HVORFOR KAN DANSK REGNBUERÅD MON IKKE FÅ PLADS I SUNDHEDSSTYRELSENS ARBEJDSGRUPPE OM REVIDERING AF BØRNEKØNSSKIFTE-BEHANDLINGEN?

March 22, 2024Jesper RasmussenComment

LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn, begge transideologiske foreninger, sidder som de eneste ngo'er med ved bordet.

I løbet af første halvdel af 2024 foreligger Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning ifm. ‘sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold’, som de kalder det.

Læs den nuværende vejledning HER.

Arbejdet udføres jfr. et kommissorium, og forestås af en arbejdsgruppe, som opsigtsvækkende rummer hele to transideologiske ngo’er, nemlig:

LGBT+ Danmark (repræsenteret med 2 personer)
FSTB, Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn (repræsenteret med 1 person)

Dansk Regnbueråd var sidste år til møde med Sundhedsstyrelsen om behandlingstilbuddet, og vi har fra starten forsøgt at blive indlemmet i arbejdsgruppen, så der i det mindste var én ngo i gruppen, der var skeptisk ift. behandlingstilbuddet og ideologien bag det.

Det blev afvist (se screenshot af mail øverst), hvilket vi har erklæret os uforstående over for. Det synes ikke rimeligt, at forfordele kritikere af behandlingen, når hele to af de argeste proponenter for den, er repræsenteret ved hele tre personer fra de to mest transideologiske organisationer i Danmark.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at Dansk Regnbueråd blot er høringspart. Vi vil ind i maskinrummet så vi nøje kan følge, hvad der forgår derinde. Det er kun rimeligt for balancens skyld.

Sundhedsstyrelsen har ikke kunnet forklare os hvorfor, vi ikke kan få plads i arbejdsgruppen, når LGBT+ Danmark og FSTB kan - og vi nu har bedt om et statusmøde, hvor vi bl.a. ønsker afklaring på, hvilken betydning WPATH-dokumenterne får for det videre arbejde med revideringen af vejledningen.

Læs om de seneste afsløringer af WPATH-organisationen, hvis vejledning ligger til grund for det danske behandlingstilbud:

Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?
Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er voldsomt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det - og de få børn i hvem kønsdysforien vedvarer, kan modtage behandling efter puberteten er overstået.

… hvad svarede du?

TO PODCASTS DU SKAL LYTTE

March 22, 2024Jesper RasmussenComment

Vi har for nylig hørt to podcasts, som virkelig rykkede. Dem skal du også høre, synes vi.

Podcast #1: Smartphone på børneværelset - så kom mistrivslen (Politikens Podcast)

Programbeskrivelse:

“Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone. På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.

Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne.”

Podcast #2: Why The Kids Aren’t Alright (‘Honestly with Bari Weiss’)

Programbeskrivelse:

“Amerikanske børn er de frieste og mest privilegerede børn i hele historien. De er også den tristeste, mest angstfyldte, deprimerede og medicinerede generation nogensinde. Næsten en tredjedel af teenagere siger, at de seriøst har overvejet selvmord. For drenge er det alarmerende 14 procent.

Det mærkelige er, at alle disse forværrede mentale helbredsstatistikker for børn er sammenfaldet med en generation af forældre, der er hyperfokuseret på deres børns mentale helbred og trivsel.

Tag for eksempel dagens største forældretrend: "mild opdragelse". Forældre i dag får at vide at forstå deres børns følelser i stedet for at straffe dem, når de opfører sig dårligt. Denne vægt på følelser er ikke kun en forældretrend - det er også blevet et pædagogisk redskab. "Socio-emotionel læring" er blevet en søjle i offentlige skoler over hele Amerika, fra børnehave til gymnasiet. Og måske mest betydeligt er terapi for børn blevet normaliseret. Faktisk er der flere børn i terapi i dag end nogensinde før.

På overfladen ser alle disse udviklinger inden for forældreskab og uddannelse positive ud. Vi får at vide, at forældre og pædagoger i dag er mere forstående, mere accepterende, mere empatiske og mere medfølende end nogensinde før - hvilket igen skaber vidunderlige børn.

Men er det virkelig tilfældet? Gør alle disse ændringer - den kulturelle omvurdering, terapikulturen, mild opdragelse, undervisning i social-emotionel læring - faktisk vores børn bedre?

Bestsellerforfatteren Abigail Shrier siger nej.

I sin nye bog, "Bad Therapy: Why the Kids Aren't Growing Up," hævder Shrier, at disse ændringer direkte bidrager til børns mentale sundhedsnedgang. Med andre ord: Alt dette spritnye er faktisk ved at gøre vores børn dårligere.

Hvad er gået galt med den amerikanske ungdom? Hvad sker der virkelig for børn, der får terapi, men ikke egentlig har brug for det? I vores forsøg på at holde børnene sikre, svigter vi så næste generation af voksne? Og hvis ja, hvordan vender vi det, før det er for sent?”

God lytning 🙂❤️🙏✅

THE WPATH-FILES: HVAD GÅR DE UD PÅ? OG HVAD BETYDER DE FOR BØRNEKØNSSKIFTE-BEHANDLINGEN I DANMARK?

March 5, 2024Jesper RasmussenComment

Nordisk pressemøde i Reykjavik med bl.a. Mia Hughes (forfatteer til rapporten), Stella O’Malley (leder af GenSpect) og Jesper W. Rasmussen (formand, Dansk Regnbueråd)

Den islandske aktivist Eldur Deville, som kæmper mod den ekstreme kønsideologi i sit hjemland, har været involveret i tilblivelsen af WPATH-rapporten. Derfor blev det Eldur Devilles lod at arrangere et pressemøde for de nordiske landes medier.

På mødet deltog Mia Hughes, som fik til opgave at udfærdige rapporten, efter at en whistleblower afslørede sandheden bag WPATH-organisationen. Med på mødet var også den norske, lesbiske kunstner Tonje Gjevjon, som blev søgt fængslet i sit hjemland for ‘hadsk tale’ samt lægen dr. Carrie Mendoza fra FAIR.org og lederen af GenSpect.org, Stella O’Malley, en af den verdensomspændende anti-gender-kamps mest fremtrædende skikkelser.

Dansk Regnbueråds formand Jesper W. Rasmussen var med andre ord havnet i fint selskab.

Pressemøde-videoen kan deles og downloades her.

The WPATH Files-introvideo

Se graverjournalisten Michael Shellenberger (kendt bl.a fra The Twitter Files) vise en række opdigtsvækkende whistle-blower-videoklip, og hør ham forklare hovedkonklusionerne i den afslørende og omfattende rapport om børnekønsskifte.

I Vesten har vi udsat titusindvis af børn for denne behandling genneem de sidste 10 år. Rapporten blev offentliggjort den 5. marts, 2024.

Intro-videoen kan deles og downloades her. En transkription kan hentes her.

KLIK for at downloade WPATH-dokumenterne.

Michael Shellenbergers erklæring på X om WPATH-dokumenterne.

I en ny stærkt bekymrende rapport fra den berømte graverjournalist Michael Shellenberger (‘The Twitter Files’) afdækkes nu de sidste 10 års behandling af børn og unge med kønsidentitetsforvirring i en rapport med titlen ‘The WPATH Files’.

WPATH (udt. ‘double-u path’) står for World Professional Organisation for Transgender Health, og organisationen er den ‘førende’ i verden. Dens såkaldte standards of care er dem Rigshospitalet skilter med, at de anvender - og det selv om der løbende har været råbt vagt i gevær vedrørende WPATHs aparte praksiser og ideologiske tilgang til sundhedspleje for børn og unge med såkaldte kønsidentitetsforhold.

Konklusionen på Michael Shellenbergers rapport er, at vi i Vesten i årevis har udført pseudo-videnskabelige kirurgiske og hormonelle forsøg på børn, unge og sårbare voksne.

Det har foreninger som Dansk Regnbueråd og børnekønsskiftemodstandere som Lotte Ingerslev fra transkøn.dk og journalisten Dorte Toft været klar over længe - men denne 217 sider lange rapport, som er blevet til takket være WPATH-whistleblowere, er den mest grundige dokumentation til dato.

Rigshospitalet anvender WPATHs såkaldte *standards of care* *ifm børnekønsskifte*.

Tre indledende og afgørende spørgsmål - hvad svarer du på dem?

Begynd med at svare på tre enkle ja/nej-spørgsmål. De vil gøre det klart for dig, om du mener kønsskifte til børn bør fortsætte som et tilbud i sundhedsvæsenet - eller ikke.

Du kan også stille spørgsmålene til en ven eller en kollega. Tag diskussionen om de etiske aspekter.

Er der 100% sikkerhed i diagnosticeringen af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut og resten af livet? Ja eller nej.
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej.
NOTE: Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik? Ja eller nej.

Vi vender tilbage til det med den ikke-eksisterende diagnostiske sikkerhed om lidt. De danske kønsskiftelæger indrømmer selv at der intet diagnostisk værktøj eksisterer.

Vi tackler også postulatet om, at det er ligeså riskabelt ikke at give børn kønsskifte som at give dem det.

Pubertetsblokkere og konsekvenserne for danske børn

De forfærdende følger af børnekønsskiftebehandlingerne, er forlængst begyndt at melde sig i form af et eksploderende antal børn og unge på verdensplan, der har fortrudt deres behandling, men nu har kroppe, der er ødelagte af irreversibel medicin og voldsomt indgribende kirurgi.

I Dansk Regnbueråd har vi over de seneste måneder via vores telefonrådgivning været i kontakt med adskillige (fire) unge, der hævder, at være blevet transitioneret som børn. De oplyser at de nu har fortrudt deres kønsskifte. Det er svære samtaler, for de unge har ødelagt deres kroppe og udseende. To af kvinderne kan ikke få børn, da de har fået fjernet deres underliv.

*Klik ovenfor for at lytte til podcasten.*

Vi håber nogle af disse unge finder modet til at stå frem med deres historie, ligesom Peter Rødbro, der transitionerede som voksen, og siden fortrød.

Peter Rødbros ønske om at skifte køn skyldtes en psykisk lidelse kaldet Borderline. Peter var voksen, da han overbeviste sig selv om, at et kønsskifte var det, der skulle til for at han kunne blive lykkelig.

Man kan kun forestille sig, hvad et barn helt uden livserfaring kan bilde sig selv ind, at det har behov for, for at komme af med ubehaget ved at blive en voksen udgave af sit køn. Beslutningen om et børnekønsskifte kan imidlertid få livsødelæggende konsekvenser, bl.a. på det seksuelle område.

I klippet herunder forklarer WPATH-chefen dr. Marci Bowers (som selv er transperson) ganske nøgternt, hvad konsekvenserne er af den almindelige praksis, der også anvendes på Rigshospitalet, hvor man giver helt unge drenge de særlige stop-hormoner, der blokerer for deres pubertet før den begynder.

Klippet kan deles og downloades her.

Kunstige skeder og penisser

Følgerne er, fortæller dr. Bowers i videoen ovenfor, at ingen drenge, der har fået stop-hormoner ved pubertetsstart, har kunnet opnå orgasme som voksne. Som i: Ingen. Overhovedet.

Drengenes penis er en såkaldt mikropenis, da den ikke har udviklet sig grundet netop stop-hormonerne. Det er stærkt livsforringende, hvis drengen alligevel vil leve som sit biologiske køn.

Hvis drengen - den unge mand - imidlertid ønsker at fortsætte transitionen, er han også ilde stedt seksuelt, da der i den lille penis ikke findes væv nok til at tilvirke en kunstig skede, hvorfor der må fjernes noget af tarmen til at ‘konstruere’ den med. En kunstig skede er i øvrigt de facto et åbent får, der kræver konstant indsættelse af en genstand, som kan holde hullet åbent.

En kunstig penis er endnu mere kompliceret, da der skal (billedadvarsel!) høstes store mængder væv og hud andre steder på kroppen, for at lave noget, der skal illudere en penis. Komplikations-raten for denne aparte type operationer, er tårnhøj.

Bivirkningerne ved stophormonerne er også mange og alvorlige. De inkluderer blandet andet:

Knogleskørhed (børnenes/de unges rygsøjler kan falde sammen grundet knogleskørhed)
Intelligenstab (hjernes generelle udvikling pauseres også af stophormonerne)
Tab af forplantningsevne
Tab af orgasmeevne

VI SPØRGER: Hvordan skal en dreng på 10-12 år - som er den alder, hvor man typisk påbegynder medicinering med stop-hormoner - reelt kunne forstå, hvad han risikerer at udsætte sin krop for, hvis han bliver behandlet med pubertetsblokkere?

Forstå han, hvad han risikerer at miste? Forstår han, hvad han fravælger?

Ofte er det børn, der ingen seksuel erfaring har - end ikke med sig selv. De er bare børn - og endnu ikke seksuelle væsener i voksenforstand. Og alligevel har man givet hundreder af danske børn denne behandling med udgangspunkt i WPATHs standards of care.

Det er noget nær ufatteligt.

*Notatet fra dr. Astrid Højgaard til Peter Rødbro.*

Diagnostisk sikkerhed: INGEN. “Vi har intet diagnostisk apparat til vores rådighed.”

Det mest chokerende i det forgangne år har været, at læger og psykologer på Sexologisk Klinik (som behandler u. 18) og Center for Kønsidentitet (som behandler 18+) åbent erkender, at de simpelthen ikke har noget ‘diagnostisk apparat’ til rådighed i forhold til at vurdere, om de gør det rigtige eller ej, når de skal vurdere om børn og voksne bør påbegynde medicinsk kønsskifte med hormoner.

Det indrømmer bl.a. dr. Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet i Aalborg, i et notat, der blev sendt til føromtalte Peter Rødbro. som fortrød sit kønsskifte.

Af notatet, som du selv kan læse til højre, fremgår det:

… at vi jo ikke har noget diagnostisk apparat, der kan stilles til rådighed, for at finde ud af om det er det rigtige vi gør. Det eneste, vi har at arbejde med, er de udtalelser, mennesker selv kommer med, når de kommer hos os.

Fortrydelse - noget ‘vi bare må leve med’?

Da der ikke er noget værktøj, der kan stille diagnosen, er det med andre ord bare et diagnostisk gæt, der laves. Et gæt, der baserer sig på, hvad et barn - et ufærdigbygget, mindreårigt menneske i stærk mistrivsel - mener, det har behov for.

Et gæt, der kan få irreversible behandlingsfølger for barnet eller den unge.

90% af børn, der oplever disse issues slipper af med dem ad naturlig vej, fordi netop den ting, de har det så svært med, puberteten, ‘fikser dem’, hvis den får lov at gøre sit arbejde færdig.

