønsforvirrede børn tog vi et møde med dem. hør hvad der skete, og læs om organisationens problematiske ansvarsfralæggelse ift. kønsdebatten.

Det er særlig denne video, der også omtales i vores blogpost her, som giver os anledning til bekymring, fordi den fx ikke ledsages af oplysninger om, at langt de fleste børn kommer sig over kønsligt ubehag efter puberteten.

Lotte Ingerslev fra Transkøn.dk bragte for nylig videoen til debat på sin blog samt i en efterfølgende artikel i Berlingske, Det ansporede Dansk Regnbueråd til at kontakte Børns Vilkår, for at få en drøftelse af organisations rolle ift. børns stigende kønsidentitetsforvirring.

Videoen overitalesætter, som alt andet i øjeblikket, transproblematikken og udover denne overeksponering, fokuserer BørneTelefonen primært på at oplyse børn om deres rettigheder ifm. behandlingstilbuddet om kønsskifte til børn. Det har vi ingen forståelse for at man har gjort til det primære i formidlingen. Der er imidlertid også en anden video, der er dybt problematisk, hvilket vi gør rede for længere nede i dette opslag.

Et godt møde med en velmenende organisation

Det var et udmærket og behageligt møde - og positivt, at Børns Vilkår ville bruge tid på os og med os. Vores drøftelser afslørede imidlertid også, hvad vi ser som nogle alvorlige mangler i organisationens forståelse af den kønsproblematik, de forsøger at rådgive sårbare børn om.

Alt det fortæller Marcus om her:

Endnu en problematisk video

Under mødet viste Børns Vilkår os en lille film, som de selv var meget begejstrede for. Videoen viser unge mennesker, der er glade for deres vidt forskellige og langt fra ‘perfekte’ kroppe. Videoen er ledsaget af funky, glad musik og har et kropspositivt budskab.

ifølge Børns Vilkår viser videoen seerne, hvoraf mange vil være børn i teenagealderen, et repræsentativt udvalg af unge menneskers kroppe i dag. Der er bare ët problem. Én bestemt gruppe unge, der statstisk kun udgør 0,5% af befolkningen, er repræsenteret gennem hele tre af de tolv personer - eller med 25%.

Og hvilken type unge er det så at børnene i Danmark møder gennem denne 4900% store overrepræsentation? Og hvad er det problematiske i det? Og hvad er det betænkelige i den måde, Børns Vilkår har skruet videoen sammen på? Det går Marcus i dybden med her:

BørneTelefonen - et ‘fixerum’ for kønsforvirrede børn?

Børns Vilkår er nødt til at tage ansvar ind i denne debat. Det er ikke nok bare ‘neutralt’ at formidle oplysninger om køn og kønsskiftenehandling til børn - for intet af det her er neutralt. Alt fra måden at anskue køn på til selve Sexologisk Kliniks udredning og behandling af børn driver af queerteori og kønsekstremisme.

Ved at agere såkaldt ‘neutralt’ og derigennem ukritisk formidle tidens ekstreme kønsteorier og grosteske overfokus på transseksualitet til Danmarks sårbare børn, ender BørneTelefonen uforvarende med at blive en slags ‘fixerum’ for børn med kønsforvirring.

Børn, der søger information og rådgivning om disse emner, er ofte forlængst dybt nedsænket i de trans-ekkokamre på sociale medier, der groomer kønsideologien ind i dem. De har ikke brug for mere af samme skuffe, de brug for BørneTelefon-rådgivere, som oplyser dem om væsentlige fakta som fx at 80% af alle børn, der oplever disse tanker slipper af med dem efter puberteten. Det gør BørneTelefonen ikke.

En organisation, der aldrig tager stilling?

Det var vigtigt for Marianne Rasmussen fra Børns Vilkår at fortælle os, at organisationen ikke går ind og tager politisk stilling til ting, fx om kønsskifte til børn er i orden, for det er et lovfæstet tilbud i sundhedssystemet, og derfor må det være fint og okay indtil andet besluttes. Lyder argumentet.

