MENER RADIKALE VENSTRES GRUPPEFORMAND OG SUNDHEDSORDFØRER STINUS LINDGREN MON STADIG DETTE?

Mener Stinus Lindgren at det er skadeligt for børn, der mener at være det modsatte køn, at gennemføre en normal pubertet? Og at de bør gives stop- og krydshormoner? Eller har Lindgreen skiftet holdning? 🤔

I adskillige lande har man stoppet medicinsk børnekønsskifte, da sikkerhed i diagnostikken er fuldstændig fraværende og bivirkningerne af medicinen store.

Klippet er fra foråret 2023 og Radikales holdninger blev tilkendegivet ifm. denne debat:

Læs alt om og se klip fra debatten i Folketinget.

KLIK fot ar læse artiklen.

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

SELVMORDSLØGNEN DEBUNKED. IGEN. IGEN.

KLIK ovenfor for at læse mere om det nye studie.

“Hvad vil du helst have - en levende søn, eller en død datter?”, bliver rædselsslagne forældre til kønsforvirrede børn spurgt.

Derfor har mange indvilget i en irreversibel, eksperimentel medicinsk behandling, deres barn aldrig skulle have haft - en behandling, der har ødelagt barnets liv. Og familiens.

Af alle transideologiens mange løgne er denne næsten den værste.

OVERRASKENDE, NYE & KLARE MELDINGER FRA LIGESTILLINGS-MINISTEREN: DER ER TO KØN - OG JURIDISK KØNSSKIFTE TIL BØRN ER IKKE ENDELIGT AFGJORT. VENSTRE ER IMOD.

Provokeret af begreber som “køn tildelt ved fødslen” og udsagn som“mænd kan blive til kvinder”, “mænd kan godt føde børn”, “kvinder med penis” etc., havde Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, de uofficielle bannerførerne i Folketinget i kampen mod ‘woke’, indkaldt ligestillingsminister Marie Bjerre og Folketingets ligestillingsordførere til en forespørgselsdebat om begrebet køn, dets definition og anvendelse i det offentlige Danmark.

Hør Mikkel Bjørns debatbegrundelse, ordførertale og afsluttende bemærkninger i videoen ovenfor.

View fullsize

Marie Bjerre (V) med DRRs formand Jesper W. Rasmussen.

Overraskende svar

De fleste - inklusive Mikkel Bjørn og Dansk Regnbueråd - havde nok regnet med wokesnak - eller som minimum ulden double-talk - fra ligestillingsminister Marie Bjerre. Ikke fordi hun ikke er sympatisk, men fordi hun er del af en besynderlig, holdningseklektisk regering og i særdeleshed et parti, der på en række parametre efterhånden, synes mere woke end selv den ydre venstrefløj.

Vi havde derfor ventet en version af den sædvanlige “så længe det ikke går ud over mig”-inspireret wokeliberalisme, fordi det generelt er det, vi i disse år oplever fra Venstre og Moderaterne.

Men sådan gik det ikke med Marie Bjerre. Langt fra, faktisk.

I stedet meldte Ligestillingsministeren følgende klart ud:

• Der er kun to køn.

• Man kan ikke skifte biologisk køn.

• Transmænd er ikke biologiske mænd.

• Transkvinder er ikke biologiske kvinder.

• Begrebet “køn tildelt ved fødslen” er besynderlig sprogbrug. Et køn konstateres ved fødslen, fastslog Ministeren.

• En kvinde er et voksent menneske af hunkøn.

Vi lader det stå et øjeblik, så det kan synke ind - for det her er news i en woke-inficeret politisk virkelighed.

Juridisk kønsskifte til børn?

Danmarksdemokraternes Susie Jessen stillede en række gode spørgsmål, bl.a. om juridisk kønsskifte til børn. Ministeren forklarede, at regeringen - uden om Folketinget - administrativt har måtte indføre juridisk børnekønsskifte for “at leve op til Danmarks internationale forpligtelser,” som det hed sig fra Ministeren. Marie Bjerre lod forstå, at Venstre er imod juridisk kønsskifte til mindreårige, og at regeringen i øjeblikket er ved at finde ud af, hvordan den sag endeligt skal lande. Det vil Dansk Regnbueråd følge nøje med i.

Hør ligestillingsminister Marie Bjerres overraskende udmeldinger i videoen herunder (English subtitles)

Download Video With English Subtitles HERE

Sharable link (subtitled): https://vimeo.com/913486664/91497db67f

---

Politisk analyse - hvorfor siger Marie Bjerre sådan nu?

Dansk Regnbueråd er positivt overrasket over denne based (fornuftige/jordbundne, red.) ministerudmelding. Den er næppe noget tilfælde.

Meldingerne er med stor sandsynlighed clearet i regeringstoppen, som har givet Marie Bjerre grønt lys til at sige som hun gjorde. Emnet er så kontroversielt og betændt, at Ligestillingsminis-teren aldrig ville være gået ud med en solomelding uden at have clearet sit bagland.

KLIK for at se Ekstrabladets voxpop fra Priden, august 2022, hvor et forbavsende antal toppolitikere havde svært ved at tælle til to køn. Der lader til at være sket en ændring.

Udmeldingerne på samrådet indvarsler et holdningsskifte, eller måske snarere en holdningspræcision, idet flere partier i regeringen tidligere har haft voldsomt svært ved at svare på, fx hvad en kvinde er, og hvor mange køn, der findes.

Det gør regeringen nu klart via Ligestillingsministeren, og det kan der være flere grunde til. Dansk Regnbueråd mener, at regeringen, ligesom mange andre, kan se at den kønsidentitære dagsorden er på retur, at den har forvoldt skade - og at man politisk er nødt til at påbegynde en distancering til wokepolitik.

Der ligger et håb i de klare meldinger om disse jo aldeles indlysende ting, om en tilbagevenden til normalen. Det vil være vanskeligere for regeringen og Marie Bjerre at indføre ny lovgivning, der spiller med på de socialkonstruktive kønsideer. Særligt spændende bliver det at se, hvordan landets ligestillingsminister vil forholde sig til DBUs intentioner om at lade drenge/mænd, der definerer som piger/kvinder spille på pige/kvindeholdene i fodbold.

Det har allerede mødt stor modstand fra trænermiljøet og idrætsvidenskaben i Danmark, og snart der melde sig politiske krav om et forbud. Også Dansk Regnbueråd henvender sig om lidt til Marie Bjerre med vores argumenter for, hvorfor det er en dårlig, farlig og ufattelig unfair idé som DBUs überwoke inklusionsudvalg har fostret. Vi forventer at den sag på mange måder vil blive skelsættende.

Marie Bjerres udmelding kan signalere et paradigmeskifte. Det vil vise sig i de kommende måneder.

---

Liberal Alliance vakler ikke

Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance holdt en kort og fuldstændig holdningsklar ordførertale, hvor hun slog fast, at der er to biologiske køn, og ja, der er en lille gruppe borgere, der ikke kan forlige sig med det køn de er.

De skal mødes med forståelse, men ikke ud fra en idé om at køn er en social konstruktion - for det er det ikke, sagde Sólbjørg Jakobsen. Køn er biologisk. Venstrefløjen og Moderaterne udfordrede Liberal Alliances ligestillingsordfører med en række spørgsmål, som de fik klare svar på.

Dansk Fornufteparti

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn og Mette Thiesen (som her ses ved en tidligere debat i Salen om ‘fødende mænd’) har fra starten været utvetydige omkring deres modvilje mod børnekønsskifte og mod den måde hvorpå wokeness er krøbet ind i undervisning, sprog osv. Deres anti-woke score er 100 - og tak for det.