Mange kønsdysforiske børn har underliggende diagnoser, såkaldte komorbiditeter, så som autisme, skizofreni, depression, spiseforstyrrelser m.v. - og WPATH-lægerne, såvel som lægerne på Rigshospitalet, er udmærket klar over den store risko, der er, for at det er de underliggende diagnoser, der driver barnets og den unges ønske om at skifte køn. Ikke ‘ægte’ kønsdysfori.

Dette faktum har imidlertid ikke udløst nævneværdig agtpågivenhed hos WPATH - heller ikke hos de danske læger. I Berlingske udtalte førnævnte dr. Astrid Højgaard opsigtsvækkende:

“Hvis vi har nul, der fortryder, behandler vi for få”

Og om patienter, der fortryder deres kønsskifte, erklærede dr. Højgaard videre:

»Det kan jeg godt leve med. Det er også farligt ikke at blive behandlet. Vi taler om mennesker med øget selvmordstilbøjelighed, cuttingadfærd, angst. Vi kan jo se, at de mennesker får det bedre, når de behandles«

At behandle eller ikke at behandle

Vi har ofte hørt argumentet om, at der er ligeså alvorlige omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det. I Danmark er der også politikere, der argumenterer for det.

Her er det fx Det Radikale Venstres Stinus Lindgren, der i Folketinget hævder, at det ‘ikke er en neutral handling at lade et barn gennemføre en puberteten, barnet ikke ønsker:

Men Stinus Lindgrens påstand om at det skulle være forbundet med ligeså stor risiko IKKE at behandle et kønsdysforisk barn som AT behandle det, holder imidlertid på ingen måde.

Overvej således venligst følgende:

Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er psykiske og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

Det er med andre ord på INGEN måde den samme risiko man udsætter børnene for. Den er enormt meget større ved AT behandle børnene med medicinsk kønsskifte end ved IKKE at gøre det.

Det er stærkt bekymrende at hverken dr. Astrid Højgaard, hendes kolleger eller et flertal af folkevalgte er i stand til at erkende dette simple, logiske forhold.

Dansk Regnbueråds henvendelse til Det Etiske Råd

Behandlingstilbuddet med kønsskifte til børn har eksisteret siden 2015, og flere end 400 børn har indtil nu modtaget den kontroversielle behandling. Og hvert år føjes børn til den frustrerende statistik.

Modsat juridisk kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge, som Det Etiske Råd tog stilling til i 2021 (og desværre var positive overfor), så har Rådet af en eller anden grund aldrig forholdt sig til det langt mere kontroversielle irreversible medicinske og kirurgiske kønsskifte til sårbare, påvirkelige børn og til unge med svære, underliggende psykiatriske diagnoser.

Diskussionen om børn og ‘informeret samtykke’ rummer ellers indlysende etiske udfordringer,

*Klik på billedet for at læse hele henvendelsen til Det Etiske Råd*

I Dansk Regnbueråd har vi derfor påtaget os opgaven med at forklare Det Etiske Råd, hvorfor vi mener hele behandlingstilbuddet til børn og unge med kønsidentitetsforhold bør stoppes. Noget andet må træde i stedet for det dybt uetiske og uopretteligt skadelige eksperiment, som Sexologisk Klinik nu i over otte år har udført på de allermest sårbare børn i Danmark.

Henvendelsen rummer en række supplerende partsindlæg fra en børne- og ungdomspsykiater, en psykoterapeut med speciale i emnet, en detransitioner (person, der har fortrudt kønsskiftebehandlingen, red.) samt fra en række forældre, som står - eller har stået - midt i problematikken, fordi de har et psykisk sårbart barn, der er overbevist om at kønsskifte er løsningen på dets psykiske ubalance.

Læs den 23 sider lange henvendelse til Det Etiske Råd her. Måske kan du selv bruge den til at få klarhed over argumenterne mod at udsætte børn og sårbare unge for irreversibel kønsskifte-behandling - enten fordi du er i tvivl om din holdning til problematikken, eller fordi du har manglet klart formulerede og veldokumenterede argumenter:

Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning

I løbet af første halvdel af 2024 foreligger Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning ifm. ‘sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold’, som de kalder det.

Arbejdet udføres jfr. et kommissorium, og forestås af en arbejdsgruppe, som opsigtsvækkende rummer hele to transideologiske ngo’er, nemlig:

LGBT+ Danmark (repræsenteret med 2 personer)
FSTB, Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn (repræsenteret med 1 person)

Dansk Regnbueråd var sidste år til møde med Sundheds-styrelsen om behandlingstilbuddet, og vi har fra starten forsøgt at blive indlemmet i arbejdsgruppen, så der i det mindste var én ngo i gruppen, der var skeptisk ift. behandlingstilbuddet og ideologien bag det.

Det blev afvist, hvilket vi har erklæret os uforstående over for. Det synes ikke rimeligt, at forfordele kritikere af behandlingen, når hele to af de argeste proponenter for den, er repræsenteret ved hele tre personer fra de to mest transideologiske organisationer i Danmark.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at Dansk Regnbueråd blot er høringspart. Vi vil ind i maskinrummet så vi nøje kan følge, hvad der forgår derinde. Det er kun rimeligt for balancens skyld.

Sundhedsstyrelsen har ikke kunnet forklare os hvorfor, vi ikke kan få plads i arbejdsgruppen, når LGBT+ Danmark og FSTB kaN - og vi nu har bedt om et statusmøde, hvor vi bl.a. ønsker afklaring på, hvilken betydning WPATH-dokumenterne får for det videre arbejde med revideringen af vejledningen.

*Sundhedsstyrelsens afvisning af Dansk Regnbueråd*

Folketinget & kønsskifte til børn

Når vejledningen foreligger, ønsker vi, at Folketinget omsider får lov at tage stilling til, om kønsskifte er noget, vi skal fortsætte med at udføre på børn og psykisk sårbare unge i Danmark.

Folketinget har aldrig taget stilling til medicinsk og kirurgisk kønsskifte til børn. Kun juridisk kønsskifte er blevet behandlet i Folketinget.

Den reviderede vejledning såvelsom en udtalelse fra Det Etiske Råd kan så indgå i Folketingets stillingtagen, omend vi selvsagt ikke ved, hvordan vejledningen falder ud eller hvad Rådet evt. vil udtale.

Det vil vise sig.

Vi har i Dansk Regnbueråd gjort alt, hvad vi kan, for at få Det Etiske Råd til at tage sagen op og informere dem behørigt om de mange stærkt kritisable aspekter ved behandlingen.

Iatrogene effekter & medicinskade

Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser.

Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter, men konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er, som tidligere nævnt, kendte:

Knogleskørhed
Stærkt forøget kræftrisiko
Et udseende inkongruent med patientens biologiske køn
Underudviklede eller manglende kønsdele
Manglende bryster
Manglende evne til at opnå orgasme
Permanent infertilitet

Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

En stor del af WPATH-dokumenterne handler om, at organisationen har været fuldt vidende om at børn ikke kan give informeret samtykke.

Det må Sexologisk Klinik også have været - og alligevel er man i den seneste WPATH Standards of Care ver. 8 gået all-in på at udvikle nye behandlinger, der også skal tilgodese såkaldte non-binære og nu også eunukker, der af WPATH nu anerkendes som en kønsidentitet, der kan realiseres ved kirurgisk behandling:

Lyt til vores podcast med terapeut Lotte Ingerslev fra transkøn.dk. Lotte doku-menterer, hvad der foregår ift. kønsskifte til børn og WPATH-organisationen.

Ingen evidens

Fortalere for såkaldt kønsbekræftende behandling hævder, at den er evidensbaseret. Men nu viser WPATH-dokumenterne, at praksissen hverken er videnskabelig eller medicinsk. Organisationer som American Medical Association, The Endocrine Society, American Academy of Pediatrics og tusindvis af læger globalt - inklusive det danske sundhedssystem - stoler på WPATH som førende autoritet inden for "kønsmedicin".

Alligevel afslører WPATH's interne filer, herunder skriftlige diskussioner og en video, at medlemmerne er klar over, at de skaber ofre og reelt ikke får "informeret samtykke" fra de unge patienter.

Ofrene inkluderer en 10-årig pige, en udviklingsmæssigt forsinket 13-årig og personer, der lider af skizofreni og andre alvorlige mentale lidelser. Skader beskrevet i filerne inkluderer sterilisation, tab af seksuel funktion, leversvulster og død.

WPATH-medlemmer angiver gentagne gange, at de ved, at mange børn og deres forældre simpelthen ikke forstår virkningerne af pubertetsblokkere, hormoner og operationer på børnenes og de unges kroppe. Og alligevel fortsætter man med at udføre og anbefale de såkaldt kønsmodificerende behandlinger.

Man gjorde børn fortræd …

WPATH-dokumenterne beviser, at kønsbekræftende behandling består af uregulerede og pseudovidenskabelige eksperimenter på børn, unge og sårbare voksne som fx Peter Rødbro.

Det vil blive betragtet som en af de værste medicinske skandaler i historien for hvilken en dansk statsminister engang i en ikke fjern fremtid vil skulle undskylde til hundredevis af groft fejlbehandlede kvinder og mænd, som sundhedsvæsenet ikke formåede at passe på, da de var pubertetsramte børn og psykisk sårbare unge, og havde det allersværest.

Skammen over det vil aldrig fortage sig, men lad os dog i det mindste stoppe vanviddet, nu hvor vi kender sandheden og konsekvenserne.

Læs Michael Shellenbergers gennemgang af de væsentligste forhold i WPATH-dokumenterne på hans Substack.

Hvad er WPATH? Og hvad handler WPATH-dokumenterne om? Forstå det hele på få minutter

Den homoseksuelle komiker, aktivist og forfatter Andrew Doyle forklarer i videoklippet herover kort og præcist, hvad WPATH - World Organization for Transgender Health - er for en størrelse, og hvorfor den nylige offentliggørelse af whistleblower-afsløringerne i The WPATH-files er afgørende vigtige i kampen for at få standset medicinsk kønsskifte til mindreårige.

COPENHAGEN PRIDE BASERER SIG PÅ »EN GROTESK FORSIMPLET VERDENSOPFATTELSE«

March 4, 2024Jesper RasmussenComment

Organisationen har købt 100 procent ind på politisk aktivisme via en ideologi, der skader LGBT-sagen dybt, siger Dansk Regnbueråd i en kronik i Berlingske.

*Copenhagen Prides pressemeddelelse, d. 21/2-2024*

*Dansk Regnbueråds formand, Jesper W. Rasmussen*

Af Jesper W. Rasmussen, formand, Dansk Regnbueråd

Kaotiske antiisraelske og propalæstinensiske protester opstod i forbindelse med den nyligt afholdte Winter Pride i København, hvor demonstranter fra aktivistgruppen »Queers against Occupation« markerede sig.

Som følge deraf har Copenhagen Pride nu, opsigtsvækkende, taget stilling i Israel/Palæstina-konflikten.

I en pressemeddelelse på Facebook 21. februar 2024 skriver Copenhagen Pride:

»Vi har endnu ikke annonceret nogen partnere for 2024. Sidste års partnerskaber er lige nu ved at blive genforhandlet for 2024, og vi er i gang med at stille spørgsmål til alle vores kommercielle partnere om deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina. […] Enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024.«

KLIK for at høre interviewet. “Copenhagen Pride står i solidaritet med Palæstina. Det meldte de ud i et ‘statement’ i sidste uge. Blåt Bælte har selvfølgelig forsøgt at få Copenhagen Prides formand, Lars Henriksen, til at uddybe solidaritetserklæringen - han henviser til kommunikationsafdelingen. I mellemtiden taler vi derfor med Copenhagen Prides ærkefjende, Dansk Regnbueråd, der ikke overraskende er kritisk over for udmeldingen. Vi spørger hvorfor?”

Det er en meget kontroversiel udmelding af adskillige årsager. Helt praktisk betyder det, at et ukendt antal, muligvis mangeårige, sponsorer kan blive udelukket fra sponsorsamarbejdet, for eksempel hvis disse virksomheder ikke indtager en »acceptabel holdning« i forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten, hvis de gør forretninger med Israel – eller måske bare er ejet af jøder.

De nye kriterier for, hvad der fra nu af kræves for at kunne godkendes som Pride-sponsor, er ikke offentligt tilgængelige. Det vides således ikke, hvilke forhørsspørgsmål Copenhagen Pride vil stille sine mange sponsorer, ligesom det heller ikke står klart, hvad der anses som »tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer«, som Copenhagen Pride rejser.

Det eneste, der står klart, er, at »utilfredsstillende« svar vil resultere i, at en virksomhed ikke vil kunne være Pride-partner i 2024.

Den intersektionelle feminisme

Copenhagen Prides politiske stillingtagen i den verserende mellemøstkonflikt er en skærpelse – eller måske snarere en konsolidering af organisationens politiske aktivisme. Denne aktivisme udspringer af Pridens selverklærede værdigrundlag, som er såkaldt Intersektionel Feminisme (identitetspolitik), der er en særlig »woke« doktrin baseret på såkaldt »magt- og privilegieanalyse« – en analyse, der i sidste ende afgør »hvem man holder med« i verdens mange forskellige spørgsmål og konflikter.

Af Copenhagen Prides hjemmeside fremgår det:

»Copenhagen Pride bygger sit virke på en intersektionel feministisk ideologi. Vi baserer vores inklusionsbestræbelser på magt- og privilegieanalyser, og lægger ansvaret for at skabe rum til inklusion og diversitet over på den eller de, der i en given situation har magtpositionen.«

*Tegning af Niels Thomsen - www.trykkefrihed.dk*

Intersektionel Feminisme er en grotesk forsimplet verdensopfattelse og overfladisk individforståelse, der på ulykkeligste vis har resulteret i alt fra børnekønsskifte til den nyracisme, hvor man jævnfør woke-diskursen rangerer mennesker efter uforanderlige karakteristika som for eksempel køn, handicap og, allervigtigst, hudfarve.

I en »magt- og privilegieanalyse«, som den Copenhagen Pride anvender, vinder Palæstina stort på de såkaldte intersektionelle (lidelses/krænkelses) point.

Palæstinenserne toprangeres nemlig, fordi de er »brune«, anses som trådt under fode og religiøst forfulgte. Forfulgte af Israel – og af det »hvide Vesten«, der hader islam og brune mennesker.

Israel, derimod, taber fælt, fordi israelerne (og jøder generelt) på samme intersektionelle skala rangeres som hvide og succesfulde såvel som kolonisatorer/udbyttere og dermed som det værste af alt: Undertrykkere.

Og dét er dét. Længere er den ikke.

Kan man være jødisk sponsor?

Mere dybde i menneskeanalysen eller i den historiske forståelse behøver Copenhagen Pride ikke for at agere, som de nu gør. De tager deres trofaste sponsorer i woke-forhør, og afgør så om den pink tommelfinger skal vendes op- eller nedad.