Men det er simpelthen ikke rigtigt at Børnetelefonen ikke tager politisk stilling. Organisationen blev grundlagt af blandt andre Trine Bryld i 1977 med et politisk udgangspunkt, der hed afskaffelse af revselsesretten. Det var også en lovfæstet rettighed - forældre måtte afstraffe deres børn fysisk. Det ville Børns Vilkår stoppe, hvilket skete i 1993. Så med andre ord: Organisationen er grundlagt på aktiv, konkret politisk, moralsk og etisk stillingtagen.

Det samme har Børns Vilkår gjort på områder som stofmisbrug, spiseforstyrrelser og selvskade - her går man ikke blot ‘neutralt’ ind og vejleder børnene om deres rettigheder. Agerer ‘fixerum’. Her har man organisatorisk besluttet, at disse ting er dybt skadelige for børn, og at børnene bør hjælpes ud af problemerne, så de ikke tager stoffer, sulter sig eller skærer i sig selv.

Men på området omkring irreversibelt kønsskifte til børn indtager Børns Vilkår en påstået ‘neutralitet’, der efter vores mening dækker over total berøringsangst og i øvrigt selverklæret uvidenhed på området.

Man kan ikke vejlede om noget, man ikke ved noget eller nok om - og da slet ikke børn, der kæmper med den post-millenniale version af 90’ernes spiseforstyrrelser og selvskade: Kønsidentitetsforvirring.

Børns Vilkår må og skal tage stilling - også til denne problematik, kontroversielt som det kan være.

Netop for børnenes skyld.

Har Danmarks børnekønsskifte-boss fået kolde fødder?

Jesper RasmussenComment

I en diskret internetafkrog melder Sexologisk Kliniks dr. Mette Ewers Haahr nu pludselig ud med en grundlæggende tvivl om alt fra årsager til samt effekt og følger af kønsskifte til børn. Men behandlingen? Ja, den fortsætter fuldstændig uændret i Danmark - trods stop i Sverige, Finland og Storbritannien.

Dr. Mette Ewers Haahr, PhD.

Fremtrædende børnepsykiater med kønsideologiske rødder

Dr. Mette Ewers Haahr er den læge, der har det øverste ansvar for kønsskifte til børn i Danmark, og anfører selv sine akkreditiver således: “Overlæge, PhD, speciallæge i børne-/ungdomspsykiatri, lektor i klinisk psykiatri og specialist i sexologisk rådgivning”.

Dr. Haahr har været primus motor i behandlingstilbuddets tilblivelse her i landet, og har i den forbindelse været (og er stadig) tæt involveret med den kontroversielle, kønsideologiske organisation WPATH, The World Organisation for Transgender Health, der for nylig vakte opsigt igen ved at anerkendte 'eunuk', altså mænd og drenge, der som fetish, får fjernet egne testikler ... som et køn. At Sexologisk Klinik stadig følger guidelines fra WPATH, skiltes der stolt med på klinikkens hjemmeside.

Dansk Regnbueråd har siden sidste år forsøgt at få dr. Haahr i tale, for at få en dialog i gang om vores store bekymringer vedr. kønsskifte til børn. De forsøg har vi beskrevet i denne artikel.

I slutningen af artiklen listes en lang række spørgsmål, som dr. Haahr ikke ønskede at svare os på, og som vi derfor har sendt videre til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, den 2. januar i år. Vores spørgsmål er bekræftet modtaget af Sundhedsstyrelsen, der har meddelt os, at de nu går i gang med at finde svar til os. 

Opsigtsvækkende melding afslører grundlæggende tvivl

For få dage siden dukker denne artikel så pludselig op på et - for den brede befolkning - relativt obskurt sted på internettet, nemlig Det Sundhedsfaglige Fakultets hjemmeside på Københavns Universitet.

Det rummer yderst opsigtsvækkende nyt, for dr. Haahr meddeler, at KU med midler fra bl.a. Sexologisk Klinik, nu skal undersøge, hvad kønsskiftebehandlingen egentlig gør ved børn. 

Ja. Du læste rigtigt: Det er først nu, efter OTTE år, hvor langt over tusind børn har været henvist til samme behandling, at der måske kommer et kritisk, faktuelt, ikke-ideologisk kig på kønsskiftebehandlingen til børn. 

