Dansk Regnbueråd

ENDNU EN REDAKTØR I MEDIEDANMARK VED FOR LIDT OM BØRNEKØNSSKIFTE - ELLER HAR IKKE TÆNKT SIG OM

Jesper RasmussenComment

Klik på billedet for at læse lederen fra Nordjyskes debatredaktør.

Klik på billedet for at læse vores artikel om Jyllandspostens portræt af den kønsdysforiske Eva.

I dag drejer det sig om debatredaktør på Nordjyske Anders Sønderup, der ikke mener at juridisk kønsskifte til børn er problematisk:

Debatredaktøren kan med fordel konsultere den britiske Cass-rapport, der bl.a. udtaler sig om den afledte psykiske og medicinske risiko ved at transitionere et barn socialt/juridisk.

Anders Sønderup, du kan også læse vores blogpost herunder. Den indeholder faktalinks samt tre spørgsmål, vi vil bede dig svare på. Du har udtalt dig bastant om dette emne, og derfor føles det rimeligt at du forholder dig til tre enkle ja/nej-spørgsmål om børnekønsskifte.

- Dansk Regnbueråd

Klik på flyeren for at læse den i en PDF-version.

NEJ, MARCHEN NEEL GJERTSEN & ANDERS SØNDERUP - DET HER ER ET OMSORGSSVIGTET BARN

Jesper RasmussenComment

KLIK HER for at læse artiklen i Jyllandsposten (betalingsmur).

I en artikel i Jyllandsposten fortæller en 11-årig dreng om sit juridiske kønsskifte fra dreng til pige. Jyllandspostens redaktør Marchen Neel Gjertsen mener, at barnets historie bør læses af folk, der har en ‘meget firkantet’ holdning til juridisk børnekønsskifte og Nordjyskes debatredaktør Anders Sønderup mener at juridisk børnekønsskifte ‘er i strid med loven, men ikke problematisk’.

Jo, det er. Der er gode grunde til at vi er ‘firkantede’. For dette barn skulle naturligvis ikke have haft mulighed for hverken juridisk kønsskifte eller have mulighed for stop- og krydshormoner.

Begge dele kan have en stærkt iatrogen effekt, altså hvor behandlingen (og juridisk kønsskifte er en del af 'behandlingen') bliver medskabende af af et udkomme, der ikke havde behøvet at være. Næste skridt er nemlig stophormoner, der ødelægger barnets mulighed for at udvikle sig normalt og i 98% af tilfældende leder barnet direkte over i den endelige krydshormonelle behandling.

I videoen herunder kan man se, hvordan Marci Bowers, transperson og chef for WPATH, som har designet Sexologisk Kliniks børnekønsskifte-behandling) indrømmer, at ingen drenge - og det her er en biologisk dreng, Marchen - har kunnet opnå orgasme, hvis de har fået stophormoner fra pubertetens start.

Barnets penis udvikler sig grundet medicinen ikke - og der er således heller ikke nok væv til at danne en kunstig vagina fra, når den tid kommer.

Barnet, Marchen Neel Gjertsen og Anders Sønderup går i brechen for, har levet i omgivelser, der altid har spillet med på illusionen om, at det var 'født i den forkerte krop'. Men ingen er 'født i den forkerte krop'.

Det her er et fysisk fuldstændig rask barn, der har krav på at få lov til at gennemføre sine naturlige processer. Det her er et barn, der burde være tilgået med største varsomhed af sin omgivelser. Det er ikke sket. For en forsvindende lille del af børn med kønsdysfori vedvarer lidelsen på den anden side af puberteten - men ingen - ingen- kan vide hvilke børn det bliver. Det erkender lægerne selv blankt

Barnet, de to redaktører omtaler i deres respektive medier er ikke et barn, som Folketinget vil ondt. Det er et barn, der har været udsat for et massivt omsorgssvigt i sin familie, af sundhedssystemet og af samfundet - også medierne. I den bedste, kærligste mening, vælger vi at tro.

Resultatet er imidlertid det samme for barnet.

Vi undrer os såre over, at Helge Sune Nymand, formanden for Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn, vælger at udstille sit barn på den måde, det sker i artiklen i Jyllandsposten. Det er et barn. Hans barn.

Kunne det været at Helge Nymand er blevet beruset af sin sagspolitiske rolle som Danmarks ‘transbarn’-far nummer ét, og at hans barns reelle ve, vel og rettigheder (bl.a. til privatliv) derfor trænges i baggrunden?

Den slags ting sker. Det er blevet terminologiseret Trans-hausen by Proxy og Münchausen by Transing, afledt af den velkendte diagnose Münchausen by Proxy. Vi ved det ikke. Blot ved vi, at her er en hel familie, der er gået all-in på at deres dreng er en pige.

Men ved de, at han er det? Altså med sikkerhed? Hvad når puberteten er overstået?

Herunder er vores tre spørgsmål om børnekønsskifte. Dem bør Marchen Neel Gjertsen og Anders Sønderup svare på.

KLIK HER for at downloade flyeren med de tre spørgsmål om børnekønsskifte.

DANSK REGNBUERÅDS TALE VED COPENHAGEN PRIDE 2024: DERFOR SKAL LGBT+ DANMARK AF FINANSLOVEN

Dansk Regnbueråd2 Comments

Det er lørdag den 17. august 2024 og i dag er der Pride-optog. Det er ikke noget Dansk Regnbueråd deltager i. Og det er vi ikke ene om. Halvdelen af Pridens sponsorer - alle de store - er faldet fra, og antallet af tilmeldte til optoget er også faldet drastisk, har vi kunnet læse i medierne.

Dansk Regnbueråds pridetale skal derfor ikke handle om Copenhagen Pride i år. Priden er færdig. Den viste sit sande ansigt tidligere på året med sponsorflugt og folkeforagt til følge. Og hvem ved, hvad der sker senere i dag. Hvem ved om Priden endeligt transformeres til en fuldtonet antisemitisk og pro-Hamas begivenhed.

Men det er faktisk ligegyldigt. Priden er nu bare et absurd, selvoptaget kuriosum - en slags Roms Sidste Regnbuedage. Den er irrelevant.

Nej, så min tale skal handle om noget andet. Den skal handle om Pridens allestedsnærværende Best Friend Forever-organisation LGBT+ Danmark. Den er nemlig stadig relevant - alt for relevant. Ingen kender formanden for LGBT+ Danmark, men alle kender sekretariatschefen Susanne Branner, der var en af talerne ved Ligestillingsminister Marie Bjerres dramafyldte pride-reception forleden.

Ideologien er sagen

Her var Susanne Branner dybt forurettet, nærmest i tårer, over den kronik ligestillingsministeren skrev for et par dage siden, hvor hun varsler et opgør med effekterne af den ekstreme kønsideologi.

Det er den ideologi som Priden og LGBT+ Danmark åbent bekender sig til. Den kaldes intersektionalisme, og det handler kort sagt om, at bl.a. børns køn er flydende og at de skal have lov at skifte køn, det handler om at hudfarve er en af de allervigtigste markører hos et menneske i lighed med køn, abilititet og selvvalgt kønsidentitet. Det er et rystende overfladisk og farligt menneskesyn, der er ligeglad med hvem du er indeni - kun overflademarkørerne tæller.

Det lyder alt sammen langhåret og elitært, men det er en ideologi, der er blevet overtaget og udbredt med enorm hast og succes på alle samfundsniveauer og i alle vores bærende samfundsinstitutioner: Det politiske system, folkeskolen, ungdomsuddannelserne, universiteterne, medierne, militæret, foreningslivet og værst af alt sundhedssystemet.

Jeg siger værst af alt, fordi det er i Sundhedsministeriet og i Sundhedsstyrelsen, at man uden en forudgående parlamentarisk proces og uden evidens for behandlingens gavnlighed og sikkerhed, har givet omkring 400 børn irreversibelt medicinsk kønsskifte. Det er en kæmpe skandale i sig selv, for der har ingen sikkerhed været i diagnosen, det indrømmer de ledende læger selv, og det her er blevet gjort ved raske børnekroppe. Det er endnu et rædselseksempel på, hvad der kan ske, når ideologi og lægevidenskab tager hinanden i hånden.

LGBT+ DK skilter åbent med deres samarbejde med GenderGP.

Kønsskifte udenom det danske sundhedsvæsen

Men hvad har Susanne Branner og LGBT+ Danmark med det at gøre, tænker du måske? Jo, LGBT+ Danmark har været med til at udvikle behandlingstilbuddet sammen med en anden forening, der hedder Foreningen til støtte for Transkønnede børn. Og da sundhedsmyndighederne sidste år fik kolde fødder og begrænsede antallet af børn, der kunne modtage kønsskifte, ja, så indgik Susanne Branner et samarbejde med en udenlandsk privatklinik, Gender GP, der lever fedt af at ‘fjern-udrede’ børn og unge, der har fået nej til kønsskifte, og så sælger de dem pubertetsblokkere og krydshormoner, som de takket være EU bare kan hente på et dansk apotek og tage derhjemme. Uden lægeligt opsyn - en skræmmende virkningsfuld medicin, der ændrer børnenes kroppe for evigt, før de overhovedet er udviklet færdig som mennesker.

Det er en vanvittig mangel på behandlingsetik - men det kommer ikke som en overraskelse, at LGBT+ Danmark agerer sådan, for vi stillede for noget tid siden Susanne Branner en række spørgsmål om hendes og LGBT+ Danmarks etik.

Vi spurgte hende om vi simpelthen i Danmark bare må finde os i at nogle børn fejldiagnosticeres og fejlbehandles med sterilitet og ødelagte kroppe til følge, for at nogle andre børn kan få en behandling tidligt, som så når de bliver gamle viser sig at være den rigtige behandling. For dem.

Det svarede Susanne Branner ja til. Nogle børn må ofres. Og her er hun på linje med cheflæge Astrid Højgaard på Center for Kønsidentitet, der på forsiden af Berlingske udtalte: Hvis ingen fortryder, behandler vi for få.

Etik og en arbejdsgruppe

Det, der også er vildt er, at Susanne Branner og LGBT+ Danmark har siddet med i den arbejdsgruppe i sundhedsstyrelsen, der snart udkommer med en ny behandlingsvejledning om børnekønsskifte - samtidig med at LGBT+ Danmark har underløbet sundhedsstyrelsen ved at sende afviste børn og unge af sted til en privat for-profit behandling hos GenderGP.