Et par spørgsmål melder sig i den forbindelse:

Hvad udspørges sponsorerne konkret om?
Hvilke svar vil forårsage, at sponsorsamarbejdet må ophøre?
Kan man være en jødisk ejet/ledet virksomhed og samtidig være Pride-sponsor?
Hvad mener Pride-partner virksomhederne om Pridens inkvisition, udrensning og den bagvedliggende politiske ideologi?
Risikerer Copenhagen Pride ikke en fællesboykot fra alle partnervirksomhederne, fordi Priden de facto outer dem som enten pro-Israel eller pro-Palæstina?
Og må offentligheden efter endt udrensning forstå, at de tilbageblevne virksomheder er pro-Palæstina og anti-Israel?
Udover virksomhedssponsorater modtager Priden også offentlig støtte. Hvad siger de ansvarlige politikere til denne yderligere aktivistiske politisering af Copenhagen Pride?

Den kurs, som Copenhagen Pride har sat, er identisk med den antizionistiske BDS-bevægelses: Boykotte, frasælge og sanktionere.

At blive udsat for den type behandling har jøderne jo historisk prøvet en del gange før – og denne gang er det så Copenhagen Pride, der agerer banemand. Baneperson, undskyld.

Er det her virkelig vejen frem for LGBT-sagen og for Copenhagen Pride? Der er med årene – grundet den hårde ideologiske drejning Priden har taget – kommet mere og mere kritisk fokus på organisationens gestalt og virke for sagen og i samfundet.

Indrømmet, vi i Dansk Regnbueråd har længe haft det overordentlig stramt med Priden.

Og selv om de i pressemeddelelsen refererer til sig selv som »en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed«, er det desværre ikke en beskrivelse, vi kan genkende.

I talsmanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksens, åbningstale til Priden i 2022 rasede han imod Dansk Regnbueråd, trak retoriske tråde mellem os og antidemokratiske kræfter, alt imens han skingert afkrævede svar fra publikum:

»Er I med os, eller er I imod os?!«

Vi er imod Copenhagen Pride. Dengang som nu. Det står vi ved – og med god grund, for Priden er moralsk grundstødt. Et etisk regnbuevrag, der er i gang med at ophugge sig selv.

Lars Henriksen brugte i talen fra 2022 megen tid på følelsesfuldt at fortælle om Anden Verdenskrigs forfulgte jøder.

I 2024 må vi imidlertid forstå, at jøder ikke længere er velkomne i Priden, hvis de sympatiserer med staten Israel. Ingen, der gør det, er velkomne.

Det er en dybt beskæmmende udvikling, som Priden med Lars Henriksen ved roret har gennemgået på ganske få år, siden identitetspolitik erobrede organisationen fuldstændig.

Priden var oprindelig en årlig begivenhed, der skulle samle danskerne om LGBT-sagen, men i de senere år har Copenhagen Pride ikke bestilt andet end at skabe splid i landets regnbuebefolkning samt frastøde stadig flere af vores medborgere. Borgere, der ellers for længst havde accepteret vores ret til at være her og elske dem, vi vil.

Med den seneste udmelding om antiisraelsk ideologisk udrensning blandt Pride-sponsorerne er nok ganske enkelt nok. Dansk Regnbueråd opfordrer både Lars Henriksen og bestyrelsen i Copenhagen Pride til omgående at trække sig. Svigtet har varet for længe og er for stort. Tilliden er borte.

Pridens formål, form og virke må gentænkes af nye kræfter, der vil fokusere på igen at gøre begivenheden til en årlig folkefest – en fejring, hvor vi som LGBT-borgere forsøger at række ud til alle danskere – også de danske jøder.

Priden skal knokle for, at vi fortsat kan møde forståelse og accept i det rummelige, tusind år gamle samfund, vi i dag er en integreret del af, takket være tidligere generationers fair og noble kamp for lige rettigheder for LGBT-personer i Danmark.

Måtte det være sådan også i fremtiden. Det har vi i høj grad selv et ansvar for.

Jesper W. Rasmussen er formand i Dansk Regnbueråd, som ikke har en officiel holdning til den verserende mellemøstkonflikt.

BAGGRUND & REAKTIONER

*KLIK for at læse artiklen (betalingsmur)*

Citat fra artiklen:

De har alle ønsket at støtte den seksuelle mangfoldighed i Danmark.

Men nu handler det ikke længere kun om seksuelle minoriteter.

Krigen mellem Israel og Hamas har fået Copenhagen Pride til at kræve af sine sponsorer, at de fortæller om deres »engagement, investeringer og tilstedeværelse« i Israel og Gaza.

»Vi er en organisation baseret på værdier som ærlighed og gennemsigtighed, og enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser, vil ikke være vores partner i 2024,« skriver organisationen på sin hjemmeside.

Det falder mildest ikke i god jord hos Tivoli, som er en af sponsorerne.

»Hvis spørgsmålet går på at sammenkoble vores deltagelse i Prideparaden, som Tivoli deltog i for første gang sidste år, og konflikten mellem Israel og Palæstina, så er vi ærlig talt uforstående,« skriver pressechefen, Torben Plank, til Berlingske.

Andre sponsorer, som Berlingske har talt med, afventer flere informationer fra Copenhagen Pride.

Forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, afviser at stille op til interview hos Berlingske, men påpeger i et skriftligt svar, at Copenhagen Pride er i løbende dialog med partnere og forholder sig i den dialog til det skiftende verdensbillede.

»Ærlig talt uforstående«

Udmeldingen fra Copenhagen Pride vækker delte meninger hos organisationens samarbejdspartnere, der blandt andet tæller Deloitte, Københavns Kommune, Netto, Tivoli, TUI Danmark og mange flere.

Tivolis pressechef, Torben Plank, skriver i et skriftligt svar til Berlingske, at de »først er blevet bekendt med det i dag«, og man derfor »ærlig talt er ved at finde hoved og hale i det«.

Men megen forståelse for hensynet er der ikke at hente hos Tivoli.

Citat fra artiklen:

Det skulle skabe nærhed i den danske vinterkulde.

Men dette års Winter Pride, som er arrangeret af organisationen Copenhagen Pride, er ikke gået som forventet.

Tankerne er et andet sted, lyder det i et opslag på Facebook. Nærmere bestemt i Gaza, der er udsat for heftige bombardementer.

»Begivenheder som Winter Pride eksisterer ikke isoleret fra, hvad der sker i verden udenfor, og lige nu er den forfærdelige situation i Gaza i alles tanker, også vores,« skriver Copenhagen Pride.

Organisationen, der arrangerer aktiviteter for lgbt-miljøet i Danmark, og som særligt er kendt for sin store mangfoldige parade i København, er netop nu i fuld gang med at finde ud af, hvilke kommercielle partnere den skal arbejde sammen med i løbet af 2023.

Og i dén proces vil der blive spurgt ind til, hvilke interesser og aktiviteter virksomhederne har i Israel og Gaza, lyder det nu fra Copenhagen Pride.

»Vi kan ikke sige det mere enkelt end det,« lyder det videre i opslaget.

På listen over partnere, som Copenhagen Pride arbejdede sammen med i 2023, står blandt andre Københavns Kommune, 7-Eleven, Deloitte, Tivoli og Netto.

Hvad organisationen mere præcist lægger vægt på, står dog ikke klart.

Citat fra Mette Østergaards leder:

Der er stadig rigtig gode grunde til at kæmpe for homoseksuelles rettigheder. Men Copenhagen Pride, der skulle kæmpe for disse rettigheder, er forblændet af en naiv venstrefløjs romantisering af Palæstina, der skader deres egen kamp.

Der er al mulig grund til at sætte fokus på forholdene for civilbefolkningen i Gaza, som i disse måneder er horrible. Det skal der ikke herske tvivl om.

Ligesom der er grund til at sætte fokus på, at grundlæggende og vigtige rettigheder for minoritetsgrupper som homoseksuelle stort set er fraværende i Palæstina.

[…] På trods af veldokumenterede hadforbrydelselser mod homoseksuelle i Palæstina tager det årlige danske regnbueoptog, Priden, nu parti i konflikten – for Palæstina.

Priden skriver i et opslag på Facebook, at »Vi står solidarisk med det palæstinensiske folk«. Spørgsmålet er, om det palæstinensiske folk er solidariske med dem.

Samtidig gør forperson Lars Henriksen det klart, at man vil spørge om samarbejdspartneres engagement i Israel, og at svarene vil være afgørende for det videre samarbejde. Organisationer som Tivoli, der tidligere har været en del af Priden, stiller sig forståeligt uforstående over for det budskab.

Det er jo himmelråbende, at en organisation, der skal arbejde for homoseksuelles rettigheder, aktivt støtter en kultur, der går direkte imod disse rettigheder. Og til gengæld lægger afstand til Israel, som er et af de få steder i Mellemøsten, hvor homoseksuelle kan færdes mere frit.

Som enkeltperson kan man selvfølgelig gøre op, at den ene politiske kamp vejer tungere end den anden. Men at en organisation som Priden sætter støtten til Gaza over kampen for seksuelle rettigheder er en grov tilsidesættelse af sit eget formål.

Man må kunne konkludere to ting:

At så vigtige er homoseksuelles rettigheder åbenbart heller ikke for Priden.
At Priden er blevet et politisk organ, der fokuserer mere på udenrigspolitik end grundlæggende rettigheder og ligestilling.

Virksomheder, som plejer at engagere sig i Priden, må tage bestik af den nye situation. Vil de spændes for en politisk vogn, eller vil de insistere på, at rettigheder gælder for alle uanset køn, etnicitet og religion? Hvordan vil de eksempelvis støtte deres ansatte, som både er homoseksuelle og jøder? Næppe ved at støtte Priden.

Priden burde kæmpe for disse rettigheder, men de skubbes nu i baggrunden til fordel for et idylliseret og naivt blik på Gaza.

[…] Venstrefløjens idealiserede blik på Palæstina skygger i skræmmende grad for grundlæggende værdier som kvinders og homoseksuelles rettigheder.

Således var alt for mange feminister tavse, da jødiske kvinder blev voldtaget og myrdet på bestialsk vis af Hamas’ terrorister 7. oktober. En handling, som burde være let at fordømme ligegyldigt politisk tilhørsforhold.

Krigen mellem Israel og Hamas siver ind i vores samfund. Det er uforståeligt, at mennesker, der kæmper for minoriteters rettigheder, vil lade sig forblænde af et styre, der ingen respekt har for præcis det samme.

Mette Østergaard

Citat fra artiklen:

“Efter massiv kritik for stillingtagen i konflikten mellem Israel og Hamas overvejer ligestillingsminister Marie Bjerre (V) nu sin deltagelse i Copenhagen Pride.

Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) overvejer at boykotte Copenhagen Pride. Det skriver hun på X.

Bjerres udbrud kommer efter, at Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, i et interview med Berlingske forsvarer organisationens stærkt kritiserede stillingtagen til konflikten mellem Israel og Hamas.

Således gjorde Copenhagen Pride det nemlig klart, at de »står solidarisk med det palæstinensiske folk«, og at deres sponsorers »engagement, investeringer og tilstedeværelse i Gaza« danner grundlag for organisationens vurdering af, om organisationen vil indgå partnerskab med dem.

Og det er altså det, der har fået Marie Bjerre til tasterne. Til Berlingske uddyber ministeren sin kritik af Copenhagen Pride.

»Jeg har fulgt med i jeres dækning af den her sag, og jeg må bare sige ligeud, at jeg synes, at det er helt grotesk, at man som Copenhagen Pride vil afkræve svar på deres samarbejdspartneres stillingtagen til konflikten i Gaza,« siger ministeren og tilføjer:

»Hvad er det, man skal tage stilling til? Skal man være anti-Israel? Skal man gå ind for permanent våbenhvile? Hvad er det for nogle holdninger, man skal have? Jeg synes, det er helt vildt, og jeg kan bare sige meget klart, at jeg som Venstres ligestillingsminister ikke vil bakke op om Priden, hvis man kræver, at man er anti-Israel eller pro-Hamas.«”

Læs hele artiklen gratis her. Du skal blot oprette en Børsen-profil.

Citat fra artiklen:

Copenhagen Pride bør droppe sine krav til partnere og sponsorer om, at de skal give “tilfredsstillende” svar om deres engagement i Israel-Palæstina-konflikten, mener DI og flere virksomheder. Stor virksomhed tæt på at sige farvel.

Selv om Copenhagen Pride i debatindlæg har afvist, at de har valgt side med Hamas og imod Israel – festivalens talsperson Lars Henriksen skrev torsdag i et debatindlæg i Berlingske, at LGBT+- bevægelsen kun ønsker at bakke op om basale menneskerettigheder – så har festivalens udmeldinger vakt betydelig undren og usikkerhed i kredsen af sponsorer.

Derfor havde Pride-ledelsen indkaldt de kommercielle partnere til en onlinekonference torsdag, der skulle afklare tvivlen.

Men ifølge flere deltagere skabte dette møde tværtimod endnu mere usikkerhed om, hvad det egentlig er for krav og svar, som Pride-partnere skal levere for at blive godkendt.

Mange firmaer havde mange spørgsmål, men de fleste kilder, Børsen har talt med, siger, at Pride-ledelsen ikke leverede den klarhed, der er behov for.

“Det var uld i mund,” siger en deltager. En anden deltager, der ligeledes ønsker at være anonym, er enig i den betragtning. Han kalder forklaringerne på mødet “meget utilfredsstillende og usammenhængende”, og han forventer, at den store virksomhed, han repræsenterer, i næste uge træffer beslutning om, hvordan den skal forholde sig til Copenhagen Prides nye krav og forklaringerne på mødet. Virksomheden vil ifølge ham “nok” vælge at opgive sit sponsorat og partnerskab.

“Mit gæt er, at der er 75 pct. sandsynlighed for, at vi siger farvel og tak, og kun 25 pct. for at vi fortsætter. Der er jo mange andre organisationer, man kan yde støtte til end Copenhagen Pride. Nu har Priden bragt sig i en situation, hvor de ikke vil trække i land på deres krav over for os partnervirksomheder, fordi de er bange for at støde personer i deres eget community,” siger han.

Citat fra kommentaren:

Copenhagen Pride bøjer sig for yderligtgående aktivisters krav om, at organisationens sponsorer skal være fri af alle interesser i forhold til Israel. Den beslutning er direkte ødelæggende for den homoseksuelle sag, mener Jakob Steen Olsen.

"Jeg er homoseksuel. Det er ikke noget, jeg normalt siger som det første, når jeg træder ind i et rum. Men det gør jeg her, hvor jeg slår døren op til denne kommentar.

Jeg er, med andre ord, andet og mere end mit seksuelle ståsted, selvom det også er det, jeg er: I am what I am.