Øh, goddag, Susie Jessen 🙂

Danmarksdemokraternes ligestillingsordfører Susie Jessen var dagens positive overraskelse. Vi har udmærket vidst hvor partiet stod, for de stemte for B62 i foråret - forslaget om at forbyde børnekønsskifte i Danmark.

Derfor var det dog alligevel rart at høre så meget rolig, skarp fornuft fra ordføreren. Ligesom vanvid smitter kan fornuft også gøre det. Lad os håbe på en epidemi af sidstnævnte i Folketinget. Sussi Jessen er smittebærer på den allerbedste måde.

---

‘The Woke Also Spoke’ - hvor længe holder de mon ud? 🤨

Måske er det bare os, men de woke argumenter om køn, kønsidentitet og alle de mange gemachte begreber dertilhørende, virker mere og mere bedagede at lytte til. Lidt som hippiesprog i gamle 70’erfilm. Bred ymer. Køn tildelt ved fødslen. Codyl-orange. Kvinder kan altså godt have en tissemand. Det fedter på skinner. Mænd kan altså godt føde børn - og det er jo total knæhøj karse. At de kan det.

Det er imidlertid alt andet end komisk, for hele tankegangen har gjort enorm skade på sårbare børn og unge, undervisingssektoren, medierne, politik og ikke mindst sundhedsvæsenet.

Her er en række ordførere, som det er svært at se forlade den woke kult uden en større intervention - måske i form af et folketingsvalg.

Birgitte Vind, der vikarierede for Socialdemo-kratiets ligestillingsordfører Trine Bramsen, lykkedes dog med absolut intet at sige. Vind forsøgte at træde en smal, krænkelsesfri, kontroversløs sti, hvilket sandsynligvis var den opgave hun var sendt i byen med af sin chef.

Men Socialdemokratiet kan ikke lurepassende nøjes med “kattekillinger er søde & alle skal have det godt”-taktikken. Opgøret med wokeness er også et, Socialdemokratiet må tage, hvis partiet ikke skal ende som De Sidste Dages Hellige/ Unwoke.

Danmarks store midterparti har altid lagt skulder til løsningen af de store samfundsudfordringer - Socialdemokratiet skal ind i antiwoke-kampen. Nu.

Og så er der resten. Suk. De øvrige partiers ordførere mener det sikkert godt - det må vi simpelthen tro på - men disse politikere og deres partier er ulykkeligvis endt med at bidrage til noget, der er rigtig, rigtig skidt.

Skidt for virkelighedsopfattelsen. Skidt for kvinders rettigheder. Skidt for undervisning og forskning. Skidt for idrætten. Skidt for ytringsfriheden og forældres rettigheder. Skidt for politik. Skidt for sundhedsvæsenet. Skidt for børns og unges mentale trivsel. Skidt for børns ret til at blive bygget færdig, før vi voksne konkluderer, at de kronisk - resten af livet - vil føle sig som det modsatte køn.

Måske vil de indse det en dag. Forhåbentlig snart.

Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti

Rosa Lund, Enhedslisten

Samira Nawa, Radikale Venstre

Rosa Eriksen, Moderaterne

---

Se hele forespørgselsdebatten her (1 time 9 minutter)

DANSK REGNBUERÅD EFTER FREDERIK VADS UDMELDING: LGBT+ DANMARK VENDER DET BLINDE ØJE TIL BRUNE PERSONERS VOLD MOD BØSSER, LESBISKE OG TRANSPERSONER

Af Jesper W. Rasmussen

I sidste uge beskrev Frederik Vad hadvold forrettet af grupper af mellemøstlige mænd mod LGBT-personer i nattelivet. Det er mit indtryk, at de fleste storby-homoer kender nogle, det er sket for.

I 2009 lancerede LGBT+ Danmark da også en kampagne i København, der skulle bekæmpe netop mellemøstlig homovold. Dengang lød det:

“Næsten alle overfald på homoseksuelle bliver begået af indvandrere, bekræfter Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske samt tal fra Københavns Kommune.”

Men frem for at takke Frederik Vad for at bringe dette problem fra den kommunale og ind på den landspolitiske scene, sår den statsfinansierede ngo LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride i B.T i stedet tvivl, om problematikken overhovedet eksisterer. 

»Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Med det forbehold, at jeg ikke nødvendigvis er alle steder. Når der sker ting i miljøet, hører man hurtigt om det. Men det er første gang, jeg har hørt om det her. Det er noget, man normalt ville gøre organisationer opmærksom på,« siger [Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride].

Heller ikke hos organisationen LGBT+ Danmark kan man genkende udsagnet.

»Hvis det var tilfældet, går jeg ud fra, vi ville have hørt om det,« siger sekretariatschef Susanne Branner.

De færreste LGBT-personer var nok klar over, at vi åbenbart er tilpligtet at informere Susanne Branner og Lars Henriksen for at voldsepisoderne ‘tæller’. 

Og nu må vi så tilmed forstå at overfaldene pludselig ikke finder sted længere. 

Men hvorfor benægter LGBT+ Danmark problemet? Er det på forunderlig vis blevet løst mellem 2009 og 2024? En kolossal succeshistorie ingen har berettet om? 

Nej. 

Opmærksomme læsere vil bemærke, at foreningen i mellemtiden har skiftet navn. Deri ligger forklaringen. Missionen er en helt anden i dag, ser man på LGBT+ Danmarks hjemmeside. 

Når LGBT+ Danmark, som foreningen hedder i dag, vender det blinde øje til brun vold mod bøsser, lesbiske og transpersoner, så er det netop fordi foreningen i dag har et større hensyn at tage: Hudfarve. 

LGBT+ Danmark gik i 2021 all-in på en ideologi, der kaldes Intersektionel Feminisme. Du kender den måske bedre som Identitetspolitik. I centrum af identitetspolitikken er en obskøn besættelse af bl.a. hudfarve. Den brune hudfarve anses som den ypperste, og hersker supremt over alle andre hudfarver. Lavest rangerer den hvide. 

Mange læsere vil, forståeligt nok, bare trække på skuldrene af det her tosseri. Vi ville ønske, vi kunne gøre det samme. Men det kan vi ikke. For ideologien har meget konkrete og skadelige følger på mange områder - alt fra børnekønsskifte til bank i nattelivet. 

Ift. hadvold trumfer LGBT+ Danmarks nye ideologi, indført ved et kup i bestyrelsen i 2021, nemlig i dag foreningens ansvar overfor den gruppe, den ellers oprindeligt var sat i verden for at passe på - regnbuepersoner. Det er i dag vigtigere, at brune, muslimske voldsmænd ikke bliver stigmatiseret, end at LGBT-personer kan færdes sikkert i nattelivet. 

LGBT+ Danmark bruger 21 millioner primært offentlige kroner om året på sine aktiviteter. Man kan med rette spørge sig selv, om de er pengene værd.

Dansk Regnbueråd siger nej. Det er længe siden LGBT+ Danmark og Priden var fit for purpose. 

DANSK REGNBUERÅD SKAL TIL MØDE I LIGESTILLINGSMINISTERIET OM FORBUD MOD ‘OMVENDELSESTERAPI’ - ET FORBUD VI ER STÆRKT IMOD. FORSTÅ HVORFOR …

KLIK for at læse Regeringens LGBT-handlingsplan.

På fredag skal vi til møde i Ligestillingsministeriet med arbejdsgruppen, der sidder med det forberedende arbejde til et muligt dansk forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’.

Her er teksten fra regeringens LGBT-handlingsplan. Det er den, der nu skal udmøntes til et lovforslag - måske:

(s. 15) “Undersøgelse af muligheden for et forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige: Børn og unge skal kunne være dem selv uden at frygte omvendelsesterapi, fordi de bryder med normerne for køn og seksualitet. Der er igangsat en under søgelse af muligheden og behovet for at indføre et forbud mod omvendelsesterapi over for mindre årige LGBT+ personer. På den baggrund vil regeringen tage stilling til, om og eventuelt hvordan et forbud skal etableres.”