Hvordan har LGBT+ Danmark så i øvrigt fået fat i de børn og unge, som det danske sundhedssystem sagde nej til? Ja, det har de gennem deres kommunalt finansierede - den kasse har de nemlig også snabelen nede i - gennem deres kommunalt finansierede børne og ungdomsnetværk Aura, der findes i 12 byer rundt omkring i Danmark. I de her kommunale rammer udbyder LGBT+ Danmark så såkaldte Transit-forløb til de børn, der blev afvist på Sexologisk Klinik og Center for Kønsidentitet.

Alt det her har Susanne Branner og LGBT+ Danmark været så sikre på ikke ville møde modstand, at de stolt har skiltet med det hele på deres hjemmeside og sociale medier, hvor de har fisket efter børn og unge til de forskellige tilbud. Men modstand, det skal Susanne Branner og LGBT+ Danmark fortsat få - og stemningen er ved at vende. Og hun kan mærke det. Nervøsiteten og frustrationen dryppede fra hendes tale i Ligestillingsministeriet for et par dage siden. Det kan jeg godt forstå. Der bliver en pris at betale for det her før eller siden.

Farvel til Finansloven - goddag til kulegravning

LGBT+ Danmark modtager millioner i statsstøtte og kommunale kroner, de modtager penge fra private fonde og fra deres godt 1400 medlemmer - ja, flere har de faktisk ikke. Samlet skraber de cirka 22 millioner kroner ind om året.

Private donationer og medlemskontingenter kan ingen blande sig i, men Dansk Regnbueråds erklærede mål er at få LGBT+ Danmark fjernet fra finansloven og fra de kommunale budgetter.

En organisation, der agerer så uetisk og arbejder målrettet for at påvirke børn og unge med ekstrem kønsideologi, skader hele samfundet. En organisation, der arbejder bag om ryggen på vores sundhedsvæsen og faciliterer at sårbare børn og unge selv kan skaffe sig livsødelæggende og sommetider livsfarlig medicin, der tages uden lægetilsyn, ja, sådan en organisation har ingen ret til penge fra vores fælles kasse. LGBT+ Danmark skal defundes. Så hurtigt som muligt.

Men det stopper ikke der. LGBT+ Danmark skal også kulegraves ift. organisationens rolle i skabelsen af den børnekønsskiftebehandling, der blev iværksat af sundhedsstyrelsen i 2015, ligesom det skal afdækkes, om de har ideologisk indoktrineret børn og unge i deres rådgivningstilbud. Rigtig meget tyder på det.

Styrelse under Undervisningsministeriet udbreder kønsideologi

LGBT+ Danmark har også i årevis haft adgang til Danmarks skolebørn via organisationens ung-til-yngre-vejledere, der alle er skolet i transideologi - vi ved, hvad der står i deres uddannelsesmanual - og med en meget omtalt LGBT-trivsels undersøgelse for 15-25 årige, som Susanne Branner og Sex & Samfund har fået statens forskningsinstitut VIVE med på at lave, er LGBT+ Danmark nu i fuld gang med en massiv kampagne for at påvirke ledelse, lærere og pædagoger i folkeskolen (hvis elever slet ikke optræder i undersøgelsen!) med bl.a. transideologi og meget mere LGBTQIA+ undervisning. Og det gør de så sammen med ingen ringere end Styrelsen for kvalitet i undervisningen (STUK), der sorterer under Undervisningsministeriet.

Der er nok at tage fat på for Dansk Regnbueråd, og vi er i fuld gang. For noget tid siden havde vi et langt og godt møde med undervisningsminister Mattias Tesfaye, der har slået fast, at folkeskolen ikke skal være en kønspolitisk kampplads. Vi skal snart møde ministeren igen såvel som andre ministre og folketingsmedlemmer.

Priden er død. I dag ser vi nogle farverige, sørgelige sidste krampetrækninger. LGBT+ Danmark lever desværre stadig, så next level i kampen mod kønsekstremisme i Danmark, er at stoppe blodforsyningen til organisationen: LGBT+ Danmark er en samfundsundergravende organisation, der skal fjernes fra finansloven.

Støt Dansk Regnbueråd

Meld dig ind i Dansk Regnbueråd eller støt vores arbejde med et engangsbeløb. Vi har nået meget på de godt to år, vi har eksisteret bl.a. takket være alle jer.

Et ‘Glædelig Pride’ kan jeg ikke slutte af med, så det bliver i stedet vores engelske ordspil “Rainbow forever, Woke forNever”.

Tak fordi du så og lyttede med.

Jesper W. Rasmussen, formand i Dansk Regnbueråd


BERLINGSKE: "OM FÅ DAGE BEVÆGER DEN REGNBUEFARVEDE PARADE SIG GENNEM HOVEDSTADEN. MEN I ÅR VIL MARKANT FÆRRE GRUPPER GÅ MED

Det er årets mest dekadente gadefest. Når Copenhagen Pride Week nærmer sig slutningen, vil den endnu en gang bevæge gennem hovedstaden. Men i år er markant færre grupper tilmeldt [...]

[...] Tidligere har flere end 40.000 været med, når Copenhagen Prides glitterspækkede parade, Pride Parade, har snoet sig gennem gaderne, fra Frederiksberg til København.

Samtidig har op mod en kvart million tilskuere heppet med fra sidelinjen.

Meget tyder nu på, at i hvert fald deltagerantallet vil være lavere.

Mens Copenhagen Pride, der arrangerer den velkendte parade under Copenhagen Pride Week, sidste år havde hele 137 paradegrupper – grupper af gående og vogne i paraden – på sin liste, er det tal i år faldet til 86.

Altså 51 grupper færre end i 2023, selv om der sidste år var seks paradegrupper, der sprang fra i sidste øjeblik.

Samtidig – selvom det er svært at estimere på forhånd – oplyser Copenhagen Pride, at man forventer i omegnen af 20.000 deltagere i selve paraden.

Det vil i så fald være en halvering fra 2018 og 2019, hvor omkring 40.000 gik med, og 10.000 færre end ved paraden i 2022, hvor det blev estimeret, at 30.000 mennesker deltog. [...]"


FLERE TRANSFLAG OG BØRNETRANS-BANNERE END NOGENSINDE FØR I ÅRETS COPENHAGEN PRIDE MARCH …

Reportage af Ivan Hemmingsen og Lars Vestergaard, bestyrelsesmedlemmer i Dansk Regnbueråd.

Den bemærkelsesværdigt reducerede pride bar som forventet et præg af “Free Palestine”-budskabet i forskellige udgaver. Der var en stærk repræsentation af “kvinder” (mænd i dametøj) og rigtige kvinder, der efter bedste evne halsede efter transideologiens mantra om ikke at tænke selv og bare følge gruppens påbud om en ny ensartethed så fjernt fra deres biologiske ophav som muligt!

Det var tydeligt, at ligestillingsministeren Marie Bjerres bekymring for kvinders rettigheder og enemærker er velbegrundede.

Dog bemærkede vi en spiren af kreativitet man ikke har set før, måske fordi den transidelogiske prideledelse er svækket i deres greb og holdningsensretning. Der var således levende musik med glade unge musikanter, der emmede af ægte livsglæde og lyst til en festlig dag.

Livsglæde var der imidlertid ikke meget af, da LGBT+ Danmarks kortege kom gående med sekretariatschef Susanne Branner i front. Som en tordensky og med lyn i øjnene gik hun demonstrativt forrest med en deling dygtigt indstuderede unge bag sig, der bar skilte, som tilkendegav modstand mod Ligestillingsministerens udsagn om at slå bremsen i overfor LGBT+ Danmarks uophørlige kønsforvirring af unge og udradering af kvinders rettigheder og enemærker.

Priden er ikke, hvad den har været. Og det er godt. Måske kan den blive til noget mere gavnligt med tiden, omend det vil kræve en total udskiftning af ledelse og bestyrelse.

Håbet er lysegrønt - ikke regnbuefarvet 😉💪💚

NU ER DEN HER! DEFINITIONEN AF BIOLOGISK KØN ER FUNDET! … (og så det med småt: Den har altid været her)

Dansk RegnbuerådComment

I Dansk Regnbueråd er vi lidt trætte af politikere, der ifører sig en belejlig ideologisk lægekittel, bl.a. i Folketinget, når snakken falder på køn.

AI-genereret illustration.

Senest har Rosa Lund fra Enhedslisten været på kønskrigsstien. Vi har derfor bedt vores lægefaglige rådgiver, Lasse Sørensen, speciallæge i børne- og ungepsykiatri, om at sætte definitionen klart op, så både folk og folkevalgte kan forstå den.

Rosa Lund har stillet en række spørgsmål til Ligestillingsminister Marie Bjerre..

Lasse Sørensen skriver:

“Rosa Lund ønsker at vide hvad definitionen er på de to biologiske køn. 

Nogle gange kan det selv for akademikere være svært at se skoven for bare træer, så vi hjælper gerne Rosa med denne opklaring.

Den evolutionære funktion af biologisk køn er reproduktion. Her kan et nyt individ kun opstå ved sammensmeltningen af ægcelle og sædcelle. Derfor defineres hunnen (hos mennesket kaldt kvinde) som den biologiske fænotype, der har anlæg til produktion af ægceller, og hannen (hos mennesket kaldt mand) som den biologiske fænotype, der har anlæg til produktion af sædceller. 

Hos pattedyr er den reproduktive rolle kønsopdelt (gonochorisme) og pattedyr kan ikke skifte køn.

Selvom der i sjældne tilfælde skulle opstå forstyrrelser i den biologiske kønsudvikling (DSD) på genetisk, hormonel eller anatomisk basis, ændrer det ikke på at disse individer fortsat producerer enten ægceller eller sædceller, omend disse forstyrrelser også kan resultere i infertilitet.

Da der ikke findes en tredje type kønscelle, findes der i biologisk forstand ikke et tredje køn. Biologisk køn er således binært.

Nogle vil gerne overbevise omverdenen om at biologisk køn er et spektrum. Dette er pseudovidenskab, hvor man ud fra specifikke kønskarakteristika forsøger at frakoble køn fra dets grundlæggende reproduktive funktion. Kønnet formering har eksisteret på planeten i over en milliard år, også længe før der eksisterede pattedyr, og før der fandtes hjerner, hvor kønsidentitet kunne opstå i.

Kønsspektrum-myten kan i bedste fald ses som udtryk for videnskabelig ignorance, og i værste fald ses som forsøg på ideologisk hvidvask ved brug af videnskabligt sprog. Hvor man her forsøger at opløse grundlæggende biologiske sandheder ud fra en politisk agenda.”