Måske. For vi ved ikke, hvilken undersøgelsesmetodik, der lægges til grund for undersøgelsen. Vi ved dog at Københavns Sundhedsfaglige FakultetUniversitet kan være lige så inficeret af ekstrem kønsideologi, som mange andre universitetsgrene og samfundsinstitutioner - inklusive altså Rigshospitalets Sexologiske Klinik. 

Oprigtigt ønske om mere viden? - eller beskyttelse af egen bagdel?

Selv om vi altså ikke 'holder vejret', så hilser vi naturligvis dr. Haahrs tvivl på egen behandling velkommen. Kynikerne i os har dog svært ved ikke også at se det som en CYA-manøvre (Cover Your A**), fordi dr. Haahr simpelthen MÅ kunne se fornemme, hvilken vej trans-kagen er begyndt at krumme. I Sverige, Finland og Storbritannien er man ikke først lige gået i gang med en undersøgelse - man har stoppet behandlingen og lagt den helt om.

Så hvorfor fortsætter vi overhovedet i Danmark, når dr. Haahr selv indrømmer i artiklen at hun ikke kender langtidseffekterne af behandlingen, som andre lande nu har dømt så skadelig, at de har stoppet den?

Hvorfor opretholder dr. Haahr som den ansvarlige mediciner på området behandlingstilbuddet, når hun indrømmer i artiklen, at hun ikke ved, om udredningen af børnene er i stand til at skille de kronisk kønsdysforiske børn fra dem, hvor det kun er en fase?

Hvad venter Sexologisk Klinik på?

Det burde være fuldstændig logisk, at man ikke KAN konkludere på om et barns kønsdysfori er kronisk, før puberteten er overstået. Dr. Haahr ved udmærket, at disse 11 undersøgelser siden 1968 har dokumenteret, at 80% aft alle børn, der oplever kønsligt ubehag, slipper af med det helt naturligt, når puberteten er overstået - HVIS vi bare lader børnene i fred for pubertetsblokkere, krydshormoner og socialt/juridisk kønsskifte.

Det er indlysende for os. Det er indlysende for dig. Indlysende for enhver, der kan vriste sig fri af den ekstreme kønsideologi - og tænke selv.

Der er INGEN grund til at vente - og da slet ikke på en undersøgelse, der (hvis den ellers er redelig) vil vise fuldstændig de samme resultater, som nu ligger til grund for, at Sverige, Finland og Storbritannien har stoppet præcis samme behandling, som dr. Haahr fortsætter med at praktisere - omend nu muligvis på færre børn end før.

Men har de børn ikke også ret til at lade deres pubertet gøre arbejdet med at forme dem færdigt? Skal den store tvivl, der er, om virkningen og langtidskonsekvenserne af børnekønsskiftebehandlingen, ikke komme netop børnene til gode?? Alle børn??

Svaret er selvsagt et rungende JA! 

Derfor siger Dansk Regnbueråd: 

Stop AL medicinsk kønsskiftebehandling af børn i Danmark NU.

Bibliotekerne, wokeness & boghylder i børnehøjde

Jesper RasmussenComment

Hvordan skal landets biblioteker navigere i det problematiske LGBTQIA+ farvand? Hvornår bliver folkeoplysning til ideologisk indoktrinering? Et nyt, omrejsende regnbuebibliotek deler vandene.

Woke-problematikken bliver af nogle slået hen som et storbyfænomen. Her er det imidlertid Skagen Bibliotek, der i sommer stillede op med en LGBT-afdeling for børn.

"No biggie - det er jo bare børnebøger", tænker du måske - men vi re-poster alligevel det her opslag fra Skagen Bibliotek. For er det bare betimelig og moderne folkeoplysning? Eller er det et eksempel på en af de mange institutioner i samfundet (altså, bibliotekerne), der i dag også er influeret af wokeness og identitetspolitik?

I Dansk Regnbueråd synes vi naturligvis, at det er en god ting, at børn har adgang til alderssvarende litteratur om regnbue-familieformer og mainstream minoritetssexualiteter - og der findes udmærket børne- og ungdomslitteratur om emnet.

På boghylden i Skagen står imidlertid også adskillige bøger, der handler om piger, der transitionerer til det modsatte køn. Er det fair at spørge, om det er egnet læsning til piger i en sårbar alder, når man nu ved, hvor enorm stigningen har været af netop piger, der bliver henvist til udredning for kønsdysfori på Sexologisk Klinik? Er translitteratur rettet mod børn, sammen med andre faktorer i deres liv, med til at skabe det behov, den patologi?