For nogle lyder det med 'omvendelsesterapi' måske meget godt ved første øjekast - men det er det på ingen måde. Og her er hvorfor:

Dansk Regnbueråd konstaterer, at et forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’, som den er udformet i ni andre lande i Europa allerede, er skadelig woke-drevet signalpolitik, der udover at bryde med almindelige forsigtighedsprincipper, heller ikke er nødvendighedspåvist i Danmark. Tværtimod viser Ligestillingsministeriets egen undersøgelse fra 2021, at der overhovedet ikke *er* noget nævneværdigt problem/behov. Blot én case.

Blåstempling af kønsekstremisme og kriminalisering af forældre

I vores optik konstituerer lovgivning som denne en voldsom indskrænkelse af allerede pressede forældres rettigheder og muligheder for at søge andet end kønsbekræftende behandling til deres psykisk sårbare, søgende børn.

En sådan lovgivning er derudover endnu en samfundsmæssig blåstempling af ekstreme kønsteorier, der postulerer at børn kan afgøre, at de ‘er det modsatte køn’, og at deres forældre og omverdenen blot villigt må rette ind efter barnets opfattelse.

View fullsize

Lovgivningen indskrænker ligeledes alle andre borgeres rettigheder til kraftfuldt og utvetydigt, at gå op mod og kritisere den ekstreme kønsideologiske tænkning og følgerne af den.

Det drejer sig væsentligst om den kønsbekræftende behandlingstilgang, der har været gældende på Sexologisk Klinik og Center for Kønsidentitet siden 2015, hvor Sundhedsstyrelsen - uden en folketingsbeslutning - gav grønt lys at tilbyde såkaldt kønsbekræftende behandling til børn og psykisk sårbare unge i form af en evidensløs, irreversibel medicinsk og kirurgisk behandling, der nu rulles tilbage og stoppes helt i flere og flere lande.

Og alt det her vil den foreslåede lovgivning forsøge at lykkes med ved at gøre brud på den strafbart. I Norge er en sådan lov netop vedtaget med en straframme på op til seks års fængsel:

Et drømmehold I kampen mod omvendelsesterapi

Med til mødet i Ligestillingsministeriet har Dansk Regnbueråd en modig, ung overlæge, der leder et døgnafsnit på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, samt tre hårdtprøvede forældre til børn, der er eller har været ramt af kønsidentitetsforvirring.

Det har været og er et meget barsk liv for disse forældre - men de står stadig oprejst, fordi kærligheden til deres børn holder dem oppe. Fordi de de ved, at noget andet er på spil for børnene end kronisk kønsdysfori.

De ovennævnte personer udgør et dream team af dygtige, empatiske, livserfarne borgere, som det har været vores privilegium, at lære at kende i det halvandet år Dansk Regnbueråd har eksisteret. Vi er næsegrus af benovelse over forældrenes styrke midt i den utrolige sårbarhed og sorg, de er ramt af. Så er det sagt..

Vores definition af 'omvendelsesterapi'

Afslutningsvis så lad os slå fast, at vi betragter begrebet ‘omvendelsesterapi’ på samme måde som den britiske kvinde- & ligestillingsminister Kemi Badenoch, nemlig at omvendelsesterapi *ikke* er det som kønsaktivisterne definerer den som. Nej.

• Omvendelsesterapi er derimod den kønsekstreme woke-diskurs som helt almindelige, raske, sårbare, naturligt søgende børn og unge er nedsænket i alle steder, de færdes.

• Omvendelsesterapi er den kønsideologiske grooming, der de sidste 10 år har overbevist et stærkt stigende antal sårbare børn og unge, navnlig piger, om at de ikke er det køn, de er.

• Omvendelsesterapi er den ideologi, der får store børn og unge, som bare ville være vokset op og blevet ‘helt almindelige’ homoseksuelle, til at tro, at de ‘er det modsatte køn’ - og at de er nødt til at medicinere sig med irreversible kønshormoner, og bortoperere deres bryster, penis og underliv … for at blive deres ‘rigtige selv’ - og lykkelige.

Det er en diskurs, der findes på alt fra TikTok til Danmarks Radio, UltraNyt, Aftenshowet over Sex og Samfund til LGBT+ Danmark, Copenhagen Pride, Børns Vilkår, landets dagtilbud, grund- og efterskoler, ungdomsuddannelser, professionshøjskoler, fagforeninger som BUPL osv. - det her er over *alt*.

Savner du konkrete eksempler? Tag et scroll ned gennem vores nyhedsblog. Den er dén form for omvendelsesterapi, der rammer vores børn - dine børn - alle steder, hele tiden. Og dén skal stoppes.

Så ender Ligestillingsministeriet med dén definition på omvendelsesterapi, så er vi enige. Det vil vi bestemt gerne arbejde for at forbyde - og det har vi gjort, siden vi startede Dansk Regnbueråd i juni 2022.

Kryds fingre for os. Kryds fingre for ungerne og deres familier. Kryds fingre for alle der lider frygteligt under det her🙏❤️💪🏼🥹

Rapport fra mødet følger i næste uge.

https://www.danskregnbueraad.dk/medlem

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

DANSK REGNBUERÅD STÆRKT UTILFREDS MED AFTENSHOWET

KLIK for at se indslaget i Aftenshowet fra den 5. februar.

Dansk Regnbueråd sidder hovedrystende tilbage efter endnu et fuldstændig ukritisk public service-interview med sangerinden Freja Kirk, der synes at bruge en selvvalgt bortskaffelse af sine bryster i Sverige, til at promovere sin nye plade i store danske medier.

Alle Freja Kirks optrædener er journalistisk centreret omkring hendes dobbelte mastektomi. Det er voldsomt problematisk, for den afpatologisering - normalisering - af alvorlig psykisk sygdom, såvel som ‘behandlingen’ af samme, som senest blev gjort gældende i Aftenshowet, påvirker også børn og sårbare unge, der ser Aftenshowet.

Hør P3-redaktør Jonas Delfs forsvare DR i Blåt Bælte i dag:

Det Danmarks Radio sender og siger, betyder noget. Danmarks Radio er ledende i vores fælles samtale, oplysning og dannelse. Desværre er DR gang på gang ukritisk med til at validere den forkvaklede tænkning, der ligger bag fx fjernelsen af et par fuldstændig raske bryster på en ung kvinde, som åbenlyst synes at kæmpe med en svær psykisk lidelse kaldet kropsdysmorfi.

Man tillader sig at undre på, om vi, seerne, også snart kommer til at se ‘hvor-er-det-synd-for’-følelsesfjernsyn om en anorektisk pige, der må tage til udlandet, for at få de fedtsugninger og den Wegovy, der omsider kan gøre hende lykkelig?

Eksemplet oven for er ikke meget stillet på spidsen, når man ser på Aftenshowets ukritiske tilgang til Freja Kirks beslutninger og handlemåde. Aftenshowets tilgang repræsenterer en normalisering - 'sådan gør man bare i dag' - af en ubestrideligt voldsom psykisk dysfunktion: Et menneske, der foragter en velfungerende kropsdel så meget, hun vil bortskaffe den.

KLIK for at læse artiklen i Politiken (betalingsmur).

Vi er ikke på nogen måde fan af Center for Kønsidentitet, så når de ender med at være ‘fornuftens stemme’ i den her historie, siger det virkelig noget om hvor vanvittigt tingene har udviklet sig i medierne - og måske særligt hos vores to public service-broadcastere, DR og TV2. Særlig DR har efterhånden ingen kredibilitet tilbage i den forbindelse. Det er frustrerende og trist.