Dansk Regnbueråd håber, at Rosa Lund føler sig behørigt oplyst og med denne viden ser sig bedre i stand til at tackle et nyt folketingsår 🙂

ÅBENT BREV TIL LIGESTILLINGSMINISTER, MOR OG MENNESKE MARIE BJERRE

Dansk RegnbuerådComment

Enhver, der kæmper kampen mod det kønseksteme, intersektionelle uvæsen, kan huske det øjeblik, hvor vanviddet stod klart for dem. Hvor de pludselig forstod, hvad de var blevet trukket ind i.

Din erkendelse blev, må vi forstå, udløst af en ‘kvindelig’, jysk provokunstner. Den udløsende faktor kunne også have været viden om det, vi har gjort ved indtil videre 400 mindreårige borgere her i landet. Børn som vi har givet irreversibelt medicinsk ‘kønsskifte’. Men det er ligemeget. Det vigtige er at du fik klarsyn.

I disse dage går hele det intersektionelle Regiment Danwoke så løs på dig som aber går løs på en muffin. Men du er nordjyde. Du kan tåle det. Du skal tåle det. Det er værst i begyndelsen, for de er nådesløse og har (stats)mediernes opbakning, men hvis du står fast, så trækker de sig efter en tid. Deres magt er frygten for udskamning. Den står du nu midt i. Men du har befolkningens opbakning og forståelse. 94% af den er enige med dig. Det er dem, der er vigtige.

Om lidt er du ikke bange for dem længere. Dem der flår løs i dig. Kalder dig grimme ting, du ikke er. Truer dig. Om lidt er du fri. Frygtfri. Fri til at handle som du burde have handlet. Du er allerede 'død'. Nu kan du gøre det arbejde, du er blevet valgt til.

For det er vigtigt, at du og dine ministerkolleger udmønter konkret politik, der målrettet kan bekæmpe den inficeringen af vores samfund med intersektionalitet, populært kaldet ‘wokeness’, der er sket navnlig de seneste 10 år. Den har været - og er - voldsomt ødelæggende og samfundsundergravende.

Marie. Du har omsider lyttet til din mavefornemmelse. Det er den eneste superkraft, du har. Som mor. Som menneske. Og som politiker. Du er både førstnævnte såvel som en af Danmarks højst placerede 179 primærvoksne. Så gør det, der kræves. Kronikken er din vej ud af det omklamrende woke-skab.

Politikere - ministre - et også bare mennesker. Med tusind ting. Problemet er, at kønsekstremisterne er tusind mennesker … med én ting. Derfor er det her gået så hurtigt og så galt. Derfor er vi alle blevet løbet over ende. Vi opdagede for sent, hvad vi var blevet en del af. Det ser flere og flere nu. 94% af Danmarks befolkning, hvis man skal tro 20.000 responsdenter på TV2.

Måske er det for tidligt, men overvej at tage med til genspect.org's årlige konference til september, der i år foregår i Lissabon. DRRs formand Jesper W. Rasmussen skal holde tale om tre simple spørgsmål, der gør at alle kan tage etisk stilling til børnekønsskifte. Tjek talerlisten. Du vil være i meget fornemt, intelligent og velovervejet selskab.

I Lissabon kunne du måske sige noget om, hvor svært det her har været og er for politikere at agere i. Hvordan det hele gik til. Hvordan det gik så galt. I det godes navn. Med de bedste intentioner. Du kunne gå forrest i kampen for at kønsnormalisere Europa igen. Stoppe vanviddet. Gå i front for fornuften.

Hey, vi forstår. Først skal du lige gennem Pride Week. Vi kender fornemmelsen 🥴

Ring, hvis der er noget.

- Dansk Regnbueråd

DRR I KRONIK: FOLKEKIRKEN BØR ERKENDE, AT DEN HAR NÆRET EN REGNBUEFARVET SLANGE VED SIT BRYST

Jesper RasmussenComment

KLIK HER for at læse kronikken i Kristeligt Dagblad.

KRONIK: Dansk Regnbueråd er raget uklar med ungdomspræst Therese Møller, der ikke vil tage stilling til kønsskifte til børn. Hun er en del af en etisk erosion af Folkekirken, mener formand Jesper W. Rasmussen. 

Ungdomspræst Therese Møller, som er præst i samme sogn, hvor der for nylig blev afholdt en omdiskuteret ‘børnepride’-gudstjeneste, blev med rette pikeret over, at et citat fra en samtale mellem hende og Dansk Regnbueråd fandt vej til et opslag på Facebook. 

Citatet, der handlede om Therese Møllers holdning til om børnekønsskifte er næstekærligt, afviser hun pure at have sagt. Dansk Regnbueråd har beklaget, for vi skulle naturligvis have forelagt citatet til godkendelse inden publicering. Det skal ikke gentage sig. Så langt så godt. 

Therese Møller har imidlertid selv valgt at fortsætte debatten, og skriver i et langt opslag på sin facebookprofil om bl.a. medicinsk kønsskifte til børn at: 

"Jeg [er] tilfreds med den nuværende lovgivning [om kønsskifte til mindreårige, red.], og har på ingen måde nok viden på området til at kunne komme med kvalificerede analyser om emnet. Det er en debat, der, efter min personlige mening, hører til hos læger, forældre, politikere og andre fagfolk."

Hvad med den kristne etiks fagfolk, Therese? Dig, med andre ord? 

Dansk Regnbueråd konstaterer en massiv ansvarsforflygtigelse ift. børnekønsskifte-problematikken hos samtlige af samfundets bærende institutioner i disse år: Regeringen, Folketinget, Sundhedsstyrelsen, medierne, uddannelsessektoren, private virksomheder, frivillige organisationer m.fl. 

At Folkekirken afholder såkaldt børnepride med en kontroversiel drag-queen i front, er problematisk, fordi kirken på den måde omfavner den ekstreme ideologi, som Priden er funderet på. Det er en ideologi, der har vist sit sande ansigt hos Priden her i Danmark med massiv sponsorflugt og folkeforagt til følge. Men Folkekirken på Vesterbro holder fast i Priden, går med i optoget og afholder som sagt også børnepridegudstjeneste.

‘Børnekønsskiftet’ er selve omdrejningspunktet i den ideologi Priden bekender sig til. Det er så at sige den guldkalv om hvilken den ekstreme kønsaktivisme danser. De holder desperat fast i den, fordi den neoreligion som kønskulten reelt er, går Gud i bedene - ja, faktisk søger den at trumfe Gud (naturen i en mere sekulær analogi) ved at hævde at kunne omgøre Hans skaberværk: Drenge kan blive til piger og piger kan blive til drenge. 

Det er selvfølgelig en stor, fed løgn. Man kan ikke skifte køn - og det dybt uetisk at blide børn ind, at det kan lade sig gøre. 

Det er imidlertid en behandling det danske sundhedsvæsen til dato har udført på omkring 400 små og mellemstore mennesker, som dermed ikke har fået lov at gennemføre deres naturlige kropsprocesser med livsvarige konsekvenser til følge. Vi taler her om en synd på nærmest bibelsk niveau - for det ansvarlige Danmark har længe vidst, at det her var galt. Også Folkekirken. Andre lande har forlængst trukket i trans-nødbremsen. 

Det er derfor bekymrende, at en ungdomspræst - en teolog, der har med unge mennesker at gøre - ikke ser sig i stand til offentligt at tage stilling til om børnekønsskifte er foreneligt med kristen etik. Om det er næstekærlig gerning. Præster som Therese Møller gør sig i disse år, i lighed med Folkekirkens top, skyldig i en fundamental etisk, kristen, kirkelig ansvarsforflygtigelse. 

For alle kan tage stilling til dette emne, blot ved at svare på følgende tre, enkle ja/nej- spørgsmål. Prøv selv at stille dem henover middagsbordet

Spørgsmålene lyder:

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken (dokumentation) af børn med prepubertær eller pubertær kønsdysfori (børn, der mener at være det modsatte køn)? Kan vi med andre ord være sikre på, at de vil føle sig sådan, når puberteten er overstået og resten af livet? Ja eller nej? 

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej? 

    Bemærk: Udfaldet af behandlingen for børnenes/de unges kroppe er (modsat holdbarheden af diagnosen) 100% kendt. Konsekvenserne er bl.a. knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med børnenes biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. De kan ikke få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette. Det er en behandling, der foretages på fuldstændig raske børnekroppe som følge af en beslutning som patienterne fik lov at tage ... som børn. 

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik? Bør vi fortsætte med at give medicinsk kønsskifte til børn i Danmark? Ja eller nej?

Vi stiller ofte disse tre spørgsmål. Det er basale, etiske spørgsmål, der i vores kommunikation med alt fra politikere og journalister til den almindelige dansker har gjort problematikken forståelig på en måde, så alle - uanset viden om emnet - kan tage stilling. Alle. Det gælder også Danmarks kirkefolk. Altså dem, der vil - og tør. 

En cheflæge på kønsskifteområdet i Aalborg og en sekretariatschef i LGBT+ Danmark har allerede meldt ud, at, ja, vi må finde os i at nogle børn bliver fejlbehandlet og får deres krop, reproduktive evner og tilværelse ødelagt, så andre børn tidligt kan få en behandling, der ved livets slutning viser sig at have været 'den rette'. For dem. Lægerne indrømmer, at de kun kan gætte på, hvem af patienterne det vil være. Så der vil uvægerligt blive smidt nogle børn under ‘transtoget’, som svenskerne har døbt det. 

Det er en behandlingsetik og et menneskesyn, der i sin uvidenskabelige, ideologiske kynisme ligger allerhelvedes fjernt fra kristen etik og fra et Danmark, vi kan genkende. 

Selvfølgelig må dr. Astrid Højgaard i Aalborg og sekretariatschef i LGBT+ Danmark Susanne Branner Jespersen mene det, de gør. Vi har vanskeligt ved at forstå, at man kan have et sådant menneskesyn. En sådan etik. Eller, som vi ser det, en så fundamental mangel på samme. Men det er der, vi er. 

Som samfundsfællesskab har Folkekirken spillet sig selv af banen og eroderet sin allerede svindende relevans ved i 'rummelighedens navn' at sky stillingtagen til tidens svære etiske spørgsmål, som fx irreversibelt kønsskifte til børn. Ungdomspræst Therese Møller er blot ét aktuelt eksempel herpå. 