Måske er der mange forældre, der egentlig gerne selv ville have lov at kuratere deres børns møde med læseoplevelser på et kompliceret område som dette - men i Skagen (og de øvrige byer hvor dette rejsebibliotek turnerer) kan børnene selv forsyne sig frit, da alle bøgerne - fra 3 år og op til ungdomsbøger - står på den samme hylde.

Så er det her et eksempel på godhed uden omtanke? Noget, der ikke respekterer forældres rettigheder, eller børnenes grænser og ret til bare at være ... børn? Eller er det en uskadelig storm i et glas vand?

Vi bør under alle omstændigheder altid stille os selv spørgsmålet: Hvem er det, vi gør det her for? Er det børnene? Eller gør vi det, så vi kan føle os 'gode' og 'rigtige'? Gør vi det simpelthen (også) for den skønne buzz, der kommer fra et sublimt skud woke dydighedsdopamin?

I Dansk Regnbueråd forsøger vi at mane til besindighed og eftertanke og starte en samtale om, hvornår man konfronterer børn med nogle af de her problematikker. Det er som om vi har glemt børnenes tarv - hvad er d e r e s behov?

Med andre ord: Er bøger om unge, der skifter køn, egnet til børn? Eller hører de hjemme på hylderne i voksenbiblioteket.

Fordi man KAN fortælle børn alting om alt, betyder det så at man SKAL? Det er en væsentlig diskussion at tage hul på, for vi har måske bildt os ind at børn i dag er langt mere sofistikerede ift. alt hvad vi kaster efter dem af sexualindentitært tankegods.

Men det er de ikke - det forholder sig modsat, og det kan meget vel være børnene, der betaler prisen for vores voksenrafinnement og ønske om at forstå os selv gennem dem. Det viser masser af grel, aktuel statistik faktisk - bl.a. førnævnte stigning i antallet af helt unge piger, der ønsker at skifte køn.

Alle vil det gode - men skal vi ikke tænke os meget grundigt om, særlig når det handler om børnene? De har fået det sværere og sværere, og løsningen på deres problemer er ikke at fylde mere (køns)kompleksitet på.

Dette blogindlæg er et genopslag af et heftig kommenteret opslag på vores facebookside, som kan læses her. Opslaget er fra i sommer, hvor langt fra alle, der kommenterede, syntes det var rimeligt at kritisere bibliotekernes initiativ.

Siden er der imidlertid sket rigtig meget, og der er kommet et langt større kritisk fokus på den åbenlyse woke-indoktrinering, der sker af danske børn fx via seksualundervisningen i Folkeskolen (Normstormerne, Sex & Samfund m.v.).

Hvis du var uenig i vores kritik/bekymring i juli måned 2022, er du så stadig det nu? Hvorforfor/hvorfor ikke? Kommenter gerne.

Børnetelefonen er også blevet kapret af transideologien

Jesper Rasmussen

I gamle dage var det Ekstrabladet, der turde når andre tav. I dag er det Berlingske - i hvert fald på områder som køn og identitetspolitik. Det samme skal retfærdigvis også siges om Kristeligt Dagblad, der også ligger i kritisk front med sin dækning.

Utrættelige Lotte Ingerslev fra www.transkoen.dk er en af landets mest årvågne vagthunde, når det kommer til hvordan den ekstreme kønsideologi får sig lusket mere og mere ind på børn i Danmark.

Normalt ville Børns Vilkår og BørneTelefonen af de fleste betragtes som et værdigt projekt - en tillidsvækkende institution i vores fælles bevidsthed, der yder besindig og sober støtte til børn med proble-mer. Men det er ikke tilfældet, når det kommer til BørneTelefonens vejledning af børn om køn og seksualitet. Der er Børne-Telefonen nu afsløret som værende i fuldstændig samme kønsekstreme liga som fx Normstormerne. Det er både chokerende og trist.