Ansvaret hviler jo specifikt hos redaktion og værter på Aftenshowet, hvor det er foruroligende at se, hvordan erfarne journalister som Mark Stokholm og Kristian Holt, som aften efter aften, er velkomne gæster i mange danske hjem, i dette indslag leverer værtsskab og journalistik kendetegnet ved et totalt fravær af ægte kritik og kritiske kilder.

Præmissen for indslaget i Aftenshowet er udelukkende, om det er rimeligt at Freja Kirk ikke kan få lov at fjerne sine bryster i Danmark - ikke om det overhovedet er noget vi bør gøre ved os selv og om Freja Kirk skulle have haft terapi, så hun kunne få normaliseret forholdet til sin krop.

En dobbelt mastektomi - en fysisk fjernelse - af et par fuldstændig raske kvindebryster, må vi forstå, er en fuldstændig acceptabel, 'normal' behandling af et psykisk ubehag ved samme bryster.

Stop med at normalisere psykisk lidelse - det skader vores allermest sårbare

Det er ikke afgørende ved psykisk sygdom, hvad patienten selv mener om sin patologi og patogenese.

At Freja Kirk anser sit ønske om at få skåret sine bryster af, som en velovervejet beslutning, og at det er noget hun har følt behov for i syv år, siger ikke andet end at hun i syv år ikke har fået den terapeutiske hjælp, hun skulle.

Forstå venligst at det ikke er en skam, at have en psykisk lidelse. Det er til gengæld forfærdeligt ikke at modtage korrekt behandling for fx Body Integrity Dysphoria, der er en diagnose, som bliver inkluderet i den kommende version af det danske diagnosesystem, ICD-11. Body Integrity Dysphoria er en specifik afart af Body Dysmorphic Disorder som beskevet i amerikanske DSM-5.

View fullsize

Fra Synopsis of Psychiatrys diagnostiske beskrivelse af Body Integrity Disorder.

Hvis man vil tages seriøst i den her problematik - og endnu vigtigere: tage dén seriøst - så må man simpelthen smide forkvaklet queer-ideologi og woke godhedsgalskab fra sig og se på fakta. Forholde sig til den diagnostiske virkelighed.

Og det gør Freja Kirk ikke. Det gør Danmarks Radio ikke. Det gør TV2 ikke. Det gør mange andre medier heller ikke. Og det gør woke typer på SoMe slet ikke. Alle holder de fast i, at det er 'helt normalt' at ønske raske kropsdele bortopereret - selv om det åbenlyst ikke er det.

Den ensidige, ukritiske vinkling finder vi journalistisk aldeles utilstrækkelig og menneskeligt ganske beskæmmende - og til al overflod er indslaget så ledsaget af (et skalkeskjul for) en kommerciel promovering af hovedpersonens seneste kunstneriske produkt.

Danmarks Radio leverer simpelhen ikke den public service, vi bør kunne forvente i en sag som denne.

---

Læs også:

KRONIK I NEW YORK TIMES ET JORDSKRED I FORNUFTENS RETNING

KLIK for at læse kronikken i The New York Times.

Det har været undervejs et stykke tid, men med journalist Pamela Pauls op-ed (kronik) i fredags sprang The New York Times endeligt ud som transkritisk efter i mange år, at have bakket op om børne- og ungdomskønsskifte.

Det er en queer-ideologisk (woke, om man vil) funderet behandling, hvor man altså postulerer, at psykisk sårbare børn kan afgøre, at de i virkeligheden 'er det modsatte køn', og at de derfor skal have medicinsk og kirurgisk såkaldt ‘kønsbekræftende’ behandling som løsning på deres psykiske trængsler,

Konsekvenserne af denne behandling, der har været tilbudt i mange vestlige sundhedssystemer siden starten af 2010’erne (i Danmark siden 2016), ser man nu de forfærdende konsekvenser af.

Børn og unge, der blot var helt almindelige homo- eller biseksuelle, og havde underliggende diagnoser som autisme, skizofreni, ADHD, spiseforstyrrelser m.m., blev forledt til at tro, at de havde kønsdysfori (blivende/kronisk ubehag ved eget køn), og kun kunne få det godt, hvis de 'skiftede køn'.

Mange har nu fortrudt, og må ulykkeligt erkende, at de har ladet deres krop skamfere til ukendelighed og må leve med livsvarige mén, der bl.a. inkluderer en mistet evne til at få børn.

New York Times' holdningsskifte udgør en milepæl i en ændret offentlig diskurs i den venstreorienterede presse, som forhåbentlig vil være med til at foranledige et totalt stop for kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge.

Alt for mange har allerede fået deres liv ødelagt. Også i Danmark. Det vil vi se i de kommende år.

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

MERE TRANSIDEOLOGISK MIKROFONHOLDERI PÅ LANDETS ANDET STATSSTØTTEDE MEDIE

TV2 og deres ungdomsflade Echo går åbenbart fortsat all-in på at støtte uhindret adgang til brystfjernelse og operationer, der skal skabe en kunstig vagina og penis, selv om komplikationsprocenten ved de to sidstnævnte indgreb er meget høj og skaderne på kroppen er enorme og irreversible.

KLIK for at læse artiklen og se videoen på TV2 Echo.

Groteske, komplikationsramte operationer

Vi viser normalt ikke billleder af vaginal- og fallosplastik her på hjemmesiden, men her er links til googlesøgninger på 'trans vagina operation photos' og 'trans penis operation photos', så får du svaret på, hvad det er Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark mener bør være skatteyderbetalte behandlinger på forlangende til folk med selvdiagnosticeret kønsdysfori.

Yderligere er her et klip fra DR-dokumentarserien Et helt menneske, hvor en patient får operationen forklaret:

Fra artiklen på TV2 Echo:

"Susanne Branner Jespersen mener, at hvis man vil og kan betale for en kønsbekræftende mastektomi, bør det være muligt på en privatklinik i Danmark.

Hun kalder reglerne "vanvittige" og "formynderiske".

- Jeg forstår godt, hvis man skal på livslang hormonbehandling eller med nedre kirurgi, at der er et team, som støtter op omkring behandlingen, men for mange nonbinære er mastektomi det eneste indgreb, de ønsker, siger sekretariatschefen.

Men er det ikke rimeligt, at der er et særligt team med en bred faglighed og viden, som skal godkende operationen?

- Hvorfor er ciskønnede mænd, som vælger at få en penisforlængelse og ciskønnede kvinder, som vælger at få større eller mindre bryster, ikke underlagt samme udredning? De kan frit gå ind fra gaden og sige, hvad de vil have, begrunder Susanne Branner Jespersen."

Absurde sammenligninger

Ingen af de indgreb, Susanne Branner Jespersen nævner, ødelægger jo de behandledes muligheder for at fungere fx reproduktivt i det køn de er. Det er kosmetiske operationer, om hvilke man kan mene forskelligt, men der ligger ikke et irreversibelt fravalg af mulighederne for at få børn og amme dem. De handler ikke om 'at skifte køn'.

Man kan ikke skifte køn. Mænd kan ikke blive til kvinder og omvendt. Der kan foretages medicinske og kirurgiske indgreb, som med større eller mindre succes hjælper patienten til at føle, at de illuderer at være det modsatte køn - men disse indgreb er aldrig uden store omkostninger og livslange bivirkninger.

Og tænk, hvis du tager fejl. Så er der ingen vej tilbage.

KLIK for at læse om Peter Rødbro-sagen.

Alt det her ved LGBT+ Danmark jo udmærket godt, og det er ufatteligt at journalisten på TV2, Sophie Lund Møller, ikke har bare én transkritisk kilde med i artiklen. Det kunne fx have været Peter Rødbro, der blev fejldiagnosticeret, fejlbehandlet og fortrød.