Kirken skal kunne rumme alle, elske og tilgive - men den må stadig kunne være i stand til at indtage tydelige holdninger i væsentlige spørgsmål af etisk karakter. Spørgsmål om, hvad vi danskere gør ved hinanden. Og ved vores børn. Spørgsmål om løgn og sandhed. 

Det har Folkekirken traditionelt altid kunnet og gjort. Men tydeligvis ikke længere. Den skal bare ‘rumme’ nu. Ikke tænke. Ikke huske. Ikke mærke efter. Ikke læse sin egen Manual. Modet til at mene noget om den kristne etik er borte - taget af en post-millennial bølge af relativisme, hvor alting bare er ‘lige godt’.

Folkekirken er derfor, som så mange andre samfundsinstitutioner, blevet en del af det kompleks, der indgyder den ekstreme kønsideologi i børnene og det omgivende samfund. 

I lørdags foregik det så med saftevand, sang, kage og en velsyngende intersektionel klovn i kvindeklæder samt dobbeltdåb ved en døbefont indhyllet i regnbueflaget. ‘Sjovt og festligt’ som det på overfladen kan lyde for nogle, så er det lige præcis det - overflade. Men det, der ligger under, en skadelig og ekstrem kønsideologi, siger Dansk Regnbueråd kraftigt fra overfor: 

Lad børnene være. Lad børnene fuldstændigt, helt og aldeles være. 

Det er på tide at Folkekirken erkender, hvad den har gjort sig selv til en del af. At den - muligvis i den bedste mening og i en higen efter at være relevant og moderne - har næret en proverbial, regnbuefarvet, intersektionel slange ved sit bryst - en slange, der forlængst er begyndt at mæske sig i det, der er kirkens mest dyrebare materie: 

Det kristne menneskesyn og den kristne grundetik.

Redaktionel note: AI-billedet har DRR selv genereret. Det anvendes ikke i hverken papiravisen eller onlineversionen af Jesper W. Rasmussens kronik.

DANSK REGNBUERÅDS FORMAND SKAL TALE PÅ INTERNATIONAL KONFERERENCE OM EKSTREM KØNSIDEOLOGI OG BØRNEKØNSSKIFTE

Dansk RegnbuerådComment

Dansk Regnbueråds ‘Tre spørgsmål om børnekønsskifte’ har vakt opmærksomhed i internationale kredse efter at formand Jesper W. Rasmussen for nylig var gæst på Stella O'Malley og Sascha Ayads Gender: A Wider Lens.

Faktisk har Dansk Regnbueråds tre spørgsmål og vores generelle arbejdsmetoder vakt så stor interesse, at Dansk Regnbueråd nu er inviteret til at holde et oplæg om de tre spørgsmål på Genspect's årlige konference, som i år foregår i Lissabon i slutningen af september.

Irske Stella O’Malley står i spidsen for denne førende organisation i kampen mod børne- og ungdomsskadelig medicinsk kønsekstremisme, GenSpect.org.

Deltager-/talelisten er det internationale antiwoke-kamps Blå Bog, og med navne som Michael Shellenberger, dr. Kathleen Stock, Peter Boghosian, Helen Joyce, Andrew Gold, Julie Bindel, Andrew Doyle og mange flere, er DRRs formand havnet i uforklarligt fornemt selskab.

Om invitationen og om sin deltagelse i podcasten udtaler Jesper W. Rasmussen:

"It was a pleasure and and honour to be a guest on your podcast, Stella and Sascha. At The Danish Rainbow Council we have from our very beginnings been deeply inspired by your unrelenting yet thoroughly decent efforts to fight the gender madness.

You're both 'happy warriors' - and carrying a truly righteous sword. I can't wait to see you both - and the rest of the Genspect gang - in Lisbon in September. The Danish Rainbow Council is excited and humbled to be addressing such an amazing roster of preeminent thinkers and unrelenting doers.

We're here but NOT qu**r" - and we'll see you there "

KLIK HER for at læse mere om Genspects konference i Lissabon i september 2024.

Dansk Regnbueråds formand Jesper W. Rasmussen i ‘Gender: A Wider Lens’

Du kan downloade en PDF med de Tre spørgsmål om Børnekønsskifte HER

DANSK REGNBUERÅD VAR TIL PRIDE-RECEPTION I LIGESTILLINGSMINISTERIET: TRANSPERSONER VENDTE DEMONSTRATIVT RYGGEN TIL MARIE BJERRE

Elisabeth Linea LyngeComment

Digitalisering & ligestilingsminister Marie Bjerre (V), havde i går inviteret alle “organisationer og ildsjæle, der kæmper for friheden til forskellighed”, og naturligvis var Dansk Regnbueråd også inviteret.

Af Elisabeth Lynge, næstformand i Dansk Regnbueråd

Receptionen var samme dag, som Marie Bjerre havde skrevet en kronik i Jyllandsposten om, hvor problematisk juridisk kønsskifte er for kvinders rettigheder. Specielt var Ligestillingsministeren rystet over, at kunstneren Ibi-Pippi Bjerregaard måske skal afsone i kvindefængsel. https://x.com/regnbueraad/status/1823715406768419312…

I går måtte en debat i Menneskerettighedsteltet på Pride Square (Rådhuspladsen) aflyses, der skulle have handlet om, hvordan man i Danmark har kunnet løse “udfordringerne [med det juridiske kønsskifte] uden de store sværslag”. Kriminalforsorgen, idrætslivet, mv. skulle have deltaget, men med en forklaring om, at man ikke havde kunnet finde paneldeltagere, blev arrangementet aflyst.

Vi tænker også, at efter Marie Bjerres kronik-bombe kunne debatten ikke være blevet afviklet i den 'fejringsånd', der var lagt op til. 'Sværdslagene' er nemlig omsider kommet - fordi det pludselig er gået op for mange danskere, hvad der er sket mens de i årevis var uopmærksomme på kønsdagsordenen.

Således ankom vi til receptionen spændt på stemningen blandt “organisationer og ildsjæle”. Udenfor var der en demonstration med interkønnede personer, hvis primære anke var, at Marie Bjerre i sin kronik havde nævnt, at der kun var to køn. Indenfor var folk mødt op med skilte med transideologiske slogans, som “Transmænd er mænd”, mv.

På vej ind fik vi lige hurtigt takket Marie Bjerre for dagens kronik - en tak hun tydeligvis ikke havde forventet til dagens reception. Snacksene så indbydende ud, men da der altid er en stiltiende overenskomst til receptioner, at snacks starter man først med efter talerne, måtte vi længselsfuldt vente.

Marie Bjerre startede med at tale. Det første hun nævnte var hendes kronik. Der blev helt stille og nogle af de kvindeidentificerende mænd vendte demonstrativt ryggen til Ministeren. Som Bjerre havde skrevet i sin kronik, påpegede hun, at hun som liberal går ind for, at alle skal leve deres liv, som de har lyst - men der er også grænser, nemlig der hvor det har negativ indflydelse på andre menneskers rettigheder. Det har været grundsubstansen i Dansk Regnbueråds argumentation fra starten, og vi var glade for at høre argumentet gengivet fra Marie Bjerres mund.

Derefter gik Ministeren over til at tale om jordemoderen Nina Stork, som inseminerede lesbiske, da det var forbudt for læger. Marie Bjerre takkede Nina Stork for, hvad hun havde gjort for homoseksuelle familier. Det var befriende, at hun brugte det meste af sin tale på de homoseksuelles rettigheder og ikke transideologiske slogans. Efter talen blev der høfligt klappet, men tydeligvis ikke alle klappede med.

Så blev det sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersens, tur til at tale. Hun var tydeligvis rystet. Hun startede med at introducere sig selv med de uundgåelige pronominer. Branner fortalte, at hun havde været nødt til at skrive sin tale om pga. dagens kronik. Talen skulle egentlig have handlet om, hvor vigtig inklusion er. Hun havde overvejet slet ikke at komme til dagens reception, idet hun var blevet overrasket og derefter kvalm af at læse kronikken. Hun sagde, at hun var ked af at ødelægge den gode stemning, men at hun selvfølgelig ikke var enig i kronikken. Og at LGBT+ Danmark ville kæmpe videre. Hun fik et stort bifald efter talen.

Og så var det tid til, at Dansk Regnbueråd kunne gå ombord i de lækre snacks, og i vores stille sind glæde os over, den forskel Dansk Regnbueråd har været med til at gøre sammen med andre fornuftige stemmer i form af folketingspolitikere i oppositionen og fornuftsfrontkæmpere som Lotte Ingerslev fra transkkøn.dk graverjournalist Dorte Toft, lesbisk feminist & debattør Karen M. Larsen, venstrefløjens eneste anti-woke viking, kommunalpolitiker Ulf Harbo fra Norddjurs m.fl.

Tak til de mange kokke i køkkenet, respekt til Ligestillingsministeren for modet til at at sige fra - og en stor, kønsdivers krammer til Ibi-Pippi Bjerregaard, hvis virke beviser, at provokunst kan flytte, øh, Bjerre.


JORDSKREDSKRONIK FRA LIGESTILLINGS-MINISTEREN SKABER RASERI OG FRUSTRATION I QU**R-MILJØET

KLIK HER for at læse Ligestillingsministerens kronik.

Dansk Regnbueråd er nødt til at se Ligestillingsministerens (dvs. regeringens) udmelding på talerstolen for nogle måneder siden samt denne opsigtsvækkende kronik som varsling af et kommende politisk opgør med den intersektionelle ('woke') ideologi.

Måske er vi for optimistiske, men vi fornemmer faktisk en sammenhæng mellem ovenstående og den stærkt forsinkede reviderede behandlingsvejledning fra Sundhedsstyrelsen vdr. børnekønsskifte.

For hvis regeringen mener selvidentifikation pludselig er så problematisk, som der redegøres for i kronikken, så er det meget svært at se hvordan børns kønslige selvidentifikation, der får irreversible medicinske konsekvenser, skulle være mindre kontroversielt og få lov at fortsætte.

Vi ved om kort tid hvad den reviderede behandlingsvejledning indeholder. Dansk Regnbueråd er høringspart på vejledningen, i når vi ved mere, får I det at vide.

DANSK REGNBUERÅD VAR TIL BØRNEPRIDE I ENGHAVE KIRKE

Jesper RasmussenComment

"Børn har ret til kropsautonomi!" begyndte de at råbe fra demonstrationen mod Dansk Regnbueråd, så snart formand Jesper W. Rasmussen åbnede munden.