Vi tager særlig afstand fra at denne video, som Lotte Ingerslev og Berlingske også har fokus på, ikke også ledsages af oplysninger om, at langt de fleste børn kommer sig over kønsligt ubehag efter puberteten. Videoen overitalesætter, som alt andet i øjeblikket, transproblematikken, og BørneTelefonen fokuserer primært på aty oplyse børn om deres rettigheder ifm. behandlingstilbuddet om kønsskifte til børn. Det har vi ingen forståelse for.

Lotte Ingerslev har gravet dybt ned i sagen og med vanlig grundighed skrevet om den på sin blog. Det er blevet bemærket af Berlingske, der i dagens udgave, har interviewet Lotte Ingerslev, og i en artikel redegør for hvordan Børnetelefonen tilgår kønsproblematikken i mødet med sine unge brugere.

Klik på skærmprintet for at komme til Berlingskes artikel.

Lad os lige huske, at brugerne af BørneTelefonen … er børn. Pressede børn. Søgende, ufærdige små mennesker. Børn under indflydelse - fra et uophørligt bombardement af ekstrem kønsideologi på sociale medier til et massivt generationelt, socialt pres fra jævnaldrende, der er rundet af samme SoMe-patologi.

Trivslen er i bund for en stadig stigende del af børnene, forvirringen om køn - ansvaret for at vælge mellem en påstået endeløs mængde - lægger et enormt pres på dem. Og ikke engang BørneTelefonen giver dem fred. Lader dem være børn. BørneTelefonen går bare ukritisk “med på den” - Marianne Rasmussen fra Børns Vilkår indrømmer ovenikøbet i artiklen at hun personligt ikke aner noget om de mange køn, begreber osv. ... og alligevel så lader hun beredvilligt sin organisation vejlede børnene i at det hele er rigtigt, godt, gældende - at det er sandt. At der findes masser af køn. At ‘demi-girl’ er en ting. At børn kan skifte køn. Og at det er godt.

I Dansk Regnbueråd forholder vi os til virkeligheden. Hvad vi ved. Hvad vi konstaterer. Hvad vi ser. Og hvad andre lande, vi sammenligner os med (bl.a. UK, Sverige, Finland), har erfaret og reageret på. Og standset.

Og vi bruger frem for alt vores sunde fornuft frem for at lade en vanvittig ideologi, der er kommet ind fra venstre - fra vest - for fem minutter siden, og som har til-hjørne-sparket alt hvad vi som humanistisk samfund og kultur siden Oplysningstiden kollektivt har lært om psykologi, didaktik, videnskab, biologi, ligestilling, psykiatri ... og om børn.

Indse det nu: Der er ingen danske værdier i det her. Den kønsideologi, der river børnene i stykker indefra, er giftigt, totalitært, dekonstruktivistisk amerikansk tankevanvid, som er fostret på deres eliteuniversiteter i 90’erne - og som nu ved klassisk transatlantisk osmose er blødt ind i vores samfund. Først umærkeligt, ‘i det godes navn’ - men ikke længere. Nu mærkes det overalt.

Og børnene mærker det hårdest af alle.

Fra artiklen i Berlingske:

“BørneTelefonen, der i 35 år har leveret rådgivning, bliver nu beskyldt for at gøre mere skade end gavn for børn og unge, der henvender sig for at få vejledning om køn og identitet.

“Vi har alle brug for BørneTelefonen, og derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det lige nu virker, som om dens hjemmeside forsøger at omvende børn til transideologien,” siger Lotte Ingerslev.

Psykoterapeut Lotte Ingerslev står bag bloggen www.transkoen.dk, en hjemmeside, hvor hun fremfører kritik af det, hun betegner som den “totalitære transkønsideologi”.

Hun har indledt det nye år med et opgør med BørneTelefonen, der bliver drevet af foreningen “Børns Vilkår”.

Rådgivningslinjen har siden 1987 hjulpet børn og unge med telefonisk vejledning i et stort omfang af problemer, men når det handler om spørgsmål om køn og identitet, mener Lotte Ingerslev, at linjen er gået en gal retning.

“Det virker, som om Børnetelefonen ønsker, at børn med helt almindelige spørgsmål som “hvem er jeg?” skal ledes i retningen af, at deres spørgsmål i virkeligheden handler om, at de ikke er tilpas med det køn, som de er født med,” siger Lotte Ingerslev.