Men i denne sammenhæng er det, at jeg er homoseksuel, en vigtig ting at deklarere. Det er det, jeg taler ud fra, når jeg nu siger dette:

Jeg kan ikke identificere mig med Copenhagen Prides melden sig ensidigt og enøjet ind i den verserende væbnede konflikt i Mellemøsten på palæstinensisk side. Og det er ikke bare mig, der ikke kan det. Jeg har i ugens løb haft en del samtaler med andre – i øvrigt vidt forskellige – homoseksuelle, som heller ikke kan det.

[...] I et grotesk knæfald for yderligtgående kræfter stiller organisationen sig ensidigt på det, de mener er de til enhver tid undertryktes side – uden tanke for nuancerne i konflikten. Og den skyder alle de mennesker fra sig, som ønsker en organisation, der kæmper for lgbtq+-personers rettigheder, men som ikke ønsker at abonnere på et komplet, sort-hvidt wokeaktivistisk verdenssyn.

Personligt har jeg det lidt ligesom at være med i en fagforening, hvor jeg egentlig bare ønsker nogen til at repræsentere mig i arbejdsmarkedsforhandlinger, men hvor jeg bliver tvunget til at støtte et politisk parti.

Noget andet er så, at den sekteriske stillen sponsorerne til ansvar for deres engagement i forhold til Israel vil udradere den flotte og vigtige støtte, Priden har opnået fra nogle af de største danske virksomheder – en støtte, der har været vigtig og tungtvejende, fordi den har været forenet med kravet om en aktiv lgbtq+-politik på arbejdspladserne. Ingen pink washing, tak.

Hvis jeg var sponsor, ville jeg ærligt talt tænke, at jeg blev pisset på. Vis mig i øvrigt den sponsor, som kan leve op til den antiseptiske ønskeliste, aktivisterne forlanger. Hvad bliver det næste?

Den vej, Copenhagen Pride er på vej ud ad, vil vise sig at være historien om revolutionen, der æder sine egne børn.

Copenhagen Pride underlægger sig nu sekteriske aktivisters verdenssyn på et område, de aldrig skulle have bevæget sig ind på.

Og så er det bare, man må spørge Copenhagen Pride, men egentlig også sig selv: Hvad med os andre?

Kan jeg se mig selv i den sammenhæng?"

Citat fra artiklen:

Homoseksuelle er endt i åben konflikt over Copenhagen Pride, der har valgt at tage stilling i en af verdens mest betændte konflikter. »Folk tror, den jævne bøsse støtter Palæstina«, siger en af kritikerne.

»Jeg synes det er fuldstændig absurd, at en stor dansk homoseksuel organisation som Copenhagen Pride kræver, at vi indirekte skal støtte op om en kultur og et land, som undertrykker homoseksuelles rettigheder. Det gør mig så vred, for mange mennesker kan ikke udfolde deres seksualitet og må – hvis de kan – flygte for at være frie,« siger han.

Som uddannet psykolog har Carsten Nagel gennem 25 år haft traumatiserede flygtninge og krigsofre i behandling i sin praksis.

Rigtig mange har også været homoseksuelle arabiske flygtninge.

»Jeg kan love dig for, at de ikke vil leve under Hamas og Hizbollah. Faktisk ønsker de fleste homoseksuelle at leve i Israel,« siger han og henviser til, at Israel ofte bliver betegnet som det mest liberale land i Mellemøsten.

Desuden er han også uforstående over for Copenhagen Prides krav om, at deres sponsorer aktivt skal fortælle om deres engagement og tilstedeværelse i Israel:

»Jeg håber, at alle de store firmaer, der støtter Priden, trækker støtten tilbage, hvis Priden fastholder det krav. Ellers må vi andre, som ser på tingene mere nuanceret i Mellemøsten, overveje, om vi så overhovedet vil støtte de firmaer.«

Ifølge Carsten Nagel tilsidesætter Copenhagen Pride deres egen kamp for homoseksuelles rettigheder ved aktivt at gå ind og støtte Palæstina.

Og han er langtfra alene om den opfattelse.

Citat fra artiklen:

“Nu reagerer politikerne på konflikten om Copenhagen Pride. Flere partier vil stryge milliontilskud efter kontroversiel udmelding om krigen mellem Israel og Hamas. »Det er langt ude,« lyder det.

Copenhagen Pride har dyppet regnbueflaget i en giftig debat.

Og nu breder den sig til Københavns Rådhus.

Her vil flere partier have Københavns Kommune til at smække pengekassen i.

Årsagen er, at Copenhagen Pride vil have deres kommercielle partnere til at melde klart ud, hvor de står i krigen mellem Israel og Hamas.

Og hvis de ikke står det rette sted, så er det ud.

»Copenhagen Pride løser ikke længere deres kerneopgave, og de er i kampen om at arbejde for en højere sags tjeneste blevet moraliserende og diskriminerende,« lyder det fra Finn Rudaizky.

Han er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti og mener, at Copenhagen Pride har ændret i de forudsætninger, der indtil nu har sikret dem en årlig, kommunal millionindsprøjtning.

Helt konkret drejer det sig om tilskuddet på 1,25 millioner kroner årligt, som Copenhagen Pride er blevet bevilget fra Københavns Kommunes festivalpulje, der ifølge DF bør stoppes.

Og det forslag har han tænkt sig at fremføre for Borgerrepræsentationen ved det kommende møde 14. marts.

[...] Enig er man ikke i Socialdemokratiet.

Laura Rosenvinge, der også er medlem af Borgerrepræsentationen og politisk ordfører for partiet i København, siger, at »Vi har en dejlig Pride, som vi er stolte af, og den vil vi gerne værne om«.

Hun ønsker ikke at forholde sig til, at Copenhagen Pride nu afkræver sine kommercielle partnere informationer om deres engagement i Israel og Palæstina.

[...] Forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, er egentlig ikke overrasket.

Var der nogen, der skulle slå sig på organisationens udmelding og krav til fremtidige sponsorer, er det Dansk Folkepartis Finn Rudaizky.

For Dansk Folkeparti har ifølge forpersonen altid »haft et lille horn i siden« på Copenhagen Pride og bruger nu åbenbart den konkrete sag som krog til at kritisere organisationen yderligere.

»De har jo altid været kritiske over for Copenhagen Pride. Så skulle det komme nogen steder fra, så var det nok der,« siger Lars Henriksen til Berlingske.

[...] Kravene fra Copenhagen Pride er ikke just faldet i god jord hos alle dens sponsorer.

I hvert fald ikke hos Tivoli, der for første gang deltog i det forgangne år.

»Hvis spørgsmålet går på at sammenkoble vores deltagelse i Prideparaden og konflikten mellem Israel og Palæstina, så er vi ærlig talt uforstående,« har pressechef i Tivoli, Torben Plank, sagt til Berlingske.

Andre sponsorer, som Berlingske også har talt med, afventer flere informationer fra Copenhagen Pride. Heriblandt Danske Bank:

»Vi sponsorerer Copenhagen Pride, fordi vi ønsker at bakke op om diversitet. Vi har noteret udmeldingen fra Copenhagen Pride, og vi er fortsat ved at finde ud af, hvad den betyder – og hvad det eventuelt vil betyde for vores samarbejde,« skriver Danske Banks pressechef, Stefan Singh Kailay, i et skriftligt svar.

Medicinalvirksomheden Lundbeck har ikke nogen kommentar og oplyser, at man vil tage dialogen direkte med Copenhagen Pride.

TUI Danmark forholder sig også afventende.

A.P. Møller – Maersks presseafdeling oplyser, at man ikke har »modtaget en konkret henvendelse vedrørende partnerskabet, og derfor kan vi ikke kommentere spørgsmålet«.

Berlingske har torsdag forsøgt at indhente en kommentar fra en række andre af Copenhagen Prides hidtidige sponsorer. Det gælder Novo Nordisk, 7-Eleven og LEGO. De er ikke vendt tilbage inden deadline.”

Citat fra artiklen:

Den socialdemokratiske folketingspolitiker Mogens Jensen har gået med i Copenhagen Pride siden paradens begyndelse i midten af 90erne.

Mogens Jensen er selv homoseksuel og har endda siddet med i bestyrelsen.

Men efter at Copenhagen Pride har meddelt, at paraden vil undersøge, om deres kommercielle partnere har interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina, har han væsentligt mindre lyst til at gå med i paraden.

»For mig at se er Pride både en fejring og en folkefest, når man deltager i den bakker man op om en mangfoldig verden, hvor vi er forskellige og har ret til at være den, man er. Det er et menneskerettighedsbudskab, som jeg tror, der er bred politisk opbakning til,« siger Mogens Jensen.

Det ærgrer ham, at Copenhagen Pride nu engagerer sig aktivt i den polariserede debat om krigen mellem Israel og Hamas.

»Man bringer den brede tilslutning i fare ved at gøre begivenheden så politisk,« siger han.

Der er nok nogen af dine politiske modstandere, der mener, at Copenhagen Pride allerede er en aktiv del af den identitetspolitiske debat, så hvad er problemet med det her?

»Jeg kan da sagtens finde områder, hvor Priden har indtaget nogle holdninger på det identitetspolitiske område, som jeg ikke er enig i. Men det holder sig trods alt stadig til det område, som Priden udspringer af, altså mangfoldighed,« siger den tidligere minister og fortsætter:

»Nu forsøger man at bruge Priden til at blande sig i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.«

Giver det dig mindre lyst til at deltage i Priden?

»Det er helt klart, at hvis Priden pludselig indtager en ubalanceret position i konflikten mellem palæstinensere og israelere, så vil jeg kraftigt overveje, om jeg fortsat skal gå med,« svarer Mogens Jensen.

DRR I USÆDVANLIGT FORSVAR FOR COPENHAGEN PRIDE: “DE HAR INTET FORKERT GJORT!”

Så endte Priden og dens formand Lars Henriksen med at bide i ngo-græsset, og sige undskyld til sponsorerne og indirekte til de politikere, der hvert år poster penge i Priden - 1,2 millioner københavnske skattekroner.

“Pride can’t be bought” har der stået på paradeskilte. Men det kan den. Købes. Og det har vist sig vigtigere at få penge i kassen, end at være tro mod sit eget ideologiske grundlag, den Intersektionelle Feminisme.

På Pridens hjemmeside står der:

“Copenhagen Pride bygger sit virke på en intersektionel feministisk ideologi. Vi baserer vores inklusionsbestræbelser på magt- og privilegieanalyser, og lægger ansvaret for at skabe rum til inklusion og diversitet over på den eller de, der, i en given situation, har magtpositionen.”

I en ‘magt- og privilegieanalyse’, som den Copenhagen Pride anvender, vinder Palæstina stort på de såkaldte intersektionelle (lidelses/krænkelses)point.

Palæstinenserne toprangeres nemlig, fordi de er ‘brune’, anses som ‘trådt under fode’ og ‘religiøst forfulgte’. Forfulgte af Israel - og af det ‘hvide Vesten’, ‘der hader Islam og brune mennesker’.

Israel, derimod, taber fælt, fordi israelerne (og jøder generelt) på samme intersektionelle skala rangeres som ‘hvide’ og ‘succesfulde’ såvel som ‘kolonisatorer/udbyttere’ og dermed som det værste af alt: ‘Undertrykkere’.

Og dét er dét. Længere er den ikke.

Priden gjorde intet forkert - den handlede præcis, efter de værdier, den i årevis har skiltet med i fuld offentlighed at gå ind for. Og sponsorerne har vidst det og alligevel spyttet i … øh, bøssen.

Dansk Regnbueråd synes det er dobbeltmoralsk at dadle Priden og Lars Henriksen, der altid - på sin helt egen særlige måde - er ærlig omkring intentionerne.

Vi håber, at dedikerede, samfundsengagerede ngo’er som fx ‘Trans Girlz for Gaza’, Drag Queens Against Zionism’ og ikke mindst den uundværlige ‘Queers Against Occupation’, som demonstrede hårdt ved vinterpriden i år, vil fortsætte deres kamp for at holde Copenhagen Pride ærlig omkring, hvad den egentlig er og går ind for:

Priden kan ikke lide Israel, men elsker børnekønsskifte osv. Det skal Danmark jo vide, når de marcherer med igen til august.

Det er ingen skam at være anti-Israel og pro-Palæstina. Eller for kønsskifte til mindreårige, for den sags skyld. Det må man godt være.

Pridens intersektionelt-feministiske magt- & privilegieanalyse holder 100% i sin egen ret. Ud fra den kan man fint retfærdiggøre alt fra woke nyracisme (typisk rettet mod ‘hvide’), misandri (typisk rettet mod hvide mænd) og, ja, god gammeldags tried & trusted antisemitisme (altid rettet mod jøder).

*Satire-GoCard fra 2023 af Dansk Regnbueråd.*

Så til alle Pridens pikerede sponsorer og Københavns hændervridende Kommune:

You get what you pay for. Marchér med, nyd det - eller smut.

Men frem for alt: Hold op med perle-kædekrammende at vræle over at få præcis den vare, I har bestilt og betalt for, fuldt deklareret. De kunder, der køber jeres bolsjer mv. får jo heller ikke lov at returnere dem, når de er suttet. Så at sige.

I fremtiden kunne I jo overveje, at læse en hjemmeside i ny og næ. Pridens er, som redegjort forvridningerne, befriende ærlig.

“Fra flodens bred til bølgen blå, Priden imod Israel stå”, lyder et skattet, wokepoetisk vers.

Det må Priden altså godt. Stå imod Israel.

Og det gør den.

Lev med det 🥴

Dansk Regnbueråd

GÅ AF, LARS HENRIKSEN & HELE BESTYRELSEN I COPENHAGEN PRIDE

Pride-brandet er blevet toksisk, og ledelsen har længe ikke løst opgaven tilfredsstillende.

Vi opfordrer derfor Lars Henriksen og bestyrelsen til at trække sig til gavn for resten af regnbuesagen. Der er ikke andet at gøre, hvis Priden skal tilbage på sporet.

Tak for denne gang til jer.

New dice. New Pride

Lige nu.

Hilsen

Dansk Regnbueråd

SØREN PAPE POULSEN ER DØD, 52 ÅR.

March 4, 2024Jesper RasmussenComment

Dansk Regnbueråd var taknemmelige for den støtte som Søren Pape, der selv var homoseksuel, viste vores nystartede forening og arbejde fra starten.

Konservative var således et af de første partier, der inviterede os til møde på Christiansborg. Det betød meget for os, og vi er tunge om hjertet over, at en blødning i hjernen tog Søren Pape fra folkestyret og fra sine kære alt, alt for tidligt.

Det Konservative Folkepartis formand oplevede vi - og hørte altid samstemmende fra andre - som et eksempel på et ægte mensch i en sommetider benhård, politisk branche.

Vore bedste tanker går til de nære, han nu har forladt.

Æret være Søren Pape Poulsens minde.