Læs vores kronik i Kristelig dagblad om Folkekirken og børnepride.

Sloganet illustrerer meget tydeligt kontrasten mellem queer-aktivismen og den fornufts- og etikbårne LGBT-sag som DRR og andre organisationer kæmper for i disse år. For med 'Børn har ret til kropsautonomi' menes der, at børn skal have lov til selv at bestemme deres køn - og om de vil 'skifte køn', altså have det irreversible, medicinske kønsskifte som 400 børn indtil videre har fået af det danske sundhedsvæsen.

I denne video laver DRRs formand en afmelding til dig om lørdagens oplevelse i en folkekirke på Vesterbro, der er blevet inficeret af qu**r-idologien også kaldet intersektionalisme og bredt kendt som 'wokeness'.

Lyden er mildest talt ikke helt i top, takket være brøle-qu**rdemoen på den anden side af gaden. Det er den eneste metode, de kender, qu**r-typerne: De prøver at lukke ned for andres tale, så deres budskab kan stå alene. Det lykkedes ikke, for DRRs budskab når tydeligt igennem:

Stop 'børnepride'. Hold Folkekirken fri for aktivisme. Lad børnene være i fred for ekstrem kønsideologi i vores kirker og alle andre steder, de færdes.

LGBTænk selv 🙂♥️🧡💚💛💙💜

DANSK REGNBUERÅD SVARER PÅ KRITIK

Jesper RasmussenComment

Den tidligere EU-politiker Karen Melchior langede i sidste uge ud efter bl.a. Dansk Regnbueråd. Vi har svaret på hendes kritik i Information.

Den frie debats pligt er at lade alle komme til orde – også aktører fra sociale medier

Man ville begrænse ytringsfriheden, hvis de etablerede medier ikke ville trykke ’kontroversielle’ holdninger fra aktører på sociale medier. For også de fortjener spalteplads i det offentlige rum

Dansk Regnbueråd er en del af den såkaldte »antiligestillingsdagsorden«. Sådan skriver Karen Melchior i en kommentar til influencer og tiktokker Allan Schmidts kronik om, hvordan mænds rettigheder overses i ligestillingskampen.

Vi må derfor forstå, at Melchior anser os og andre i denne debat som et problem, der skal under kontrol. 

Karen Melchior ønsker at tage ladegreb på et halvtotalitært gevær og skyde på dem, hun mener fremmer antiligestillingsdagsordenen.

Melchior peger blandt andet på følgende problemer, som andres ytringsfrihed volder hende: Først at folk er så uenige med hende, at hun er nødt til at blokere dem. Dernæst at det også er et problem, når de etablerede medier viderebringer provokerende onlineudtalelser, fordi det gør det sværere for EU at bruge deres onlineplatformslovgivning til at undertrykke dem.

Men hvad er det egentlig, Karen Melchior vil? 

Vi forstår udmærket, at man kan blive irriteret over at læse synspunkter, man ikke er enig i, fremført på pikerende manér. Vi oplever det selv hele tiden. Blandt andet fra Karen Melchior i hendes kommentar.

Det lever vi imidlertid med, for sådan er det at have en åben, fri debat. 

Karen Melchior fremmaner en despotisk drømmeverden, hvor medierne kun skulle fremme visse personers synspunkter – de rigtige, gode og progressive – og undertrykke de ’forkerttænkende’. Men hvem skal afgøre, hvilke synspunkter der skal fremmes, og hvilke der skal undertrykkes? Skal Karen Melchior?

Det interessante er, at en ytringsfrihedsundertrykkelse som den, Karen Melchior lader til at ønske, længe har været i effekt i dele af Vesten. Det, Melchior reagerer på, er, at det ikke konsekvent er sådan længere. At der er kommet sprækker i brandmuren, og at røg fra anderledestænkende nu siver ind i folks ekkokamre, hvor det bliver stadig sværere at messe i kor uden at hoste.

Regnbuerådet er stolt af at være en del af røgen. Kronisk hoste i ekkokamre er et demokratisk sundhedstegn.

Karen Melchiors indlæg kan læses her.

DANSK REGNBUERÅDS FORMAND I GENSPECTS PODCAST 'GENDER: A WIDER LENS'

Dansk RegnbuerådComment

Irske Stella O’Malley står i spidsen for den førende organisation i kampen mod børne- og ungdomsskadelig medicinsk kønsekstremisme, GenSpect. I denne uge er DRRs formand Jesper W. Rasmussen gæst i organisationens anerkendte podcast.

Her fortalte Jesper om Dansk Regnbueråds aktivisme og politiske arbejdsmetoder. Særlig opmærksomhed har Dansk Regnbueråds ‘Tre spørgsmål om børnekønsskifte’ vakt i internationale kredse - faktisk så meget, at Jesper på vegne af Dansk Regnbueråd skal holde et oplæg netop om spørgsmålene på Genspects årlige konference, som i år foregår i Lissabon.

DU TALER MED TO TUNGER, MATHIAS KRING NIEBUHR

Jesper RasmussenComment

Klik på billedet for at læse artiklen i The Spectator.

Mathias Kring Niebuhr, tidl. kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokratiet.

Mathias Kring Niebuhr kender jo alt til det, der beskrives i ovenstående artikel. Den dokumenterer, hvordan der med hjælp fra højt betalte lobbyister har været arbejdet med at få indført børnekønsskifte i Danmark - efter netop den 'camoufler & hold skjult'-slagplan, som han benægter eksistensen af.

For alle, der ikke ved, hvordan qu**r-aktivistiske politikere som Mathias Kring Niebuhr et al. arbejder, så læs vores blog-post fra 31. maj og artiklen ovenfor.

Her er et par uddrag:

"[...] here’s another tip from the document: ‘Tie your campaign to more popular reform.’

For example:

‘In Ireland, Denmark and Norway, changes to the law on legal gender recognition were put through at the same time as other more popular reforms such as marriage equality legislation. This provided a veil of protection, particularly in Ireland, where marriage equality was strongly supported, but gender identity remained a more difficult issue to win public support for.’

I’ve added my bold there, because I think those are very telling phrases indeed. This is an issue that is ‘difficult to win public support for’ and best hidden behind the ‘veil of protection’ provided by a popular issue such as gay rights. Again, anyone who has even glanced at the UK transgender debate will recognise this description.

Another recommendation is even more revealing: ‘Avoid excessive press coverage and exposure.’

According to the report, the countries that have moved most quickly to advance trans rights and remove parental consent have been those where the groups lobbying for those changes have succeeded in stopping the wider public learning about their proposals. Conversely, in places like Britain, the more ‘exposure’ this agenda has had, the less successful the lobbying has been:

‘Another technique which has been used to great effect is the limitation of press coverage and exposure. In certain countries, like the UK, information on legal gender recognition reforms has been misinterpreted in the mainstream media, and opposition has arisen as a result. ….Against this background, many believe that public campaigning has been detrimental to progress, as much of the general public is not well informed about trans issues, and therefore misinterpretation can arise.

In Ireland, activists have directly lobbied individual politicians and tried to keep press coverage to a minimum in order to avoid this issue.’ (Emphasis added)."

Hvad er din kommentar til ovenstående, Mathias Niebuhr?

LGBTQIA-KANDIDATER I FÆLLES ERKLÆRING: VI VIL SKJULE VORES SANDE INTENTIONER OM NØDVENDIGT

Jesper RasmussenComment

I en opsigtsvækkende fælleserklæring lover en række danske LGBT-kandidater til EP-valget følgende:

"In order to work towards these commitments, I will [...] Put the safety of the (LGBTQIA+. red.) community above any other concerns and always follow the “do no harm” principle, including by keeping my work out of the public eye whenever necessary." [...]

Det lyder suspekt - og det er det. Det er imidlertid en praksis, der længe har været anvendt, bl.a. ift. arbejdet med at få indført juridisk kønsskifte til børn som en garanteret EU-rettighed.

At skjule, hvad man reelt har gang i, er faktisk en grundsten i LGBTQIA+ -aktivismen. Betragt det som en qu**r udgave af 'taqiyya', altså den ‘lov’, der i politisk islam tillader og opfordrer til at rettroende lyver og forholder de vantro sandheden, hvis det tjener udbredelsen af religionen.

Man kunne lidt vel kækt kalde det 'LGBTaqiyya' - men sammenligningen er reel og der er intet kækt over den, for det er disse aktivistiske fortielser, der er årsagen til de mange skadelige ting, som er blevet indført uden at den almindelige borger, har haft chancen for at gennemskue konsekvenserne - før det var for sent og alt var i fuld sving.

Realiteterne er blevet skjult, og det hele er blevet solgt ind med en uophørlig strøm af positiv messaging om tolerance og godhed, kombineret med reel udskamningsfare. Det har sløvet/skræmt både politikere, medier og befolkningen, der simpelthen ikke har fået hele sandheden om fx børnekønsskifte - eller vovet at grave og finde frem til den.

En del politikere og medier har kendt alt til arbejdsmetoden. De har imidlertid været positive overfor qu**r-ideologien og nedprioriteret den risiko, som resultaterne af aktivismen har udgjort for bl.a. psykisk sårbare børn og unge.

Hos qu**r-aktivisterne står en EU-garanteret ret til medicinsk børnekønsskifte øverst på listen - og meget andet er på vej, bl.a. forbud, der skal gøre det ulovligt for forældre at stille spørgsmålstegn ved deres barns kønsdysforidiagnose og selvoplevede køn.

De danske qu**r-kandidater til EP-valget har skrevet under på, at de vil fortie sandheden om, hvad de arbejder på, hvis det tjener udbredelsen af den ekstreme kønsideologis politiske mål. Denne ideologi står over noget andet - selv over den ærlige demokratiske samtale, må man forstå.

De danske underskrivere på 'Come Out 4 Europe Pledge 2024’ tæller bl.a. Rasmus Nordqvist (EL), Mathias Kring Niebuhr (S), Mads Hvid (SF) og Victoria Velásquez (EL). Hele listen over de danske underskrivere på erklæringen kan ses her.

Kampen mod qu**r-løgnene er en af Dansk Regnbueråds vigtigste, men også sværeste opgaver.

Aktivisterne har fået sig placeret i styrelser, parlamenter, medier, skoler, videregående uddannelser - og i den grad også i EU, hvor qu**r-politikere har haft held til at få vedtaget en omfattende mængde kønsideologisk lovgivning.