Lotte Ingerslev har længe været en aktiv kritiker af det, hun betegner som “transideologien”, en kritik, som hun blandt andet har til fælles med den nystiftede organisation Dansk Regnbueråd.

Hun er bekymret for, at børn og unge der besøger BørneTelefonens hjemmeside, for hurtigt bliver overbevist om, at de har behov for en behandling med stophormoner (der sætter puberteten i stå), krydshormoner (der fremmer bestemte kønstræk som bryster eller skæg) eller at de, efter det attende år, skal skifte køn.

DOKUMENTATION:

BørneTelefonens side om ”KØN OG IDENTITET” kan du se her: https://bornetelefonen.dk/koensidentitet/

Det fremgår blandt andet, mener hun, af indholdet i en video som ligger øverst på Børnetelefonens særlige side om ‘køn og identitet’. I videoen fortæller en anonym dreng, at han ‘ikke rigtig føler sig som en dreng’:

“Jeg hader at spille fodbold og game, som de andre drenge i min klasse. Jeg tænker tit på, om jeg ville være gladere, hvis jeg var en pige. Jeg er bare rigtig forvirret. Hvordan ved jeg, om jeg skal skifte køn?”

Derefter bliver den voksne Ida fra børnetelefonen interviewet af en børnereporter, der blandt andet får at vide, at over 1000 børn i første halvår af 2021 havde samtaler om kønsidentitet med Børnetelefonen. Derefter taler de om muligheden for at tale kønsskifte med forældre og læger.

Ifølge Lotte Ingerslev er det dog alt for prematurt at bringe kønsskifte på banen overfor børn, der i virkeligheden kan tænkes have andre udfordringer, siger hun.

“Hvad nu, hvis drengen, der hader fodbold og gaming, er homoseksuel. Eller at han ‘bare’ er ensom eller har andre mere nærliggende problemer end behov for at skifte køn?” siger hun.

Hun henviser blandt andet til en undersøgelse foretaget af University of Toronto der viser, at hovedparten af de drenge der lider af kønsdysfori, viser sig at være homoseksuelle, når de blev teenagere. Andre studier, som hun henviser til, skulle godtgøre, at kønsdysfori hos børn, i 80 procent af tilfældene, har fortaget sig i voksenalderen.

“Det skrives der ikke noget om på BørneTelefonens hjemmeside. Og der skrives heller ikke om dem, der fortryder kønsskifteoperationer,” siger Lotte Ingerslev.

Hun kritiserer tillige en spørgefunktion på hjemmesiden, hvor børn og unge kan svare på spørgsmålet “Hvilket køn føler du dig som?” ved at afkrydse et af otte valgmuligheder: Ciskønnet, non-binær, transkønnet, dobbeltkønnet, demiguy, demigirl, flydende kønsidentitet og “questioning”.

Når man svarer på spørgsmålet, får man adgang til en statistik der viser, hvor mange der har svaret i de respektive kategorier, herunder eksempelvis, at 18 procent har svaret, at de føler sig transkønnede, mens 14 procent har svaret, at de føler sig non-binære. At være ciskønnet – identificere sig med det køn man er født med – svarer kun tyve procent ja til.

Valgmulighederne og de høje procentsatser er med til at fortegne billedet af normalspektret for kønsidentiteter, siger Lotte Ingerslev.

“Hvor mange børn, der læser de tal, kan regne ud, hvordan de skal opfattes?” siger hun.

Lotte Ingerslev mener, at BørneTelefonens opfordringer til børn og unge om at ‘mærke efter’ sin kønsidentitet gør mere skade end gavn.

“Man bør hellere spørge sig selv: ‘hvad kan min krop?’ og begynde at gå til sport, end at spørge: ‘hvad siger min krop om mig?’ Det sidste kan føre til endeløse ruminationer (spekulationer, red.) af den slags, man faktisk forsøger at befri terapeutiske klienter for,” siger Lotte Ingerslev.”


Hvad BørneTelefonen svarer på Lotte Ingerslevs kritik, kan man læse i Berlingske-artiklen (betalingsmur):

https://www.berlingske.dk/.../boernetelefonen-beskyldes...