// Dansk Regnbueråd

ØH, JAMEN GRIN DA BARE, ROSA ERIKSEN - DU MANGLER SÅDAN SET STADIG AT SVARE PÅ ‘FIRE HURTIGE’ OM MEDICINSK KØNSSKIFTE TIL BØRN I DANMARK …

February 24, 2024Jesper RasmussenComment

Moderaternes ligestillingsordfører, nyvalgte Rosa Eriksen fik lige behov for at sætte Dansk Regnbueråd ‘på plads’ og tilmed grine lidt af os i kølvandet på vores omtale af den nylige kønsdebat i Folketinget.

Det må hun naturligvis gerne.

I videoen ses, hvad Rosa Eriksen selv bidrog med under debatten i Folketinget forleden.

Rosa Bechmann Eriksen er sygeplejerske af profession. Om det forklarer hendes ret fidele opfattelse af sundhedsvæsenets ufejlbarlighed, ved vi ikke.

Det er under alle omstændigheder ikke en opfattelse, vi deler - navnlig ikke i spørgsmålet om kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge. Og der er særdeles gode grunde til at vi ikke deler den.

KLIK for at høre Ligestillingsministerens ord, læse vores analyse, se klip fra debatten m.v.

Vi afsluttede således Facebook-udvekslingen med Rosa Eriksen ved at stille hende vores fire velkendte spørgsmål om, hvorvidt man bør give såkaldt medicinsk kønsskifte til børn:

Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut og resten af livet? Ja eller nej.
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej.
NOTE: Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik? Ja eller nej.
Synes du, at vi fortsat skal tilbyde medicinsk kønsskifte med stophormoner - og siden krydshormoner - til personer under 18 år i Danmark? Ja eller nej.
Hvis ja, begrund da venligst hvorfor.

Disse spørgsmål har Rosa B. Eriksen desværre endnu ikke svaret på. Måske gør hun. Måske ikke. Ellers står det jo også andre frit for høfligt at kontakte Rosa for en afklaring.

Og får du svar, hører vi gerne fra dig.

Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark svarede faktisk omsider på de samme tre spørgsmål. Det gjorde hun sidste år, og det var en beskæmmende oplevelse:

LGBT+ DANMARK SVARER: "JA. Vi må acceptere at nogle børn fejlbehandles, så andre kan få den behandling, der viser sig at være rigtig for dem."

Rosa skriver i facebooktråden:

“Der er desværre sparsom forskning på området, hvilket i den grad også frustrerer de sundhedsprofessionnele (sic.).”

Det ‘frustrerer’ sandelig også de børn og unge, der verden over er blevet irreversibelt fejlbehandlet, og har fået deres helbred, udseende, reproduktive muligheder - deres liv - ødelagt.

Hvem skal den massive tvivl og erklærede totalmangel på evidens for behandlingens gavnlighed og langtidseffekter komme til gode, synes hun?

*KLIK for at læse om LGBT+ Danmarks kynisme.*

Præcis dét handler de fire spørgsmål om. Dem bør også Rosa Eriksen kunne svare på.

Dr. Astrid Højgaard på CKI i Aalborg har svaret. Susanne Branner fra LGBT+ Danmark har svaret - altså hhv. en læge og en lægmand. Hvad svarer en politiker fra Moderaterne?

Det er og bliver Rosa Eriksen og hendes parlamentariske kollegers fornemste opgave, at følge og reagere på effekterne af den lovgivning, de laver, og som alle vi andre må leve under i Danmark.

Dansk Regnbueråd forstår derfor simpelthen ikke Rosa Eriksens summariske afvisning af netop dét ansvar, når det kommer til at se kritisk sundhedsvæsenets behandling af psykisk sårbare børn. Mange fejl i sundhedsvæsenet er gennem årene blevet udbedret sfa. af pres fra partier og individuelle politikere.

Nuvel, det er ikke et ansvar, Rosa Eriksen ønsker at påtage sig. Hun kender sin “besøgstid”, skriver hun. Det må vi - og hendes vælgere - bare tage til efterretning.

Dansk Regnbueråd er imidlertid taknemmelige for, at andre politikere forstår den dybe forpligtigelse, de som folketingsmedlemmer har til at passe på danskerne - navnligt de yngste og mest sårbare blandt os.

Vi håber Rosa Eriksen før eller siden, vil magte at besvare de fire ovennævnte ja/nej-spørgsmål, så vælgerne ved, hvor hun står, og hvordan hun egentlig opfatter begrebet ‘behandlingsetik’.

Det har danskerne krav på, at alle landets 179 primærvoksne kan redegøre for.

Også Rosa Eriksen.

DOKUMENTATION

CHEFLÆGE INDRØMMER: Vi har ingen sikkerhed I diagnosticering af folk med kønsdysfori.

OVERLÆGE LEVER FINT MED, AT NOGLE FORTRYDER KØNSSKIFTE: »Hvis vi har nul, der fortryder, så behandler vi for få.«

ANSVARLIG OVERLÆGE PÅ SEXOLOGISK KLINIK: »Gad vide, hvordan det ser ud for dig om ti år? Er det så stadigvæk det rigtige?«

LGBT+ DANMARK SVARER: "Ja. Vi må acceptere at nogle børn fejlbehandles, så andre kan få den behandling, der viser sig at være rigtig for dem."

MENER RADIKALE VENSTRES GRUPPEFORMAND OG SUNDHEDSORDFØRER STINUS LINDGREN MON STADIG DETTE?

February 24, 2024Jesper RasmussenComment

Mener Stinus Lindgren at det er skadeligt for børn, der mener at være det modsatte køn, at gennemføre en normal pubertet? Og at de bør gives stop- og krydshormoner? Eller har Lindgreen skiftet holdning? 🤔

I adskillige lande har man stoppet medicinsk børnekønsskifte, da sikkerhed i diagnostikken er fuldstændig fraværende og bivirkningerne af medicinen store.

Klippet er fra foråret 2023 og Radikales holdninger blev tilkendegivet ifm. denne debat:

*Læs alt om og se klip fra debatten i Folketinget.*

Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?
Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

… hvad svarede du?

SELVMORDSLØGNEN DEBUNKED. IGEN. IGEN.

February 24, 2024Jesper RasmussenComment

*KLIK ovenfor for at læse mere om det nye studie.*

“Hvad vil du helst have - en levende søn, eller en død datter?”, bliver rædselsslagne forældre til kønsforvirrede børn spurgt.

Derfor har mange indvilget i en irreversibel, eksperimentel medicinsk behandling, deres barn aldrig skulle have haft - en behandling, der har ødelagt barnets liv. Og familiens.

Af alle transideologiens mange løgne er denne næsten den værste.

OVERRASKENDE, NYE & KLARE MELDINGER FRA LIGESTILLINGS-MINISTEREN: DER ER TO KØN - OG JURIDISK KØNSSKIFTE TIL BØRN ER IKKE ENDELIGT AFGJORT. VENSTRE ER IMOD.

February 15, 2024Jesper RasmussenComment

Provokeret af begreber som “køn tildelt ved fødslen” og udsagn som“mænd kan blive til kvinder”, “mænd kan godt føde børn”, “kvinder med penis” etc., havde Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, de uofficielle bannerførerne i Folketinget i kampen mod ‘woke’, indkaldt ligestillingsminister Marie Bjerre og Folketingets ligestillingsordførere til en forespørgselsdebat om begrebet køn, dets definition og anvendelse i det offentlige Danmark.

Hør Mikkel Bjørns debatbegrundelse, ordførertale og afsluttende bemærkninger i videoen ovenfor.

Marie Bjerre (V) med DRRs formand Jesper W. Rasmussen.

Overraskende svar

De fleste - inklusive Mikkel Bjørn og Dansk Regnbueråd - havde nok regnet med wokesnak - eller som minimum ulden double-talk - fra ligestillingsminister Marie Bjerre. Ikke fordi hun ikke er sympatisk, men fordi hun er del af en besynderlig, holdningseklektisk regering og i særdeleshed et parti, der på en række parametre efterhånden, synes mere woke end selv den ydre venstrefløj.

Vi havde derfor ventet en version af den sædvanlige “så længe det ikke går ud over mig”-inspireret wokeliberalisme, fordi det generelt er det, vi i disse år oplever fra Venstre og Moderaterne.

Men sådan gik det ikke med Marie Bjerre. Langt fra, faktisk.

I stedet meldte Ligestillingsministeren følgende klart ud:

Der er kun to køn.
Man kan ikke skifte biologisk køn.
Transmænd er ikke biologiske mænd.
Transkvinder er ikke biologiske kvinder.
Begrebet “køn tildelt ved fødslen” er besynderlig sprogbrug. Et køn konstateres ved fødslen, fastslog Ministeren.
En kvinde er et voksent menneske af hunkøn.

Vi lader det stå et øjeblik, så det kan synke ind - for det her er news i en woke-inficeret politisk virkelighed.

Juridisk kønsskifte til børn?

Danmarksdemokraternes Susie Jessen stillede en række gode spørgsmål, bl.a. om juridisk kønsskifte til børn. Ministeren forklarede, at regeringen - uden om Folketinget - administrativt har måtte indføre juridisk børnekønsskifte for “at leve op til Danmarks internationale forpligtelser,” som det hed sig fra Ministeren. Marie Bjerre lod forstå, at Venstre er imod juridisk kønsskifte til mindreårige, og at regeringen i øjeblikket er ved at finde ud af, hvordan den sag endeligt skal lande. Det vil Dansk Regnbueråd følge nøje med i.

Hør ligestillingsminister Marie Bjerres overraskende udmeldinger i videoen herunder (English subtitles)

Download Video With English Subtitles HERE

Sharable link (subtitled): https://vimeo.com/913486664/91497db67f

Politisk analyse - hvorfor siger Marie Bjerre sådan nu?

Dansk Regnbueråd er positivt overrasket over denne based (fornuftige/jordbundne, red.) ministerudmelding. Den er næppe noget tilfælde.

Meldingerne er med stor sandsynlighed clearet i regeringstoppen, som har givet Marie Bjerre grønt lys til at sige som hun gjorde. Emnet er så kontroversielt og betændt, at Ligestillingsminis-teren aldrig ville være gået ud med en solomelding uden at have clearet sit bagland.

*KLIK for at se Ekstrabladets voxpop fra Priden, august 2022, hvor et forbavsende antal toppolitikere havde svært ved at tælle til to køn. Der lader til at være sket en ændring.*

Udmeldingerne på samrådet indvarsler et holdningsskifte, eller måske snarere en holdningspræcision, idet flere partier i regeringen tidligere har haft voldsomt svært ved at svare på, fx hvad en kvinde er, og hvor mange køn, der findes.

Det gør regeringen nu klart via Ligestillingsministeren, og det kan der være flere grunde til. Dansk Regnbueråd mener, at regeringen, ligesom mange andre, kan se at den kønsidentitære dagsorden er på retur, at den har forvoldt skade - og at man politisk er nødt til at påbegynde en distancering til wokepolitik.

Der ligger et håb i de klare meldinger om disse jo aldeles indlysende ting, om en tilbagevenden til normalen. Det vil være vanskeligere for regeringen og Marie Bjerre at indføre ny lovgivning, der spiller med på de socialkonstruktive kønsideer. Særligt spændende bliver det at se, hvordan landets ligestillingsminister vil forholde sig til DBUs intentioner om at lade drenge/mænd, der definerer som piger/kvinder spille på pige/kvindeholdene i fodbold.

Det har allerede mødt stor modstand fra trænermiljøet og idrætsvidenskaben i Danmark, og snart der melde sig politiske krav om et forbud. Også Dansk Regnbueråd henvender sig om lidt til Marie Bjerre med vores argumenter for, hvorfor det er en dårlig, farlig og ufattelig unfair idé som DBUs überwoke inklusionsudvalg har fostret. Vi forventer at den sag på mange måder vil blive skelsættende.

Marie Bjerres udmelding kan signalere et paradigmeskifte. Det vil vise sig i de kommende måneder.

Liberal Alliance vakler ikke

Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance holdt en kort og fuldstændig holdningsklar ordførertale, hvor hun slog fast, at der er to biologiske køn, og ja, der er en lille gruppe borgere, der ikke kan forlige sig med det køn de er.

De skal mødes med forståelse, men ikke ud fra en idé om at køn er en social konstruktion - for det er det ikke, sagde Sólbjørg Jakobsen. Køn er biologisk. Venstrefløjen og Moderaterne udfordrede Liberal Alliances ligestillingsordfører med en række spørgsmål, som de fik klare svar på.

Dansk Fornufteparti

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn og Mette Thiesen (som her ses ved en tidligere debat i Salen om ‘fødende mænd’) har fra starten været utvetydige omkring deres modvilje mod børnekønsskifte og mod den måde hvorpå wokeness er krøbet ind i undervisning, sprog osv. Deres anti-woke score er 100 - og tak for det.

Øh, goddag, Susie Jessen 🙂

Danmarksdemokraternes ligestillingsordfører Susie Jessen var dagens positive overraskelse. Vi har udmærket vidst hvor partiet stod, for de stemte for B62 i foråret - forslaget om at forbyde børnekønsskifte i Danmark.

Derfor var det dog alligevel rart at høre så meget rolig, skarp fornuft fra ordføreren. Ligesom vanvid smitter kan fornuft også gøre det. Lad os håbe på en epidemi af sidstnævnte i Folketinget. Sussi Jessen er smittebærer på den allerbedste måde.

‘The Woke Also Spoke’ - hvor længe holder de mon ud? 🤨

Måske er det bare os, men de woke argumenter om køn, kønsidentitet og alle de mange gemachte begreber dertilhørende, virker mere og mere bedagede at lytte til. Lidt som hippiesprog i gamle 70’erfilm. Bred ymer. Køn tildelt ved fødslen. Codyl-orange. Kvinder kan altså godt have en tissemand. Det fedter på skinner. Mænd kan altså godt føde børn - og det er jo total knæhøj karse. At de kan det.

Det er imidlertid alt andet end komisk, for hele tankegangen har gjort enorm skade på sårbare børn og unge, undervisingssektoren, medierne, politik og ikke mindst sundhedsvæsenet.

Her er en række ordførere, som det er svært at se forlade den woke kult uden en større intervention - måske i form af et folketingsvalg.

Birgitte Vind, der vikarierede for Socialdemo-kratiets ligestillingsordfører Trine Bramsen, lykkedes dog med absolut intet at sige. Vind forsøgte at træde en smal, krænkelsesfri, kontroversløs sti, hvilket sandsynligvis var den opgave hun var sendt i byen med af sin chef.

Men Socialdemokratiet kan ikke lurepassende nøjes med “kattekillinger er søde & alle skal have det godt”-taktikken. Opgøret med wokeness er også et, Socialdemokratiet må tage, hvis partiet ikke skal ende som De Sidste Dages Hellige/ Unwoke.