Men hvad siger danske politikere, medier og ikke mindst vælgerne til denne udmelding, hvor disse qu**r-kandidater nu lover deres trosfæller, at de vil være uærlige om realiteterne i deres politiske initiativer over for befolkningen, hvis det vil sikre deres gennemførelse?

JOE BIDEN OPHÆVER ADMINISTRATIVT BIOLOGISKE KVINDERS RETTIGHEDER I USA OG FORRINGER MÆNDS RETSSTILLING MARKANT MED NYE 'TITLE 9'-REGLER

Dansk RegnbuerådComment

Title 9 er føderale regler, der i sin tid skulle give kvinder de samme rettigheder som mænd ift. universitetsuddannelser og sport. Inklusion af transpersoner i de rettigheder, og den måde det er gjort på, eroderer nu selvsamme kvinderettigheder fuldstændigt. De reducerer også mandlige universitets-studerendes retsstilling til næsten nul i sager, hvor de anklages for seksuelle overgreb og voldtægt.

Det samme er stille og roligt på vej i Danmark med alt fra Regeringens egne lovforslag, såvel som EU-lovgivning som Danmark er tilpligtet at følge, til DBUs nye regler, der muliggør at drenge, der identificerer som piger kan spille med på pigeholdene, omklæde sammen med pigerne m.v.

I USA er tingene ofte større og mere ekstreme, og i dette tilfælde kan hårdheden af det slag, der fra august måned gives til biologiske kvinders rettigheden simpelthen ikke overdrives. Meget af det vi ser i USA, vil søges indført via EU - den proces er allerede i fuld gang, som vi tidligere har beskrevet her på Facebook og på vores hjemmeside www.danskregnbueraad.dk.

Megyn Kelly ryddede fladen i går, da reglerne blev offentliggjort og omfanget stod klart, og hun gennemgår hele regelsættet og alle dets konsekvenser i denne podcast.

Den skal du se - for du skal vide, hvad der venter os også i Europa.

Se hele podcasten HER.

Q & CO. I DAG: MARCUS DIB JENSEN BRINGER ORDEN I B.T.S TRANS-RODERI

Jesper RasmussenComment

KLIK ovenfor for at lytte til Q & Co.

Dansk Regnbueråd var og er skuffede over B.T.s chefredaktør Simon Richard Nielsens afpublicering af Joachim B. Olsens leder om at kronisk kønsdysfori er en psykisk lidelsen - men når det så er sagt, så har Simon Richard Nielsen som få andre mediechefer været villig til at stille op til debat om emnet og sagsgangen på B.T. og vist sig villig til at lytte og 'blive klogere', som han udtrykker det i denne uges Q & Co. med Henrik Qvortrup.

Det må man sådan set bare have respekt for, og det har vi i Dansk Regnbueråd.

I ugens program skærer Henrik Qvortrup igennem og får hul igennem til en af dem, det faktisk handler om: En transperson. Nærmere betegnet youtuberen Marcus Dib Jensen, tidligere formand i Dansk Regnbueråd, der har denne forproducerede besked til B.T.s chefredaktør - og til alle Joachim B. Olsen-haters:

"Jeg hedder Marcus Dib Jensen, jeg er 24 år gammel. Jeg er en biologisk kvinde, der lever som mand. Jeg har været på testosteron i over 4 et halvt år, og fik fjernet mine bryster for 3 år siden og fik fjernet mit reproduktive system for over to et halvt år siden.

Jeg er selv transperson, og jeg mener, at Joachim B. Olsen selvfølgelig har ret til frit at beskrive det kønslige ubehag i transpersoner har. Det er den eneste mekanisme, der får os til at ændre vores kroppe med krydshormonbehandling og kønsrelaterede operationer, som Joachim selv hentydede til.

Pointen med den medicinske og kirurgiske kønstransition er at lindre symptomerne på lidelsen kønsdysfori. Så hvis kønsdysfori ikke er en psykisk lidelse, jamen hvad er det så? Hvis den medicinske og kirurgiske kønstransition ikke handler om at lindre symptomerne på en lidelse, hvad er det så? Er det ligesom plastikoperationer? For hvis det er tilfældet, hvorfor skal transpersoners operationer så være skattebetalte?

Hvis man ikke mener, at kønsdysfori er en psykisk lidelse, jamen så hentyder man til, at det bare er et 'valg', at transpersoner bare 'vælger' at have det her kønslige ubehag. Men hvis det er rigtigt, hvorfor skal transpersoner så gå igennem denne her voldsomme irreversible procedurer? Hvorfor er der så mennesker derude som mig, der har steriliseret sig selv, bare for at få det bedre mentalt?

Hvis man ikke anerkender kønsdysfori som en psykisk lidelse, så anerkender man altså ikke transpersoner. Hvis du virkelig gerne vil være transfob. Så sig ligesom chefredaktøren på BT, at det ikke er en psykisk lidelse.

De mennesker, der bliver fornærmet over Joachims udtalelse, er mennesker, der aldrig nogensinde vil vide, hvordan det er at lide af kønsdysfori. De har ikke selv lidelsen. Jeg har døjet med kønsdysfori i så mange år, og det er ikke særlig sjovt at være igennem.

Jeg synes, BT's forargelse meget afslører deres intolerante holdninger til psykisk syge. For hvad er der galt med at have en psykisk lidelse? Det der med at skulle spille fornærmet på transpersoners vegne er bare sygt pinligt, synes jeg som transperson.

Hvis man virkelig gerne vil være tolerant ikke bare over for transpersoner og LGBT personer, men også over for psykisk syge, så stop med at være sur på Joachim og anerkend kønsdysfori som en psykisk lidelse."

Tydeligere kan det vist ikke siges og argumenteres. Hør den efterfølgende og meget interessante debat i studiet. Vi kan selvsagt ikke vide, hvad Simon Richard Nielsen tænker - men det virker som om, han måske er ved at flytte sig, som man ofte gør (vi kender det udmærket), når man får mere at vide. Måske vil han en dag flytte sig så langt som til at bakke sin debatredaktion op på dette område.

Igen, respekt for at Simon Richard Nielsen stiller op, tager tæskene og forsvarer sig redeligt. Vi glemmer sommetider, hvor svært emnet er at navigere i, fordi vi har været i det så længe selv. Alle, der ikke har købt ind på ekstrem kønsideologi, har en forpligtelse til på en ordentlig måde, at bidrage med alle de stærke modargumenter ift. folk, der 'er på vippen' med, hvad de skal tænke, tro og mene i den afsporede kønsdebat. Det gør man bedst med et fokus på fornuft, videnskab og kulturkristen etik.

Debatten om B.T.s holdning til om kønsdysfori er en psykisk sygdom begynder 15 min. 13 sek. inde og Marcus Dib Jensen kommer på med sit budskab 33 min 31 sek. inde i podcasten.

Følg Marcus Dib Jensen på YouTube HER.

Endelig rapport fra britisk ekspertgruppe: INGEN KAN MED SIKKERHED AT FASTSLÅ, HVILKE BØRN OG UNGE, DER VIL UDVIKLE EN VEDVARENDE TRANSIDENTITET

Jesper RasmussenComment

KLIK ovenfor for at læse den fulde Cass-rapport.

Fire år har den britiske børnelæge dr. Hillary Cass og den offentligt nedsatte ekspertgruppe, hun har ledet, brugt på at komme til bunds i børnekønsskifte-behandling i Storbritannien.

Den endelige rapport foreligger nu, og den er kritisk over for den udredning og behandling, der har været ydet til britiske børn og unge med kønsidentitetsforhold. Konklusionerne og anbefalingerne kan man læse herunder.

For Dansk Regnbueråd er denne den vigtigste:

“Klinikere er ude af stand til med sikkerhed at fastslå, hvilke børn og unge, der vil udvikle en vedvarende transidentitet.”

Det har cheflæge dr. Astrid Højgaard da også forlængst indrømmet i Danmark i et notat i marts sidste år til Peter Rødbro, der fortrød sit kønsskifte:

“Vi har ikke noget diagnostisk apparat, der kan stilles til rådighed for at finde ud af, om vi gør det rigtige. Det eneste vi har at arbejde med, er de udtalelser, mennesker kommer med, når de kommer hos os.”

KLIK for at høre et interview med Peter Rødbro, der fortrød sit kønsskifte.

Væsentlig rapport - men vanviddet kan fortsætte i Storbritannien

Det burde jo være dét. På den baggrund burde al medicinsk kønsskiftebehandling af mindreårige og psykisk sårbare unge i Danmark være blevet indstillet øjeblikkeligt. Det skete ikke.

Cass-rapporten åbner i sine anbefalinger for at behandlingen krydshormoner kan fortsætte som før fra barnets fyldte 16. år - og at stop-hormoner stadig kan gives til helt små børn for at bremse deres pubertet, når den indsætter. Det vil sige så tidligt som 10-11-årsalderen - blot skal behandlingen kunne kategoriseres som værende en del af kliniske forsøg/studier.

I Dansk Regnbueråd klinger ‘irreversible klinisk-medicinske forsøg på børn’ aldeles forfærdende - og hvis Sundhedsstyrelsen omorganiserer behandlingstilbuddet (hvad man p.t. er i gang med), så vil man finde opbakning i Cass-rapporten til fortsat medicinsk og irreversibelt at ‘skifte køn’ på de alleryngste borgere i Danmark. Blot skal de vurderes at have udvist ‘tegn på ikke at befinde sig godt i deres biologiske køn’ og deres behandling skal kategoriseres som værende del af kliniske studier.

Klik for at lytte til indslaget. Det starter 37 minutter inde.

Ud fra samme argumentation vil man i Danmark også kunne genåbne for behandlingen af de børn, for hvem det kønslige ubehag først har manifesteret sig, da de kom i puberteten.

Ift. denne gruppe børn havde sundhedsminister Sophie Löhde ellers udmeldt, at der “som udgangspunkt ikke skulle tilbydes medicinsk behandling”, men i stedet et terapeutisk forløb.

Om Ministeren har holdt det løfte, mangler vi dog at se tal, der understøtter. Resultatet af den aktindsigt, Dansk Regnbueråd søgte, var meget ukomplet og mudret. Det er vi uforstående over for.

Vi ved derfor ikke, om Ministeren har holdt sit ord.

Cass-rapporten & det danske sundhedsvæsen

Cass-rapporten er vigtig, for den retter dyb kritik mod det britiske sundhedsvæsen, der har været ude af kontrol i sin villighed til at lave kønsskifte på børn, hvoraf flere og flere nu fortryder. Den er også stærkt skeptisk over for konceptet om ‘social transition’, da dette kan være med til at gøre et barns kønslige ubehag kronisk.