Herunder kan du læse Lotte Ingerslevs oprindelige kritiske blogindlæg om Børnetelefonens metoder:

https://www.transkoen.dk/.../video-vil-boernetelefonen.../

Dansk Regnbueråd har kontaktet Børns Vilkår - det kan du også gøre

Hvad synes du om det her? Storm i et glas vand? Eller bekymrende? Og hvad kan man gøre ved det?

Dansk Regnbueråd har henvendt sig til Børns Vilkår og bedt om et møde. Hvis de vil mødes med os, vil vi fremlægge vores syn på problematikken om børn og køn som den udspiller sig i disse år. Lad os se om vi med vores nuancer på tingene, kan få organisationen til at ændre kurs.

Hvis det her også bekymrer dig, så lad Børns Vilkår det vide. De kan kontaktes her:

https://bornsvilkar.dk/om-boerns-vilkaar/kontakt-os/

AFSLØRET: Den hollandske "videnskab" bag kønsskifte til børn er uredelig. Skandalen ruller i Holland.

Jesper Rasmussen1 Comment

En anerkendt hollandsk avis har nu offentliggjort en sønderlemmende kritik af "The Dutch Protocol", et påstået videnskabeligt behandlingsgrundlag, som al kønsskiftebehandling baserer sig på - også den behandling, der praktiseres på på børn på Rigshospitalets sexologiske klinik..

Den hollandske avis kræver at den hollandske sundhedsstyrelse skrider til handling, og artiklen har øjeblikkeligt fået verdensomspændende opmærksomhed. Det viser sig nemlig, at de forskningsresultater, der udgør protokollen (metoderne, der benyttes til behandling af børnene) er dybt uredelige og uetiske.

Herunder kan du læse den internationale organisation Genspects reaktion på den hollandske artikel (klik på billedet):

Den hollandske protokol

Lotte Ingerslev fra Transkøn.dk, den førende uafhængige resurse i Danmark på området, opsummerer artiklen og sagen således på sin blog, hvorfra vi gengiver nedenstående:

Det oprindelige, hollandske studie fra 2006 (som går under navnet ”The Dutch Protocol”) blev finansieret af medicinalfirmaet FERRING PHARMACEUTICALS, som solgte pubertetsblokkere.

På få år blev ”den hollandske behandlingsmodel” den internationale standard for kønsskiftebehandling. Promoveringen af ”den hollandske protokol” førte verden over til et eksplosion i henviste patienter.

Pige-eksplosionen

Før denne eksplosion var den typiske transkønspatient en voksen mand, men den største vækst ses nu blandt unge mennesker - især piger, som udgør ca. 75 procent af de henviste patienter. Transkønsorganisationer forklarer denne eksplosion indenfor teenagere, der pludselig ønsker at skifte køn, med, at det er en naturlig følge af den øgede accept af kønsdiversitet i samfundet som sådan.

Men kritikerne påpeger, at social accept af afvigende adfærd ændrer sig langsomt, og at der er tale om en særdeles pludselig, eksponentiel stigning, som startede omkring år 2013. Det virker meget påfaldende, at denne eksplosion blandt patienter faldt tidsmæssigt sammen med boomet indenfor udbredelsen af sociale medier.

Og hvis eksplosionen indenfor patientgruppen teenagere skulle skyldes større social accept, hvorfor er eksplosionen så hovedsageligt sket indenfor patientgruppen piger? Samfundet har jo længe været meget mere accepterende overfor piger, der opfører sig mere som drenge, end det har været overfor ”tøsede” drenge. Hertil kommer, at der også i Holland er opstået et stigning indenfor patienter, der fortryder deres kønsskifte, og som klager over den behandling, de har fået i sundhedssystemet.

Presset til kønsskifte

Disse "detransitioners" mener, at de uretmæssigt er blevet udsat for irreversibel behandling. De føler, at de er blevet presset, og at de ikke er blevet beskyttet mod sig selv i tilstrækkelig grad.

En anden stor bekymring er, at pubertetsblokkere ikke er den "pauseknap", de postuleres at være, men snarere fungerer som en startknap til kønsskifte. Det viser sig nemlig, at næsten alle børn, som får pubertetsblokkere, ender med at få krydshormoner. Mere og mere bliver også kendt om pubertetsblokkeres bivirkninger på længere sigt. De forstyrrer den seksuelle udvikling, giver knogleskørhed og kan gøre det umuligt at opnå orgasme. Desuden kan de føre til infertilitet og ødelægge evnen til at træffe rationelle beslutninger.