Det er dybt bekymrende, at de to største elektroniske medier i Danmark ikke gør deres arbejde bedre, men konstant og uden videre køber ind på transideologiens forkvaklede syn på køn, mennesker og medicinsk behandling.

Danskerne er simpelthen ikke tjent med det journalistiske niveau, der lægges for dagen på TV2 og i Danmarks Radio - medievirksomheder, som vi er tvunget til at understøtte økonomisk.

Dansk Regnbueråd vil række ud til journalisten og til TV2s nyhedschef Jacob Kwon. Igen.

KLIK for at læse artiklen og lytte podcasten.

DANSK REGNBUERÅDS FORMANDS KÆRESTE FIK BRUNE BØSSEBANK - MEN LGBT+ DK ANERKENDER IKKE PROBLEMET MED MELLEMØSTLIG HADVOLD I NATTELIVET

Dansk Regnbueråd laver nu en særlig email, hvor ofre og pårørende kan henvende sig med deres beretninger om mellemøstlig LGBT-vold i nattelivet. Det finder sted, og skal ikke ties ihjel.

View fullsize

View fullsize

Fra debatten på sociale medier.

Jeg hedder Jesper W. Rasmussen, og jeg er formand i Dansk Regnbueråd.

Min ekskæreste fik en nat, for nogle år siden, bestialske, blodige bøssebank af en gruppe brune unge mænd, da han kom ud fra Cosy i Studiestræde. Min kæreste var chokeret og græd. Det gjorde ondt både udenpå og inden i. Det var en ekstremt fornedrende oplevelse, han på ingen måde fortjente. Den gjorde mig rasende og fortvivlet på hans vegne.

Jesper W. Rasmussen, fmd. Dansk Regnbueråd

Overfaldet føltes sgu egentlig meget virkeligt, ja, faktisk som noget, der rigtigt skete, Susanne Branner Jespersen LGBT+ Danmark - også selv om du muligvis 'ikke fik det at vide'. Hverken min kæreste eller jeg var klar over, at for at det skal gælde, så skal du og Copenhagen Prides Lars Henriksen informeres. Det skal vi naturligvis beklage og vil tage til efterretning.

Inspireret af Frederik Vad har vi i Dansk Regnbueråd nu lavet en særlig emailadresse, hvor folk, der har fået brune bøssebank i byen, anonymt kan fortælle om deres oplevelser.

For når LGBT+ Danmark ikke gider tage problematikken alvorlig, og nærmest nægter, at den eksisterer, så er det fordi de ligger under for den identitetspolitiske besættelse af hudfarve. Her er den brune hudfarve den ypperste. Den hersker supremt over alle andre hudfarver (lavest er selvsagt den hvide), og den trumfer, ser vi tydeligt, også foreningens ansvar overfor den gruppe, de ellers er sat i verden for at passe på.

Skriv på: bruneLGBTbank@danskregnbueraad.dk, hvis du har fået brune bøllebank i byen.

Vi er forpligtet til at anonymisere dig, hvis vi gengiver din oplevelse på vores medier eller videregiver dem til pressen. Det kan du trygt stole på.

Vi håber ikke at høre fra nogen - men vi ved jo alle at det kommer vi til, for det her ER en ting. Bare ikke for LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride - med mindre gerningsmændene er hvide, naturligvis ...

Skam jer LGBT+ Danmark. Skam jer Copenhagen Pride.

På foreningens vegne,

Jesper W. Rasmussen, formand

DANMARKS RADIOS TEEN- & UNGDOMSKANAL P3 FALDER I SVIME OVER SANGERS 'GENFØDSEL' VIA BRYSTFJERNELSE

Efter tre års stilhed - og en opsigtsvækkende, selvvalgt dobbelt-mastektomi - er sangerinden Freja Kirk tilbage med singlen 'Hvad skal man kalde én som mig?'.

Svaret på det er (bl.a.) 'kropsdysmorfiker', som er en alvorlig, ofte langvarigt behandlingskrævende, psykisk lidelse hvor patienten har et sygeligt negativt (dysmorfisk) fokus på og ubehag ved sin krop eller specifikke dele af den.

LYT: TV2s podcast DATO giver også Freja Kirk og hendes ‘genfødsel’ medie-minutter,

Freja Kirk laver musik - musik, der muligvis bliver hørt og påskønnet af denne 12-årige pige, som har skrevet ind til Børns Vilkårs slemt transideologiske BørneTelefon med de samme kvaler, som fik den voksne Freja Kirk til at fjerne et par fysisk fuldstændig raske bryster - angiveligt for at lindre en svær psykisk sygdom.

Freja Kirks mastektomi-historie udfolder DRs ungdomsunivers DR P3 fuldstændig kritikløst og entydigt positivt HER.

Dine licensmidler på lødigt oplysningsarbejde for Danmarks børn og unge, som er målgruppen for P3?

Nej. Det tænker vi ikke. Lignende kritikløse kønsekstreme eksempler er talrige på Danmarks Radio og ligeså beskæmmende (se klippet herunder).

Freja Kirk siger i artiklen, at hun har haft kvalme over sig selv.

KLIK for at læse artiklen i Kontrast.

Vi har kvalme over Danmarks Radio og navnlig P3, der drives på varslet vis af kanalens nye, kontroversielle og überwoke Isabella Hindkjær, tidl. redaktør på Femina.

Statsradiofonien virker generelt genneminficeret af wokeness, og synes ude af stand til at levere bare et modicum af ærlig, kritisk journalistik ift. transideologien og dens moderskib, identitetspolitikken.

Sveriges Television (DRs søsterkanal) har leveret hele TO børne- og ungdomskønsskiftekritiske dokumentarserier nu, baseret på de bekymrende følger af udrednings- og behandlingstilgangen.

DR har leveret nul. TV2 har produceret nul. DRs journalistiske output har på alle institutionens platforme været af udelukkende trans-positiv, mikrofonholdende karakter.

Seneste eksempel var dokumentarserien Et helt menneske, som man kan se et klip fra herunder.

Danmarks Radio har begået et årelangt journalistisk svigt af beskæmmende proportioner. Her er 23 sider med alle grundene til, at DR forlængst burde have lyssat bagsiden af kønsskiftemedaljen. De grunde kan læses i Dansk Regnbueråds henvendelse til Det Etiske Råd, som vi sendte til rådet i oktober sidste år.

Måske en eller anden på DR gør det en dag, og i tide ser nødvendigheden af at fortælle hele sandheden om, hvad det er vi som samfund siden 2016 har gjort ved landets mest sårbare børn og unge.

Det håber og beder vi for i Dansk Regnbueråd.

VI SKAL BARE LIGE FORSTÅ JER, LGBT+ DK & COPENHAGEN PRIDE: ER HADFORBRYDELSER MOD HOMOSEKSUELLE I NATTELIVET NU *IKKE* EN TING LÆNGERE?

… eller er det kun hadforbrydelser begået af etniske danskere, der er et problem? Er hadforbrydelser begået af folk med mellemøstlig baggrund simpelthen ikke-eksisterende? Eller fredet i debatten? 🧐

B.T. skriver:

"Er man homoseksuel, en del af LGBT+ miljøet og frekventerer homobarer i København, er man i overhængende fare for at blive overfaldet af indvandrergrupper, der holder systematisk øje med homobeværtningerne.

I hvert fald, hvis man skal tro det eksempel, som Socialdemokratiets nyudklækkede udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, har delt på sin X-profil.

[...] En af de delte beskeder lyder:

»Overfaldsmændene overvåger udgange og ruterne mellem bøssebarerne i Indre By og angriber så, når det passer dem.«

Det har Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, svært ved at tro.

»Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Med det forbehold, at jeg ikke nødvendigvis er alle steder. Når der sker ting i miljøet, hører man hurtigt om det. Men det er første gang, jeg har hørt om det her. Det er noget, man normalt ville gøre organisationer opmærksom på,« siger han.

Heller ikke hos organisationen LGBT+ Danmark kan man genkende udsagnet.

»Hvis det var tilfældet, går jeg ud fra, vi ville have hørt om det,« siger sekretariatschef Susanne Branner.

KLIK for at læse artiklen fra TV2 Nyhederne.

En opsigtsvækkende succes som ingen har hørt om …

I 2009 var indvandrervold mod LGBT-personer ellers et erklæret, alvorligt problem, som - må vi konkludere åbenbart er løst nu? Men … hvordan? Hvornår? Og af hvem?

Hvad siger organisationen Lev og lad leve, der eksisterer udelukkende for at registrere og bekæmpe LGBT-hadforbrydelser, til det?

Lev og lad leve skriver i deres fakta-afsnit:

"I 2018 registrerede politiet 74 hadforbrydelser rettet mod LGBTQI+ personer i Danmark. Ifølge aktivister og organisationer, der beskæftiger sig med LGBTQI+rettigheder er tallet dog langt højere og LGBT+ Danmark modtager eksempelvis ugentlige henvendelser om diskrimination i det offentlige rum.

​"Hadforbrydelser er fysiske, psykiske og verbale overfald, som foretages af personer mod andre, med udgangspunkt i en antagelse eller viden om deres person. Alle kan blive udsat for hadforbrydelser, men oftest er det personer, som enten har anden etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, køn eller seksualitet. Med andre ord er der overvejende tale om overfald på medlemmer af minoritetsgrupper". (Kilde: LGBT+ Danmark.)

"I Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser fra 2018 kan det konkluderes på baggrund af deres offerundersøgelse, at “3% af voldsofrene angiver, at volden mod dem var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold på baggrund af deres seksuelle orientering. Der er ligeledes 3%, der angiver, at volden begået mod dem måske skyldtes homo- eller transfobi” (Kilde: Hadforbrydelser i 2018 - Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser).

​"Undersøgelser viser, at ofre for hadforbrydelser ofte har en manglende tro på, at en anmeldelse vil nytte. De frygter også, at en anmeldelse vil få negative personlige konsekvenser. Det vigtigste våben i kampen mod hadforbrydelser er derfor at informere og rådgive borgere og myndigheder, så hadforbrydelser kommer frem i lyset, hvor de kan forebygges og bekæmpes" (Kilde: Institut for Menneskerrettigheder)

Hvad skal vi tro? Er hadforbrydelser mod LGBT-personer i nattelivet et overstået kapitel? Eller hvad er der i spil her, LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride? 🤨

Vi ser frem til at høre fra jer.

MÆND I DANSK KVINDESPORT ER SNART EN REALITET - SÅ WHAT'S NEXT?

Dansk Boldspil-Unions nye initiativ, som de fremlægge endeligt til foråret, vil kræve at drenge, der definerer som piger, kan spille på pigehold. Dermed tvinges danske forældre til at acceptere transideologi i breddefodbolden og til at acceptere, at deres børn direkte udsættes for den aparte, skadelige tænkning om at børn skal kunne skifte køn. Læg til det de fysiske ricisi, der kan være forbundet med særlig at lade drenge spille som piger på en pigehold. Om lidt kommer håndbolden ganske sikkert med samme forslag.

Lyt til en idrætsforsker fortælle om i Blåt Bælte, hvor sportsligt unfair DBU-initiativet er, og om hvordan DBU taler direkte usandt om de faktiske, fysiske realiter vdr. styrkeforholdet mellem drenge/mænd og piger/kvinder (starter 15.25 inde)

Målet er at få udbredt transideologien fra børne- og ungdomsfodbold og over i de voksne rækker også.

I ovenstående klip fra The Megyn Kelly Show, kan vi se hvor det ender. Her er det bl.a. en beskæmmende sag om pigesvømning, hvor en 50-årig canadisk mand, der af uransagelige årsager definerer som en 13-årig pige, får lov at træne, konkurrere og, ja, omklæde og bade med sine 13-16-årige 'holdkammerater'. Og modtager det offentliges beskyttelse til at kunne gøre det uantastet.

Se hele showet HER.

Før du slår afvisende ud med hånden og siger "kommer aldrig til at ske i Danmark" ... så stop lige op, og tænk tilbage. For ufattelig meget af det du måske tidligere har afvist på samme måde ... er jo allerede sket. Her i Danmark. Og stol på os, når vi siger, at der lige om lidt også er drenge i pigehåndbold - og dermed fuldt udfoldet transideologi. Også dér.

Erfaringer, bl.a. fra sagen i Canada, viser at forældre er villige til at acceptere, at deres børn udsættes for en dybt depraveret tænkning og falsk virkelighed ... fordi forældre er bange for at havne i en konflikt med andre forældre og blive set som 'intolerante'. Så hellere rette ind.

Retter også danske forældre ind efter det nye DBU-diktat? Og hvad siger sportens minister, @engelschmidt og vores ligestillingsminister, @marie_bjerre?

Det vil vise sig ...

DRR I 24SYVS ‘BLÅT BÆLTE’: "LGBT-TRIVSELSUNDERSØGELSEN MANGLER AT STILLE DET ABSOLUT VIGTIGSTE SPØRGSMÅL"

View fullsize

Dansk Regnbueråd gæstede ‘Blåt Bælte’ i dag for at redegøre for vores alvorlige kritik af den måde LGBTQIA+-undersøgelsen er blevet til på, såvel som af de spørgsmål, de tusindvis af 15-25 årige blev stillet - eller rettere ikke stillet.

Formand Jesper W. Rasmussen argumenterede for at undersøgelsen er politisk bestillingsarbejde, der har ét særligt formål, som allerede nu, få dage efter offentliggørelsen, begynder at blive rullet ud.

Lyt med HER.

KLIK for at læse mere om Alternativets krav om normkritik i Folkeskolen som følge af undersøgelsen.

KLIK for at læse om Sex & Samfunds ønske om at levere endnu mere woke seksualundervisning som løsning på de unge LGBT’eres mistrivsel..

KLIK for at læse vores artikler om DBU-initiativet.

I dagens program, kan du også høre mere om, hvordan DBU har igangsat et større ‘inklusionsinitiativ’, hvor bl.a. breddefodbolden skal holddeles på en ny måde, nemlig efter ‘kønslig selvidentifikation’. Med andre ord skal drenge, der føler sig som piger, kunne spille med på pigeholdene.

Ask Vest Christiansen, ph.d. og lektor ved Sektion for Idræt på Institut for Folkesundhed, forklarer, hvorfor det er et aldeles unfair og usportsligt tiltag hvor DBU fordrejer sandheden om mænds og kvinders styrkeforhold.

Lyt med HER (hop til 15 min. 25 sek.)

EFTER NY LGBTQIA+ TRIVSELSUNDERSØGELSE: SEX & SAMFUND VIL LEVERE MERE SEKSUALUNDERVISNING TIL SKOLEBØRNENE

I går kom Sex & Samfund så også på banen med et tilbud om at levere mere LGBTQIA til de danske skolebørn - for det må jo simpelthen være løsningen.

Det giver åbenbart ingen mening at stoppe op og tænke over, om den årrække, hvor børn og unge har været eksponeret massivt og vedvarende for aparte queertænkning og transideologisk kønsekstremisme, har skadet dem mere end gavnet dem.