Danmarks store midterparti har altid lagt skulder til løsningen af de store samfundsudfordringer - Socialdemokratiet skal ind i antiwoke-kampen. Nu.

Og så er der resten. Suk. De øvrige partiers ordførere mener det sikkert godt - det må vi simpelthen tro på - men disse politikere og deres partier er ulykkeligvis endt med at bidrage til noget, der er rigtig, rigtig skidt.

Skidt for virkelighedsopfattelsen. Skidt for kvinders rettigheder. Skidt for undervisning og forskning. Skidt for idrætten. Skidt for ytringsfriheden og forældres rettigheder. Skidt for politik. Skidt for sundhedsvæsenet. Skidt for børns og unges mentale trivsel. Skidt for børns ret til at blive bygget færdig, før vi voksne konkluderer, at de kronisk - resten af livet - vil føle sig som det modsatte køn.

Måske vil de indse det en dag. Forhåbentlig snart.

Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti

Rosa Lund, Enhedslisten

Samira Nawa, Radikale Venstre

Rosa Eriksen, Moderaterne

Se hele forespørgselsdebatten her (1 time 9 minutter)

DANSK REGNBUERÅD EFTER FREDERIK VADS UDMELDING: LGBT+ DANMARK VENDER DET BLINDE ØJE TIL BRUNE PERSONERS VOLD MOD BØSSER, LESBISKE OG TRANSPERSONER

February 9, 2024Jesper RasmussenComment

Af Jesper W. Rasmussen

I sidste uge beskrev Frederik Vad hadvold forrettet af grupper af mellemøstlige mænd mod LGBT-personer i nattelivet. Det er mit indtryk, at de fleste storby-homoer kender nogle, det er sket for.

I 2009 lancerede LGBT+ Danmark da også en kampagne i København, der skulle bekæmpe netop mellemøstlig homovold. Dengang lød det:

“Næsten alle overfald på homoseksuelle bliver begået af indvandrere, bekræfter Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske samt tal fra Københavns Kommune.”

Men frem for at takke Frederik Vad for at bringe dette problem fra den kommunale og ind på den landspolitiske scene, sår den statsfinansierede ngo LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride i B.T i stedet tvivl, om problematikken overhovedet eksisterer.

»Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Med det forbehold, at jeg ikke nødvendigvis er alle steder. Når der sker ting i miljøet, hører man hurtigt om det. Men det er første gang, jeg har hørt om det her. Det er noget, man normalt ville gøre organisationer opmærksom på,« siger [Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride].

Heller ikke hos organisationen LGBT+ Danmark kan man genkende udsagnet.

»Hvis det var tilfældet, går jeg ud fra, vi ville have hørt om det,« siger sekretariatschef Susanne Branner.

De færreste LGBT-personer var nok klar over, at vi åbenbart er tilpligtet at informere Susanne Branner og Lars Henriksen for at voldsepisoderne ‘tæller’.

Og nu må vi så tilmed forstå at overfaldene pludselig ikke finder sted længere.

Men hvorfor benægter LGBT+ Danmark problemet? Er det på forunderlig vis blevet løst mellem 2009 og 2024? En kolossal succeshistorie ingen har berettet om?

Nej.

Opmærksomme læsere vil bemærke, at foreningen i mellemtiden har skiftet navn. Deri ligger forklaringen. Missionen er en helt anden i dag, ser man på LGBT+ Danmarks hjemmeside.

Når LGBT+ Danmark, som foreningen hedder i dag, vender det blinde øje til brun vold mod bøsser, lesbiske og transpersoner, så er det netop fordi foreningen i dag har et større hensyn at tage: Hudfarve.

LGBT+ Danmark gik i 2021 all-in på en ideologi, der kaldes Intersektionel Feminisme. Du kender den måske bedre som Identitetspolitik. I centrum af identitetspolitikken er en obskøn besættelse af bl.a. hudfarve. Den brune hudfarve anses som den ypperste, og hersker supremt over alle andre hudfarver. Lavest rangerer den hvide.

Mange læsere vil, forståeligt nok, bare trække på skuldrene af det her tosseri. Vi ville ønske, vi kunne gøre det samme. Men det kan vi ikke. For ideologien har meget konkrete og skadelige følger på mange områder - alt fra børnekønsskifte til bank i nattelivet.

Ift. hadvold trumfer LGBT+ Danmarks nye ideologi, indført ved et kup i bestyrelsen i 2021, nemlig i dag foreningens ansvar overfor den gruppe, den ellers oprindeligt var sat i verden for at passe på - regnbuepersoner. Det er i dag vigtigere, at brune, muslimske voldsmænd ikke bliver stigmatiseret, end at LGBT-personer kan færdes sikkert i nattelivet.

LGBT+ Danmark bruger 21 millioner primært offentlige kroner om året på sine aktiviteter. Man kan med rette spørge sig selv, om de er pengene værd.

Dansk Regnbueråd siger nej. Det er længe siden LGBT+ Danmark og Priden var fit for purpose.

DANSK REGNBUERÅD SKAL TIL MØDE I LIGESTILLINGSMINISTERIET OM FORBUD MOD ‘OMVENDELSESTERAPI’ - ET FORBUD VI ER STÆRKT IMOD. FORSTÅ HVORFOR …

February 7, 2024Jesper RasmussenComment

*KLIK for at læse Regeringens LGBT-handlingsplan.*

På fredag skal vi til møde i Ligestillingsministeriet med arbejdsgruppen, der sidder med det forberedende arbejde til et muligt dansk forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’.

Her er teksten fra regeringens LGBT-handlingsplan. Det er den, der nu skal udmøntes til et lovforslag - måske:

(s. 15) “Undersøgelse af muligheden for et forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige: Børn og unge skal kunne være dem selv uden at frygte omvendelsesterapi, fordi de bryder med normerne for køn og seksualitet. Der er igangsat en under søgelse af muligheden og behovet for at indføre et forbud mod omvendelsesterapi over for mindre årige LGBT+ personer. På den baggrund vil regeringen tage stilling til, om og eventuelt hvordan et forbud skal etableres.”

For nogle lyder det med 'omvendelsesterapi' måske meget godt ved første øjekast - men det er det på ingen måde. Og her er hvorfor:

Dansk Regnbueråd konstaterer, at et forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’, som den er udformet i ni andre lande i Europa allerede, er skadelig woke-drevet signalpolitik, der udover at bryde med almindelige forsigtighedsprincipper, heller ikke er nødvendighedspåvist i Danmark. Tværtimod viser Ligestillingsministeriets egen undersøgelse fra 2021, at der overhovedet ikke *er* noget nævneværdigt problem/behov. Blot én case.

Blåstempling af kønsekstremisme og kriminalisering af forældre

I vores optik konstituerer lovgivning som denne en voldsom indskrænkelse af allerede pressede forældres rettigheder og muligheder for at søge andet end kønsbekræftende behandling til deres psykisk sårbare, søgende børn.

En sådan lovgivning er derudover endnu en samfundsmæssig blåstempling af ekstreme kønsteorier, der postulerer at børn kan afgøre, at de ‘er det modsatte køn’, og at deres forældre og omverdenen blot villigt må rette ind efter barnets opfattelse.

Lovgivningen indskrænker ligeledes alle andre borgeres rettigheder til kraftfuldt og utvetydigt, at gå op mod og kritisere den ekstreme kønsideologiske tænkning og følgerne af den.

Det drejer sig væsentligst om den kønsbekræftende behandlingstilgang, der har været gældende på Sexologisk Klinik og Center for Kønsidentitet siden 2015, hvor Sundhedsstyrelsen - uden en folketingsbeslutning - gav grønt lys at tilbyde såkaldt kønsbekræftende behandling til børn og psykisk sårbare unge i form af en evidensløs, irreversibel medicinsk og kirurgisk behandling, der nu rulles tilbage og stoppes helt i flere og flere lande.

Og alt det her vil den foreslåede lovgivning forsøge at lykkes med ved at gøre brud på den strafbart. I Norge er en sådan lov netop vedtaget med en straframme på op til seks års fængsel:

Et drømmehold I kampen mod omvendelsesterapi

Med til mødet i Ligestillingsministeriet har Dansk Regnbueråd en modig, ung overlæge, der leder et døgnafsnit på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, samt tre hårdtprøvede forældre til børn, der er eller har været ramt af kønsidentitetsforvirring.

Det har været og er et meget barsk liv for disse forældre - men de står stadig oprejst, fordi kærligheden til deres børn holder dem oppe. Fordi de de ved, at noget andet er på spil for børnene end kronisk kønsdysfori.

De ovennævnte personer udgør et dream team af dygtige, empatiske, livserfarne borgere, som det har været vores privilegium, at lære at kende i det halvandet år Dansk Regnbueråd har eksisteret. Vi er næsegrus af benovelse over forældrenes styrke midt i den utrolige sårbarhed og sorg, de er ramt af. Så er det sagt..

Vores definition af 'omvendelsesterapi'

Afslutningsvis så lad os slå fast, at vi betragter begrebet ‘omvendelsesterapi’ på samme måde som den britiske kvinde- & ligestillingsminister Kemi Badenoch, nemlig at omvendelsesterapi *ikke* er det som kønsaktivisterne definerer den som. Nej.

Omvendelsesterapi er derimod den kønsekstreme woke-diskurs som helt almindelige, raske, sårbare, naturligt søgende børn og unge er nedsænket i alle steder, de færdes.
Omvendelsesterapi er den kønsideologiske grooming, der de sidste 10 år har overbevist et stærkt stigende antal sårbare børn og unge, navnlig piger, om at de ikke er det køn, de er.
Omvendelsesterapi er den ideologi, der får store børn og unge, som bare ville være vokset op og blevet ‘helt almindelige’ homoseksuelle, til at tro, at de ‘er det modsatte køn’ - og at de er nødt til at medicinere sig med irreversible kønshormoner, og bortoperere deres bryster, penis og underliv … for at blive deres ‘rigtige selv’ - og lykkelige.

Det er en diskurs, der findes på alt fra TikTok til Danmarks Radio, UltraNyt, Aftenshowet over Sex og Samfund til LGBT+ Danmark, Copenhagen Pride, Børns Vilkår, landets dagtilbud, grund- og efterskoler, ungdomsuddannelser, professionshøjskoler, fagforeninger som BUPL osv. - det her er over *alt*.

Savner du konkrete eksempler? Tag et scroll ned gennem vores nyhedsblog. Den er dén form for omvendelsesterapi, der rammer vores børn - dine børn - alle steder, hele tiden. Og dén skal stoppes.

Så ender Ligestillingsministeriet med dén definition på omvendelsesterapi, så er vi enige. Det vil vi bestemt gerne arbejde for at forbyde - og det har vi gjort, siden vi startede Dansk Regnbueråd i juni 2022.

Kryds fingre for os. Kryds fingre for ungerne og deres familier. Kryds fingre for alle der lider frygteligt under det her🙏❤️💪🏼🥹

Rapport fra mødet følger i næste uge.

https://www.danskregnbueraad.dk/medlem

Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?
Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

… hvad svarede du?

DANSK REGNBUERÅD STÆRKT UTILFREDS MED AFTENSHOWET

February 6, 2024Jesper RasmussenComment

*KLIK for at se indslaget i Aftenshowet fra den 5. februar.*

Dansk Regnbueråd sidder hovedrystende tilbage efter endnu et fuldstændig ukritisk public service-interview med sangerinden Freja Kirk, der synes at bruge en selvvalgt bortskaffelse af sine bryster i Sverige, til at promovere sin nye plade i store danske medier.

Alle Freja Kirks optrædener er journalistisk centreret omkring hendes dobbelte mastektomi. Det er voldsomt problematisk, for den afpatologisering - normalisering - af alvorlig psykisk sygdom, såvel som ‘behandlingen’ af samme, som senest blev gjort gældende i Aftenshowet, påvirker også børn og sårbare unge, der ser Aftenshowet.

*Hør P3-redaktør Jonas Delfs forsvare DR i Blåt Bælte i dag:*

Det Danmarks Radio sender og siger, betyder noget. Danmarks Radio er ledende i vores fælles samtale, oplysning og dannelse. Desværre er DR gang på gang ukritisk med til at validere den forkvaklede tænkning, der ligger bag fx fjernelsen af et par fuldstændig raske bryster på en ung kvinde, som åbenlyst synes at kæmpe med en svær psykisk lidelse kaldet kropsdysmorfi.

Man tillader sig at undre på, om vi, seerne, også snart kommer til at se ‘hvor-er-det-synd-for’-følelsesfjernsyn om en anorektisk pige, der må tage til udlandet, for at få de fedtsugninger og den Wegovy, der omsider kan gøre hende lykkelig?

Eksemplet oven for er ikke meget stillet på spidsen, når man ser på Aftenshowets ukritiske tilgang til Freja Kirks beslutninger og handlemåde. Aftenshowets tilgang repræsenterer en normalisering - 'sådan gør man bare i dag' - af en ubestrideligt voldsom psykisk dysfunktion: Et menneske, der foragter en velfungerende kropsdel så meget, hun vil bortskaffe den.

*KLIK for at læse artiklen i Politiken (betalingsmur).*

Vi er ikke på nogen måde fan af Center for Kønsidentitet, så når de ender med at være ‘fornuftens stemme’ i den her historie, siger det virkelig noget om hvor vanvittigt tingene har udviklet sig i medierne - og måske særligt hos vores to public service-broadcastere, DR og TV2. Særlig DR har efterhånden ingen kredibilitet tilbage i den forbindelse. Det er frustrerende og trist.

Ansvaret hviler jo specifikt hos redaktion og værter på Aftenshowet, hvor det er foruroligende at se, hvordan erfarne journalister som Mark Stokholm og Kristian Holt, som aften efter aften, er velkomne gæster i mange danske hjem, i dette indslag leverer værtsskab og journalistik kendetegnet ved et totalt fravær af ægte kritik og kritiske kilder.

Præmissen for indslaget i Aftenshowet er udelukkende, om det er rimeligt at Freja Kirk ikke kan få lov at fjerne sine bryster i Danmark - ikke om det overhovedet er noget vi bør gøre ved os selv og om Freja Kirk skulle have haft terapi, så hun kunne få normaliseret forholdet til sin krop.

En dobbelt mastektomi - en fysisk fjernelse - af et par fuldstændig raske kvindebryster, må vi forstå, er en fuldstændig acceptabel, 'normal' behandling af et psykisk ubehag ved samme bryster.

Stop med at normalisere psykisk lidelse - det skader vores allermest sårbare

Det er ikke afgørende ved psykisk sygdom, hvad patienten selv mener om sin patologi og patogenese.

At Freja Kirk anser sit ønske om at få skåret sine bryster af, som en velovervejet beslutning, og at det er noget hun har følt behov for i syv år, siger ikke andet end at hun i syv år ikke har fået den terapeutiske hjælp, hun skulle.

Forstå venligst at det ikke er en skam, at have en psykisk lidelse. Det er til gengæld forfærdeligt ikke at modtage korrekt behandling for fx Body Integrity Dysphoria, der er en diagnose, som bliver inkluderet i den kommende version af det danske diagnosesystem, ICD-11. Body Integrity Dysphoria er en specifik afart af Body Dysmorphic Disorder som beskevet i amerikanske DSM-5.

*Fra Synopsis of Psychiatrys diagnostiske beskrivelse af Body Integrity Disorder.*

Hvis man vil tages seriøst i den her problematik - og endnu vigtigere: tage dén seriøst - så må man simpelthen smide forkvaklet queer-ideologi og woke godhedsgalskab fra sig og se på fakta. Forholde sig til den diagnostiske virkelighed.

Og det gør Freja Kirk ikke. Det gør Danmarks Radio ikke. Det gør TV2 ikke. Det gør mange andre medier heller ikke. Og det gør woke typer på SoMe slet ikke. Alle holder de fast i, at det er 'helt normalt' at ønske raske kropsdele bortopereret - selv om det åbenlyst ikke er det.

Den ensidige, ukritiske vinkling finder vi journalistisk aldeles utilstrækkelig og menneskeligt ganske beskæmmende - og til al overflod er indslaget så ledsaget af (et skalkeskjul for) en kommerciel promovering af hovedpersonens seneste kunstneriske produkt.

Danmarks Radio leverer simpelhen ikke den public service, vi bør kunne forvente i en sag som denne.

Læs også:

KRONIK I NEW YORK TIMES ET JORDSKRED I FORNUFTENS RETNING

February 4, 2024Jesper RasmussenComment

*KLIK for at læse kronikken i The New York Times.*

Det har været undervejs et stykke tid, men med journalist Pamela Pauls op-ed (kronik) i fredags sprang The New York Times endeligt ud som transkritisk efter i mange år, at have bakket op om børne- og ungdomskønsskifte.

Det er en queer-ideologisk (woke, om man vil) funderet behandling, hvor man altså postulerer, at psykisk sårbare børn kan afgøre, at de i virkeligheden 'er det modsatte køn', og at de derfor skal have medicinsk og kirurgisk såkaldt ‘kønsbekræftende’ behandling som løsning på deres psykiske trængsler,

Konsekvenserne af denne behandling, der har været tilbudt i mange vestlige sundhedssystemer siden starten af 2010’erne (i Danmark siden 2016), ser man nu de forfærdende konsekvenser af.

Børn og unge, der blot var helt almindelige homo- eller biseksuelle, og havde underliggende diagnoser som autisme, skizofreni, ADHD, spiseforstyrrelser m.m., blev forledt til at tro, at de havde kønsdysfori (blivende/kronisk ubehag ved eget køn), og kun kunne få det godt, hvis de 'skiftede køn'.

Mange har nu fortrudt, og må ulykkeligt erkende, at de har ladet deres krop skamfere til ukendelighed og må leve med livsvarige mén, der bl.a. inkluderer en mistet evne til at få børn.

New York Times' holdningsskifte udgør en milepæl i en ændret offentlig diskurs i den venstreorienterede presse, som forhåbentlig vil være med til at foranledige et totalt stop for kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge.

Alt for mange har allerede fået deres liv ødelagt. Også i Danmark. Det vil vi se i de kommende år.

Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?
Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at *nogle* børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at *andre* børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten?
Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe ER (modsat levedygtigheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det hele grundet i en beslutning som disse mennesker fik lov at tage ... som børn.
Er det en forsvarlig behandlingsetik?
Børn i dag er vokset op i en tid, hvor konceptet om at skifte køn som løsning på psykiske ubehag, har fyldt enormt meget i samfundsdiskursen - kan det have spillet ind i forhold til den behandlingsløsning et barn og dets forældre vælger?
Og endelig: Argumentet om at der er ligeså mange omkostninger ved IKKE at give børn medicinsk kønsskifte, som der er ved AT give dem det, holder på ingen måde. Overvej venligst følgende:

Omkostningerne ved IKKE at behandle et barn med medicinsk kønsskifte før barnet er færdig med puberteten, er *psykiske* og varer en begrænset mængde år indtil barnet er udvokset og kan modtage behandlingen - hvis problemet overhovedet persisterer efter puberteten. Disse omkostninger kan (og skal) indtil da afhjælpes på terapeutisk vis indtil puberteten er færdiggjort.
Omkostningerne ved AT (fejl)behandle børn med medicinsk kønsskifte er fysiske - og frem for alt irreversible. Omkostningerne tæller bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende, der er uopretteligt inkongruent med deres biologiske køn, deformerede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og infertilitet. Disse børn vil altså aldrig selv kunne få børn. Omkostningerne er livslange.

… hvad svarede du?

MERE TRANSIDEOLOGISK MIKROFONHOLDERI PÅ LANDETS ANDET STATSSTØTTEDE MEDIE

February 3, 2024Jesper RasmussenComment

TV2 og deres ungdomsflade Echo går åbenbart fortsat all-in på at støtte uhindret adgang til brystfjernelse og operationer, der skal skabe en kunstig vagina og penis, selv om komplikationsprocenten ved de to sidstnævnte indgreb er meget høj og skaderne på kroppen er enorme og irreversible.

*KLIK for at læse artiklen og se videoen på TV2 Echo.*

Groteske, komplikationsramte operationer

Vi viser normalt ikke billleder af vaginal- og fallosplastik her på hjemmesiden, men her er links til googlesøgninger på 'trans vagina operation photos' og 'trans penis operation photos', så får du svaret på, hvad det er Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark mener bør være skatteyderbetalte behandlinger på forlangende til folk med selvdiagnosticeret kønsdysfori.

Yderligere er her et klip fra DR-dokumentarserien Et helt menneske, hvor en patient får operationen forklaret:

Fra artiklen på TV2 Echo:

"Susanne Branner Jespersen mener, at hvis man vil og kan betale for en kønsbekræftende mastektomi, bør det være muligt på en privatklinik i Danmark.
Hun kalder reglerne "vanvittige" og "formynderiske".
- Jeg forstår godt, hvis man skal på livslang hormonbehandling eller med nedre kirurgi, at der er et team, som støtter op omkring behandlingen, men for mange nonbinære er mastektomi det eneste indgreb, de ønsker, siger sekretariatschefen.
Men er det ikke rimeligt, at der er et særligt team med en bred faglighed og viden, som skal godkende operationen?
- Hvorfor er ciskønnede mænd, som vælger at få en penisforlængelse og ciskønnede kvinder, som vælger at få større eller mindre bryster, ikke underlagt samme udredning? De kan frit gå ind fra gaden og sige, hvad de vil have, begrunder Susanne Branner Jespersen."

Absurde sammenligninger

Ingen af de indgreb, Susanne Branner Jespersen nævner, ødelægger jo de behandledes muligheder for at fungere fx reproduktivt i det køn de er. Det er kosmetiske operationer, om hvilke man kan mene forskelligt, men der ligger ikke et irreversibelt fravalg af mulighederne for at få børn og amme dem. De handler ikke om 'at skifte køn'.

Man kan ikke skifte køn. Mænd kan ikke blive til kvinder og omvendt. Der kan foretages medicinske og kirurgiske indgreb, som med større eller mindre succes hjælper patienten til at føle, at de illuderer at være det modsatte køn - men disse indgreb er aldrig uden store omkostninger og livslange bivirkninger.

Og tænk, hvis du tager fejl. Så er der ingen vej tilbage.

*KLIK for at læse om Peter Rødbro-sagen.*

Alt det her ved LGBT+ Danmark jo udmærket godt, og det er ufatteligt at journalisten på TV2, Sophie Lund Møller, ikke har bare én transkritisk kilde med i artiklen. Det kunne fx have været Peter Rødbro, der blev fejldiagnosticeret, fejlbehandlet og fortrød.

Det er dybt bekymrende, at de to største elektroniske medier i Danmark ikke gør deres arbejde bedre, men konstant og uden videre køber ind på transideologiens forkvaklede syn på køn, mennesker og medicinsk behandling.

Danskerne er simpelthen ikke tjent med det journalistiske niveau, der lægges for dagen på TV2 og i Danmarks Radio - medievirksomheder, som vi er tvunget til at understøtte økonomisk.

Dansk Regnbueråd vil række ud til journalisten og til TV2s nyhedschef Jacob Kwon. Igen.

*KLIK for at læse artiklen og lytte podcasten.*

DANSK REGNBUERÅDS FORMANDS KÆRESTE FIK BRUNE BØSSEBANK - MEN LGBT+ DK ANERKENDER IKKE PROBLEMET MED MELLEMØSTLIG HADVOLD I NATTELIVET

February 3, 2024Jesper RasmussenComment

Dansk Regnbueråd laver nu en særlig *email**, hvor ofre og pårørende kan henvende sig med deres beretninger om mellemøstlig LGBT-vold i nattelivet. Det finder sted, og skal ikke ties ihjel.*

Jeg hedder Jesper W. Rasmussen, og jeg er formand i Dansk Regnbueråd.

Min ekskæreste fik en nat, for nogle år siden, bestialske, blodige bøssebank af en gruppe brune unge mænd, da han kom ud fra Cosy i Studiestræde. Min kæreste var chokeret og græd. Det gjorde ondt både udenpå og inden i. Det var en ekstremt fornedrende oplevelse, han på ingen måde fortjente. Den gjorde mig rasende og fortvivlet på hans vegne.

*Jesper W. Rasmussen, fmd. Dansk Regnbueråd*

Overfaldet føltes sgu egentlig meget virkeligt, ja, faktisk som noget, der rigtigt skete, Susanne Branner Jespersen LGBT+ Danmark - også selv om du muligvis 'ikke fik det at vide'. Hverken min kæreste eller jeg var klar over, at for at det skal gælde, så skal du og Copenhagen Prides Lars Henriksen informeres. Det skal vi naturligvis beklage og vil tage til efterretning.

Inspireret af Frederik Vad har vi i Dansk Regnbueråd nu lavet en særlig emailadresse, hvor folk, der har fået brune bøssebank i byen, anonymt kan fortælle om deres oplevelser.

For når LGBT+ Danmark ikke gider tage problematikken alvorlig, og nærmest nægter, at den eksisterer, så er det fordi de ligger under for den identitetspolitiske besættelse af hudfarve. Her er den brune hudfarve den ypperste. Den hersker supremt over alle andre hudfarver (lavest er selvsagt den hvide), og den trumfer, ser vi tydeligt, også foreningens ansvar overfor den gruppe, de ellers er sat i verden for at passe på.

Skriv på: bruneLGBTbank@danskregnbueraad.dk, hvis du har fået brune bøllebank i byen.

Vi er forpligtet til at anonymisere dig, hvis vi gengiver din oplevelse på vores medier eller videregiver dem til pressen. Det kan du trygt stole på.

Vi håber ikke at høre fra nogen - men vi ved jo alle at det kommer vi til, for det her ER en ting. Bare ikke for LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride - med mindre gerningsmændene er hvide, naturligvis ...

Skam jer LGBT+ Danmark. Skam jer Copenhagen Pride.

På foreningens vegne,

Jesper W. Rasmussen, formand

DANMARKS RADIOS TEEN- & UNGDOMSKANAL P3 FALDER I SVIME OVER SANGERS 'GENFØDSEL' VIA BRYSTFJERNELSE

February 1, 2024Jesper RasmussenComment

Efter tre års stilhed - og en opsigtsvækkende, selvvalgt dobbelt-mastektomi - er sangerinden Freja Kirk tilbage med singlen 'Hvad skal man kalde én som mig?'.

Svaret på det er (bl.a.) 'kropsdysmorfiker', som er en alvorlig, ofte langvarigt behandlingskrævende, psykisk lidelse hvor patienten har et sygeligt negativt (dysmorfisk) fokus på og ubehag ved sin krop eller specifikke dele af den.

*LYT: TV2s podcast DATO giver også Freja Kirk og hendes ‘genfødsel’ medie-minutter,*

Freja Kirk laver musik - musik, der muligvis bliver hørt og påskønnet af denne 12-årige pige, som har skrevet ind til Børns Vilkårs slemt transideologiske BørneTelefon med de samme kvaler, som fik den voksne Freja Kirk til at fjerne et par fysisk fuldstændig raske bryster - angiveligt for at lindre en svær psykisk sygdom.

Freja Kirks mastektomi-historie udfolder DRs ungdomsunivers DR P3 fuldstændig kritikløst og entydigt positivt HER.

Dine licensmidler på lødigt oplysningsarbejde for Danmarks børn og unge, som er målgruppen for P3?

Nej. Det tænker vi ikke. Lignende kritikløse kønsekstreme eksempler er talrige på Danmarks Radio og ligeså beskæmmende (se klippet herunder).

Freja Kirk siger i artiklen, at hun har haft kvalme over sig selv.

Vi har kvalme over Danmarks Radio og navnlig P3, der drives på varslet vis af kanalens nye, kontroversielle og überwoke Isabella Hindkjær, tidl. redaktør på Femina.

Statsradiofonien virker generelt genneminficeret af wokeness, og synes ude af stand til at levere bare et modicum af ærlig, kritisk journalistik ift. transideologien og dens moderskib, identitetspolitikken.

Sveriges Television (DRs søsterkanal) har leveret hele TO børne- og ungdomskønsskiftekritiske dokumentarserier nu, baseret på de bekymrende følger af udrednings- og behandlingstilgangen.

DR har leveret nul. TV2 har produceret nul. DRs journalistiske output har på alle institutionens platforme været af udelukkende trans-positiv, mikrofonholdende karakter.

Seneste eksempel var dokumentarserien Et helt menneske, som man kan se et klip fra herunder.

Danmarks Radio har begået et årelangt journalistisk svigt af beskæmmende proportioner. Her er 23 sider med alle grundene til, at DR forlængst burde have lyssat bagsiden af kønsskiftemedaljen. De grunde kan læses i Dansk Regnbueråds henvendelse til Det Etiske Råd, som vi sendte til rådet i oktober sidste år.

Måske en eller anden på DR gør det en dag, og i tide ser nødvendigheden af at fortælle hele sandheden om, hvad det er vi som samfund siden 2016 har gjort ved landets mest sårbare børn og unge.

Det håber og beder vi for i Dansk Regnbueråd.

VI SKAL BARE LIGE FORSTÅ JER, LGBT+ DK & COPENHAGEN PRIDE: ER HADFORBRYDELSER MOD HOMOSEKSUELLE I NATTELIVET NU IKKE EN TING LÆNGERE?

February 1, 2024Jesper RasmussenComment

… eller er det kun hadforbrydelser begået af etniske danskere, der er et problem? Er hadforbrydelser begået af folk med mellemøstlig baggrund simpelthen ikke-eksisterende? Eller fredet i debatten? 🧐

B.T. skriver:

"Er man homoseksuel, en del af LGBT+ miljøet og frekventerer homobarer i København, er man i overhængende fare for at blive overfaldet af indvandrergrupper, der holder systematisk øje med homobeværtningerne.

I hvert fald, hvis man skal tro det eksempel, som Socialdemokratiets nyudklækkede udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, har delt på sin X-profil.

[...] En af de delte beskeder lyder:

»Overfaldsmændene overvåger udgange og ruterne mellem bøssebarerne i Indre By og angriber så, når det passer dem.«

Det har Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, svært ved at tro.

»Det kan jeg overhovedet ikke genkende. Med det forbehold, at jeg ikke nødvendigvis er alle steder. Når der sker ting i miljøet, hører man hurtigt om det. Men det er første gang, jeg har hørt om det her. Det er noget, man normalt ville gøre organisationer opmærksom på,« siger han.

Heller ikke hos organisationen LGBT+ Danmark kan man genkende udsagnet.

»Hvis det var tilfældet, går jeg ud fra, vi ville have hørt om det,« siger sekretariatschef Susanne Branner.

*KLIK* *for at læse artiklen fra TV2 Nyhederne.*

En opsigtsvækkende succes som ingen har hørt om …

I 2009 var indvandrervold mod LGBT-personer ellers et erklæret, alvorligt problem, som - må vi konkludere åbenbart er løst nu? Men … hvordan? Hvornår? Og af hvem?

Hvad siger organisationen Lev og lad leve, der eksisterer udelukkende for at registrere og bekæmpe LGBT-hadforbrydelser, til det?

Lev og lad leve skriver i deres fakta-afsnit:

"I 2018 registrerede politiet 74 hadforbrydelser rettet mod LGBTQI+ personer i Danmark. Ifølge aktivister og organisationer, der beskæftiger sig med LGBTQI+rettigheder er tallet dog langt højere og LGBT+ Danmark modtager eksempelvis ugentlige henvendelser om diskrimination i det offentlige rum.

"Hadforbrydelser er fysiske, psykiske og verbale overfald, som foretages af personer mod andre, med udgangspunkt i en antagelse eller viden om deres person. Alle kan blive udsat for hadforbrydelser, men oftest er det personer, som enten har anden etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, køn eller seksualitet. Med andre ord er der overvejende tale om overfald på medlemmer af minoritetsgrupper". (Kilde: LGBT+ Danmark.)

"I Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser fra 2018 kan det konkluderes på baggrund af deres offerundersøgelse, at “3% af voldsofrene angiver, at volden mod dem var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold på baggrund af deres seksuelle orientering. Der er ligeledes 3%, der angiver, at volden begået mod dem måske skyldtes homo- eller transfobi” (Kilde: Hadforbrydelser i 2018 - Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser).

"Undersøgelser viser, at ofre for hadforbrydelser ofte har en manglende tro på, at en anmeldelse vil nytte. De frygter også, at en anmeldelse vil få negative personlige konsekvenser. Det vigtigste våben i kampen mod hadforbrydelser er derfor at informere og rådgive borgere og myndigheder, så hadforbrydelser kommer frem i lyset, hvor de kan forebygges og bekæmpes" (Kilde: Institut for Menneskerrettigheder)

Hvad skal vi tro? Er hadforbrydelser mod LGBT-personer i nattelivet et overstået kapitel? Eller hvad er der i spil her, LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride? 🤨

Vi ser frem til at høre fra jer.

MÆND I DANSK KVINDESPORT ER SNART EN REALITET - SÅ WHAT'S NEXT?

January 28, 2024Jesper RasmussenComment

Dansk Boldspil-Unions nye initiativ, som de fremlægge endeligt til foråret, vil kræve at drenge, der definerer som piger, kan spille på pigehold. Dermed tvinges danske forældre til at acceptere transideologi i breddefodbolden og til at acceptere, at deres børn direkte udsættes for den aparte, skadelige tænkning om at børn skal kunne skifte køn. Læg til det de fysiske ricisi, der kan være forbundet med særlig at lade drenge spille som piger på en pigehold. Om lidt kommer håndbolden ganske sikkert med samme forslag.

Lyt til en idrætsforsker fortælle om i Blåt Bælte, hvor sportsligt unfair DBU-initiativet er, og om hvordan DBU taler direkte usandt om de faktiske, fysiske realiter vdr. styrkeforholdet mellem drenge/mænd og piger/kvinder (starter 15.25 inde)

Målet er at få udbredt transideologien fra børne- og ungdomsfodbold og over i de voksne rækker også.

I ovenstående klip fra The Megyn Kelly Show, kan vi se hvor det ender. Her er det bl.a. en beskæmmende sag om pigesvømning, hvor en 50-årig canadisk mand, der af uransagelige årsager definerer som en 13-årig pige, får lov at træne, konkurrere og, ja, omklæde og bade med sine 13-16-årige 'holdkammerater'. Og modtager det offentliges beskyttelse til at kunne gøre det uantastet.

Se hele showet HER.

Før du slår afvisende ud med hånden og siger "kommer aldrig til at ske i Danmark" ... så stop lige op, og tænk tilbage. For ufattelig meget af det du måske tidligere har afvist på samme måde ... er jo allerede sket. Her i Danmark. Og stol på os, når vi siger, at der lige om lidt også er drenge i pigehåndbold - og dermed fuldt udfoldet transideologi. Også dér.

Erfaringer, bl.a. fra sagen i Canada, viser at forældre er villige til at acceptere, at deres børn udsættes for en dybt depraveret tænkning og falsk virkelighed ... fordi forældre er bange for at havne i en konflikt med andre forældre og blive set som 'intolerante'. Så hellere rette ind.

Retter også danske forældre ind efter det nye DBU-diktat? Og hvad siger sportens minister, @engelschmidt og vores ligestillingsminister, @marie_bjerre?

Det vil vise sig ...

DRR I 24SYVS ‘BLÅT BÆLTE’: "LGBT-TRIVSELSUNDERSØGELSEN MANGLER AT STILLE DET ABSOLUT VIGTIGSTE SPØRGSMÅL"

January 24, 2024Jesper RasmussenComment

Dansk Regnbueråd gæstede ‘Blåt Bælte’ i dag for at redegøre for vores alvorlige kritik af den måde LGBTQIA+-undersøgelsen er blevet til på, såvel som af de spørgsmål, de tusindvis af 15-25 årige blev stillet - eller rettere ikke stillet.

Formand Jesper W. Rasmussen argumenterede for at undersøgelsen er politisk bestillingsarbejde, der har ét særligt formål, som allerede nu, få dage efter offentliggørelsen, begynder at blive rullet ud.

Lyt med HER.

KLIK for at læse mere om Alternativets krav om normkritik i Folkeskolen som følge af undersøgelsen.

KLIK for at læse om Sex & Samfunds ønske om at levere endnu mere woke seksualundervisning som løsning på de unge LGBT’eres mistrivsel..

KLIK for at læse vores artikler om DBU-initiativet.

I dagens program, kan du også høre mere om, hvordan DBU har igangsat et større ‘inklusionsinitiativ’, hvor bl.a. breddefodbolden skal holddeles på en ny måde, nemlig efter ‘kønslig selvidentifikation’. Med andre ord skal drenge, der føler sig som piger, kunne spille med på pigeholdene.

Ask Vest Christiansen, ph.d. og lektor ved Sektion for Idræt på Institut for Folkesundhed, forklarer, hvorfor det er et aldeles unfair og usportsligt tiltag hvor DBU fordrejer sandheden om mænds og kvinders styrkeforhold.

Lyt med HER (hop til 15 min. 25 sek.)

EFTER NY LGBTQIA+ TRIVSELSUNDERSØGELSE: SEX & SAMFUND VIL LEVERE MERE SEKSUALUNDERVISNING TIL SKOLEBØRNENE

January 23, 2024Jesper RasmussenComment

I går kom Sex & Samfund så også på banen med et tilbud om at levere mere LGBTQIA til de danske skolebørn - for det må jo simpelthen være løsningen.

Det giver åbenbart ingen mening at stoppe op og tænke over, om den årrække, hvor børn og unge har været eksponeret massivt og vedvarende for aparte queertænkning og transideologisk kønsekstremisme, har skadet dem mere end gavnet dem.

I Dansk Regnbueråd mener vi, at det har skadet børn og unge ubodeligt - og at vi *skal* stoppe op. Nu. Og tænke os grundigt om.

For hvordan i alverden kan det være, at antallet af seksuelt uafklarede og kønsligt forvirrede børn og unge er eksploderet på rekordtid? Og hvordan hænger det sammen, at disse børn og unge har det *værre* i dag efter 10 år med et tiltagende ekstremt fokus på queerness, 'tolerance' og 'inklusion'? Det giver jo ingen mening.

Det giver kun mening, hvis det, der skulle have været 'medicinen', i stedet er blevet sygdomsfremkaldende.

Dansk Regnbueråd mener, at Danmarks børn og unge målrettet skal trappes ud af den groteske, dybt skadelige overmedicinering med LGBTQIA+, som har bragt dem i ringere trivsel end nogensinde.

Fornuft og rimelighed skal tilbage i måden vi tilgår børn, unge, seksualitet og køn på.

Det arbejder vi for i Dansk Regnbueråd.

LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn, begge transideologiske foreninger, sidder som de eneste ngo'er med ved bordet.

Vi har for nylig hørt to podcasts, som virkelig rykkede. Dem skal du også høre, synes vi.

Nordisk pressemøde i Reykjavik med bl.a. Mia Hughes (forfatteer til rapporten), Stella O’Malley (leder af GenSpect) og Jesper W. Rasmussen (formand, Dansk Regnbueråd)

The WPATH Files-introvideo

I en ny stærkt bekymrende rapport fra den berømte graverjournalist Michael Shellenberger (‘The Twitter Files’) afdækkes nu de sidste 10 års behandling af børn og unge med kønsidentitetsforvirring i en rapport med titlen ‘The WPATH Files’.

Tre indledende og afgørende spørgsmål - hvad svarer du på dem?

Pubertetsblokkere og konsekvenserne for danske børn

Kunstige skeder og penisser

Diagnostisk sikkerhed: INGEN. “Vi har intet diagnostisk apparat til vores rådighed.”

Fortrydelse - noget ‘vi bare må leve med’?

At behandle eller ikke at behandle

Dansk Regnbueråds henvendelse til Det Etiske Råd

Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning

Folketinget & kønsskifte til børn

Iatrogene effekter & medicinskade

Ingen evidens

Man gjorde børn fortræd …

Læs Michael Shellenbergers gennemgang af de væsentligste forhold i WPATH-dokumenterne på hans Substack.

Hvad er WPATH? Og hvad handler WPATH-dokumenterne om? Forstå det hele på få minutter

Organisationen har købt 100 procent ind på politisk aktivisme via en ideologi, der skader LGBT-sagen dybt, siger Dansk Regnbueråd i en kronik i Berlingske.

Den intersektionelle feminisme

Kan man være jødisk sponsor?

BAGGRUND & REAKTIONER

DRR I USÆDVANLIGT FORSVAR FOR COPENHAGEN PRIDE: “DE HAR INTET FORKERT GJORT!”

Så endte Priden og dens formand Lars Henriksen med at bide i ngo-græsset, og sige undskyld til sponsorerne og indirekte til de politikere, der hvert år poster penge i Priden - 1,2 millioner københavnske skattekroner.

GÅ AF, LARS HENRIKSEN & HELE BESTYRELSEN I COPENHAGEN PRIDE

Moderaternes ligestillingsordfører, nyvalgte Rosa Eriksen fik lige behov for at sætte Dansk Regnbueråd ‘på plads’ og tilmed grine lidt af os i kølvandet på vores omtale af den nylige kønsdebat i Folketinget.

DOKUMENTATION

Overraskende svar

Der er kun to køn.

Man kan ikke skifte biologisk køn.

Transmænd er ikke biologiske mænd.

Transkvinder er ikke biologiske kvinder.

Begrebet “køn tildelt ved fødslen” er besynderlig sprogbrug. Et køn konstateres ved fødslen, fastslog Ministeren.

En kvinde er et voksent menneske af hunkøn.

Juridisk kønsskifte til børn?

Hør ligestillingsminister Marie Bjerres overraskende udmeldinger i videoen herunder (English subtitles)

Politisk analyse - hvorfor siger Marie Bjerre sådan nu?

Liberal Alliance vakler ikke

Dansk Fornufteparti

Øh, goddag, Susie Jessen 🙂

‘The Woke Also Spoke’ - hvor længe holder de mon ud? 🤨

Se hele forespørgselsdebatten her (1 time 9 minutter)

På fredag skal vi til møde i Ligestillingsministeriet med arbejdsgruppen, der sidder med det forberedende arbejde til et muligt dansk forbud mod såkaldt ‘omvendelsesterapi’.

Blåstempling af kønsekstremisme og kriminalisering af forældre

Et drømmehold I kampen mod omvendelsesterapi

Vores definition af 'omvendelsesterapi'

Dansk Regnbueråd sidder hovedrystende tilbage efter endnu et fuldstændig ukritisk public service-interview med sangerinden Freja Kirk, der synes at bruge en selvvalgt bortskaffelse af sine bryster i Sverige, til at promovere sin nye plade i store danske medier.

Stop med at normalisere psykisk lidelse - det skader vores allermest sårbare

Læs også:

Det har været undervejs et stykke tid, men med journalist Pamela Pauls op-ed (kronik) i fredags sprang The New York Times endeligt ud som transkritisk efter i mange år, at have bakket op om børne- og ungdomskønsskifte.

TV2 og deres ungdomsflade Echo går åbenbart fortsat all-in på at støtte uhindret adgang til brystfjernelse og operationer, der skal skabe en kunstig vagina og penis, selv om komplikationsprocenten ved de to sidstnævnte indgreb er meget høj og skaderne på kroppen er enorme og irreversible.

Groteske, komplikationsramte operationer

Absurde sammenligninger

Dansk Regnbueråd laver nu en særlig email, hvor ofre og pårørende kan henvende sig med deres beretninger om mellemøstlig LGBT-vold i nattelivet. Det finder sted, og skal ikke ties ihjel.

Skriv på: bruneLGBTbank@danskregnbueraad.dk, hvis du har fået brune bøllebank i byen.

… eller er det kun hadforbrydelser begået af etniske danskere, der er et problem? Er hadforbrydelser begået af folk med mellemøstlig baggrund simpelthen ikke-eksisterende? Eller fredet i debatten? 🧐

En opsigtsvækkende succes som ingen har hørt om …

Dansk Regnbueråd laver nu en særlig *email**, hvor ofre og pårørende kan henvende sig med deres beretninger om mellemøstlig LGBT-vold i nattelivet. Det finder sted, og skal ikke ties ihjel.*