Den videnskabelige underbygning af den hollandske protokol er særdeles mangelfuld. Næsten alle de studier, som kønsdysforicentret på den centrale hollandske kønsskifteklinik støtter sig til, er foretaget af dem selv.

Uredelig videnskab - ingen evidens

Det studie, der altid citeres, stod børnepsykiateren Annelou de Vries i spidsen for, og den blev offentliggjort i 2011 og 2014. Dette forsøg viste tilsyneladende, at de 55 børn, der først blev behandlet med pubertetsblokkere og derefter med krydshormoner, oplevede positive resultater i halvandet år efter behandlingen.

Dette studie (se nederst) er siden blevet kritiseret i adskillige videnskabelige tidsskrifter - ikke kun fordi der hverken blev anvendt en kontrolgruppe eller randomisering, men også fordi De Vries benyttede sig af usammenlignelige spørgeskemaer. Dette studie udgør derfor ikke et solidt evidensgrundlag.

Til dato er De Vries' resultater desuden aldrig blevet replikeret. Et forsøg på at replikere De Vries' resultater fra et forskerhold på Tavistock-klinikken mislykkedes, og resultaterne forsvandt ned i en skrivebordsskuffe. Først for nylig blev de offentliggjort - efter ordre fra en britisk domstol.

Skribenterne spørger derfor: Er der blevet udført irreversibel, livsændrende behandling på Hollands kønsskifteklinik i mere end tyve år uden evidensgrundlag?

Holland har længe været førende indenfor behandling af kønsdysfori. Den status forpligter. Inden kapaciteten indenfor kønsskiftebehandling udvides drastisk, bør den eksisterende behandlingsmetode evalueres kritisk og uafhængigt.

Graverjournalisterne Jan Kuitenbrouwer og Peter Vasterman afslutter deres artikel med at bede den hollandske sundhedsstyrelse skride til handling.

Dokumentation

Det oprindelige, hollandske studie, som kaldes "The Dutch Protocol" er dette her:

Delemarre-van de Waal, H. A., & Cohen-Kettenis, P. T. (2006). Clinical management of gender identity disorder in adolescents: A protocol on psychological and paediatric endocrinology aspects. European Journal of Endocrinology, 155 (suppl_1), S131–S137.

Det finder man i fuld længde her [Klik på "Download PDF"]: https://eje.bioscientifica.com/view/journals/eje/155/suppl_1/1550131.xml

I slutningen af den videnskabelige artikel står der bl.a. følgende:

"The authors are very grateful to FERRING PHARMACEUTICALS for the financial support of studies on the treatment of adolescents with gender identity disorders."


Lyt til vores podcast med Lotte Ingerslev, en utrættelig forkæmper for børns rettigheder i kønskampen:


Og hør - eller læs - Genspects besindige guide for forældre til børn med kønsidentitetsforvirring:


Sofie Linde, Casper Christensen & de 76 køn

Jesper Rasmussen4 Comments

Sofie Linde har i en række videoer for Matas vist, at hun går 100% ind for den woke kønsekstremisme. Det må hun godt. I denne samtale med Casper Christensen møder hun imidlertid modstand overfor sine synspunkter, bl.a. at der ikke er to køn, men hele 76 af slagsen.

"Toget kører" siger LGBT+ Danmarks talsmand Susanne Branner altid - og det citerer Linde ordret, men fastslår yderligere: "Man er NØDT til at stige på toget."

Men er man det? Eller må man godt tænke og mærke efter selv?

For os i Dansk Regnbueråd repræsenterer Sofie Lindes tænkning alt det, der er i gang med at skade generationer af børn, såvel som decimere respekten for og eksistensberettigelsen af hele regnbuesagen.

Det er imidlertid interessant at høre den woke kønsekstremisme formuleret og hyldet så ukritisk - ovenikøbet af en ikke-LGBT-person (så vidt vides) og en, vi allesammen kender - og rigtig godt at mærke en ligeså klar modstand fra en vi har kendt endnu længere.

Hvem af de to er DU mest enig med? Og hvorfor?

Lydklippet er fra Viaplay-serien 'All Exclusive", episode 2.