I Dansk Regnbueråd mener vi, at det har skadet børn og unge ubodeligt - og at vi *skal* stoppe op. Nu. Og tænke os grundigt om.

For hvordan i alverden kan det være, at antallet af seksuelt uafklarede og kønsligt forvirrede børn og unge er eksploderet på rekordtid? Og hvordan hænger det sammen, at disse børn og unge har det *værre* i dag efter 10 år med et tiltagende ekstremt fokus på queerness, 'tolerance' og 'inklusion'? Det giver jo ingen mening.

Det giver kun mening, hvis det, der skulle have været 'medicinen', i stedet er blevet sygdomsfremkaldende.

Dansk Regnbueråd mener, at Danmarks børn og unge målrettet skal trappes ud af den groteske, dybt skadelige overmedicinering med LGBTQIA+, som har bragt dem i ringere trivsel end nogensinde.

Fornuft og rimelighed skal tilbage i måden vi tilgår børn, unge, seksualitet og køn på.

Det arbejder vi for i Dansk Regnbueråd.

SOM FORVENTET: EFTER ALARMERENDE LGBTQIA+ UNDERSØGELSE STILLER ALTERNATIVET NYE WOKE-KRAV TIL SKOLERNE

3 ... 2 ... 1 - and we're off. Præcis som forudsagt i går: Strakskrav om mere såkaldt normkritik til børnene som 'løsning' på den mistrivsel som Vives undersøgelse dokumenterer.

Alternativet kom først, men andre vil følge trop andre steder med flere krav, og med hjemmel i undersøgelsen hævde, at den normkritik, der før var 'nice to have', nu er 'need to have'.

I Folkeskolen. I Gymnasiet. På DRs Ultranyt. osv. osv. Det vil aldrig stoppe. Woke får aldrig nok.

KLIK for at læse artiklen i Folkeskolen.

Der er og var hos forskningsinstituttet Vive, LGBT+ Danmark og Sex & Samfund ingen nysgerrighed er overfor, om selve queer-diskursen - alt det woke regnbue-vanvid som børn og unge bombarderes med konstant på alle platforme i dag - kunne være medskabende af de unges forvirring og mistrivsel.

Ingen nysgerrighed. Overhovedet. "Queer-diskurs er godt for børn. Meget queer-diskurs er meget godt for børn", er mantraen.

Der er for os at se nærmest en slags Münchhausen by LGBTQIA Proxy over det: LGBT-børn og unge har det jo åbenlyst værre end før - og queer-ideologernes kur er bare *mere* ‘medicin’, med den følge, at børnene og de unge bliver endnu mere marginaliserede og afhængige af sekten, så at sige. Og sådan går den onde woke-cirkel selvforstærkende i ring.

KLIK for at læse vores artikel om undersøgelsen.

Forholder det sig sådan som vi redegør for det ovenfor? Er det årsagen og effekten? Det er vel kun rimeligt, at man stiller sig selv spørgmålet og undersøger svarene, siden LGBT-børn og unge åbenbart trives aldeles meget værre nu, end før identitetspolitik begyndte at dominere i diskursen. Bør vi ikke få afklaret de reelle årsager, før Normstormerne 2.0 indtager de danske folkeskoler? Igen?

Dansk Regnbueråd henvender sig i denne uge til Undervisningsministeren med vores syn på virkeligheden og manipulationen i denne sag.

Mere følger ...

DRR TIL MARIE BJERRE: "FORBUD MOD 'OMVENDELSESTERAPI' ER BLÅSTEMPLING AF EKSTREM TRANSIDEOLOGI"

DRR har skrevet et brev til ligestillingsminister Marie Bjerre og Ligestillingsudvalget, hvor vi redegør for hvorfor Ligestillingsministerens kommende lovforslag om forbud mod såkaldt 'omvendelsesterapi' ikke skal stilles, endsige vedtages, og hvad Dansk Regnbueråd agter at gøre ved det i Folketinget.

KLIK for at læse om situationen i Norge.

"Vi er i Dansk Regnbueråd stærkt imod lovgivning mod ’omvendelsesterapi’ som den er blevet udformet i bl.a. Norge og Belgien, og vi vil arbejde hårdt på at forhindre vedtagelsen af et lignende forbud i Danmark. Det her handler ikke om at ‘gøre noget godt for regnbue-ersoner’ – det handler kun om at frede transideologien og subsidiært sikre at børne- og ungdomskønsskiftet består som behandlingstilbud i det danske sundhedsvæsen."

Læs brevet herunder - eller her i PDF-form med links.

---

Dansk Regnbueråds formand taler om det kommende forbud mod ‘omvendelsesterapi’.

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

UNDERSØGELSE ER BESTILT LGBTQIARBEJDE: MERE QUEER-IDEOLOGI SKAL VÆLTES UDOVER DANSKE BØRN OG UNGE

Dansk Regnbueråd blev sidste år inviteret med til interessentmøde om denne undersøgelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Nu er den offentliggjort.

KLIK for at læse undersøgelsen.

På STUK-mødet blev det hurtigt klart for os, at i lighed med andre undersøgelser om bl.a. LGBT-accept i nattelivet, så var udgangspunktet at ‘den var helt gal’, og at LGBT+ Danmark var tæt involveret i undersøgelsens tilblivelse og udformning.

Dansk Regnbueråds daværende næstformand, Jesper W. Rasmussen, stillede på mødet et spørgsmål, der satte de undersøgelsesansvarlige kortvarigt i stå. Det lød sådan her:

“I min daglige empiri i Folkeskolen hører jeg ‘nok er nok’-udsagn fra eleverne i udskolingen ift. LGBT, kønsidentitet, queer-diskurs osv. Eleverne møder den ekstreme kønsideologi i alle de arenaer, hvor de færdes. Børnene og de unge voksne udsættes for en grotesk overrepræsentation af LGBT-emner [her lød der forargede gisp! rundt omkring det store hesteskoformede bord i STUK] - og ofte fremstilles det som om det at være regnbueperson i Danmark, er præget af uaccept, had og forfølgelse … [henvendt til de to kvinder fra VIVE, der skulle forestå undersøgelsen] … kunne man - og jeg beder jer bare lige om at tænke tanken - kunne man vælge også at spørge ind til, hvordan børnene og de unge egentlig har det med at være nedsænket i denne seksualitets-, køns- og offerdiskurs 24/7/365? Og forsøge at få rede på om denne massive overload af LGBT-snak påvirker børnene og de unge negativt? De har aldrig helle. Aldrig ro til bare at være. Til bare langsomt ‘at finde ud af det’. Kunne man forestille sig, at den mængde og den måde, det her figurerer i deres liv på, er medskabende af den mistrivsel, som I, der designer undersøgelsen, tydeligvis forventer at finde?”

Susanne Branner fra LGBT+ Danmark fnyste højlydt, mens damerne fra VIVE så lettere paf på hinanden, og mumlede noget om, at “der jo var mange spørgsmål, man kunne stille.”

Og det er da rigtigt. Det her blev dog ikke et af dem.

I undersøgelsen lægger man som det første mærke til den tilsyneladende eksplosion i procentdelen af unge, der identificerer sig som ikke-heteroseksuelle. Dernæst undrer man sig over det faktum, at trivslen åbenbart bare er blevet værre i takt med at LGBTQIA osv er blevet mere og mere italesat, og trods det, at vi aldrig har været mere ‘tolerante’ og ‘inkluderende’ end vi er i dag.

Hvordan hænger dét sammen?

Sluttelig hæfter man sig ved, at LGBT+ DKs og Sex & Samfunds løsning er, at der skal ENDNU mere fokus på Queer i grundskolen, på ungdomsuddannelserne, i medierne osv osv. - og at indsatsen skal rettes mod ENDNU yngre børn ud fra Normstormer-ræsonnementet, at ‘jo tidligere vi starter med at give børn viden om seksualiteter og kønsidentitet, jo mere tolerajnte, inkluderende og i trivsel bliver de’.

Selv om alt tyder på det modsatte. De bliver kun mere forvirrede, usikrere og oplever kun ringere trivsel.

Denne undersøgelse er sagspolitisk bestillingsarbejde, drevet af bl.a. LGBT+ Danmark og Sex & Samfund. Den skal bruges som argument for at hælde endnu mere queer-ideologi og ekstrem kønsteori ud over danske børn og unge.

Og hvem skal stå for det, spørger du?

Jamen, det skal Sex & Samfund og LGBT+ Danmark, jo netop. De to seksualpolitiske organisationer fik skatteyderne til at betale en undersøgelse, designet til at give dem præcis de svar, de politisk ønskede. En analyse af de problemer, som deres egen diskurs, fokus og indsats har været med til at skabe.

LGBT+ Danmark er allerede i fuld gang med at lave politik på undersøgelsen (se herunder).

View fullsize

View fullsize

View fullsize

View fullsize

Og virkeligheden? De virkelige årsager til mistrivslen? Ja, de er ikke særlig vigtige i sådanne undersøgelser. Begge dele - ‘virkeligheden’ og ‘årsagerne’ er nemlig vedtaget på forhånd. Verdensopfattelsen - ideologien - er det vigtigste. Løsningen på børnene og de unges mistrivsel bliver derfor ‘meget mere queer’ læsset ud over dem og deres heteroseksuelle kammerater.

Meget, meget mere.

Fra en yngre og yngre alder.

Og det, som sagt, helt uden tanke på, at denne endeløse eksponering til en umenneskelig, identitetspolitisk ideologi … kunne være en hovedårsag til problemerne..

Det er - ligesom denne undersøgelse - dybt problematisk.

“BILLBOARD CHRIS” - EN FAR SKRIDER TIL HANDLING MOD KØNSEKSTREMISMEN

Megyn Kelly interviewer Billboard (reklameskilt, red.) Chris i sin podcast The Megyn Kelly Show.

Chris er en helt almindelig familiefar, der de sidste par år har kæmpet en modig og utrættelig kamp mod kønsskiftemafiaen og den medicinal- og sundhedsindustri, der tjener milliarder på at 'skifte køn' på psykisk sårbare børn og unge.

Se hele samtalen her (begynder 52 min inde):

I samtalen får du alle de seneste fakta om børnekønsskifte i USA, og hører hvorfor Billboard Chris mener, at der trods alt er grund til optimisme midt i en woke-vanvittig verden, hvor ekstrem kønsideologi og kynisk medicinalkapitalisme har taget hinanden i hånden med forfærdende resultater til følge for børn, unge og deres familier.

Se med, hvis du har brug for at danne dig en holdning til emnet, blive opdateret på status quo i Canada og USA - eller hvis du vil inspireres af en fars dybe engagement i en hel generation af børn og unges trivsel og ret til beskyttelse mod at træffe uoprettelige beslutninger, der kan ødelægge resten af deres liv.

Billboard Chris - Dansk Regnbueråd er kæmpe fan ❤️  

Se et par klip fra samtalen herunder:

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

   Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

NORGE: LOV VEDTAGET - OP TIL SEKS ÅRS FÆNGSEL FOR 'OMVENDELSESTERAPI'. LIGNENDE LOV PÅ VEJ I DANMARK

KLIK på billedet for at læse den norske artikel.

UKs ligestillingsminister er forarget over kønsskifte til børn.

Ligestillingsministeren i Storbritannien går den stik modsatte vej, og mener omvendt, at kønsskifte til børn er psykisk og medicinsk omvendelsesterapi af sårbare børn, der blot ville være vokset op til at blive helt almindelige homoseksuelle - hvis behandlingssystemet havde ladet dem gøre puberteten færdig.

Fra den norske artikel:

"Stortinget forbyder konverteringsterapi. Stortinget har som ventet i dag vedtaget et forbud mod konverteringsterapi. Under afstemningen stemte 85 stortingsrepræsentanter for, mens 15 stemte imod, ifølge Dagen.

Konverteringsterapi har til formål at få homoseksuelle, transpersoner og andre til at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Det bliver nu forbudt med en straf på op til tre år, og seks år, hvis overtrædelsen er alvorlig.

Loven, som har været under udvikling siden 2019, vil gøre det strafbart at forsøge at få andre til at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet gennem blandt andet medicinsk, alternativ medicin eller religiøse metoder.

Strafferammen er tre års fængsel eller seks år i alvorlige sager.

- Vi sætter endelig en stopper for denne skadelige praksis, der har stået på alt for længe. Det er en historisk dag, siger stortingsrepræsentant Åse Kristin Ask Bakke (Ap) til Dagbladet.

Leder Hilde Arntsen fra FRI, Foreningen for køns- og seksualitetsmangfoldighed, siger i en pressemeddelelse, at forbuddet markerer en positiv udvikling for queer-rettigheder i Norge.

- Mange queers har oplevet smertefulde og skadelige forsøg på at ændre vores identitet gennem opvækst og voksenliv. Nu har Norge gennem et stærkt politisk flertal besluttet, at forsøg på at ændre queer identitet er uacceptable. At være queer er ikke en tilstand, der kræver terapi. Vi skal have lov til at være i fred, som dem vi er, og det er nu ulovligt for nogen at forsøge at ændre os, siger Arntsen."

KLIK for at læse artiklen med Kemi Badenochs udtalelser. .

UKs ligestillingsminister og Dansk Regnbueråd: Begrebet 'omvendelsesterapi' skal vendes 180 grader

Storbritanniens Women and Equalities-minister Kemi Badenoch udtrykker præcis den ‘vendt-på-hovedet’-definition, som også Dansk Regnbueråd har besluttet at italesætte omkring konceptet ‘børnekønsskifte’.

Det er nemlig den såkaldte ‘kønsbekræftende behandling’, der bør kategoriseres som den absolut værste type omvendelsesterapi af psykisk sårbare, påvirkelige børn og unge.

Ministerens pointe er, at der i praktisk taget alle tilfælde blot er tale om børn og unge, der i virkeligheden, efter puberteten, vil ende med at være hetero-, bi- eller homoseksuelle - og derfor børn, som udsættes for en aldeles forskruet form for ‘conversion therapy’.

Børne- og ungdomskønsskifte er på den måde den absolut grelleste form for omvendelsesterapi - for den er fysisk og irreversibel: Børn og unge udsættes nemlig for medicinsk behandling med varige følger for en påstået kronisk lidelse. Det er helt indlysende skadelig omvendelsesterapi, hvor raske børn og unge risikerer at blive fysisk og psykisk ødelagt for resten af livet.

Dét er vi selvsagt med på at forbyde ved lov - og har haft øverst på dagsbefalingen siden vi startede:

Mere om alt dette når Marie Bjerres Ligestillingsministeriums forslag om at forbyde ‘omvendelsesterapi’ (i den forkvaklede woke betydning af begrebet) ligger klart.

Dansk Regnbueråd er høringspart ifm. forslaget.

Læs mere om Dansk Regnbueråds holdning til ‘omvendelsesterapi’ herunder:

---

1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?

   Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.

3. Er det en forsvarlig behandlingsetik?

4. Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?

Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

• Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.

• Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

NYTÅRSPODCAST 2023/24

I denne podcast samler formand Jesper W. Rasmussen op på LGBT-året, der gik - og fortæller om Dansk Regnbueråds spændende planer for 2024.

Godt nytår til alle ❤️🧡💚💛💙💜

Se som videopodcast her (eller herover).

Lyt som lydpodcast her.