Men at pege på Cass-rapporten og dens anbefalinger som en model for det danske behandlingstilbud til børn og unge med kønsidentitetsforhold, kan reelt blive et tilbageskridt ift. status quo, da der med henvisning til Cass-rapporten kan argumenteres for at forøge antallet børne- og ungdomskønsskifter i Danmark. Blot skal de kunne karakteriseres som ‘kliniske eksperimenter’. Det bør vi under ingen omstændigheder acceptere.

Behandlingsetisk er det her ikke et svært dilemma. Stil dig selv disse tre spørgsmål:

KLIK for at læse om dr. Højgaards behandlingsetik.

  1. Er der 100% sikkerhed i diagnostikken af barnet? Kan vi være sikre på, at barnet vil føle sig sådan, når puberteten er slut? Ja eller nej?

  2. Hvis nej, og der altså ikke er 100% sikkerhed i diagnostikken, må vi så bare acceptere at nogle børn får deres kroppe ødelagt for livet, for at andre børn kan komme i behandling tidligere frem for at skulle vente til de er gennem puberteten? Ja eller nej?

    Udover den diagnostiske usikkerhed er lægerne bekymrede for om selve behandlingen, er medskabende af lidelsen (en iatrogen effekt), bl.a. fordi stophormonerne også blokerer for barnets pubertære hjerneudvikling - en udvikling , som kunne fjerne barnets kønslige ubehag ad naturlig vej, som det sker for langt de fleste børn (80-90%), der oplever disse følelser. Der er ringe viden om stophormoners reelle effekter.

    Konsekvenserne af behandlingen for barnets krop er imidlertid kendte: Knogleskørhed, stærkt forøget kræftrisiko, et udseende inkongruent med hans biologiske køn, underudviklede eller manglende kønsdele, manglende bryster, manglende evne til at opnå orgasme - og permanent infertilitet. Disse mennesker vil ikke kunne få børn. Læg dertil de psykiske konsekvenser af alt dette, hvis de fortryder.

  3. Er det en forsvarlig behandlingsetik i det danske sundhedsvæsen? Det mener bl.a. dr. Astrid Højgaard, cheflæge på Center for Kønsidentitet, at det er.

Det patient- og menneskesyn er vi dybt beskæmmede af i Dansk Regnbueråd.

Vi arbejder politisk for et fuldstændigt stop for medicinsk og kirurgisk lønsskifte til alle under 25 år, som er den aldersgrænse som Rigshospitalets kirurger nu de facto sætter for den del af kønsskiftebehandlingen, som de varetager. Et menneske opnår først fuld kognition og konsekvensforståelse, når frontallapperne er sammenvokset. Det sker, når man er midt i 20’erne.

Dansk Regnbueråd kan ikke se nogen grund til at irreversibel hormonbehandling skal kunne gives tidligere end den irreversible kirurgiske behandling - og vi kan slet ikke se noget etisk forsvarligt argument for, at behandlingen skal kunne gives til børn.

Kønsskifte til børn i Danmark skal stoppes så hurtigt som overhovedet muligt - og stoppes fuldstændigt.

- Jesper W. Rasmussen, formand.

 

DOKUMENTATION

KLIK for at læse dr. Lasse Sørensens debatindlæg (gratis).

Læs Dansk Regnbueråds lægefaglige rådgiver dr. Lasse Sørensens kritik af Sundhedsstyrelsen omfavnelse af transideologien. Lasse Sørensen er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Fra Cass-rapportens hovedkonklusioner:

  • Der er ingen enkel forklaring på stigningen i antallet af primært unge mennesker og unge voksne, der har en trans- eller kønsdivers identitet, men der er bred enighed om, at det er et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Denne balance af faktorer vil være forskellig for hver enkelt person.

  • Selvom der er blevet offentliggjort en betydelig mængde forskning på dette område, viste systematiske evidensgennemgange den dårlige kvalitet af de offentliggjorte studier, hvilket betyder, at der ikke er et pålideligt evidensgrundlag for at træffe kliniske beslutninger eller for at børn og deres familier kan give informeret samtykke.

  • Rationalet for tidlig undertrykkelse af puberteten [med stop-hormoner, red.] er stadig uklart, med svage beviser vedrørende virkningen på kønsdysfori, mental eller psykosocial sundhed. Effekten på kognitiv og psykoseksuel udvikling er stadig ukendt.

  • Brugen af maskuliniserende/feminiserende hormoner hos personer under 18 år præsenterer også mange ukendte faktorer, på trods af deres langvarige brug hos den voksne transkønnede befolkning. Manglen på langsigtede opfølgningsstudier for dem, der starter behandling i en tidlig alder, betyder, at man har utilstrækkelige oplysninger om holdbarheden af resultaterne for denne gruppe.

  • For de fleste unge vil en medicinsk vej ikke være den bedste måde at håndtere deres kønsrelaterede bekymringer på. For de unge, hvor en medicinsk vej er klinisk indiceret, er det ikke tilstrækkeligt bare at tilbyde dette uden også at adressere bredere mentale sundheds- og/eller psykosociale problemer.
    Klinikere er ude af stand til med sikkerhed at fastslå, hvilke børn og unge der vil udvikle en vedvarende transidentitet.

KLIK ovenfor for at læse hele Cass-rapporten.

Fra Cass-rapportens hovedanbefalinger

  • Anbefalingerne anlægger en anden tilgang til sundhedspleje, der er mere tæt knyttet til den sædvanlige kliniske praksis i NHS [Storbritanniens offentlige sundhedssystem, red.], der betragter den unge person holistisk og ikke kun ud fra deres kønsrelaterede bekymringer. Det centrale formål med vurderingen bør være at hjælpe unge mennesker med at trives og nå deres livsmål.

  • Behandlingstilbud skal følge de samme standarder som andre behandlingstilbud, der ser børn og unge med komplekse forhold og/eller yderligere risikofaktorer.

  • Børn/unge henvist til NHS Gender Services [svarer til Sexologisk Klinik, red] skal modtage en holistisk vurdering af deres behov mhp. at skabe en individualiseret behandlingsplan. Dette bør inkludere screening for neurodevelopmentale tilstande, herunder autismespektrumforstyrrelse, og en mental sundhedsvurdering..

  • Gængse evidensbaserede psykologiske og psykofarmakologiske behandlingsmetoder bør anvendes til at støtte håndteringen af kønsinkongruens og underliggende tilstande, herunder støtte til forældre/pårørende og søskende efter behov.

  • Sundhedsvæsenet bør etablere en separat vej for præ-pubertære børn og deres familier, og sikre at de prioriteres for tidlig drøftelse om, hvordan forældre bedst kan støtte deres barn på en afbalanceret og ikke-dømmende måde. Når familier/pårørende træffer beslutninger om social transition af præ-pubertære børn, bør tjenester sikre, at de så tidligt som muligt kan ses af en klinisk professionel med relevant erfaring.

  • Der skal være en anden vej end NHS Gender Services til personer, der overvejer detransitition, idet det erkendes, at disse personer måske ikke på ny ønsker at benytte den selvsamme del af sundhedsvæsenet, hvis pleje de tidligere var under.

  • De forsøg med stop-hormoner, der tidligere blev annonceret af NHS England, bør være en del af et forskningsprogram, der også evaluerer resultater af psykosociale interventioner og maskuliniserende/feminiserende hormoner.

  • Muligheden for at give maskuliniserende/feminiserende hormoner fra 16 års alderen eksisterer stadig, men denne rapport anbefaler ekstrem forsigtighed. Der skal være en klar klinisk begrundelse for at give hormoner på dette tidspunkt i stedet for at vente, indtil en person når 18. Hver sag, der overvejes til medicinsk behandling, skal drøftes af et nationalt Multidisciplinært Team.

  • Innovation er vigtig, hvis sundhedspleje skal udvikle sig, men der skal være en proportionel grad af overvågning, tilsyn og regulering, der ikke kvæler fremskridtet, samtidig med at man forhindrer, at evidensløs behandling trænger ind i den kliniske praksis. Innovation skal trække på og bidrage til evidensgrundlaget.

DANSK REGNBUERÅDS LÆGEFAGLIGE RÅDGIVER TAGER TIL GENMÆLE MOD TRANSIDEOLOG I INFORMATION

Jesper RasmussenComment

KLIK ovenfor for at læse dr. Lasse Sørensens debatindlæg i Information.

For godt et års tid siden blev Dansk Regnbueråd kontaktet af en ung børne- og ungdomspsykiater, dr. Lasse Sørensen, der (nu) er overlæge, og leder et døgnafsnit på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på et stort hospital i hovedstadsområdet.

I telefonen sagde han cirka sådan her:

 

"Jeg har fulgt jer siden I startede, og jeg er ligeså frustreret som I er over det, der bliver gjort ved børnene. Der er absolut ingen kritisk faglig diskussion i psykiatrien af kønsdysfori og børnekønsskifte, selv om alle ved, at der fuldstændig mangler evidens for behandlingen. Læger er bange for at tale ideologien bag behandlingen imod, selv om hele konceptet er så forkert som noget kan være. Jeg ringer for at spørge, om der er noget, jeg kan gøre? Noget jeg kan hjælpe jer med?"

 

Dr. Lasses opringning var en af de væsentligste hændelser i Dansk Regnbueråds tid som forening - for der var bestemt noget, vi kunne bruge børne- og ungdomspsykiaterens faglige ekspertise til.

Vi har fx haft dr. Lasse med til møder i Sundhedsstyrelsen (det skal vi snart igen), til møder og udvalgsforetræde på Christiansborg, og vi har rådført os med ham i stort og småt ifm. problematikken om irreversibelt medicinsk og kirurgisk kønsskifte til sårbare børn og unge voksne.

Dr. Lasses hjælp har været uvurderlig og vi påskønner samarbejdet med ham umådeligt.

Lasse Sørensen er ikke typen, der higer efter at komme i TV og ytre sig. Desværre, tænker vi sommetider Som læge arbejder dr. Lasse i stedet på at få ændret behandlingssystemet indefra, bl.a. ved at få sparket gang i en faglig debat i de psykiatriske selskaber om behandlingen af kønsdysfori.

Faglige selskaber er fora, hvor bl.a. psykiatere udveksler viden og debatterer om alle mulige lægefaglige emner - og hvor Lasse Sørensen altså har oplevet sine kolleger klappe i som østers, når talen faldt på medicinsk kønsskifte til børn.

Selv om optræden i elektroniske medier ikke er dr. Lasses kop te, kan vi glæde os over, at han gerne sætter sig ned og forfatter et modsvar, fx når fhv. professor i arbejdsmiljø Lisa Agervold (som i er transperson), træder ind på det børne- og ungdomspsykiatriske fagområde og argumenterer uredeligt for at der fortsat skal gives kønsskiftebehandling til mindreårige.

Dr. Lasses svar kan du læse i information i dag her (gratis):

KLIK oven for for at læse de andre kronikker etc. i Information

Til venstre er der link til vores opslag med de andre kronikker og debatindlæg i Dagbladet Information, som til slut fik dr. Lasse til at sætte sig ned og skriftligt berigtige Lisa Agervold qu**rideologiske udtalelser.

Dansk Regnbueråd ville ønske, at der var mange flere læger, der udviste det mod dr. Lasse har gjort over det sidste års tid.

Forhåbentlig vil flere følge hans eksempel i de kommende måneder og år

- Jesper W. Rasmussen, formand i Dansk Regnbueråd.

DORTE TOFT: J.K. ROWLING RISIKERER FÆNGSEL FOR AT KALDE EN MAND FOR EN MAND

Jesper RasmussenComment

Den transkritiske journalist Dorte Toft skriver i en kommentar i Berlingske i dag:

"[...] Lovforslaget, der skal beskytte minoriteter bedre, præsenteres imidlertid først og fremmest som en lov, der giver bedre beskyttelse af børn på nettet. Det er sukkeret på den bitre pille. Børneaspektet udgør første del af det 140 sider lange lovforslag, og den anden del, den Orwellske, smugles med ind.

Tættere på Danmark, i Skotland, træder en skærpet lov om hadtale i kraft 1. april. Den omfatter ytringer alle steder, også i hjemmet. Skotterne kan angive hinanden anonymt, og de behøver ikke gå til politiet. Listen over tredjepartsanmeldelsessteder er udvidet og omfatter blandt andet mange universiteters campusser, en butik med sexlegetøj og en champignonfarm.

Chefen for det skotske politiforbund, David Kennedy, frygter »en syndflod af klager«. »En opskrift på en katastrofe,« kaldte han loven i et BBC-program. En talsmand for retseksperter, juristen Roddy Dunlop, ser også risikoen for, at politiet drukner i »potentielt trivielle« klager fra folk, der mener sig krænket over noget. Ved anmeldelse skal politiet vurdere sagen som »any reasonable person« – enhver fornuftig person.

Ifølge de sociale medier har transaktivister sendt de første anmeldelser til politiet i Skotland, og de gælder den berømte forfatter bag Harry Potter-bøgerne, J.K. Rowling, som bor i Skotland. Rowling har kaldt en britisk mand for en mand. Det er en kendt spotlightsøgende mand, der identificerer sig som kvinde. En transkvinde, der har chikaneret Rowling længe, og som i England forgæves har politianmeldt Rowling for at »fejlkønne« – »misgendering«.

I tranmiljøets eget lovkatalog er fejlkønning klar hadtale, og Rowling, der kæmper for kvinders rettigheder, hvor de udfordres af transkvinders krav, hades. Hvis hendes ord, også grundet hendes kendthed, kan udlægges som pustende til hadet (»stirring up hate«) mod transkønnede som gruppe, kan hun idømmes op til syv års fængsel.

Problemet med hadlovgivningerne er generelt set, at de mangler krystalklare definitioner af, hvad der skal ses som hadtale. Sober kritik er for eksempel set udlagt som had.

Kun stigning i anmeldelser fra transkønnede

I nabolandet England viser statistik over anmeldelser af hadtale, at der i 2022/23 sås et fald i antal af anmeldelserne fra alle andre beskyttede grupper end transkønnede. For eksempel faldt den allerstørste kategori, anmeldelser for racisme, med seks procent. For transkønnede, der kun udgør en meget lille del af borgene, steg antallet med 11 procent – en fordobling fra 2018/2019.

Der kan være mange årsager til stigningen, heriblandt en endnu større tilskyndelse i miljøet til at anmelde. Men der ses også et bagslag for tranaktivismen efter flere års medvind. Især chikane af kritiske kvinder, og herunder politianmeldelser af dem, er noteret af mange.

De skærpede love vækker bekymring, blandt andet hos den tidligere generaldirektør for Canadas menneskerettighedskommission, David Thomas. Han frygter endnu større selvcensur end i dag. Måtte man blive frikendt, var processen alligevel en hård straf i sig selv. Hans råd til canadierne lyder således: »Vær meget forsigtig, meget forsigtig.«

Også den danske lov om hadtale er tåget. Er for eksempel det at kalde en transkvinde for en mand lig med had eller blot en realitet? Det vil måske vise sig. I hvert fald fremgår det af SoMe, at en indflydelsesrig transkvinde vil anmelde en psykoterapeut, Lotte Ingerslev, for at fejlkønne vedkommende i et kritisk indlæg på sin blog transkoen.dk. [...]"

METTE THIESEN (DF) OG METTE ABILDGAARD (K) TAGER FØRERGREB PÅ BØRNEKØNSSKIFTE-FORKÆMPERNES ARGUMENTER

Jesper RasmussenComment

Læs spørgsmålene samt resten af Thiesens argument- og etikstærke kronik her (gratis).

Læs fhv. professor i psykologi Lisa Agervolds kronik her (gratis). Kronikøren er transperson og fhv. professor under navnet Mogens Agervold.

I en ny kronik i Information sætter Mette Thiesen fhv. professor i psykologi og nuv. transperson Lisa Agervold (tidl. Mogens Agervold) på plads efter at sidstnævnte har forsvaret medicinsk kønsskifte til børn.

Det gør Mette Thiesen bl.a. ved at stille professoren Dansk Regnbueråds tre enkle spørgsmål om kønsskifte til børn.

Lisa Agervolds kronik blev oprindelig udløst af Mette Abildgaards gode debatindlæg i Information i januar, hvor Abildgaard skriver om sine og Konservatives store etiske problemer med medicinsk og juridisk kønsskifte til børn og psykisk sårbare unge.

Abildgaards holdningstilkendegivelse fik Jeannette Søgaard, mor til Luka, et barn med kønsidentitetsforvirring, til at skrive en kronik, hvor hun forsvarer retten til at lade børn skifte køn bl.a. juridisk. I kronikken skriver Jeannette Søgaard:

 
 

"Luka har heldigvis næsten kun mødt opbakning og accept fra sine familiemedlemmer, kammerater, skolen og sine skønne lærere, hvilket gør alting meget nemmere for ham. Vi snakker overhovedet ikke om hormonbehandlinger eller cpr-nummerskift, men lader bare vores barn være præcis den, han er: en kontrær, sjov, varm og videbegærlig lille rebel, der bare gerne vil have lov at være i verden præcis, som han er. Selvfølgelig ville det ideelle for mig som glødende feminist være, at vi opløste de strikse kønskategorier, så Luka og andre ikke følte, at kønnet skulle være en hindring for at udfolde og udtrykke sig præcist, som man ønsker. Men da det er en rigeligt stor opgave for vores lille familie at påtage os her og nu, er det meget nemmere at indordne sig ved at respektere vores barns ønske om at ville tituleres med et bestemt køn. Andet ville i mine øjne faktisk være respektløst over for et hvilket som helst menneske uanset alder og relation."

 
 

Læs Jeannette Søgaards kronik her (gratis).

Spørgsmålet er imidlertid, om Jeannette Søgaard gør sit barn en tjeneste ved med udgangspunkt i sin selverklærede intersektionelle (normnedbrydende) feminisme, at italesætte Lukas selvopfattelse så tydeligt for omverdenen?

At skifte socialt køn på et barn er på ingen måde en neutral handling, men noget, der kan få iatrogene følgevirkninger - altså, hvor 'behandlingen' bliver en del af lidelsen og bliver medskabende af et udkomme, der ikke havde behøvet at være, hvis man var gået mere lempeligt frem.

For når Luka når puberteten, hvor hun i Danmark stadig har mulighed for at få behandling med stop-hormoner (så hun ikke udvikler de kvindelige kønskarakteristika), har Luka så reelt nogen erindring om/forståelse af sit biologiske køn? Siden hun var helt lille, har alle omkring hende jo italesat og opfattet hende som en dreng.

Læs Mette Abildgaards debatindlæg her (gratis).

Det er den iatrogene fælde, man risikerer at sætte for sit barn, ved at lade barnet transitionere socialt og skifte køn juridisk, og det er derfor Dansk Regnbueråd, et stigende antal lægefaglige eksperter såvel som en samlet højreopposition i Folketinget, ønske et fuldstændigt stop for medicinsk og juridisk kønsskifte til børn og unge under 18 år.

Behandlingen er for nylig igen blevet fastslået som evidensløs og skadelig, så vi er fortrøstningsfulde ift. at det går i Danmark, som det netop er gået i Storbritannien, nemlig et fuld stop for brug af stophormoner til mindreårige.

METTE THIESEN TIL SUNDHEDSMINISTEREN: FÅR STOP FOR STOPHORMONER I U.K. BETYDNING FOR BØRNEKØNSSKIFTE I DANMARK? OG HVAD MENER MINISTEREN SELV OM BEHANDLINGEN?

Jesper RasmussenComment

Mette Thiesen brugte spørgetiden i onsdags til at afkræve sundhedsminister Sophie Löhde svar om den seneste tids udvikling i Storbritannien, der har stoppet brugen af de såkaldte pubertetsblokkere.

Ministeren forsøgte at undslå sig, fordi hun gerne vil have at det bliver Sundhedsstyrelsen selv, der tager beslutningen. Om Sundhedsstyrelsen gør det, finder vi først ud af, når den reviderede behandlingsvejledning foreligger - det er den behandlingsvejledning, som LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn (www.fstb.dk) er med til at skabe, hvilket selvsagt ikke er betryggende.

Dansk Regnbueråd har, som tidligere beskrevet her på Facebook, forgæves forsøgt at komme med i arbejdsgruppen, der reviderer behandlingsvejledningen.

Vi er dog høringspart på den reviderede vejledning, og I vil høre nærmere, så snart den er os i hænde.

Godt arbejde i Folketingssalen som vanligt af Mette Thiesen 💪🏼❤️´

Læs om de seneste afsløringer af WPATH-organisationen, hvis vejledning ligger til grund for det danske behandlingstilbud: